Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09
L 165 Bilag 6
Offentligt
668439_0001.png
668439_0002.png
668439_0003.png
668439_0004.png
668439_0005.png
668439_0006.png
668439_0007.png
668439_0008.png
668439_0009.png
668439_0010.png
668439_0011.png
668439_0012.png
668439_0013.png
668439_0014.png
668439_0015.png
668439_0016.png
668439_0017.png
668439_0018.png
668439_0019.png
668439_0020.png
668439_0021.png
Aktivering af sygemeldte - hvad sigerforskningen?
Thomas LundSFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
De næste 10-15 minutter
• Begreber• Baggrund• Forskningsresultater• Sammenfatning
Folketinget 25. april 2009
15-04-2009
2
”Aktivering af sygemeldte”…=foranstaltninger, der fremmer tilbagevenden til arbejde(TTA) efter sygefravær• Tilbagevenden til arbejde forudsætter et arbejde at vendetilbage til: Re-integration, ikke integration• Primært i et arbejdspladsperspektiv, dvs. ikke vurdering afeffekt af forskellige behandlingstyper
TIFolketinget 25. april 2009
15-04-2009
3
Baggrund: Et par tal til om sygefravær• 20/80 problematikken gælder også på sygefravær: 20% aflønmodtagerne står for 80% af sygefraværet(Labriola et al., 2006)• Disse 20% har en 2,5 gang større risiko for senere i livet atende på førtidspension(Labriola et al., 2007)• ”Aktivering”/TTA er således ganske aktuelt for en relativtafgrænset gruppe
Folketinget 25. april 2009
15-04-2009
4
Forskning i TTA – hvad er der?• Få videnskabelige artikler fra Danmark – og kun to (2, II)afrapporterer resultater af interventionsprojekter(Bültmann et al.,2009; Drews et al., 2007, Bonde et al., 2005)
relevant at skele til oprindelsesland, da overførbarhed i højgrad bestemmes af lovgivningsmæssig kontekst(Labriola 2008)
Folketinget 25. april 2009
15-04-2009
5
Forskning i TTA – hvad er der?• Få videnskabelige artikler fra Danmark – og kun to (2, II)afrapporterer resultater af interventionsprojekter(Bültmann et al.,2009; Drews et al., 2007, Bonde et al., 2005)
relevant at skele til oprindelsesland, da overførbarhed i højgrad bestemmes af lovgivningsmæssig kontekst(Labriola 2008)• Internationalt: Langt det meste forskning er udført på personermed bevægeapparatbesvær(Norlund et al., 2009; Briand et al., 2007)gælder både identifikation af barrierer på individuelt ogvirksomhedsniveau, samt interventioner
Folketinget 25. april 2009
15-04-2009
6
Forskning i TTA - I• Nyere systematiske reviews(Norlund et al., 2009; Franche et al., 2005)konkluderer, at der er moderat evidens for, at såkaldtemultidisciplinære interventioner kan fremme TTA blandtmedarbejdere sygemeldt med bevægeapparatbesvær – specieltlænderygsbesvær(Franche et al., 2005)
Folketinget 25. april 2009
15-04-2009
7
Forskning i TTA - I• Nyere systematiske reviews(Norlund et al., 2009; Franche et al., 2005)konkluderer, at der er moderat evidens for, at såkaldtemultidisciplinære interventioner kan fremme TTA blandtmedarbejdere sygemeldt med bevægeapparatbesvær – specieltlænderygsbesvær(Franche et al., 2005)• Næsten ingen studier tager imidlertid højde for”bæredygtighed” jf. Butler et al., 1995(Krause & Lund, 2004)• Dette er vigtigt i forhold til vurdering afalden evidens der er!Et eksempel:
Folketinget 25. april 2009
15-04-2009
8
”Overlevelse” blandt tilbagevendte og personer uden sygefravær
Forskning i tilbagevenden til arbejde• Nyere systematiske reviews (Franche et al., 2005; Norlund etal., 2009) konkluderer, at der er evidens for, at såkaldtemultidisciplinære interventioner kan fremme TTA blandtmedarbejdere sygemeldt med bevægeapparatbesvær – specieltlænderygsbesvær (Franche et al., 2005)• Ingen studier tager imidlertid højde for ”bæredygtighed” jfButler et al., 1995• Dette er vigtigt i forhold til vurdering af al den evidens der er!• Et eksempel:
Folketinget 25. april 2009
15-04-2009
9
Forskning i TTA - IIDiagnosespørgsmålet:• Er det overhovedet vigtigt?• På den ene side: Meget få har kun én diagnosedog er der sandsynligvis en ”hoveddiagnose” ift.arbejdet, og derved til TTA• Så på den anden side: Der er alt andet lige forskel på hvadman stiller op med en depression og en discusprolaps• Derfor:
Folketinget 25. april 2009
15-04-2009
10
Forskning i TTA - II• Få studier (ca. 15 de sidste 20 år) om faktorer der påvirkerTTA for sygemeldte med dårligt mentalt helbred(Blank et al.,2005)
• Ingen entydig evidens for hvilke interventioner der virkerift. TTA for denne type sygemeldte. Punktum.(Briand et al.,2007)
• Visse principper i opbygningen af interventioner ersandsynligvis fælles for de succesfulde bevægeapparat-interventioner og overførbare til de endnu få interventionerfor fx dårligt mentalt helbred:
Folketinget 25. april 2009
15-04-2009
11
Forskning i TTA - III• Vurdering af problemet på individniveau: hvad erhelbredsproblemet, og hvad er arbejdet der skal udføres• Opbygning af den sygemeldtes ”commitment” til TTA• Vedligehold ovenstående!• Tag fastholdelse alvorligt: Den tilbagevendte skal følgesBriand et al., 2007
Folketinget 25. april 2009
15-04-2009
12
Opsummering 1• Tidlig indgriben – en god idé(Kuoppala et al., 2008)• Ses også af danske tal(Lund et al., 2008)
Folketinget 25. april 2009
15-04-2009
13
Opsummering 1• Tidlig indgriben – en god idé(Kuoppala et al., 2008)• Ses også af danske tal(Lund et al., 2008)Uger med modtagelse af sygedagpenge i løbet afet år, og risiko for senere at gå på førtidspension108Risiko6420123456-78-1314-2526+Uger på sygedagpenge
Folketinget 25. april 2009
15-04-2009
14
Opsummering 2• Tidlig indgriben er ikke nødvendigvis ensbetydende medtidlig tilbagevenden
Folketinget 25. april 2009
15-04-2009
15
Opsummering 2• Tidlig indgriben er ikke nødvendigvis ensbetydende medtidlig tilbagevendentidlig kontakt, udredning, udarbejdelse af plan fortilbagevenden
Folketinget 25. april 2009
15-04-2009
16
Opsummering 2• Tidlig indgriben er ikke nødvendigvis ensbetydende medtidlig tilbagevendentidlig kontakt, udredning, udarbejdelse af plan fortilbagevenden• Jo tidligere indgriben, jo større risiko for ressourcespildlangt de fleste vender tilbage helt af sig selv• = behov for screening af potentielle risikosager
Folketinget 25. april 2009
15-04-2009
17
Opsummering 2• Tidlig indgriben er ikke nødvendigvis ensbetydende medtidlig tilbagevendentidlig kontakt, udredning, udarbejdelse af plan fortilbagevenden• Jo tidligere indgriben, jo større risiko for ressourcespildlangt de fleste vender tilbage helt af sig selv• = behov for screening af potentielle risikosager• Behov for forskningsbaseret viden om interventioner derfremmer sundhedsmæssigt forsvarlig tilbagevenden tilarbejde efter sygefravær for personer med stressrelateredesygdomme og dårligt mentalt helbred
Folketinget 25. april 2009
15-04-2009
18
Opsummering 2• Tidlig indgriben er ikke nødvendigvis ensbetydende medtidlig tilbagevendentidlig kontakt, udredning, udarbejdelse af plan fortilbagevenden• Jo tidligere indgriben, jo større risiko for ressourcespildlangt de fleste vender tilbage helt af sig selv• = behov for screening af potentielle risikosager• Behov for forskningsbaseret viden om interventioner derfremmer sundhedsmæssigt forsvarlig tilbagevenden tilarbejde efter sygefravær for personer med stressrelateredesygdomme og dårligt mentalt helbred• Principper for opbygning/konstruktion kan overføres fra debedste TTA bevægeapparatsinterventionerFolketinget 25. april 200915-04-200919
TAK!Mere? eller spørgsmål?[email protected]
Folketinget 25. april 2009
15-04-2009
20
ReferencerBlank L, Peters J, Pickvance S, Wilford J, Macdonald E. A systematic review of the factors which predict return to work for peoplesuffering episodes of poor mental health. J Occup Rehabil. 2008 Mar;18(1):27-34.Bonde JP, Rasmussen MS, Hjøllund H, Svendsen SW, Kolstad HA, Jensen LD, Wieclaw J. Occupational disorders and return towork: a randomized controlled study. J Rehabil Med. 2005 Jul;37(4):230-5.Briand C, Durand MJ, St-Arnaud L, Corbière M. Work and mental health: learning from return-to-work rehabilitation programsdesigned for workers with musculoskeletal disorders. Int J Law Psychiatry. 2007 Jul-Oct;30(4-5):444-57.Bültmann U, Sherson D, Olsen J, Hansen CL, Lund T, Kilsgaard J. Coordinated and tailored work rehabilitation: a randomizedcontrolled trial with economic evaluation undertaken with workers on sick leave due to musculoskeletal disorders. J OccupRehabil. 2009 Mar;19(1):81-93.Drews B, Nielsen CV, Rasmussen MS, Hjort J, Bonde JP. Improving motivation and goal setting for return to work in a populationon sick leave: a controlled study. Scand J Public Health. 2007;35(1):86-94.Franche RL, Cullen K, Clarke J, Irvin E, Sinclair S, Frank J; The Institute for Work & Health (IWH) Workplace-Based RTWIntervention Literature Review Research Team. Workplace-based return-to-work interventions: a systematic review of thequantitative literature. J Occup Rehabil. 2005 Dec;15(4):607-31.Krause N, Lund T. Returning to Work after Occupational Injury. In: Barling J, Frone MR, eds. The Psychology of WorkplaceSafety. Washington DC: American Psychological Association; 2004; p 265-295Kuoppala J, Lamminpää A. Rehabilitation and work ability: a systematic literature review. J Rehabil Med. 2008 Nov;40(10):796-804.Labriola M. Conceptual framework of sickness absence and return to work, focusing on both the individual and the contextuallevel. Work. 2008;30(4):377-87.Labriola M, Lund T. Self-reported sickness absence as a risk marker of future disability pension. Prospective findings from theDWECS/DREAM study 1990-2004. Int J Med Sci. 2007 May 17;4(3):153-8.Labriola M, Lund T, Burr H. Prospective study of physical and psychosocial risk factors for sickness absence. Occup Med (Lond).2006 Oct;56(7):469-74. Epub 2006 Jul 3.Lund T, Kivimäki M, Labriola M, Villadsen E, Christensen KB. Using administrative sickness absence data as a marker of futuredisability pension: the prospective DREAM study of Danish private sector employees. Occup Environ Med. 2008 Jan;65(1):28-31.Norlund A, Ropponen A, Alexanderson K. Multidisciplinary interventions: review of studies of return to work after rehabilitation forlow back pain. J Rehabil Med. 2009 Feb;41(3):115-21.15-04-2009Folketinget 25. april 200921