Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09
L 174 Bilag 1
Offentligt
661587_0001.png
661587_0002.png
661587_0003.png
Ministeriet for Flygtninge,Indvandrere og IntegrationLovkontoretHolbergsgade 61057 København K
København, den 24. september 2008.

Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Udelukkelse,

afvisning m.v. af udlændinge opført på EU’s og FN’s sanktionslister, videregivelse af

oplysninger til anklagemyndigheden med henblik på efterforskning af forbrydelser, udvisning

på grund af dom for tilskyndelse til eller offentlig billigelse af terrorrelaterede forbrydelser,

gennemførelse af SIS II-forordningen m.v.). J.nr. 2007/4000-97.

Ved brev af 28. august 2008 har Integrationsministeriet anmodet om Amnesty Internationalseventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Indrejsebegrænsninger m.v.

Amnesty International har ikke bemærkninger til de dele af udkastet, som altovervejende vedrørerspørgsmål om ind- og gennemrejsebegrænsninger for udlændinge, som er besluttet af FN og EU,gennemførelse af SIS II-forordningen, optagelse af fingeraftryk og personfotografi m.v. (Detprincipielle spørgsmål om manglende effektive retsmidler (domstolsprøvelse) for borgere, sommener sig optaget på FN- eller EU-sanktionslister med urette, består dog fortsat.)

Forslag om udvidet adgang til udvisning.

Vedrørende spørgsmålet om at udvide adgangen til udvisning som følge af kriminalitet, skalAmnesty International bemærke, at det som udgangspunkt synes velbegrundet at indføre adgang tiludvise personer, som idømmes ubetinget frihedsstraf for tilskyndelse til forbrydelser eller offentligbilligelse af terrorrelaterede forbrydelser efter straffelovens § 136. Når forslaget det imidlertid erhensigten, at der skal kunne udvises uanset længden af den konkret idømte frihedsstraf ogvarigheden af udlændingens ophold i Danmark, kan man efter omstændighederne komme i konfliktmed det proportionalitetsprincip, som sædvanligvis antages at gælde, når det skal afgøres, om enudvisning kan ske i overensstemmelse med retten til familieliv, jf. artikel 8 i Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention.

Forslag om udvidelse af anklagemyndighedens adgang til oplysninger i udlændingesager.

Ved forslaget til ny § 45 c, stk. 2 og 3, i udlændingeloven, om anklagemyndighedens adgang til atindhente – og videregive – fortrolige og rent private oplysninger fra en eller flere asylsager – har
man kopieret den model, som blev anvendt i L 217, lovforslaget, som førte til vedtagelsen af denanden terrorpakke i 2006.Ved L 217 afskaffede man den beskyttelse, som lå i forvaltningslovens og persondatalovgivningensregler om indhentelse af personlige (fortrolige) og rent private oplysninger fra andre myndigheder.Hvor PET før vedtagelsen af den anden terrorpakke skulle begrunde anmodningen om adgang til defortrolige oplysninger om en borger – ved at angive de konkrete samfundsmæssige hensyn, somgjorde en tilsidesættelse af borgerens ret til privatliv nødvendig og velbegrundet – betødterrorpakken, at PET kan nøjes med at angive, at de fortrolige oplysninger formodes at havebetydning for sager omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13.Det fremgik af bemærkningerne, at det tidligere krav om en begrundet mistanke mod en borger nuvar ophævet, idet PET end ikke behøver at kende navnet på den mistænkte, men kan anmode omoplysninger på en række ikke-identificerede personer, f.eks. alle mænd, som har henvendt sig til engiven myndighed i et givet tidsrum.Amnesty International udtrykte i 2006 bekymring over, at der ikke længere er administrativ ellerjudiciel kontrol med PET’s indhentelse af personlige og rent private oplysninger om borgerne, ogendvidere, at PET’s og FE’s indbyrdes udveksling af oplysninger eller videregivelse til andre(udenlandske) samarbejdspartnere heller ikke er undergivet nogen form for ekstern kontrol ellertilsyn.Amnesty International efterlyste særligt en angivelse af de konkrete, praktiske hensyn, som gjorde,at terrorbekæmpelse efter lovforslaget nødvendiggjorde en sådan generel svækkelse af beskyttelsenaf borgernes retssikkerhed.Nærværende forslag er endnu et skridt i en udvikling, hvor man svækker beskyttelsen af borgernesretssikkerhed i kriminalitetsbekæmpelsens navn – her konkret gennem undtagelser tilforvaltningslovens og persondatalovens generelle bestemmelser.Ad forslag til ny § 45 c, stk. 2.Efter forslaget kan anklagemyndigheden uden angivelse af konkrete mistanker indhente oplysningerfra en eller flere eller grupper af (asyl-)sager, hvis sagerne ”måformodes at kunne indeholdeoplysninger,som der kan føre til identifikation afmuligegerningsmænd til forbrydelser,” sebemærkningerne side 62, (vores kursivering).Det fremgår videre af bemærkningerne til udkastet, side 62, at udlændingemyndighederne påanklagemyndighedens anmodning skal udlevere grupper af sager, herunder samtlige sagsakter i depågældende sager, uden at foretage en konkret vurdering af oplysningerne i den enkelte sag.Endelig fremgår det side 62, at det er betingelse for udlevering af oplysninger i flere sager, ellergrupper af sager, at videregivelse af oplysningermå antages at have betydningforanklagemyndighedens identifikation af og strafforfølgning af personer, som mistænkes for at havebegået i eller uden for Danmark. Anklagemyndigheden må således angive, hvilken konflikt (f.eks.borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien/de etniske udrensninger i Kosovo) der er underefterforskning. Det anføres endelig, at anklagemyndigheden skal kunne afgrænse, hvilken gruppe afpersoner, der er tale om, f.eks. alle mænd i en bestemt alder indrejst i en bestemt periode fra etbestemt land.Disse kriterier er så brede, at der ikke kan indfortolkes noget krav om konkret begrundedemistanker som begrundelse for at videregive personlige, rent private oplysninger – og dermed ikke
2
nogen reel proportionalitetsvurdering - men snarere, at anklagemyndigheden ”kaster nettet ud ogser, hvad der kommer med op.”- Videregivelse af oplysninger fra asylsager til udenlandske myndigheder.Den meget vide til at indhente personlige og rent private oplysninger fra asylsager er så meget destomere bekymrende, derved at anklagemyndigheden – uden nogen form for uafhængig kontrol – kanvideregive oplysningerne til udenlandske myndigheder, politi eller anklagemyndighed, sombegrunder anmodning med, at der ”eventuelt kan opholde sig en person i Danmark, der mistænkesfor alvorlig kriminalitet,” og hvor oplysningerne skal hjælpe til at identificere den pågældende.Med vedtagelsen af terrorpakken i 2006 gav man en tilsvarende uovervåget adgang til for PET ogFE til at udveksle oplysninger med udenlandske myndigheder. Også den gang udtrykte blandt andreAmnesty International bekymring over de mulige konsekvenser af, at sådanne følsommeoplysningerkunnefraDanmarksumiddelbaresamarbejdspartneretilmyndigheder/efterretningstjenester i udemokratiske samfund, som under dække af kampen modterror gør op med politiske modstandere.Denne bekymring er så meget mere åbenbar, når det erindres, at de oplysninger, der er tale om inærværende udkast, hidrører fra asylsager, d.v.s. som altovervejende hovedregel personer, som erflygtet fra deres oprindelsesland af frygt for overgreb fra det pågældende lands myndigheder.Amnesty International skal på den baggrund fraråde, at de pågældende sager/oplysninger kanvideregives uden nærmere betingelser end de angivne, og uden at der består en pligt til at underretteog eventuelt høre de personer, hvis sager der er tale om. I yderste konsekvens kan en sådanvideregivelse af oplysninger i sig selv føre til, at de berørte personer eksponeres på en måde, somfører til, at de risikerer forfølgelse af deres hjemland ved en eventuel tilbagevenden.Ad forslag til ny § 45 c, stk. 3.Forslaget til ny § 45 c, stk. 3, som vedrører indhentelse af personlige og rent private oplysninger fraen eller flere/grupper af asylsager – uden indhentelse af samtykke fra de pågældende udlændinge (ipraksis: asylansøgeren) – giver på samme måde som forslaget til ny stk. 2,udlændingemyndighederne pligt til at udlevere oplysninger/sager uden at foretage en konkretvurdering af oplysningerne i den enkelte sag.Denne bestemmelse skal efter sit formål fremme arbejdet med at identificere vidner og ofre til enkonkret forbrydelse, men som under stk. 2, savnes en reel beskyttelse af de personlige og rentprivate oplysninger og muligheden for uafhængig kontrol med (nødvendigheden af) videregivelsen.Med venlig hilsen
Claus JuulJuridisk konsulent
3