Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09
L 165 Bilag 1
Offentligt
656361_0001.png
656361_0002.png
656361_0003.png
656361_0004.png
656361_0005.png
656361_0006.png
656361_0007.png
656361_0008.png
656361_0009.png
656361_0010.png
656361_0011.png
656361_0012.png
656361_0013.png
656361_0014.png
656361_0015.png
656361_0016.png
656361_0017.png
656361_0018.png
656361_0019.png
656361_0020.png
656361_0021.png
656361_0022.png
656361_0023.png
656361_0024.png
656361_0025.png
656361_0026.png
656361_0027.png
656361_0028.png
656361_0029.png
656361_0030.png
656361_0031.png
656361_0032.png
656361_0033.png
656361_0034.png
656361_0035.png
656361_0036.png
656361_0037.png
656361_0038.png
NOTAT
13. marts 2009
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om æn-dring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lovom integration af udlændinge i Danmark(En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.)
J.nr. 2008-0003788Fastholdelse på arbejdsmarke-det/AMS/EFO/ATH/AJ/SSA
Udkast til lovforslag har været sendt til høring den 17. december 2008 hos organi-sationer m.v., jf. bilag 1.
Der er modtaget høringssvar fraAmnesty International, Ankestyrelsen, Beskæftigelsesrådet (DA, SALA, LH, LO,FTF), KL, KTO, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, DanskSocialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd og Center for Li-gebehandling af Handicappede, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), For-eningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark(FSD), Foreningen af statsforvaltningsjurister, Gribskov kommune, JobrådgivernesBrancheforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse (Krifa),Lægeforeningen, Socialpolitisk Forening og Sundhedskartellet.De indkomne høringssvar vedlægges.Nedenfor er givet et uddrag af de enkelte høringssvar opdelt i generelle og speci-fikke bemærkninger. Der er under bemærkningerne redegjort for ændringer i lov-forslaget som følge af høringssvarene. De specifikke bemærkninger er disponeretefter de 15 initiativer i lovforslaget, og der er foretaget en tematisering af bemærk-ningerne fra høringsparterne for overskuelighedens skyld.
Generelle bemærkningerDA, SALA og Lederne kan overordnet tilslutte sig lovforslaget og finder, at aftalener et vigtigt første skridt mod nedbringelse af sygefraværet, men regeringen børherudover sætte fokus på de grupper, hvor sygefraværet er højest. Arbejdsgiversi-den opfordrer derfor regeringen til at sætte yderligere ind over for sygefraværetblandt ledige, kontanthjælpsmodtagere og ansatte i den offentlige sektor.Arbejdet med at nedbringe det korte sygefravær blandt beskæftigede udspringer ihøj grad af dialog mellem ledelse og medarbejdere. I forhold til det længerevarendesygefravær er kommunen en vigtig medspiller og tovholder i den enkelte sygefra-værssag. Arbejdsgiversiden vil derfor igen udtrykke forbehold over for den to-årigeperiode, hvor de økonomiske incitamenter for kommunernes (rettidige) opfølgningfjernes. SFI’s undersøgelseEffekter af ændringerne i sygedagpengelovenviser, atindførelsen af økonomiske incitamenter har betydet en markant forøgelse af sager,hvor der følges rettidigt op, og i sager, hvor der følges op overhovedet.
Arbejdsgiversiden giver udtryk for tilfredshed med, at aftalen indeholder en rækkeinitiativer, der kan støtte lederens arbejde med at nedbringe sygefraværet samt for-bedre koordinationen mellem myndighederne på området.Arbejdsgiversiden påpeger, at forslaget om fire-ugers samtalen er en administrativbyrde, der pålægges den private sektor, der har det laveste sygefravær sammenlig-net med andre sektorer. Forslaget er desuden en indgriben i de lokale aftaler, derkan være lavet på de enkelte arbejdspladser i dialog mellem ledelse og medarbejde-re.LO giver udtryk for, at arbejdet med at nedbringe sygefraværet i langt højere gradbør være fokuseret målrettet på at forbedre arbejdsmiljøet ikke mindst i de bran-cher, hvor det kan dokumenteres, at der er store arbejdsmiljøproblemer. Sygefra-været kan endvidere nedbringes ved at foretage en række forbedringer, opstram-ninger og koordineringer på sundhedsområdet. Forsøget med hurtigere koordineretindsats for arbejdsfastholdelse (KIA) viste, at en hurtigere koordineret indsats ermedvirkende til, at sygefraværet blev reduceret med 1/3. LO beklager, at de positi-ve erfaringer fra KIA-forsøget til nedbringelse af sygefraværet ikke indgår i lov-forslaget.FTF er ikke overbevist om, at de stramme lovgivningsmæssige tiltag med aktive-ring og strafsanktioner over for syge er de redskaber, der vil helbrede de syge.Medarbejdere bliver ikke raske af at føle sig presset og truet i forhold til deres for-sørgelsesgrundlag. Det er FTF’s vurdering at de forslag i aftalen, som ikke kræverlovændringer, vil have større effekt på sygefraværet, herunder forbedring af dialo-gen mellem de involverede aktører, arbejdet for holdningsændringer og et bedresamspil og samarbejde mellem de kommunale myndigheder og sundhedssektoren.KL vurderer, at lovforslaget støtter kommunernes mulighed for en tidlig og aktivindsats – både som arbejdsgiver og myndighed. KL finder, at initiativerne i lovfors-laget vil danne grundlag for en reel nedbringelse af sygefraværet.KL bemærker, at det er vigtigt, at medarbejdernes tid bliver brugt målrettet på det,der skaber effekt og resultater, og at der er elementer i lovforslaget, der ikke erhensigtsmæssige, når ressourcerne i jobcenteret skal anvendes optimalt. KL henvi-ser til forslaget om, at alle samtaler med modtagere af sygedagpenge skal være per-sonlige, når det i nogle tilfælde vil være tilstrækkeligt med en telefonisk opfølg-ning. Det bør overlades til kommunerne selv at finde de metoder, der giver mening,og den indsats, der giver resultater.KL giver udtryk for, at den differentierede refusion på 35/65 pct. giver risiko for enskævvridning af indsatsen, således at kommunerne af økonomiske årsager er nødttil at iværksætte tilbud uanset kvaliteten af indsatsen. Lovforslaget åbner op for, atkommunerne kan give aktive tilbud til alle sygemeldte, hvilket i sig selv vil medfø-re en mere aktiv linje, da det er et redskab, som kommunerne længe har ønsket ogser frem til at bruge. Der er ingen analyser, der kan påvise, at der er en direktesammenhæng mellem aktiveringsgrad og resultater.
2
Det er KLs vurdering, at lovforslaget samlet set ikke bidrager til afbureaukratise-ring på beskæftigelsesområdet, men indfører en række initiativer, som medvirker tilyderligere bureaukratisering.KL finder det positivt, at der er så mange parter, der har en aktiv rolle i de nye ini-tiativer, men KL så samtidig gerne, at sagsflow og snitflader blev analyseret nær-mere inden lovgivningen fastlægges med henblik på at sikre, at sagsgangene ersmidige.KTO har henvist til, at der ved overenskomstfornyelsen i 2008 blev indgået en afta-le om trivsel og sundhed på henholdsvis det kommunale og regionale arbejdsmar-ked, og en enslydende aftale er indgået på Sundhedskartellets område. Overens-komstparterne på det kommunale og regionale arbejdsmarked har ved aftalerne sik-ret, at der finder en samtale sted mellem lederen og den sygemeldte i forbindelsemed længerevarende sygefravær. KTO finder, at der i lovforslaget bør tages hensynhertil.Lægeforeningen udtrykker tilfredshed med, at ”Lægeerklæring om uarbejdsdygtig-hed” afskaffes, da den ikke har fungeret efter hensigten. Lægeforeningen er enig iindførelsen af ”Mulighedserklæringen”, da opbygningen af denne erklæring er re-levant og hensigtsmæssig, og på baggrund af 1. del og i dialog med sygemeldte, villægen kunne beskrive funktionsnedsættelsen og arbejdsmuligheder, forslag til skå-neinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses ellerfravær fra arbejdet anses for påkrævet.Lægeforeningen tilkendegiver endvidere, at forslaget om aktive tilbud er et ud-mærket initiativ til at støtte den sygemeldte i vejen tilbage til arbejdet.DH finder, at en øget inddragelse af arbejdsgiverne samt en tidligere og forbedretkommunal indsats og opfølgning er afgørende for, at flere bevarer tilknytningen tilarbejdsmarkedet. DH ser gerne, at der satses mere på at forebygge sygdom vedsærligt at gøre en indsats for at forbedre det fysiske, og ikke mindst det psykiske,arbejdsmiljø, hvis der for alvor skal sættes ind imod sygefraværet. DH opfordrer tilen dialog om indholdet og formen i indsatsen for forebyggelse.Dansk Socialrådgiverforening er kritiske over for det grundlæggende syn på syge-meldte, som forslaget signalerer, idet DS finder, at det ikke er påvist, at alle syge-meldte vil have gavn af en aktiv beskæftigelsesrettet indsats. DS mener dog grund-læggende, at det er positivt, at der fremover vil kunne gives tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats også til sygedagpengemodtagere, som ikke er berettigettil revalidering, da det i en række tilfælde er hensigtsmæssigt. DS mener dog, at dersamtidig bør ske en udvidelse af tilbudsviften. Det er vurderingen, at lovforslaget isin helhed vil øge den administrative byrde i jobcentrene.Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark(FSD) finder, at de overordnede intentioner bag regeringens 39 forslag udgør ennødvendig fornyelse af den indsats, som allerede foregår på såvel offentlige somprivate arbejdspladser samt i kommunernes sygedagpengeafdelinger. Foreningen erenig i at tænke i arbejdsfastholdelse. Al forskning har i de seneste år entydigt peget
3
på nødvendigheden af en tidlig indsats og et klart fastholdelsesperspektiv i forholdtil syge.Foreningen finder, at 2. og 3. opfølgning ligger så langt henne i et sygeforløb, atchancen for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet forværres væsentligt. Foreningener positiv over for den nye lægeerklæring, hvor lægen i højere grad fagligt forplig-tes i forhold til arbejdsfastholdelse.Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede er somudgangspunkt enige i intensionerne bag lovforslaget og opfordrer til, at der iværk-sættes en informationskampagne om de allerede eksisterende kompensationsord-ninger, da forskellige undersøgelser har vist, at der mangler kendskab til ordnin-gerne.I andre høringssvar (FA, Jobrådgivernes Brancheforening, Krifa, Socialpolitiskforening, Sundhedskartellet) bliver der generelt givet udtryk for, at man er positivover for initiativerne i lovforslaget, hvor flere parter inddrages i indsatsen for aktivtat hjælpe syge tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig gives der udtryk for, at fokusogså bør være på at forbedre arbejdsmiljøet og forhindre arbejdspladsrelateret sy-gefravær.
Bemærkninger til elementerne i lovforslagetIndholdsfortegnelse1. Arbejdsgiveren skal inden fire uger holde samtale med lønmodtagere, derer syge, og efter behov udarbejde en fastholdelsesplan.2. Arbejdsgiver og lønmodtager skal efter behov udarbejde en fastholdelses-plan.3. A-kasser skal medvirke i sygeopfølgningen over for forsikrede ledige.4. Modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, ledighedsydel-se og særlig ydelse skal sygemelde sig.5. Lempeligere konsekvenser, når sygemeldte ikke medvirker ved opfølgnin-gen.6. Jobcentrene vurderer mulighed for gradvis tilbagevenden efter 8 ugerssygdom.7. Jobcentrene kan give aktive tilbud til alle sygemeldte.8. Statens refusion lægges om, så jobcenteret får større incitament til at giveaktive tilbud.9. Jobcenterets kontakt med sygemeldte.10. Jobcenteret får større mulighed for at benytte andre aktører i sygeopfølg-ningen.11. Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale sygedagpenge stopper, når ansæt-telsen stopper.12. Forlængelse af sygedagpengeperioden for personer på 65 år og derover.13. Refusionsbestemmelsen i sygedagpengeloven afbureaukratiseres.14. Ny lægeerklæring om arbejdsfastholdelse.15. Evaluering.
4
1. Arbejdsgiveren skal inden fire uger holde samtale med lønmodtagere, derer syge (lovforslagets § 1, nr. 1)Varsel for indkaldelse til samtaleDA, SALA og Lederne mener, at bemærkningen om, at indkaldelsesvarslet til sam-tale f.eks. skal være ”nogle dage” skal udgå. Selve bemærkningen strider imod for-slagets øvrige indhold, hvorefter samtalens afvikling netop tilrettelægges i henholdtil de konkrete omstændigheder, hvorefter en angivelse af en frist i lovforslaget ik-ke bør ske.LO foreslår, at der skal være pligt til at indkalde til samtale skriftligt og med pas-sende varsel.KL bemærker, at indkaldelsen til arbejdsgivers samtale med en sygemeldt ifølgeforslaget skal ske med et rimeligt varsel over for lønmodtageren, fx nogle dage. KLforeslår, at formuleringen ændres til nogle få dage. Begrundelsen herfor er, at for-målet med samtalen er at bidrage til, at medarbejderen hurtigt kan vende tilbage tilsit arbejde. Det er derfor vigtigt, at arbejdsgiveren har mulighed for hurtigt at fåsamtalen med medarbejderen. Medarbejderen er sygemeldt og vil derfor – alt andetlige – være i stand til at tale med arbejdsgiveren med kort varsel.Kommentar:Det fremgår af bemærkningerne, at der skal indkaldes til samtalen ”med et rime-ligt varsel over for lønmodtageren, fx nogle dage.” Hensigten med ordene ”fxnogle dage” er at signalere, at der skal være mulighed for at få lønmodtageren tilsamtale inden for forholdsvis kort tid.Formuleringen ændres til ”nogle få dage” for at tydeliggøre, at der er tale om enkort tidshorisont.Lønmodtager har ikke pligt til at deltage i samtalen og manglende medvirken haringen konsekvenser for sygedagpengeneDA, SALA og Lederne lægger vægt på, at selv om lønmodtageren i henhold tilbemærkningerne i bestemmelsen ikke har pligt til efter sygedagpengeloven at del-tage i samtalen, og manglende medvirken ikke har konsekvenser for retten til syge-dagpenge, så er lønmodtageren stadig forpligtet ansættelsesretligt, og der kan væreansættelsesretlige konsekvenser ved ikke at møde op.LO foreslår, at det skrives ind i selve lovteksten, at det ikke har konsekvenser forretten til sygedagpenge, hvis medarbejderen ikke deltager i samtalen. Det bør lige-ledes fremgå, at den ansatte ikke har mødepligt. Årsagen til, at bestemmelsen skalmedtages i selve lovteksten, er, at det kan have negative ansættelsesretslige konse-kvenser, såfremt det ikke i selve loven fremgår, at deltagelse hviler på en frivillig-hed, samt at manglende deltagelse ikke får dagpengemæssige/refusionsmæssigekonsekvenser.FTF finder det afgørende, at medarbejderens deltagelse i samtalen grunder i frivil-lighed og ikke i tvang. FTF finder det derfor positivt, at det i bemærkningerne tilbestemmelsen er fastslået, at lønmodtageren ikke har pligt til at deltage i samtalen i
5
henhold til sygedagpengeloven, og at manglende medvirken ikke vil få konsekven-ser for retten til sygedagpenge.FTF mener, at det også bør præciseres i bestemmelsen, at lønmodtagerens mang-lende deltagelse heller ikke kan få ansættelsesretlige konsekvenser. Ved at præcise-re, at arbejdsgiveren ikke må udsætte en lønmodtager for negative ledelsesreaktio-ner, vil der ikke være tvivl om, at det vil være usagligt, hvis arbejdsgiveren fx af-skediger, chikanerer medarbejderen mv. grundet den manglende deltagelse.Dansk Socialrådgiverforening (DS) mener, at kontakt mellem en sygemeldt ogdennes arbejdsplads i vid udstrækning er naturligt og ønskeligt, men ikke i alle til-fælde, f.eks. hvis sygemeldingen har årsag i dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det erderfor vigtigt, at det understreges, at en afvisning af samtalen ikke har nogle ansæt-telsesretslige konsekvenser. DS foreslår, at det i loven præciseres, at en afvisningaf samtalen ikke må få negative konsekvenser for den sygemeldte i form af sankti-oner fra arbejdsgiveren.Danske Handicaporganisationer anbefaler, at det for at undgå, at arbejdsgiverestandser udbetalingen af sygedagpenge til en sygemeldt medarbejder, der afslår atdeltage i en personlig/telefonisk opfølgningssamtale, fremhæves, at dette ikke harkonsekvenser for medarbejderens ret til sygedagpenge.Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede foreslår,at det direkte i lovgivningen fastsættes (det nævnes i bemærkningerne), at lønmod-tageren ikke mister resten til sygedagpenge, såfremt lønmodtageren ikke deltager isamtalen.Sundhedskartellet bemærker, at en medarbejder skal kunne vælge, om man ønskerat deltage i sygefraværssamtalen, uden at det får ansættelsesretlige konsekvenser,hvilket er særlig relevant i forbindelse med fravær begrundet i det psykiske ar-bejdsmiljø.Sundhedskartellet noterer sig med tilfredshed, at det fremgår af bemærkninger til §7 a, at lønmodtageren ikke efter sygedagpengeloven har pligt til at deltage i samta-len, og at manglende medvirken ikke har konsekvenser for retten til sygedagpenge.Det er Sundhedskartellets opfattelse, at det heller ikke må føre til ansættelsesretligekonsekvenser, hvis en medarbejder ikke ønsker at medvirke.Kommentar:Det fremgår af bemærkningerne, at lønmodtageren ikke har pligt efter sygedag-pengeloven til at deltage i samtalen, og at manglende medvirken ikke har konse-kvenser for retten til sygedagpenge. Det kan derimod godt have konsekvenserefter de ansættelsesretlige regler, f.eks. en advarsel – det fremgår således af be-mærkningerne til forslaget til § 7 a, at der ikke ændres ved gældende ansættel-sesretlig regulering.Lovteksten i § 7 a, stk. 1, er præciseret, så det fremgår, at der ikke er pligt forlønmodtageren efter sygedagpengeloven til at deltage i samtalen, og at mang-lende medvirken ikke har konsekvenser for retten til sygedagpenge.
6
Samtalens indholdKristelig Fagbevægelse finder det vigtigt, at det klart og tydeligt præciseres, hvilkeoplysninger arbejdsgiver kan bede om, ligesom der bør lægges vægt på, at oplys-ningerne skal vedrøre, hvordan og hvornår den sygemeldte kan vende tilbage ogikke, hvad sygdommens art og nærmere omstændigheder er.Kommentar:Der vil snarest blive udsendt en vejledning til helbredsoplysningsloven, hvorafbl.a. vil fremgå, hvilke muligheder loven giver for at tale om sygdommen ogmuligheden for at komme tilbage på jobbet.Herudover vil der blive udarbejdet en guide til virksomheder om, hvordan ar-bejdsgiver og lønmodtager bedst kan håndtere sygefravær.Flere arbejdsgivereDA, SALA og Lederne foreslår, at medarbejdere ansat hos flere arbejdsgivere ikkeskal indkaldes til samtale hos alle arbejdsgiverne, men kun hos den arbejdsgiver,hvor medarbejderen arbejder har flest timer.Kommentar:Hvis en lønmodtager har flere arbejdsgivere, som vedkommende er sygemeldtfra, vil det være relevant, at alle arbejdsgivere taler med lønmodtageren om ar-bejdsfastholdelse.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.Samtaler med opsagte lønmodtagereKL foreslår at formuleringen i forslaget til § 7 a, stk. 3 om, at arbejdsgiver ikke”skal indkalde til samtale, hvis lønmodtageren er i opsagt stilling og fratræden skerinden otte uger efter den første sygedag”, ændres, så ordet ”skal” ændres til ”harikke pligt til”. Ved at ændre formuleringen fra ”skal” til ”har ikke pligt til” sendeset signal til arbejdsgiverne om, at de gerne må afholde samtalen.Kommentar:Formuleringen i § 7 a, stk. 3 kan forstås således, at arbejdsgiveren ikkeholdesamtale. Det må arbejdsgiver gerne, men der er ikke pligt til at holde samtalen.Lovforslaget er ændret, så dette nu fremgår tydeligere.Arbejdsgiveren skal svare på spørgsmål, der gives videre til kommunenKL bemærker, at forslaget til § 7a, stk. 4 om, at arbejdsgiver skal videregive infor-mationer til kommunen, indeholder en bemyndigelse, hvor der i bemærkningerneforeslås, at arbejdsgiveren i forbindelse med anmeldelsen af sygefraværet svarer påenkelte spørgsmål, der skal give kommunen viden om den syge lønmodtagers si-tuation.KL mener, det bør overvejes, om oplysningerne bør gives separat i stedet for i til-knytning til anmeldelsen af sygefravær fordi:
7
I større virksomheder er det ikke altid samme enhed, der anmelder sygefravæ-ret, som har viden om den sygemeldtes situation.Ikke alle arbejdsgivere udbetaler løn under sygdom, og anmelder derfor fravæ-ret f.eks. inden for 1. uge regnet fra første fraværsdag. I disse situationer vil ar-bejdsgiveren ikke have afholdt en personlig samtale med den fraværende vedanmeldelsen.I kommunen er det ydelseskontoret, der har brug for anmeldelsen, mens job-centeret skal bruge svarerne på spørgsmålene.
Kommentar:I forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen vil der blive taget stilling til,at anmeldelsen tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde. Relevante par-ter vil blive inddraget.Arbejdsgiver kan tilkendegive ønske om at blive kontaktet af jobcenteretKL bemærker, at det som service overfor arbejdsgiverne foreslås, at de kan tilken-degive, at de ønsker en opringning fra kommunen. Intentionen med forslaget ergod, men der kan være risiko for, at der går flere dage inden opringningen fore-tages som følge af visitation, postgange osv. Arbejdsgiverne vil opleve det somdårlig service. KL foreslår derfor, at afkrydsningsmuligheden fjernes, og at ar-bejdsgiveren i stedet gøres opmærksom på, at vedkommende kan ringe til jobcent-ret, hvis han ønsker at drøfte arbejdsfastholdelse.Kommentar:Det vil understøtte arbejdsfastholdelsen, at de arbejdsgivere, der er interesseret iat blive ringet op, kan tilkendegive dette. Det er ikke nødvendigvis et problem,at der går nogle dage, før jobcenteret ringer til arbejdsgiveren. Arbejdsgiverenkan også altid selv kontakte jobcenteret for at få nærmere oplysning og vejled-ning om arbejdsfastholdelse.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Ansatte i fleksjob, § 56-aftaler m.v.Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede foreslår,at man samtidig med indførelsen af arbejdsgivers pligt til at indkalde til samtaleiværksætter en informationskampagne om muligheden for eksempelvis at opretteen § 56 aftale, hvor arbejdsgiveren fritages for betaling af sygedagpenge, og at detovervejes at undtage arbejdsgiveren for forpligtelsen til at afholde en personligsamtale, hvis lønmodtageren er sygemeldt i forhold til den lidelse, som giver an-ledning til en § 56 aftale. På samme måde kan det overvejes at undtage arbejdsgi-veren for forpligtelsen til den personlige samtale, hvis der er tale om en lønmodta-ger ansat i fleksjob. Ved ansættelse i fleksjob har kommunen som udgangspunktansvar for at ”holde øje med”, at fleksjobbet harmonerer med lønmodtagerens ned-satte arbejdsevne.Kommentar:Pligten til at indkalde til samtale gælder alle lønmodtagere. Der skal bl.a. ogsåholdes samtale med lønmodtagere, der er ansat på deltid, og lønmodtagere, der
8
har flere arbejdsgivere, hvis lønmodtageren er sygemeldt i begge arbejdsforhold.Der findes ikke grund til at undtage særlige grupper.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.Parternes kollektive aftaler i forhold til de foreslåede regler om samtalerDet er KTO’s vurdering, at overenskomstparterne på det kommunale og regionalearbejdsmarked allerede ved overenskomstfornyelsen i 2008 har indgået aftaler, somsikrer, at der finder en samtale sted mellem lederen og den sygemeldte i forbindelsemed længerevarende sygefravær. KTO finder, at der i lovforslaget bør tages hensynhertil.KTO finder videre, at lovforslagets §§ 7a og b om henholdsvis samtale inden fireuger og fastholdelsesplan derfor bør udformes således, at de ikke finder anvendelsepå de overenskomstområder, hvor der er indgået aftaler om afholdelse af sygefra-værssamtaler, herunder om udarbejdelse af fastholdelsesplaner/handlingsplaner.Alternativt bør § 7a, stk. 1, om samtale inden 4 uger fra første sygedag, formuleressom et tilbud til den ansatte om en samtale af hensyn til frivillighedsaspektet.I lovbemærkningerne til § 7a, stk. 5 fremgår, at arbejdsmarkedets parter kan fast-sætte nærmere retningslinjer om afholdelsen af samtalen fx om form og indhold.KTO finder, at det i relation til ”form” bør præciseres, at arbejdsmarkedets parterherved kan indgå aftaler om frivillighed for sygemeldte til at deltage i samtalen.Såfremt parterne ikke med lovforslaget forudsættes at kunne indgå aftaler om fri-villighed, vil dette have betydning i forhold til gældende aftale på det kommunaleog regionale arbejdsmarked.KTO finder, at det i lovbemærkningerne til § 7a, stk. 1 bør fremgå, at den syge-meldte kan vælge at lade sig bistå af sin tillidsrepræsentant eller anden bisidder isygefraværssamtalen med sin leder. Dette gælder også, hvis samtalen afholdes tele-fonisk. I så fald må der træffes de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsenaf samtalen, fx et telefonmøde.FTF bemærker, at mange eksisterende overenskomster indeholder bestemmelserom sygefraværssamtaler, hvorfor det bør fastslås, at hele bestemmelsen skal kunnefraviges ved kollektiv overenskomst.Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at det bør fremgå af bemærknin-gerne til § 7a, stk. 1, at virksomheder, som i forvejen har indført fraværssamtalermed sygemeldte medarbejdere tidligt i et fraværsforløb, fx. efter allerede 2 ugerssygefravær, kan fortsætte denne praksis, da der ikke er en tidligste termin for af-holdelse af samtaler, og da medarbejderen alene skal have et rimeligt varsel.Kommentar:Det er ikke hensigten, at parterne ved overenskomst eller aftale skal kunne afta-le, at samtalen holdes senere end 4 uger fra første sygedag, at samtalen er frivil-lig, eller at der slet ikke skal holdes samtale. Det er derfor ikke fastsat, at hele §7 a kan fraviges ved kollektiv overenskomst eller aftale. Reglen skal opfattessom en minimums-regel, men parterne kan fx godt aftale, at samtalen holdes tid-
9
ligere end 4 uger fra første sygedag, eller at der skal holdes flere samtaler i etsygeforløb.Virksomheder, som har indgået overenskomst/aftale om eller har praksis for fra-værssamtaler med sygemeldte lønmodtagere tidligere end efter 4 ugers sygefra-vær kan således fortsætte denne praksis.Forslaget ændrer ikke på gældende ansættelsesretlig regulering. De ansættelses-retlige regler gælder således parallelt – som hidtil - uafhængigt af reglerne i sy-gedagpengeloven. Det betyder fx, at lønmodtageren kan lade sig bistå af tillids-repræsentant eller anden bisidder i sygefraværssamtalen. Det findes ikke hen-sigtsmæssigt at referere de ansættelsesretlige regler i lovforslaget. Det er dog ta-get med i bemærkningerne som et eksempel, at lønmodtageren under samtalenkan lade sig bistå af tillidsrepræsentant eller anden bisidder.Bemærkningerne har i øvrigt ikke givet anledning til ændringer.2. Arbejdsgiver og lønmodtager skal efter behov udarbejde en fastholdelses-plan (lovforslagets § 1, nr. 1)LO bemærker, at det i relation til opfølgningsplanen, der udarbejdes sammen medarbejdsgiveren fremgår, at den sygemeldte skal medbringe fastholdelsesplanen tilopfølgningssamtalen i kommunen. Det betragtes som manglende medvirken, hvisborgeren ikke vil udlevere fastholdelsesplanen. Fastholdelsesplanen skal kun såvidt muligt indgå i kommunens opfølgning. Dette betyder, at den sygemeldte kanmiste sygedagpengene, selvom kommunen ikke benytter fastholdelsesplanen underopfølgningen. LO foreslår, at sanktionen fjernes, og at kommunen skal anvendefastholdelsesplanen. Der er endvidere ingen formkrav til fastholdelsesplanen. LOforeslår, at fastholdelsesplanen skal være skriftlig for at undgå misforståelser.KL bemærker, at manglende udlevering af en eventuel fastholdelsesplan kan fåkonsekvenser for retten til sygedagpenge. Derfor foreslår KL, at fastholdelsespla-nen skal være skriftlig. Mundtlige aftaler er sværere at handle på, og der kan væreforskellige opfattelser af indholdet. Det er vanskeligt for kommunen på juridiskforsvarlig vis at træffe afgørelse om bortfald af ydelsen, når en mundtlig aftale ikkeønskes ”udleveret”.FTF anfører, at hvis den sygemeldte medarbejder har fået udarbejdet en fastholdel-sesplan, skal lønmodtageren efter bestemmelsens stk. 3, tage planen med til førsteopfølgningssamtale hos kommunen. Såfremt medarbejderen ikke ønsker at visekommunen den udarbejdede fastholdelsesplan, beror det på en konkret vurdering,om der er tale om manglende medvirken i henhold til dette lovforslags nr. 13 til §21, stk. 1, nr. 1, hvilket kan indebære, at medarbejderen taber sin ret til sygedag-penge. FTF finder der derfor særdeles vigtigt, at beslutningen om at udfærdige enfastholdelsesplan alene kan træffes af den sygemeldte medarbejder. Det bør præci-seres i bemærkningerne til bestemmelsen, at medarbejderen ikke skal kunne følesig presset af sin arbejdsgiver, til at få udfærdiget en fastholdelsesplan.Endvidere ser FTF det som meget urimeligt og problematisk, at et frivilligt ønskeom at lave en fastholdelsesplan kan få vidtgående økonomiske konsekvenser i form
10
af tab af retten til sygedagpenge, hvis planen ikke medbringes til kommunen. Detbør som minimum indgå i teksten, at manglende forelæggelse af fastholdelsespla-nen for kommunen kan indgå i den samlede konkrete vurdering af den sygemeldtessituation, og at der skal meget tungtvejende grunde til, at alene manglende med-bringelse af planen kan føre til tab af retten til sygedagpenge.FTF finder endvidere, at der i lovforslaget bør indføres eksempler på, hvornår enarbejdsgiver sagligt kan nægte at udarbejde en fastholdelsesplan. Det skal desudenpræciseres, at medarbejderen ikke mister retten til sygedagpenge i de tilfælde, hvorarbejdsgiveren vurderer, at der ikke er behov for at udarbejde sådan en plan, ellerhvor der kan være opstået misforståelser/tvivl /uenighed om, der foreligger en plan,som begge parter står bag.Endelig henviser FTF til, at der i bestemmelsen bør tages hensyn til overenskom-ster, der allerede indeholder bestemmelser om udarbejdelse af handlingsplan vedsygefravær, således at loven ikke skal finde anvendelse på disse områder.Dansk Socialrådgiverforening (DS) er positive overfor, at medarbejdere med for-slaget får mulighed for at anmode om en fastholdelsesplan, hvis sygeforløbetstrækker sig over et forløb på otte uger. Den sygemeldte har derefter pligt til at tagefastholdelsesplanen med til første samtale med kommunen. DS finder det naturligt,at den kommunale indsats tilpasses en sådan plan, men da bestemmelsen medfører,at den sygemeldte kan miste sin ret til sygedagpenge, hvis planen efter udarbejdel-se ikke udleveres til kommunen, bør det understreges i forslaget, at planen kun kanudarbejdes efter eksplicit ønske fra den sygemeldte. Derudover bør der i forslagetogså tages hensyn til de steder, hvor gældende overenskomster allerede indeholderbestemmelser om udarbejdelse af handlingsplaner for sygefravær.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at det fremgår af lovudka-stet, at der på den ene side ikke er krav til form eller indhold i planen. På den andenside fremgår det af forslaget til § 7b, stk. 3, at lønmodtageren skal ”tage planenmed” til første opfølgningssamtale med kommunen. FA anmoder om, at det i be-mærkningerne endeligt afklares, om en eventuel fastholdelsesplan skal være skrift-lig eller ej.Ankestyrelsen bemærker, at det på grund af fastholdelsesplanens karakter af aftalemellem lønmodtager og arbejdsgiver kan anses for tvivlsomt, om fravalg af at ud-forme fastholdelsesplanen skriftligt, kan anses for lønmodtagerens manglendemedvirken med den konsekvens, at sygedagpengene skal bortfalde. Der henvisesheller ikke til § 7 b i § 21, stk. 1, nr. 1.Kommentar:Ved nærmere overvejelser har det vist sig mere hensigtsmæssigt at stille kravom, at fastholdelsesplanen skal være skriftlig, fordi den sygemeldte skal med-bringe planen til opfølgningssamtale i jobcenteret, og fordi det kan have konse-kvenser for retten til sygedagpenge, hvis planen ikke medbringes.Bemærkningerne til lovforslaget er præciseret, så det nu fremgår, at fastholdel-sesplanen skal være skriftlig.
11
Herudover er teksten i bemærkningerne blødt op, så det nu fremgår, at det skalindgå i kommunens samlede vurdering af, om der er tale om manglende medvir-ken, hvis den sygemeldte ikke medbringer en udarbejdet fastholdelsesplan tilsamtale i kommunen.3. A-kasser skal medvirke i sygeopfølgningen over for forsikrede ledige (lov-forslaget § 1, nr. 1)KL finder, at bestemmelsen rejser følgende spørgsmål:kan kommunen træffe afgørelse om stop af ydelse på baggrund af a-kassens oplysninger oghvornår ophører retten til sygedagpenge, er det dagen efter, at den ledigeskulle være mødt?Kommentar:KL imødekommes ved at præcisere, at retten til sygedagpenge bortfalder sålænge den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved samtalenmed arbejdsløshedskassen. A-kassens oplysninger om manglende deltagelse,skal således indgå i kommunens afgørelse vedrørende bortfald af sygedagpenge.Efter den gældende bestemmelse, som er gentaget i forslaget til § 21, stk. 3, fal-der retten til sygedagpenge bort fra dagen efter det tidspunkt, hvor betingelsernefor udbetaling ikke længere er opfyldt.DA, SALA og Lederne mener, at A-kasserne bør gives mulighed for at tilknytteandre aktører til at gennemføre sygesamtalerne, og at det vil sidestille a-kassernemed kommunerne, hvor lovforslaget lukker op for denne mulighed.Kommentar:Forslaget blev også rejst under trepartsdrøftelserne, hvor det blev afvist. Job-centrene har allerede mulighed for at anvende andre aktører til at udføre en langrække af deres arbejdsopgaver. Det vil derfor være muligt for jobcentrene at ladeandre aktører varetage sygeopfølgningen som et led i det forløb, som de pågæl-dende i øvrigt har med anden aktør. Denne mulighed har a-kasserne ikke.A-kasserne har fået tillagt disse opgaver, fordi a-kasserne formodes at have ensærlig kompetence på disse områder på grund af deres indgående kendskab tilsåvel den ledige som det relevante arbejdsmarked. Dette er også begrundelsenfor at inddrage a-kasserne i sygesamtalerne, hvor a-kassernes opgave bliver atmedvirke til at fastholde den sygemeldte ledige på arbejdsmarkedet. Der er der-for ikke sagligt grundlag for at imødekomme ønsket. Forslaget bør derfor fortsatafvises.Kristelig Arbejderbevægelse mener, at der skal være fokus på, at samtalen handlerom relevante oplysninger om sygdommen, som kan virke begrænsende for at stå tilrådighed. Dette gælder specielt ved sygdomsforløb med baggrund i psykiske pro-blemstillinger. Det kan være problematisk – set fra den sygemeldtes synsvinkel – ata-kassen skal holde sygesamtale og senere vurdere rådighed i den samme sag.
12
Kommentar:Formålet med sygesamtalen er at fokusere på den lediges fortsatte tilknytning tilarbejdsmarkedet, herunder at medvirke til at afklare, hvordan og hvornår densyge igen kan stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet. Formålet med syge-samtalen er ikke at rådighedsvurdere den sygemeldte. A-kassen skal derfor ikkehave eller bede om flere oplysninger om sygdommen, end formålet kræver, dvs.for at kunne vurdere den forventede varighed af sygdommen, og om den syge-meldte forventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige faglige område ellerhvilke faglige områder, den sygemeldte vil kunne vende tilbage til. Der vil bliveudarbejdet en guide til arbejdsløshedskasserne om gennemførelsen af sygesam-talen.KL mener, at det er vigtigt at være opmærksom på, at lovforslaget stiller krav tilkommunikationen mellem a-kassen og kommunen, da det er a-kassen, der indkal-der sygemeldte forsikrede til samtale, mens det er kommunen, der træffer afgørelseom konsekvenserne ved manglende deltagelse. Der bør ses på muligheden for atbenytte den eksisterende digitale kommunikation mellem a-kasserne og jobcente-ret. Det er vigtigt, at a-kassen gør den ledige opmærksom på konsekvenserne afmanglende medvirken i samtalen.Kommentar:Det er endnu ikke endeligt afklaret, hvordan informationsudvekslingen skal fo-regå. Der er dog hidtil arbejdet ud fra den forudsætning, at der i første omgangbliver tale om en ”papir-løsning”, indtil a-kasserne kan benytte den digitale in-formationsudveksling, som er under udvikling til brug for arbejdsgivernes an-meldelse af sygdom. Beskæftigelsesministeren får i loven bemyndigelse til atfastsætte nærmere regler om bl.a., hvordan oplysningerne skal gives. Der skalderfor snarest ske en afklaring heraf, herunder af KL’s forslag. I den nærmereudmøntning af reglerne, jf. bemyndigelsesbestemmelsen, vil der også blive fast-sat regler om, at a-kassen fx skal gøre den ledige opmærksom på konsekvenser-ne af manglende medvirken i samtalen.Ens regler for samtale med hhv. arbejdsgiver og a-kasseFTF mener, at der skal være overensstemmelse mellem bestemmelserne om ar-bejdsgiverens og a-kassens sygesamtaler efter 4. ugers sygdom således, at beggebestemmelser formuleres som § 7a, stk. 2, hvorefter sygdommen eller praktiskeomstændigheder kan begrunde en telefonisk samtale.Kommentar:Der er også efter forslaget til § 7 c mulighed for, at samtalen kan holdes telefo-nisk, hvis det pga. sygdommen ikke er muligt for den sygemeldte at møde op.Det fremgår af bemærkningerne, at det ikke må skyldes forhold hos arbejdsløs-hedskassen, at samtalen ikke gennemføres.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.På baggrund af Datatilsynets bemærkninger i tilknytning til bestemmelserne om4-ugers samtalen med sygemeldte hos enten arbejdsgiver eller arbejdsløsheds-kasse og videregivelse af oplysninger fra samtalen til jobcenteret er det præcise-
13
ret i lovforslagets bemærkninger, at der alene vil blive tale om videregivelse afikke følsomme personoplysninger fra arbejdsgiver og arbejdsløshedskassen tiljobcenteret.4. Modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, ledighedsydel-se og særlig ydelse skal sygemelde sig (lovforslagets § 2, nr. 22 og § 3, nr. 3 og4)Dansk socialrådgiverforening er kritisk over for dette forslag, hvis eneste formålefter DSs vurdering er at skaffe bedre information om disse gruppers sygdoms-mønstre. Denne viden er på mange måder interessant, men må kunne indhentes påandre og mindre administrativt tunge måder. DS foreslår derfor, at forslaget tagesud.Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede finderdet positivt, at personer, der er visiteret til fleksjob og som modtager ledigheds-ydelse, særlig ydelse, start- eller kontanthjælp, skal give jobcenteret besked i til-fælde af sygdom, idet det giver mulighed for en tidlig opfølgning og evt. ændringaf visitationen til fleksjob.Kommentar:Forslaget er en del af aftalen. Med forslaget vil stat og kommune ligesom forforsikrede ledige vide, om de arbejdsmarkedsparate målgrupper, herunder per-soner, der alene står til rådighed for fleksjob, p.t. er i stand til at overtage et ar-bejde eller deltage i en aktivitet.Forslaget giver kommunen bedre mulighed for at sætte en sygeopfølgning igang, når der er behov for det, da de nu modtager sygemeldingen.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer
5. Lempeligere konsekvenser, når sygemeldte ikke medvirker ved opfølgnin-gen (lovforslagets § 1, nr. 13)LO finder,at oplysningsskema og indkaldelse til samtaler bør sker ved anbefalet brev.LO begrunder forslaget med kendskab til, at et medlem ikke har modtagetoplysningsskemaet og alligevel blev sanktioneret, ogat bestemmelsen træder i kraft straks ved forslagets vedtagelseKommentar:Forslaget om at stille krav til måden, hvorpå kommunen indhenter oplysningerhos lønmodtageren på, går videre end aftaleteksten, hvoraf det fremgår, at reg-lerne ændres, så den syge lønmodtager kun mister retten til sygedagpenge, sålænge den pågældende ikke medvirker.For så vidt angår ikrafttrædelsestidspunktet, så træder denne bestemmelse i kraftpå det tidligste af de ikrafttrædelsestidspunkter, der gælder for lovforslagets del-elementer.
14
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændring.LO og KTO finder, at arbejdsgiveren først bør orienteres, når kommunen har truf-fet beslutning om bortfald, og dette er meddelt den sygemeldte. LO bemærker, atdet hverken er rimeligt eller nødvendigt at orientere arbejdsgiver om, hvad kom-munen agter at gøre, før den endelige beslutning er truffet, og at en sådan bestem-melse er i strid med god forvaltningsskik. KTO bemærker, at arbejdsgiveren ikkeer part i sagen, før kommunen har truffet beslutning om bortfald af sygedagpenge-ne.Kommentar:Forslaget er ikke imødekommet, da det vil betyde en senere orientering af ar-bejdsgiveren, der derved begrænses i sine handlemuligheder. Til KTO´s be-mærkning om arbejdsgivers partsstatus skal for det første bemærkes, at det ikkeer entydigt, at arbejdsgiveren først er part i sagen, når kommunen har truffet af-gørelse om bortfald af sygedagpengene, jf. bemærkningerne i Arbejdsdirektora-tets vejledning nr. 9300 af 25. juni 2008, bilag 5, Partshøring. For det andet skalarbejdsgiveren, uanset partsstatus, orienteres, hvis der indføres en hjemmel hertili sygedagpengeloven.KL finder,at orienteringen af arbejdsgiveren bør tilknyttes partshøringen,at der bør indføres en bestemmelse om, at sygedagpenge bortfalder (for re-sten af sygdomsperioden), hvis den sygemeldte flere gange i en sygeperio-de undlader at medvirke i opfølgningen. Dette vil være i lighed med be-stemmelsen om bortfald af sygedagpenge (for resten af sygdomsperioden),hvis den sygemeldte flere gange i et sygeforløb undlader at lade sig ind-lægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling, og såledesvurderes at forhale helbredelsen.sidste sætning i § 21, stk. 4, der giver adgang til at forlænge fortrydelses-retten ud over 4 uger, når ganske særlige omstændigheder taler derfor, børslettes. Den er ikke nødvendig, da der kun sanktioneres, hvis der ikke er enrimelig grund til manglende medvirken.Kommentar:KL’s forslag, om at orienteringen af arbejdsgiveren bør tilknyttes partshøringen,imødekommes, da denne formulering i højere grad præciserer, hvornår arbejds-giveren skal orienteres.For så vidt angår ønsket om at kunne standse udbetaling af sygedagpenge (forresten af sygdomsperioden) ved flere tilfælde af manglende medvirken i opfølg-ningen, vurderes der ikke på nuværende tidspunkt at være behov for en sådanbestemmelse. Det formodes at den sygemeldtes oplevelse af, at sygedagpengenebortfalder ved manglende medvirken, vil virke motiverende for dennes medvir-ken. De fleste tilfælde af manglende medvirken skyldes, at den sygemeldte ikkeer opmærksom på konsekvensen af ikke at medvirke, herunder ikke indsenderoplysningsskemaet til tiden - og er således oftest en engangsforeteelse. Skulleandet vise sig, kan KL’s forslag tages op til genovervejelse.
15
Forslaget om at slette sidste sætning i § 21, stk. 4, om at udbetalingen kan gen-optages senere end 4 uger efter bortfaldstidspunktet, når ganske særlige om-stændigheder taler derfor, imødekommes. Begrundelsen er, at sygedagpengenekun bortfalder, hvis den sygemeldte ikke har en rimelig grund til ikke at medvir-ke.Foreningen af statsforvaltningsjurister finder, at manglende vejledning om, at derer tale om ”så længe”-bestemmelser, på grundlag af praksis må medføre ophævelseaf afgørelsen.Kommentar:Hvis kommunens standsning af dagpenge efter § 21 kendes ugyldig af ankein-stansen, vil det under alle omstændigheder betyde, at kommunen skal genoptageudbetalingen af sygedagpenge.Bemærkninger har ikke givet anledning til ændring.Danske Handicaporganisationer foreslår, at”mod lægens opfordring” i § 21, stk. 1, nr. 2, ændres til: ”uden rimelig grund”,og”hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen” i § 21, nr. 1, nr. 3,ændres til: ”hvis den sygemeldte ved en bevidst adfærd forhaler helbredelsen”.Kommentar:Forslagene går videre end aftalen. De øvrige dele af DH’s forslag til ændringer(med undtagelse af 4 ugers fristen) er begrundet i rent lovtekniske hensyn.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændring.6. Jobcentrene vurderer mulighed for gradvis tilbagevenden efter 8 ugers syg-dom (lovforslagets § 1, nr. 10 )LO finder, at muligheden for delvis raskmelding bør udvides til også at gælde vednedsat arbejdsmængde og ikke kun ved nedsættelse af arbejdstiden.Kommentar:Forslaget går videre end aftaleteksten og ændrer begrebet delvis uarbejdsdygtig-hed.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.KL tilkendegiver, at intentionen med forslaget er god, men at forslaget giver etproblem i forhold til den relativt store andel af forsikrede ledige, som er sygemeldt.KL mener, at lovgivningerne ikke spiller godt sammen, fordi det efter lov om ar-bejdsløshedsforsikring m.v. ikke er muligt at stå delvis til rådighed, og dermed somforsikret ledig at være delvis raskmeldt med delvise arbejdsløshedsdagpenge.Kommentar:Det er en grundlæggende forudsætning for at få arbejdsløshedsdagpenge, at denledige står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder at den ledige kan og
16
vil overtage arbejde på fuld tid. Det vil være et fundamentalt brud på dennegrundlæggende forudsætning, hvis delvist raskmeldte kunne få supplerende ar-bejdsløshedsdagpenge. Det bemærkes, at problemet med de delvist raskmeldteer løst i reglerne om sygedagpenge, hvorefter der kan gives sygedagpenge tildelvise raskmeldte som ved fuld sygemelding.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.FTF anfører, at der er behov for at præciserer begreberne ”Delvis raskmelding”og ”Gradvis tilbagevenden” samt om delvis raskmelding nu skal opfattes som etaktivt tilbud i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere udtryk-ker FTF bekymring i forhold til incitamentsstrukturer for både kommune ogvirksomhed. FTF udtrykker også bekymring i forhold til, om sygemeldte vil bli-ve presset i arbejde eller tilbud.Kommentar:En gradvis tilbagevenden til arbejde i forbindelse med delvis uarbejdsdygtigheder ikke et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Som led i yderligereat fremme gradvis tilbagevenden ændres statsrefusionen til 65 pct. under engradvis tilbagevenden. Syge, der ikke kan vende tilbage til den virksomhed,hvor de er sygemeldt fra, vil få et aktivt tilbud, hvis det kan bidrage til at vedli-geholde arbejdskompetencer og fremme raskmelding. Kommunen skal efter for-slaget tage kontakt til virksomheden med henblik på at fremme hel eller gradvistilbagevenden så hurtigt som muligt. Kommunens opfølgning må ikke bidragetil at forværre eller forlænge helbredelsen.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.7. Jobcentrene kan give aktive tilbud til alle sygemeldte(lovforslagets § 1, nr. 8 - 10, § 2, nr. 1, 2, 4 – 10, 12, 13, 14 – 21, og § 3, nr. 1)LO finder, at den nuværende mulighed i lovens § 15, stk. 1, for at give ”optræning”til den sygemeldte skal bibeholdes i loven, og ikke som foreslået i lovforslagets §1, nr. 8, ændres til ”indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats”.LO foreslår, at det indsættes i loven, at kommunen skal vejlede virksomheden ogden sygemeldte om muligheden for arbejdsfastholdelse. Af lovbemærkningernefremgår det, at kommunen kan vejlede virksomheden herom.LO finder det vigtigt, at ministeriet løbende kontrollerer (f.eks. gennem praksisun-dersøgelser), at syge, modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse ikke tvinges iuhensigtsmæssige aktive tilbud som følge af den ændrede refusion, der medførerøgede incitamenter for kommunerne til at give aktive tilbud.LO foreslår, at det skrives ind i loven, at tilbuddene altid skal tilpasses den enkeltesyges forudsætninger og behov, samt at tilbuddet skal være afpasset i forhold tilsygemeldtes lidelse og ressourcer.Kommentar:
17
”Optræning” er indeholdt i redskabet ” Vejledning og opkvalificering ” i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats ”.Det er præciseret i bemærkningerne, at kommunen skal vejlede virksomhedenog den sygemeldte om mulighederne for støtte til arbejdsfastholdelse efter be-skæftigelseslovgivningen.Der vil blive foretaget en evaluering af indsatsen og lovændringerne, og heri vilindgå anvendelsen af aktivering og ændringen af refusionsbestemmelsen.Det følger af aftalen, at tilbud altid skal tilpasses den enkelte syges forudsætnin-ger og behov, samt at tilbuddet skal være afpasset i forhold til sygemeldtes lidel-se og ressourcer. Dette er medtaget i lovteksten.Bemærkningerne har givet anledning til ændringer af lovtekst og bemærkninger.FTF finder, at der er behov for en afklaring i forhold til bestemmelserne om tidsbe-grænsningen for aktive tilbud på 13 uger i lov om aktiv beskæftigelsesindsats ogdelvis raskmelding.FTF finder, at det bør sikres, at igangværende aktivitet ikke skal afbrydes, fordikommunen som følge af aktiviteten (eksempelvis virksomhedspraktik) vurderer, atkravet om uarbejdsdygtighed ikke længere er opfyldt, og den sygemeldte derfor ik-ke længere har ret til sygedagpenge. En igangværende aktivitet må afsluttes, indender tages stilling til eventuel raskmelding. En igangværende aktivering bør endvi-dere afsluttes inden varighedsbegrænsningen indtræder, så den kan indgå i ressour-ceprofilen.Kommentar:Delvis raskmelding er ikke et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,og der gælder derfor ikke anden tidsbegrænsning for delvis raskmelding end va-righedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge.Det er et generelt gældende princip i beskæftigelseslovgivningen, at der ikke kangives tilbud ud over den periode, hvor en person modtager ydelser efter lovgiv-ningen. Dette gælder for alle målgrupper i jobcenteret og dette princip fasthol-des, når der gives tilbud til modtagere af sygedagpenge, ledighedsydelse ellersærlig ydelse. Kommunen må ved tilbud om aktiv indsats naturligvis være op-mærksom på, hvornår varighedsbegrænsningen indtræder.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring.KL gør opmærksom på, at der i forhold til forsikrede ledige, vil være et problem,hvis personen er i løntilskudsjob, og retten til sygedagpenge bortfalder. Personenkan ikke i den resterende del af løntilskudsperioden, som opsigelsesvarslet giver,modtage supplerende dagpenge. Den ledige vil dermed ikke have et incitament tilat tage et løntilskudsjob, hvis der er risiko for, at retten til sygedagpenge bortfalderi perioden.
18
KL finder endvidere, at det bør sikres, at en ledig kan fortsætte i samme tilbud, hvisretten til sygedagpenge ophører, på samme vis som lovforslaget lægger op til, atledige skal kunne fortsætte i samme tilbud, hvis de melder sig syge.KL foreslår, at bestemmelserne om arbejdspladsindretning udvides til også at om-fatte sygemeldte i virksomhedspraktik.Kommentar:Det er som ovenfor nævnt et generelt gældende princip i beskæftigelseslovgiv-ningen, at der ikke kan gives tilbud ud over den periode, hvor en person modta-ger ydelser efter lovgivningen. Dette gælder for alle målgrupper i jobcenteret ogdette princip fastholdes, når der gives tilbud til modtagere af sygedagpenge, le-dighedsydelse eller særlig ydelse.Da det politisk er aftalt, at kommunerne med virkning fra 1. august 2009 skalvaretage hele beskæftigelsesindsatsen, vil der ikke ved en sygemelding eller enraskmelding ske et ”myndighedsskift”. Der vil derfor ikke være behov for atfastsætte regler om muligheden for at fortsætte i et tilbud, da det er samme myn-dighed - kommunen - der varetager indsatsen, uanset om personen er sygemeldteller ej.Sygedagpengemodtagere vil med de gældende formuleringer af lovens § 76 og §82 om arbejdspladsindretning og befordring være omfattet af disse bestemmel-ser.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.Dansk Socialrådgiverforening foreslår, at tilbudsviften udvides med tilbud omf.eks. motion, ryggymnastik, kostvejledning, psykologhjælp, stresshåndtering ogmentor.DS foreslår, at det præciseres i lovgivningen, at tilbud kun skal gives i de tilfælde,hvor en samlet social- og lægefaglig vurdering peger på, at det vil være til gavn forden sygemeldte.Lægeforeningen tilråder, at jobcenteret i sin vurdering af, hvad der er et rimeligttilbud, tager udgangspunkt i de helbredsoplysninger, som jobcenteret allerede har isagen. I modsat fald frygtes det, at sygemeldte, der ikke deler jobcenterets opfattel-se af, hvad der er et rimeligt tilbud, vil henvende sig til egen læge for at få attesta-tion for, at deres helbredsforhold forhindrer deltagelse. Det vil være yderst uhen-sigtsmæssigt og belaste det socialt-lægelige samarbejde, der indgår som en centraldel i bestræbelserne på at lette sygemeldtes hurtige tilbagevenden til arbejdet.Kommentar:Som det fremgår af aftalen, iværksættes der forsøg med enkeltstående forebyg-gende og afklarende tilbud for sygemeldte og fleksjobvisiterede. Formålet er atafprøve, hvordan anvendelsen af aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats og enkeltstående tilbud som f.eks. fysisk træning, kostvejledning,psykologhjælp, mestring af smerter og kroniske lidelser kan fremme arbejds-
19
fastholdelse og hurtig tilbagevenden. Projektet vil blive gennemført i 2009 i 17kommuner.Jobcenterets vurdering af, hvad der er et rimeligt tilbud, vil ske på grundlag afde helbredsoplysninger, som jobcenteret har i sagen, og de nye helbredsoplys-ninger, som jobcenteret finder behov for at indhente, før der gives tilbud om enaktiv indsats.Bemærkningerne har givet anledning til ændringer i lovbemærkningerne. Det eri de specielle bemærkninger præciseret, at kommunen kun skal give tilbud, så-fremt det er i overensstemmelse med behandlingen og sygdommen, da tilbud ik-ke må modvirke helbredelsen. Det er således ikke alle sygemeldte, der skal havetilbud. Det beror altid på en konkret vurdering om der skal iværksættes en be-skæftigelsesrettet indsats. Hvis kommunen er i tvivl om indsatsen er foreneligmed sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen læge eller sy-gehuslægen, for at drøfte indsatsen.Det er præciseret, at forebyggende og afklarende tilbud som f.eks. psykolog-hjælp, kostvejledning og fysisk træning ikke kan gives som enkeltstående tilbudefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men vil kunne indgå som en del afet beskæftigelsesrettet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Mentor (lovforslagets § 2, nr. 11, 24, 26 – 28, 30, 31, 36 og § 4, nr. 1-5)DH, Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede fin-der, at førtidspensionister, der ansættes i job med løntilskud, skal kunne anvendementorordningen.Med henvisning til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 26, hvor der, som ek-sempel på i hvilke situationer, det vil være muligt at anvende mentorordningen,står, ”hjælp til at benytte offentlig transport o. lign”, anfører Rådet og Centeret, atman formoder, at det betyder, at såfremt en person på grund af en nedsat funktions-evne ikke har mulighed for at anvende offentlig transport, vil personen kunne få enmentorordning i forhold til befordring på anden passende vis.Kommentar:Mentorordningen vil efter lovforslaget kunne anvendes for at fremme, at en per-son kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordi-nær ansættelse. Førtidspensionister, der ansættes i job med løntilskud vil derforvære omfattet af ordningen.Det fremgår af bemærkningerne til § 2, nr. 26, at mentorfunktionen kan anven-des til støtte til indsatser, der fjerner praktiske hindringer for, at en person kanbegynde at arbejde fx hjælp med at benytte offentlig transport o.lign. Der er så-ledes alene tale om en udvidelse af mentorordningen og ikke en udvidelse afgældende regler for støtte til befordring.Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer.Revalidering (lovforslagets § 3, nr. 1)
20
DH, Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede fin-der det problematisk, at der lægges op til, at der fremover i tilrettelæggelsen af etrevalideringsforløb, som udgangspunkt ikke længere skal tages hensyn til den en-keltes forudsætninger og ønsker til fremtidig beskæftigelse. Der bør kunne tilrette-lægges et revalideringsforløb under hensyn til både den enkeltes ønsker og forud-sætninger og arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft.Dansk Socialrådgiverforening er enig i, at der skal være et realistisk beskæftigel-sesperspektiv forbundet med en bevilling af revalidering. Forslaget bør følges op afløbende grundige analyser af kommende behov for fagligt uddannede.Kommentar:Lovforslaget ændrer ikke ved, at kommunen skal tilrettelægge revalideringen isamarbejde med revalidenden således, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes for-udsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigel-se. Da hensigten med revalidering er, at det skal føre til ordinær ansættelse er detvigtigt, at revalideringen målrettes områder, hvor der er mangel på arbejdskraft,eller hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder.Som det fremgår af bemærkningerne til lovbestemmelsen § 3, nr. 1, knyttes kra-vet herved til beskæftigelsesregionernes lister over fagområder eller stillingsbe-tegnelser, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder dvs. Ar-bejdsmarkedsbalancemodellen. Hvis den enkeltes ønsker og forudsætningermedfører, at det vil være velbegrundet, at revalideringen sigter mod beskæftigel-se inden for områder, hvor der ikke er eller ikke kan forventes mangel på ar-bejdskraft, skal det fremgå af sagen.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer8. Statens refusion lægges om, så jobcenteret får større incitament til at giveaktive tilbud (lovforslagets § 1, nr. 23 -25)DA, SALA og Lederne støtter fokus på fastholdelse på arbejdsmarkedet, men deter helt afgørende, at beslutninger om delvis raskmelding sker på baggrund af grun-dige lægefaglige og/eller medicinske undersøgelser. Kun herved skabes den nød-vendige klarhed og tryghed hos både sygemeldte, leder og virksomhed og hermedsikres, at den sygemeldtes tilbagevenden er forsvarlig.Kommentar:Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er tale om hel ellerdelvis uarbejdsdygtighed. I kommunens helhedsvurdering kan der indgå lægeli-ge oplysninger. Med den ny lægeerklæring efter lovforslagets § 36 a får virk-somheden et nyt redskab i indsatsen for at kunne fastholde sygemeldte lønmod-tagere.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.LO bemærker, at ifølge trepartsaftalen skal kommunen kun betale 35 pct. af udgif-terne til delvist raskmeldte i de tilfælde, hvor det ikke er muligt for lønmodtagerenat vende tilbage til arbejdet. Denne sætning i trepartsaftalen blev indført med det
21
formål at undgå, at kommunen tvinger syge ansatte tilbage på arbejdspladser, hvordet er uhensigtsmæssigt at vende delvist tilbage blandt af hensyn til arbejdets orga-nisering. I lovforslaget er denne beskyttelse snævret kraftigt ind, idet det fremgår,at reglen kun skal gælde i 13 uger (§ 62, stk. 6). LO skal kraftigt henstille, at denneindsnævring fjernes, således at kommunerne i et ubegrænset tidsrum kan modtageden høje refusion for delvist raskmeldte, også i de tilfælde, hvor det ikke er muligtfor lønmodtageren at vende delvist tilbage.Kommentar:Kommunen skal ved hver opfølgningssamtale tage stilling til, om den sygemeld-te, der ikke kan vende gradvist tilbage, har behov for en aktiv indsats. Iværksæt-tes en aktiv indsats vil kommunen modtage 65 pct. i statsrefusion. Mange grad-vise sygemeldinger er i øvrigt kortere end 3 måneder.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.KL vurderer, at den differentierede refusion - 65/35-modellen - er et for voldsomtincitamentet, og at der er risiko for skævvridning af indsatsen, således at kommu-nerne af økonomiske årsager er nødt til at iværksætte tilbud uanset kvaliteten afindsatsen. P.t. er der ingen analyser, der kan påvise, at der er en direkte sammen-hæng mellem aktiveringsgrad og resultater. Kommunerne ønsker, at der holdes etfast fokus på resultater, når indsatsen tilrettelægges. KL bemærker således, at hvisden kommende evaluering af 65/35-modellen efter 2 år viser, at der ikke er sam-menhæng mellem aktiveringsgrad og resultater, så må konklusionen være, at diffe-rentieret refusion ikke er den rigtige model.KL finder endvidere, at den differentierede refusionssats (65/35-modellen), hvorkommunerne skal bruge administrative ressourcer på i hver enkelt sag at kontere,hver gang en sygemeldt skifter status mellem aktiv/passiv, vil bidrage til yderligerebureaukratisering. Erfaringerne fra kontanthjælpsområdet viser, at det er admini-strativt tungt at arbejde med modellen.KL foreslår, at det i bemærkningerne til § 62, stk. 6, præciseres, at de 13 uger, hvorkommunen kan hjemtage statsrefusion med 65 pct., hvis virksomheden ikke kantage en medarbejder gradvist tilbage, ikke tæller fra modtagelse af svarene i for-bindelse med sygefraværssamtalen (jf. § 7 a), men tæller fra efter 1. opfølgnings-samtale. KL nævner også, at der ikke er taget stilling til en overgangsordning for depersoner, som har første sygefraværsdag inden den 1. januar 2010, og som ikke er iaktivt tilbud. For at lette overgangsordningen foreslås det, at perioden på de 13uger for denne personkreds begynder efter førstkommende opfølgning. IfølgeKMD har ca. 10 pct. af de fraværende mere end ét arbejdsforhold. Det stillerspørgsmål ved, om dispensationen på de 13 uger gælder begge arbejdsforhold, oghvordan statsrefusionen beregnes, hvis arbejdet er genoptaget delvist i ét af f.eks.to arbejdsforhold.Kommentar:Forslaget om en differentieret refusion skal understøtte, at der iværksættes enaktiv indsats, når det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden
22
til arbejdsmarkedet for den enkelte sygemeldte. En kommende evaluering vil vi-se, hvilke erfaringer ordningen vil give.Staten afholder 65 pct. af en kommunes udgifter fra det tidspunkt, hvor kommu-nen får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet. Det præci-seres i bemærkningerne, at kommunen får oplysningerne via en dialog med virk-somheden om gradvis tilbagevenden.I lovforslagets § 5, stk. 4, er det som en overgangsordning allerede foreslået, atstaten fra og med den 4. januar 2010 afholder 65 pct. af kommunens udgifter tilsygedagpenge i sager, hvor den sygemeldte allerede er i tilbud eller er vendtgradvist tilbage i arbejde. I sager, hvor lønmodtageren er delvis uarbejdsdygtigfør den 4. januar 2010, og hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder gradvis tilbageven-den, afholder staten 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge efter § 53,stk. 2, nr. 3, i op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen har fået op-lyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet.Det præciseres i bemærkningerne, at refusionen for alle ansættelsesforholdeneændres til 65 pct. ved gradvis tilbagevenden til et af ansættelsesforholdene.Dansk Socialrådgiverforening (DS) er uforstående overfor, at der sanktioneres i re-fusionen overfor kommunen, såfremt en sygemeldt ikke kommer i aktivt tilbud –uanset om det er en god idé eller ej. På den måde straffer man kommuner, der tagerfornuftigt hånd om sygemeldte, der ikke skal i aktivt tilbud, hvilket DS finderstærkt uhensigtsmæssigt.DS er stærkt bekymret for, at den foreslåede refusionsmodel kan bevirke, at kom-munens økonomiske sårbarhed i forhold til refusionen kommer til at påvirke vurde-ringerne af, hvilke behov den sygemeldte har. I værste fald kan det medføre et poli-tisk krav i den enkelte kommune om, at der altid skal etableres et aktivt tilbud, ogDS frygter, at iværksættelse af aktive tilbud, som er i strid med den syges behov,snarere kan være med til at forlænge sygeforløbet end forkorte det for dem, derpresses i gang for tidligt. Det er DS’ indtryk, at de steder, hvor refusionen bruges tilat påvirke den kommunale indsats, bliver indsatsen mindre orienteret om den sy-gemeldtes behov.DS finder det endvidere betænkeligt, at refusionsreglerne til virksomhederne ind-rettes på en måde, så virksomheden får større økonomisk udbytte af at tage en sy-gemeldt medarbejder tilbage i virksomhedspraktik end ved en delvis raskmelding.DS finder det endvidere absurd, at forslaget bl.a. begrundes med, at Beskæftigel-sesministeriets analyser viser, at delvist raskmeldte i højere grad end fuldtids sy-gemeldte på længere sigt opnår en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. DS finder,at den sandsynlige forklaring på dette forhold formentlig er, at personer, der harværet delvist raskmeldte, uanset diagnose har haft en bedre almentilstand og for-mentlig også en bedre prognose fra starten af. DS foreslår, at refusionsomlægnin-gen afspejler respekt for den individuelle vurdering.Danske Handicaporganisationer anfører, at kommunerne med de foreslåede æn-dringer i refusionsreglerne får et økonomisk incitament til at få sygemeldte til at
23
deltage i aktive tilbud. DH finder det vigtigt, at understrege, at det skal sikres, atkommunerne på den baggrund ikke presser sårbare sygemeldte ud i aktiviteter, somvil forværre deres tilstand. Ligeledes skal det sikres, at sygemeldte kontanthjælps-modtagere, der vurderes delvist arbejdsdygtige, ikke fratages deres forsørgelses-grundlag, kontanthjælpen, såfremt de ikke er i stand til at deltage aktivt.Kristelig Fagbevægelse bemærker, at intentionen med refusionsmodellen 65/35 erpositiv, idet de ser mange sygedagpengesager, hvor den sygemeldte får lov til at gåalt for længe, uden at kommunen gør en aktiv indsats for at fastholde den syge-meldte på arbejdsmarkedet eller hjælpe den sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet.Der er imidlertid en risiko for, at det økonomiske incitament bliver så stærkt forkommunen, at hensynet til økonomi kommer til at veje tungere end hensynet til densygemeldte borger. Dette kan medføre, at sygemeldte presses tilbage til arbejds-pladsen eller ud i et aktivt tilbud, selv om den sygemeldte helbredsmæssigt ikke eri stand til det, eller selv om det vil kunne medføre en forværring af den sygemeld-tes helbredsmæssige tilstand.Kommentar:Efter lovgivningen kan der kun iværksættes et aktiv tilbud til en sygemeldt, hvisdet kan medvirke til at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden tilarbejdsmarkedet. Tilbud skal tilgodese den sygemeldtes behov og forudsætnin-ger. Intentionen er ikke at presse syge tilbage i job eller i aktive tilbud. Kommu-nens opfølgning og tilbud må således ikke modvirke helbredelse. Kommunenkan ikke vælge mellem tilbud om virksomhedspraktik og en gradvis tilbageven-den til virksomheden med nedsatte sygedagpenge. Udgangspunktet er, at densygemeldte lønmodtager vender gradvist tilbage til virksomheden, når den på-gældende går fra at være fuld uarbejdsdygtig til at være delvis uarbejdsdygtig.Etablering af virksomhedspraktik på lønmodtagerens ansættelsessted forudsæt-ter, at den sygemeldte ikke vil være i stand til at vende delvist tilbage i ordinærtarbejde. Virksomhedspraktik forudsætter således, at der er behov for et særligtoptræningsforløb eller en arbejdsprøvning.Det er indsat i lovteksten og bemærkningerne, at indsatsen skal tilpasses den sy-gemeldtes forudsætninger og behov samt den enkeltes helbredstilstand og res-sourcer.9. Jobcenterets kontakt med sygemeldte (lovforslagets § 1, nr. 3 – 7 og § 3, nr.3 og 4)KL finder, at forslaget om ændring af kadencen for opfølgningssamtaler, der stillerkrav om hyppigere samtaler med sygemeldte i sager, hvor tilbagevenden er umid-delbart forestående (kategori 1) og i sager, hvor sygdommen medfører et længere-varende kendt sygdomsforløb (kategori 3), er meget ressourcekrævende, og at res-sourcerne anvendes forkert. Det nuværende forslag er i direkte modstrid med inten-tionerne bag visitationskategorierne, idet forslaget medfører en opprioritering afkategori 1 og 3.Det samme gælder forslaget om, at alle samtaler skal være individuelle. Samlet setvil det betyde rigtig mange ekstra opfølgningssamtaler for kategori 1 og 3, og dervil være tale om en forkert udnyttelse af ressourcerne. Presset på at afholde person-
24
lige samtaler kan blive så stort, at det får betydning for sagsbehandlerens kategori-sering, og at tanken bag kategoriseringen derved udhules, hvilket er uhensigtsmæs-sigt.KL foreslår, at der efter første opfølgning senest i 8 sygeuge herefter følges op se-nest hver 13. uge.KL finder samtidig, at det ikke giver mening og besværliggør arbejdet, at kontakt-forløbet angives i måneder, når sygedagpengeloven i øvrigt alene arbejder meduger.KL foreslår, at der gives mulighed for dispensation for samtaler senest hver 4. uge ikategori 2 (sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angårarbejdsevnen). Der kan være sager, hvor det ikke giver mening at afholde samtalesenest 4 uger efter seneste samtale, fx når der afventes undersøgelses-/behandlingsresultater, som først foreligger i uge 5. En fleksibel opfølgning vil giveen mere meningsfyldt indsats.Dansk Socialrådgiverforening finder, at de foreslåede ændringer om opfølgning afkategori 1 og 3 sager pålægger jobcentrene en række unødvendige opgaver og sam-tidig lægger et unødigt pres på de sygemeldte. DS ser ikke nogen fordel i, at kate-gori 3-sager fremover ikke kan opfølges telefonisk.Kommentar:Der er med ændringerne af reglerne for opfølgning i sygedagpengesager tale omen harmonisering, således at reglerne i større grad følger tidsintervallerne for detalmindelige kontaktforløb for målgrupperne i jobcenteret. Med forslaget ændresder ikke ved kadencen i opfølgningen i de sager, hvor der er risiko for, at densyge mister kontakten til arbejdsmarkedet (kategori 2), og hvor der er størst be-hov for opfølgning.Af rapporten om afbureaukratisering af sygedagpengeområdet fremgik det, at deforskellige regler for sygeopfølgning og kontaktforløb gør reglerne besværlige athåndtere for sagsbehandlerne i jobcentrene, og at der var behov for en harmoni-sering.Bemærkningerne har givet anledning til ændring af lovteksten. Det er såledesfastsat, at opfølgningssamtalen kan ske telefonisk, hvis sygemeldtes helbredssi-tuation skønnes uproblematisk og tilbagevenden på fuld tid sker inden for 14dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted. Opfølgningen kanendvidere i særlige tilfælde ske uden kontakt til den syge, og der skal ved op-følgningen altid tages nødvendigt hensyn til den syges helbredstilstand. I lov-bemærkningerne er det præciseret, at i sager hvor jobcentret er i tvivl om, hvor-vidt sygeopfølgning med personligt fremmøde er muligt og hensigtsmæssigt, ek-sempelvis i forbindelse med alvorlig kræftsygdom eller anden alvorlig sygdomskal jobcentret kontakte den syges egen læge eller sygehusets læge, før der evt.indkaldes til sygeopfølgning. Jobcenteret vurderer på baggrund af lægens input,om opfølgningen bør sættes på ”stand by”, fordi sygdommen forhindrer opfølg-
25
ning ved kontakt med den sygemeldte. Ved ”stand by” forstås at opfølgning skerpå baggrund af sagens oplysninger herunder lægelige oplysninger.De breve, jobcentrene sender ud til sygemeldte med indkaldelse til møde i job-centeret, vil blive tilpasset med en ny og bedre formulering. Af brevene skal detfremgå, hvad formålet er med jobcenterets opfølgning. Fokus i brevene skal væ-re på jobcenterets hjælp til arbejdsfastholdelse. Det skal fremgå klart, at opfølg-ningen kan ske på anden måde end ved personligt møde, hvis sygdommen for-hindrer fremmøde.10. Jobcenteret får større mulighed for at benytte andre aktører i sygeopfølg-ningen (lovforslagets § 1, nr. 12 og 25 og § 3, nr.)LO har udtrykt bekymring for, at myndighedsopgaver ifølge lovforslaget kan over-lades til andre aktører, da de senere års brug af anden aktør har vist, at kvaliteten ersvingende. LO anfører, at det kan være ubehageligt for den enkelte sygemeldte, atder er andre aktører – private virksomheder – der på baggrund af meget private ogofte følsomme oplysninger, skal træffe beslutning om aktiveringsindsats mv. forden enkelte sygemeldte.LO finder det vigtigt at præcisere, at ansvaret for indsatsen stadig påhviler kom-munen, og LO mener, at Beskæftigelsesministeriet bør påse, at den sygemeldte re-elt har mulighed for at vælge mellem flere andre aktører.I relation til klagebestemmelserne foreslår LO, at borgeren skal have mulighed forat kunne klage direkte til beskæftigelsesankenævnet. LO begrunder forslaget med,at den foreslåede klageadgang til kommunen er forbundet med alvorlige habilitets-og retssikkerhedsproblemer, da andre aktører arbejder på vegne af kommunen.Kommunen vil i alle sager have en selvstændig interesse i, hvorledes en konkretsag falder ud, eftersom kommunen har en direkte økonomisk interesse i sagen.DA, SALA og Lederne bemærker, at det fremgår af den foreslåede § 19, stk. 3, atandre aktører kan træffe afgørelse om hel eller delvis sygemelding, hvis andre ak-tører og den sygemeldte er enige. DA finder, at det bør præciseres, at andre aktørerligesom kommunen – har pligt til at gå i dialog med arbejdspladsen for afgørelseom delvis sygemelding.Dansk Socialrådgiverforening (DS) har bemærket, at DS er tilhængere af at benyttede bedste tilbud til ledige og sygemeldte, men er principielt skeptiske over foroverdragelse af myndighedsopgaver til andre aktører, såfremt det ikke sikres, atdisse aktører underlægges de samme krav om revision som kommunerne er under-lagt i dag.Foreningen af statsforvaltningsjurister har bedt om en præcisering af rækkeviddenaf den forslåede § 19 i relation til andre aktørers muligheder for at udarbejde enressourceprofil. Foreningen har henvist til en principiel afgørelse truffet af Anke-styrelsen i 2004. Foreningen har bedt om, at det kommer til at fremgå af arbejdsev-nebekendtgørelsen, hvilke områder ændringen i § 19 gælder for.
26
Gribskov kommune finder det positivt, at andre aktører med de nye regler vil kun-ne udarbejde ressourceprofiler for sygedagpengemodtagere. Gribskov kommunefinder dog, at der med det fremsatte lovforslag fortsat vil være en del knaster tilba-ge, der besværliggør en effektiv inddragelse af andre aktører og nævner f.eks., atder ikke lægges op til at ændre i lov om aktiv socialpolitik, således at det blivermuligt at overdrage myndighedskompetence til andre aktører.Jobrådgivernes Brancheforening foreslår, at formuleringen af § 19, stk. 4, ændres,idet Brancheforeningen ønsker det tydeliggjort, hvordan bestemmelsen skal forstås,herunder hvornår den sygemeldte kan vælge mellem flere aktører.Jobrådgivernes Brancheforeningen peger endvidere på, at det vil smidiggøre sags-behandlingen, hvis det blev gjort muligt at fremsende materiale direkte til andre ak-tører, som er fremkommet som følge af §§ 7a, b og c. Dvs. uden at informationerneførst skal sendes til kommunen og herfra videresendes til anden aktør.Endelig ønsker Jobrådgivernes Brancheforening, at det bliver præciseret, om enanke til kommunen over en afgørelse truffet af andre aktører har opsættende virk-ning.Foreningen af kommunale social- og sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Dan-mark (FSD) har bemærket, at de finder § 19, stk. 3, overflødig og forstyrrende, idetdet ligger implicit i § 19, stk. 1, at andre aktører kan foretage vurderinger.FSD har endvidere bemærket, at det bør genovervejes, om klagebestemmelsen i §1, nr. 30 vedrørende mulighed for at klage over henvisningen til anden aktører reeltsvarer til bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.Kristelig Fagbevægelse har bemærket, at det ud fra et retssikkerhedsmæssigt syns-punkt må anses for betænkeligt at overdrage myndighedsudøvelsen til andre aktø-rer.Kommentar:Når andre aktører handler på kommunens vegne, skal de overholde samme kravtil sagsbehandlingen, som gælder for kommunen. Ansvaret for indsatsen påhvi-ler fortsat kommunen. Hvis det f.eks. er fastsat i reglerne, at der er pligt forkommunen til at indgå dialog med arbejdspladsen, vil samme pligt være gæl-dende for andre aktører i forhold til udførelsen af den samme opgave.Det bemærkes, at afgørelser fra kommunen – som er truffet på baggrund af enklage over en afgørelse truffet af anden aktør - vil kunne påklages til beskæfti-gelsesankenævnet.Klagebestemmelserne svarer til de bestemmelser, der gælder efter lov om en ak-tiv beskæftigelsesindsats og retssikkerhedsloven. En klage til kommunen har ik-ke opsættende virkning, og dette vil blive præciseret i bemærkningerne.
27
Hvis anden aktør ikke overholder reglerne, vil der være tale om misligholdelseaf aftalen/kontrakten. Er der tale om væsentlige overtrædelser, vil det få konse-kvenser, f.eks. ved at aftalen ophæves på grund af misligholdelse.For den sygemeldte vil den anden aktørs manglende overholdelse af krav tilsagsbehandlingen have samme betydning, som hvis kommunen ikke overholderdisse krav. Hvis de krav til sagsbehandlingen, der ikke er overholdt, er væsentli-ge, vil dette eksempelvis kunne indebære, at den sygemeldte ikke kan sanktione-res af kommunen for ikke at overholde en pligt, som den anden aktør har pålagtden sygemeldte.Det bemærkes, at hjemlen til at andre aktører kan få oplysninger direkte som ledi sagsbehandlingen følger af § 19, hvorefter andre aktører handler på kommu-nens vegne, når andre aktører varetager opgaver for kommunen.Bestemmelsen om, at hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige ef-fektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse svarer til be-stemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er generelt tilstræbt atskabe så meget parallelitet som muligt mellem lov og sygedagpenge og lov omen aktiv beskæftigelsesindsats i relation til reglerne om overdragelse af opgavertil andre aktører.§ 19, stk. 3, fastsætter rammerne for, hvornår kommunen kan overlade det tilandre aktører at vurdere om en person er hel eller delvis uarbejdsdygtig.Lovforslaget er ændret på baggrund af bemærkningerne om udarbejdelse af res-sourceprofilen og anvendelse af anden aktør. Der er i § 3 i lov om aktiv social-politik, som nr. 2, indsat et forslag, der betyder, at anden aktør kan udføre myn-dighedsopgaver vedr. afgørelse om revalidering. Afgørelser om ydelser underrevalidering vil ikke kunne træffes af anden aktør.11. Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale sygedagpenge stopper, når ansæt-telsen stopper (lovforslagets § 1, nr. 16)DA, SALA og Lederne er uenige i begrundelsen for at holde løsarbejdere uden forreglerne om, at dagpengeforpligtelsen ophører ved ansættelsesforholdets ophør.DA, SALA og Lederne bemærker, at undtagelsen stiller arbejdsgivere, der benytterløsarbejdere, ringere end andre arbejdsgivere, da de risikerer en uforudset omkost-ning. DA, SALA og Lederne opfordrer derfor til, at man tager bestemmelsen op tilrevurdering.Kommentar:Forslaget går videre end aftalen, hvoraf det fremgår, at bestemmelsen kun gæl-der for arbejdsgivere til de lønmodtagere, der opfylder sygedagpengelovens §30, stk. 2 (det almindelige beskæftigelseskrav overfor arbejdsgiveren). Forslagethar derfor ikke givet anledning til ændring.Det skal i øvrigt bemærkes, at der har været tale om en afvejning af to hensyn,hvor det efterfølgende førstnævnte hensyn vejer tungest. Nemlig hensynet til, atder skal gælde en arbejdsgiverperiode for alle, og at det ikke skal være muligt
28
for en arbejdsgiver ved løsarbejderansættelser at overflytte udgifterne til syge-dagpenge i arbejdsgiverperioden på det offentlige. Og på den anden side hensy-net til ikke at stille arbejdsgivere til løsarbejdere ringere end andre arbejdsgive-re. Arbejdsgivere ville ellers ved brug af disse ansættelsesformer helt kunneundgå arbejdsgiverforpligtelsen, og derved overføre forpligtelsen på det offent-lige.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.LO finder, at lovteksten i højere grad bør præcisere det, som er beskrevet i lovensbemærkninger.Kommentar:I lovteksten står, at det kun er de arbejdsgivere, der har lønmodtagere, der opfyl-der beskæftigelseskravet i § 30, stk. 2 (minimum 8 ugers ansættelse og 74 timersbeskæftigelse), hvis forpligtelse ophører ved ansættelsens ophør. Det fremgårogså, at en aftale om, at ansættelsesforholdet ophører ved sygdom, ikke medfø-rer ophør af arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale sygedagpenge, men atudbetalingen skal fortsætte, indtil forholdet af andre grunde skulle ophøre.Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændring.KL finder, at bestemmelsen i § 32, stk. 1, nr. 6 om, at kommunen ved ansættelses-forholdets ophør i arbejdsgiverperioden overtager forpligtelsen til at udbetale syge-dagpenge i resten af perioden, hører mere naturligt til under § 33, der handler om,hvornår retten til sygedagpenge fra kommunen indtræder.Kommentar:Det er ved nærmere overvejelse fundet hensigtsmæssigt at placere bestemmelsenom kommunens overtagelse af udbetalingen i den resterende del af arbejdsgi-verperioden i kapitel 10, da lønmodtagerens ret til sygedagpenge er betinget af,at beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren er opfyldt.12. Forlængelse af sygedagpengeperioden for personer på 65 år og derover(lovforslagets § 1, nr. 14 og 15)KL foreslår, at varighedsbegrænsningen for personer, der har nået førtidspensions-alderen udvides, så kommunerne ikke skal operere med 2 varighedsbegrænsninger.Det Centrale Handicapråd finder, at i forbindelse med de øvrige tiltag omkring før-tidspensionisters tilknytning til arbejdsmarkedet, bør varighedsbegrænsningen forudbetaling af sygedagpenge til førtidspensionister udvides. Som minimum til 26uger.Danske Handicaporganisationer foreslår, at man for at fremme førtidspensionisterstilknytning til arbejdsmarkedet, og set i lyset af at pensionen for nogle pensionisterkan gøres hvilende, bør forlænge varighedsbegrænsningen fra 13 til 26 uger ogsåfor førtidspensionister.
29
DA, SALA og Lederne støtter, at varighedsbegrænsningen sættes op, men finder,at den bør fjernes helt for pensionister.Kommentar:Disse forslag går alle videre end aftalen, hvoraf det fremgår, at der skal ske enudvidelse på 13 uger til 26 uger for så vidt angår personer på 65 år og derover.Bemærkningerne har givet anledning til ændring af lovteksten, således at dengenerelle sygedagpengeperiode for førtidspensionister og for personer, der harnået folkepensionsalderen bliver den samme og bliver på 26 uger, inden varig-hedsbegrænsningen sætter ind13. Refusionsbestemmelsen i sygedagpengeloven afbureaukratiseres (lovfors-lagets § 6)KL finder det glædeligt, at bestemmelsen om, at statsrefusion forudsætter rettidigopfølgning i den enkelte sag, suspenderes i 2 år for at afprøve kommunernes ind-sats uden reglen. Suspenderingen giver en reel afbureaukratisering, hvor medarbej-derne kan bruge tid på selve indsatsen frem for administration.Kommentar:Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Dansk Socialrådgiverforening (DS) påpeger, at det meget store fokus på rettidighedmedfører nogle uhensigtsmæssigheder i tilrettelæggelsen af arbejdet i jobcentreneog har været med til at flytte fokus væk fra den faglige indsats. DS finder, at detskal være behovet hos den enkelte sygemeldte, der afgør, hvornår det er hensigts-mæssigt at følge op i sagen. DS anfører, at det fremgår af bemærkningerne til lov-forslaget, at kommunerne fremover fortsat alene er berettiget til refusion i de sager,hvor opfølgningen er sket rettidigt. DS har på den baggrund svært ved at få øje på,hvori den reelle afbureaukratisering består. En sådan dispensation ændrer jo ikkeved, at fokus fortsat vil være på rettidighed og ikke på det faglige indhold i opfølg-ningen.Samlet set mener DS ikke, at kommunerne mangler økonomiske incitamenter til atlave godt sygeopfølgningsarbejde. Hvis man ønsker at benytte økonomiske incita-menter, mener DS, at det vil være mere hensigtsmæssigt f.eks. at indføre en bonustil kommunerne i kategori 2 sager i stil med Ny Chance reglerne. I dag bruger endel kommuner ikke den kategori i særlig mange sager, da refusionen er afhængig afhyppigere opfølgning end i kategori 1 og 3 sager. Det er DS´ opfattelse, at en øko-nomisk bonus for at være offensive i sådanne sager vil have en lang større virkningog føre til, at flere af de sygemeldte afklares på kortere tid, end det i dag er tilfæl-det.Kommentar:Afbureaukratiseringen består i at kommunerne ikke som i dag skal foretage ennøje refusionsmæssig registrering af rettidighed i den enkelte sag. Forslaget vilblive evalueret.Bemærkninger giver ikke anledning til ændringer.
30
14. Ny lægeerklæring om arbejdsfastholdelse mv. (lovforslagets § 1, nr. 19)Lægeforeningen ser med tilfredshed på, at der foreslås indført en mulighedserklæ-ring, og at den eksisterende lægeerklæring foreslås ophævet. Lægeforeningen fin-der opbygningen af erklæringen relevant og hensigtsmæssig.Lægeforeningen anfører, at Lægeforeningen ikke kan medvirke til, at der sidelø-bende med anvendelsen af mulighedserklæringen opstår en praksis med, at lægerbliver anmodet om at udfærdige sygemeldinger til arbejdsgivere, således at der re-elt sker en videreførelse af brugen af den gældende lægeerklæring eller en tilsva-rende attestform.Endvidere forudsætter Lægeforeningen, at fristen for aflevering af en mulighedser-klæring ikke kan gøres mindre end 14 dage, idet der skal indregnes tid til, at denansatte kan få en tid hos lægen, og at erklæringen efter lægens udfærdigelse skalbringes videre til arbejdsgiveren. Lægeforeningen skal her gøre opmærksom på, atder er tale om et erklæringsarbejde, som skal indpasses i lægens daglige arbejdemed behandling af patienter.Kommentar:Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.DA, SALA og Lederne støtter forslaget om en mulighedserklæring. Det er dog heltafgørende, at arbejdsgiverens ret til efter den gældende § 36, stk. 3, at kræve en læ-geerklæring af lønmodtageren uden at afholde en samtale først ikke berøres. Detgælder ligeledes arbejdsgiverens ret til at kræve nærmere oplysning om varighedenaf sygdommen. Lægerne bør derfor informeres om virksomheders ret til at kræveen lægeerklæring fra medarbejderen, ligesom lægerne bør forpligtes til at udarbejdeen lægeerklæring på forespørgsel fra virksomheden.DA, SALA og Lederne foreslår, at der i § 36 a, stk. 3, indsættes et ”eventuelle” iforbindelse med teksten om lægens forslag til skåneinitiativer, da lægen ikke nød-vendigvis har forslag til yderligere skåneinitiativer udover dem, medarbejder ogarbejdsgiver har foreslået i mulighedserklæringen.I bemærkningerne til § 36 a, stk. 5, står der, at arbejdsgiver skal indkalde lønmod-tager til en samtale om mulighedserklæring med rimeligt varsel, f.eks. en uge. Li-geledes står der i bemærkningerne til stk. 6, at fristen skal være rimelig, ”det kan fxvære 14 dage”. DA, SALA og Lederne finder ikke, at lovbemærkningerne bør in-deholde frister for afholdelse af samtale og for aflevering af lægeerklæringen.DA, SALA og Lederne anfører endvidere, at det ikke i aftalen er forudsat, at sam-talen skal foregå ved personligt fremmøde. Det bør tydeligt fremgå, at arbejdsgivervælger, om samtalen foregår personligt eller ved telefonsamtale. DA, SALA ogLederne påpeger herudover, at det i overensstemmelse med aftalen må præciseres,at manglende fremmøde eller medvirken kun kan accepteres, hvis det skyldes syg-dommen.Endelig nævner DA, at det forekommer upraktisk, at reglerne om mulighedserklæ-ringerne træder i kraft før reglerne om den pligtmæssige fire-ugers samtale og reg-31
lerne om fastholdelsesplanen, da det må formodes, at virksomhederne i det omfangde gør brug af mulighedserklæringen, ofte vil bruge den ved fire-ugers samtalen.Kommentar:Som led i aftalen er det besluttet, at den nuværende lægeerklæring kan afskaffesi forbindelse med indførelsen af mulighedserklæringen.Det fremgår af lovforslaget, at frister for indkaldelse til samtale og for afleveringskal være rimelige, og vurderingen af rimelighed skal ske i den konkrete situati-on.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring.Finanssektorens Arbejdsgiverforening støtter forslaget om indførelse af en ny mu-lighedserklæring. Det bør dog være et supplement til og ikke erstatning for den nu-værende lægeerklæring om uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Der kan såle-des opstå situationer, hvor en virksomhed ikke har brug for en mulighedserklæring,men blot en lægeerklæring, som dokumenterer uarbejdsdygtig på grund af sygdom,ligesom der kan forekomme situationer, hvor lønmodtageren ikke har evne ellervilje til at medvirke til at udarbejde del 1 i en mulighedserklæring, hvilket jo erforudsætningen for lægens erklæring i del 2. Derfor er der ikke grund til at ophæveden nuværende lægeerklæring. En ophævelse kan skabe usikkerhed om, hvornårarbejdsgiveren kan kræve lægeerklæring som dokumentation for sygefravær.For så vidt angår indholdet af en mulighedserklæring, foreslår Finanssektorens Ar-bejdsgiverforening, at lægen her udtaler sig om den forventede varighed på syge-fraværet. Det vil medføre, at behovet for de særlige varighedserklæringer efterfunktionærlovens § 5, stk. 4, bliver mindre.KL foreslår, at de hidtidige bestemmelser i sygedagpengeloven om den nugælden-de lægeerklæring (funktionserklæringen) opretholdes som et supplement til mulig-hedserklæringen, så arbejdsgiveren kan vælge den erklæring, som arbejdsgiverenud fra en konkret vurdering skønner, vil være mest hensigtsmæssig for at opfyldearbejdsgiverens ønske om en hurtig tilbagevenden til arbejdet.Alternativt foreslår KL, at lovforslagets bemærkninger ændres til: ”Arbejdsgiverenkan øvrigt i henhold til arbejdsgiverens ledelsesret kræve en lægeerklæring, idetarbejdsgiver kan bede om dokumentation for, at lønmodtageren har lovligt forfald.I særlige tilfælde vil arbejdsgiver allerede fra lønmodtagers 1. sygedag kunne an-mode om en lægeerklæring”.KL foreslår videre, at indkaldelsen til samtale om mulighedserklæringen skal skemed ”kort varsel”, og at dette korte varsel i bemærkningerne angives som ”få da-ge”. Tilsvarende foreslår KL, at en rimelig frist for aflevering af mulighedserklæ-ringen angives til at være ”en uge” i stedet for 14 dage.Kommentar:Som led i aftalen er det besluttet, at den nuværende lægeerklæring kan afskaffesi forbindelse med indførelsen af mulighedserklæringen.
32
Det fremgår af lovforslaget, at det er meget vigtigt, at frister for indkaldelse tilsamtale og for aflevering af en mulighedserklæring skal være rimelige, og vur-deringen af rimelighed skal ske i den konkrete situation.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring.LO mener, at målgruppen for brug af mulighedserklæring bør indsnævres til ansat-te i uopsagt stilling. I tilfælde af, at den ansatte eller arbejdsgiveren allerede har til-kendegivet, at ansættelsesforholdet skal ophøre, bortfalder formålet med udarbej-delsen af erklæringen. Lovforslaget bør derfor ændres således, at en eventuel udar-bejdelse af mulighedserklæring under en opsigelsesperiode må bero på frivillighedfra begge parters side.Det er LO’s vurdering, at arbejdsgiveren med lovforslaget får en mere direkte ogaktiv rolle i sygeopfølgningen. Henset til, at erfaring og forskning viser, at en bety-delig del af sygefraværet på de danske arbejdspladser skyldes arbejdsrelateredeforhold, hvor lederen i større eller mindre omfang er direkte part i sagen, og at le-deren med forslaget således ikke er upartisk, bør det i lovbemærkningerne til stk. 5præciseres, at:Arbejdsgiveren i indkaldelsen af den sygemeldte til en mulighedserklærings-samtale nøje beskriver, at den ansatte på grund af sygdommens karakter mv.gyldigt kan være forhindret i at deltage - dette kan dokumenteres via en lægeligvurdering eller lignende. Dette vil navnlig være gældende i situationer, hvorsygdommen beror på, fx sexchikane, mobning, arbejdsrelateret stress, dårligledelse mv.Arbejdsgiveren - givet arbejdsgiverens sanktionsmuligheder overfor den ansat-te - skal kunne godtgøre at indkaldelsen er kommet frem hos den sygemeldte -fx via anbefalet brev eller lignende. Risikoen for bortkommen post el. lign. skalsåledes ikke bæres af den sygemeldte.LO foreslår endvidere, at det i lovbemærkningerne til stk. 5 bør fremgå, at den sy-gemeldte kan vælge at lade sig bistå af sin tillidsrepræsentant eller anden bisidder imulighedserklæringssamtalen. LO finder også, at det i lovforslaget bør tilføjes, atbortfald af sygedagpenge fra arbejdsgiveren kun kan ske, hvis den syge ikke har enrimelig grund til at deltage i samtalen.Herudover nævner LO, at der i forlængelse af sætningen: "Dette gælder dog ikke,hvis der er en rimelig grund til, at lønmodtageren udebliver" i forslagets § 36 a, stk.5, tilføjes: "eller ikke deltager i en telefonsamtale".KTO vurderer, at arbejdsgiveren med lovforslaget får en mere direkte og aktiv rollei sygeopfølgningen, og da en betydelig del af sygefraværet skyldes arbejdsrelatere-de forhold, bør det i lovbemærkningerne til stk. 5 præciseres, at:
Arbejdsgiveren i indkaldelsen af den sygemeldte til en mulighedserklærings-samtale nøje beskriver, at den ansatte på grund af sygdommens karakter mv.gyldigt kan være forhindret i at deltage – dette kan dokumenteres via en læge-ligvurdering eller lignende. Dette vil navnlig være gældende i situationer, hvor
33
sygdommen beror på fx sexchikane, mobning, arbejdsrelateret stress, dårlig le-delse mv.Arbejdsgiveren – givet arbejdsgiverens sanktionsmuligheder overfor den ansat-te - skal kunne godtgøre, at indkaldelsen er kommet frem hos den sygemeldte –fx via anbefalet brev el. lign. Risikoen for bortkommen post el. lign. skal såle-des ikke bæres af den sygemeldte.I lovbemærkningerne til stk. 5 fremgår, at arbejdsgiveren kan ”benytte de al-mindelige arbejdsretslige sanktioner, som fx en advarsel, hvis lønmodtagerenikke møder op til samtalen”. KTO finder, at det i bemærkningen bør præcise-res, at sygdom arbejdsretsligt er lovligt forfald, og at det således ikke har an-sættelsesretslige konsekvenser, hvis sygdommen forhindrer den sygemeldte i atdeltage i samtalen.I lovbemærkningerne til stk. 5 bør det fremgå, at den sygemeldte kan vælge atlade sig bistå af sin tillidsrepræsentant eller anden bisidder i mulighedserklæ-ringssamtalen. Dette gælder også, hvis samtalen afholdes telefonisk. I så faldmå der træffes de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af samtalen,fx et telefonmøde.KTO har noteret sig, at bortfald af dagpenge alene har betydning for samtaler,der finder sted i arbejdsgiverperioden, og at dagpengene ikke bortfalder, hvisden sygemeldte udebliver fra en samtale, der afholdes efter arbejdsgiverperio-den. Det bør i lovbemærkningerne til stk. 5 for god ordens skyld præciseres, atsåfremt en sygemeldt mister retten til dagpenge i arbejdsgiverperioden, genop-tages dagpengeretten, så snart arbejdsgiverperioden er udløbet.En mulighedserklæringssamtale indebærer en risiko for, at der sker en uhen-sigtsmæssig forskydning af grænsen mellem arbejdsgiverrelevante og privateoplysninger. KTO finder det positivt, at der er taget initiativ til udarbejdelse afen juridisk vejledning til helbredsoplysningsloven om, hvilke muligheder lovengiver for, at arbejdsgiver og medarbejder kan tale sammen om sygdommen ogmuligheden for at vende tilbage til jobbet. I det lys bør det for god ordens skyldpræciseres i bemærkningen til stk. 5, at hvilke helbredsmæssige oplysninger,der kan drøftes under samtalen, reguleres af helbredsoplysningsloven.Med hensyn til lovbemærkningen til stk. 2 om, at fire-ugers samtalen og mu-lighedserklæringssamtalen kan afholdes samtidigt henvises til KTO’s bemærk-ninger til §§ 7 a og b.Der bør i forlængelse af sætningen ”Dette gælder dog ikke, hvis der er en rime-lig grund til, at lønmodtageren udebliver” i forslagets § 36 a, stk. 5, tilføjes:”eller ikke deltager i en telefonsamtale”.
FTF bemærker overordnet, at den foreslåede mulighedserklæring kan være etyderst nyttigt redskab for såvel arbejdsgiver som lønmodtager, idet parterne hervedsammen kan drøfte, hvordan den sygemeldte lønmodtagers tilbagevenden til ar-bejdspladsen gøres så positiv som muligt. FTF mener dog, at der er behov for præ-ciseringer af den foreslåede bestemmelse og for, at bestemmelsen tager hensyn tilmedarbejdere, der er fraværende på grund af arbejdsrelaterede forhold som fxmobning.FTF henviser til, at det i bestemmelsen bør præciseres, hvornår der foreligger rime-lige grunde til, at lønmodtageren ikke deltager i samtalen med arbejdsgiveren og –ikke mindst – hvem der skal afgøre, hvad der er en rimelig grund, og hvor det kan
34
ankes. FTF foreslår også, at det præciseres i bestemmelsen eller i lovbemærknin-gerne, at medarbejderens tillidsrepræsentant eller en anden repræsentant fra pågæl-dendes faglige organisation er berettiget til at deltage under samtalen.FTF anfører endvidere, at det bør fastslås, at der altid foreligger en rimelig grund tilmedarbejderens manglende deltagelse, hvis lønmodtageren kan fremvise en lægeat-test, der fastslår, at det ikke er muligt for medarbejderen at deltage i samtalen. Ogfinder arbejdsgiveren det således nødvendigt at få dokumentation/attest udstedt på,at egen læge har tilrådet den syge ikke at deltage i en samtale, må det være ar-bejdsgiveren som rekvirent af attesten, der også skal betale den.Herudover er det ifølge FTF afgørende, at den sygemeldte medarbejder er bekendtmed de konsekvenser, det vil få, hvis denne nægter at deltage i samtalen. Arbejds-giveren skal derfor forpligtiges til at gøre medarbejderen bekendt med, at dennefortaber sin ret til sygedagpenge dels ved manglende deltagelse, dels ved manglen-de rettidig indsendelse af lægeerklæring.Endelig skal FTF opfordre til, at det i bestemmelsen fastslås, at arbejdsgiver skalkunne dokumentere, at indkaldelsen til samtalen er kommet frem til medarbejde-ren, samt at det er arbejdsgiverens risiko, hvis indkaldelsen ikke kommer frem ellertil medarbejderens kundskab.Dansk Socialrådgiverforening (DS) er betænkelig ved, at den hidtidige ’Lægeer-klæring om uarbejdsdygtighed’ erstattes af den ny mulighedserklæring.Endvidere finder DS det generelt uklart, hvad de præcise konsekvenser af lovæn-dringen bliver, herunder om bortfald at sygedagpenge fra arbejdsgiveren ved ude-blivelse fra samtalen. Hvad sker der f.eks., hvis den sygemeldte har løn under syg-dom og udebliver fra samtalen uden rimelig grund? Hvem afgør, hvad der er en ri-melig grund? Hvor kan det ankes? Vil det blive betragtet som misligholdelse af ar-bejdsforholdet? Har arbejdsgiver i så fald ret til at afskedige medarbejderen? Oghvad med de borgere, der er sygemeldte på grund af mobning fra arbejdsgiver? Vilde fremover kunne tvinges til at deltage i en sådan samtale?DS finder bestemmelserne om denne del af mulighedserklæringen uigennemtænkteog problematiske. DS foreslår på den baggrund, at det gøres frivilligt for den sy-gemeldte, om pågældende vil deltage i samtalen med arbejdsgiver eller nøjes medat snakke med den læge, der udfylder den lægefaglige del af erklæringen. Alterna-tivt skal det præciseres i lovgivningen, hvad de ansættelsesretlige konsekvenser erved ikke at møde frem til samtalen, samt hvad der kan anses for gyldige grunde tilikke at deltage.Kommentar:Formålet med mulighedserklæringen er at bidrage til arbejdsfastholdelse. Ar-bejdsfastholdelse kan også være relevant og ønskeligt i forhold til en lønmodta-ger, som skal fratræde. Derfor fastsættes der ikke begrænsninger for brugen afmulighedserklæringen.
35
Erklæringen skal anvendes til at fremme dialogen mellem arbejdsgiver og løn-modtager og dermed bidrage til en afklaring af sygdommens forventede varig-hed og sygdommens betydning for arbejdsevnen. I de tilfælde hvor der kan væretvivl om varighed mv. kan der indhentes en mulighedserklæring. Erklæringenforudsætter et samarbejde mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Erklæringen erikke tænkt til at skulle bidrage til at løse konflikter på arbejdspladsen, herundermobning mv.Det findes ikke hensigtsmæssigt at referere de ansættelsesretlige regler i lovfors-laget - det er dog taget med i bemærkningerne som eksempel, at lønmodtagerenunder samtalen kan lade sig bistå af tillidsrepræsentant eller anden bisidder.Mulighedserklæringen skal støtte arbejdsgiver og lønmodtager i sammen at laveen hensigtsmæssig fastholdelse. Hermed er der ikke lagt op til en begrænsning ide ansættelsesretlige regler. Der er derfor heller ikke begrænsninger i sygedag-pengeloven i forhold til brug af tillidsrepræsentant eller anden bisidder.Danske Handicaporganisationer påpeger, at så længe der ikke er stillet en fyldest-gørende diagnose, er det ikke muligt at vurdere, om der er en rimelig grund til ude-blivelse fra samtalen. Særligt i tilfælde hvor kommunerne først meget sent iværk-sætter en lægelig udredning, er denne bestemmelse problematisk. Det er derfor af-gørende, at kommunerne langt tidligere får udredt den sygemeldte med diverse læ-gelige oplysninger og nødvendige speciallægeerklæringer, således at diagnosenstilles så hurtigt som muligt.Kommentar:Vurderingen af, om den sygemeldte kan deltage i samtalen, sker ud fra den sy-ges samlede tilstand og ikke ud fra en diagnose.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Foreningen af statsforvaltningsjurister spørger bl.a., hvilken betydning det vil have,at kommunen eller beskæftigelsesankenævnet vurderer, at ophøret af udbetalingenaf sygedagpenge var forkert, og om kommunen kan ”genoptage” udbetalingen afsygedagpenge, når arbejdsgiverperioden udløber.Kommentar:Bestemmelsen i sygedagpengelovens § 72, betyder, at kommunen kan udbetaleforskud på sygedagpengene, hvis en arbejdsgiver efter kommunens skøn uberet-tiget undlader at udbetale sygedagpenge.Kommunen skal – ligesom efter de gældende regler – efter den almindelige ar-bejdsgiverperiodes udløb undersøge, om betingelserne i forhold til kommunen eropfyldt.Sundhedskartellet ser positivt på tiltaget med en ny lægeerklæring, som vurderes atblive en brugbart redskab i indsatsen for at fastholde sygemeldte medarbejdere ogøger muligheden for tilbagevenden til arbejdspladsen. Det foreslås dog indskrevet ibestemmelsen, at medarbejderen kan tage sin tillidsrepræsentant eller anden bisid-
36
der med til samtalen, som arbejdsgiveren kan indkalde den sygemeldte til, medhenblik på at udfylde mulighedserklæringen jf. § 36 a, stk. 5.Sundhedskartellet noterer sig, at arbejdsgiverens adgang til at indhente varigheds-erklæringer efter funktionærlovens § 5, stk. 4, ikke bliver berørt af forslaget. Ar-bejdsgiveren vil således kunne vælge mellem at udfærdige en mulighedserklæringeller indhente en varighedserklæring.Kommentar:Arbejdsgiver kan vælge om de ønsker en mulighedserklæring eller en varig-hedserklæring, forudsat at lønmodtageren er funktionær.Sygedagpengeloven indskrænker ikke mulighederne for, at tillidsrepræsentanteller anden bisidder deltager i samtalen.Det findes ikke hensigtsmæssigt at referere de ansættelsesretlige regler i lovfors-laget - det er dog taget med i bemærkningerne som eksempel, at lønmodtagerenunder samtalen kan lade sig bistå af tillidsrepræsentant eller anden bisidder.Kristelig Fagbevægelse anfører, at regler om anmodning om lægeerklæring somdokumentation for lovligt forfald som nu bør fremgå af sygedagpengeloven for ik-ke at skabe tvivl om pligter/rettigheder. Det er vigtigt med en præcis hjemmel i sy-gedagpengeloven.Kristelig Fagbevægelsen nævner endvidere, at det i loven og ikke kun i lovbe-mærkningerne bør fremgå, at fristen for indkaldelse til samtale er en uge. Ligeledesbør fristen på 14 dage for aflevering af erklæringen fremgå af loven.Kommentar:Det er vigtigt, at frister er rimelige og at der tages konkret stilling til rimelighe-den.Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.15. EvalueringI flere af høringssvarene bemærkes, at der er behov for evaluering af et eller flereaf forslagene.Kommentar:Lovforslaget vil blive evalueret.
Nye forslag i høringssvareneVarighedsbegrænsningenLO finder, at varighedsbegrænsningen bør ophæves, hvis kommunen ikke har fulgtden lovpligtige opfølgning på grund af passivitet eller hvis den sygemeldte ikke erblevet tilbudt revalidering (bortset fra de situationer, hvor sygdommen umuliggørrevalidering)Kommentar:
37
Forslaget ligger uden for aftalen.
38