Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 154 - Forslag til lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms.

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 26. februar 2009.

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske af Jesper Petersen (SF).

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Kaj-Henrik Ludolph

Spørgsmål 2:

Hvor stor en del af virksomhederne forventes ikke at have likviditetsmæssigt behov for en udskydelse af betalingsfristen og vil dermed kunne bruge statskassen som en rentefri kredit?

 

Svar:

Det er vanskeligt at vurdere, hvor stor en del af virksomheder, der i dag har likviditetsmæssigt behov for forslagets udskydelse af betalingsfristerne. ”Likviditetsmæssige behov” kan dække en bred vifte af situationer, lige fra den ellers sunde virksomhed, der står overfor at måtte dreje nøglen en af nærmeste dage, hvis den ikke får tilført yderligere likviditet, til den virksomhed, der har problemer med at skaffe finansiering til projekter, som det normalt ikke ville være problematisk at få finansieret eller den virksomhed, der med fordel kan reducere trækket på kassekreditten med udsigt til et lavere aktivitetsniveau.

Håndværksrådet har gennemført en undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne her i februar 2009. Den viser, at 25 pct. af alle små og mellemstore virksomheder er begrænset eller stærkt begrænset i deres virke af den begrænsede adgang til kapital og likviditet. For enkeltmandsvirksomheder er det 35 pct.

Endvidere har ugebrevet A4 i januar 2009 gennemført en undersøgelse blandt 2.000 repræsentativt udvalgte virksomheder. Undersøgelsen viste, at 65 pct. af virksomhederne i de seneste 3 måneder har oplevet større vanskeligheder med at få finansieret nye projekter end normalt.

Disse ganske vist begrænsede undersøgelser peger på, at der er et udbredt behov for initiativer, som det foreliggende.

Selvom likviditetslettelsen i forslaget ikke kan bruges til permanent finansiering af nye projekter m.v., bidrager forslaget alligevel til, at virksomhedernes lånemuligheder i pengeinstitutterne forbedres. Det skyldes, at likviditetslettelsen i forslaget generelt mindsker virksomhedernes træk på deres kassekreditter i pengeinstitutterne eller øger deres indskud. Herved får pengeinstitutterne bedre muligheder for at låne ud til virksomheder med finansieringsbehov.

Uanset om virksomhederne efter spørgerens opfattelse har et likviditetsmæssigt behov eller ej, indebærer udskydelsen af betalingsfristerne en rentefri kredit og forøget likviditet. Især i en krisetid med skærpet konkurrence kan rentefordelen forventes overvæltet i lavere priser på varer og tjenesteydelser, således at virksomhedernes fordel ved ændringen af betalingsfristerne alene bliver den øgede likviditet, medens forbrugerne får rentegevinsten.