Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 154  - Forslag til Lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms.

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 23 af 4. marts 2009.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                  /  Henrik Ludolph

Spørgsmål 23: Ministeren bedes indhente Justitsministeriets vurdering af, om myndigheder kan håndhæve foreslåede regler forud for reglernes vedtagelse, stadfæstelse og kundgørelse samt Justitsministeriets vurdering af, om den førte administration, hvorefter SKAT allerede fra fremsættelsestidspunktet administrerer efter de i lovforslaget foreslåede regler, er forenelig med grundlovens § 22. Der henvises bl.a. til Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet, juni 2005, side 39 til 40, afsnit 4.3.3. Tilbagevirkende kraft:

”Grundlovens § 22 indeholder følgende bestemmelse om loves ikrafttræden og kundgørelse:

”§ 22. Et af Folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft, når det senest 30 dage efter den endelige vedtagelse stadfæstes af kongen. Kongen befaler lovens kundgørelse og drager omsorg for dens fuldbyrdelse.”

For at afgøre, hvilket tidspunkt lovgivningsmagten kan fastsætte for en lovs ikrafttræden, kan det være hensigtsmæssigt at sondre mellem to problemstillinger:

a) Det tidspunkt, fra hvilket myndighederne kan anvende loven (håndhævelsestidspunktet), og

b) det tidspunkt, fra hvilket kendsgerninger afføder retsvirkninger i overensstemmelse med loven (gyldighedstidspunktet).

Det antages, at en lov først kan håndhæves, når den er vedtaget, stadfæstet og kundgjort."

Samme formulering fremgår tillige af www.lovprocesguide.dk, (det elektroniske værktøj til ansatte i centraladministrationen, der er ansvarlige for at udarbejde lovforslag) og af Justitsministeriets notat af 9. maj 2001, som var bilagt skatteministerens endelige besvarelse af L 51 – spørgsmål 1, folketingsårets 2000-01.

 

Svar: Lovforslaget har inden tidspunktet for udskydelsen af de første betalingsfrister været til lovteknisk gennemgang hos Justitsministeriet, hvor lovforslaget er blevet vurderet i sin helhed. Justitsministeriet havde ikke bemærkninger til den valgte fremgangsmåde for ikrafttrædelsen.

Spørgsmålet om gyldighedstidspunkt og håndhævelsestidspunkt i relation til ikrafttrædelsestidspunkt for lovforslag har størst relevans ved skærpende lovforslag. Nærværende lovforslag er af lempende karakter.

Dertil kommer, at regeringen inden annonceringen af beslutningen om at udskyde virksomhedernes betalingsfrister havde sikret sig, at der ville være parlamentarisk flertal for lovforslaget. Derfor meldte regeringen beslutningen ud og bad SKAT om at administrere i overensstemmelse med regeringens beslutning baseret på, at lovforslaget vil blive vedtaget hurtigt.