Svar:

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet.Justitsministeriet har oplyst, at det følger af artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Men-neskerettighedskonvention (EMRK), at enhver har ret til respekt for bl.a. sit privat-og familieliv. Efter bestemmelsens stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre ind-greb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med lovenog er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. den offentlige tryghedeller for at forebygge uro eller forbrydelse. Hvis en udvisning af en udlænding inde-bærer et indgreb i dennes privatliv eller familieliv, skal staten påvise, at betingelser-ne for indgrebet efter artikel 8, stk. 2, er opfyldt.Det fremgår af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at der vedvurderingen af, om en udvisning opfylder proportionalitetskravet i artikel 8, stk. 2,altid skal tages udgangspunkt i omstændighederne i den konkrete sag. Domstolenvil bl.a. lægge vægt på: (1) karakteren og alvoren af en eventuel lovovertrædelse,(2) varigheden af udlændingens ophold i konventionsstaten, (3) den tid, der er gåetfra lovovertrædelsen, herunder den pågældendes adfærd i denne periode, (4) deinvolverede personers nationalitet, (5) den pågældendes familiemæssige situation,herunder varighed af ægteskab og andre momenter, der udtrykker, om parret har et

reelt familieliv, (6) hvorvidt ægtefællen var bekendt med forbrydelsen ved etablerin-gen af familielivet, (7) hvorvidt der er børn og i bekræftende fald børnenes alder, (8)alvorligheden af de vanskeligheder, som familien risikerer at blive mødt med i hjem-staten, og (9) styrken af de sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til henholds-vis konventionsstaten og hjemstaten.Menneskerettighedsdomstolen har i en række sager anerkendt, at udlændinge meden mindre grad af tilknytning til oprindelseslandet kan udvises på grund af krimineladfærd, uden at dette udgør en krænkelse af EMRK artikel 8. Der kan bl.a. nævnesfølgende afgørelser:IBoughanemi mod Frankrig,dom af 24. april 1996, var klager en tunesisk statsbor-ger, der blev idømt 4 års fængsel for bl.a. rufferi. Klager var 8 år, da han indrejste tilFrankrig, og 28 år ved udvisningen. Efter udvisningen forblev klager illegalt i landet,hvor han levede sammen med en fransk kvinde, som han fik et barn med. Klagersforældre og søskende, hvoraf nogle var franske statsborgere, boede også i Frank-rig. Menneskerettighedsdomstolen lagde vægt på, at klager havde beholdt sit tune-siske statsborgerskab, og at han ikke havde udvist ønske om at opnå fransk stats-borgerskab. Domstolen fandt det endvidere sandsynligt, at klager havde bevaret envis kontakt til oprindelseslandet, ligesom klager ikke havde gjort gældende, at hanikke forstod arabisk.El Boujaïdi mod Frankrig,dom af 26. september 1997, omhandlede en marokkanskstatsborger, der blev idømt 6 års fængsel for narkotikakriminalitet, og som efterføl-gende under sit illegale ophold i landet blev idømt 1 års fængsel for forsøg på røve-ri. Klager var 7 år, da han indrejste i Frankrig, og 26 år ved udvisningen. Klagersforældre og søskende boede også i Frankrig. Menneskerettighedsdomstolen lagdevægt på, at klager ikke havde gjort gældende, at han ikke forstod arabisk, at klagerhavde været i Marokko forud for udvisningen, og at klager ikke havde udvist ønskeom at opnå fransk statsborgerskab. Klager havde således ikke godtgjort, at hanhavde mistet enhver forbindelse til oprindelseslandet.IBenrachid mod Frankrig,afgørelse af 8. december 1998, var klager en algeriskstatsborger, der blev idømt 7 års fængsel for flere tilfælde af væbnet røveri. Klagervar 7 år, da han indrejste i Frankrig, og 29 år, da han blev udvist. Klagers forældreog søskende boede i Frankrig. Klagers tilknytning til Algeriet var, at han havde af-tjent sin værnepligt der, og på denne baggrund formodede Menneskerettigheds-domstolen, at klager kendte sit oprindelsesland og dets sprog godt.IBenhebba mod Frankrig,dom af 10. juli 2003, var klager ligeledes en algeriskstatsborger, der i løbet af en årrække var idømt i alt over 6 års fængsel for bl.a.ulovlig frihedsberøvelse og narkotikakriminalitet. Klager var 5 år, da han indrejste iFrankrig, og 28 år ved udvisningen. Menneskerettighedsdomstolen accepteredeudvisningen, selv om klager havde væsentlig tilknytning til Frankrig, hvor hele hansfamilie boede.

IAoulmi mod Frankrig,dom af 17. januar 2006, var klager idømt 4 års fængsel fornarkotikakriminalitet, og han havde to tidligere domme for berigelseskriminalitet.Klager var 4 år, da han indrejste i Frankrig, og 40 år ved udvisningen. Alle klagersslægtninge boede i Frankrig, og klager var endvidere far til et barn på 16 år, mender var ingen nærmere oplysninger om karakteren af forholdet. Menneskerettig-hedsdomstolen accepterede udvisningen af klager, selv om han havde sin væsent-ligste tilknytning til Frankrig og ikke havde anden tilknytning til Algeriet end sit stats-borgerskab.IÜner mod Holland,dom af 18. oktober 2006, var klager en tyrkisk statsborger, dervar idømt 7 års fængsel for bl.a. drab, og han var tidligere straffet for vold. Klagervar 2 år, da han indrejste i Holland, og 28 år ved udvisningen. Klager havde to børnmed en hollandsk kvinde, men han havde ikke boet sammen med disse, siden detældste barn var 6 måneder. Menneskerettighedsdomstolen fandt ikke, at der varuovervindelige hindringer for, at kvinden og børnene kunne etablere sig i Tyrkiet.Onur mod Storbritannien,dom af 17. februar 2009, omhandlede ligeledes en tyrkiskstatsborger. Klager var dømt flere gange, bl.a. 4 ½ års fængsel for røveri. Klagervar 11 år, da han indrejste i Storbritannien, og 28 år på tidspunktet for udvisnings-beslutningen. Klagers mor, bror og tre søstre boede i Storbritannien, og klager vargift med en britisk statsborger, som han havde tre børn med. Klager talte tyrkisk,men han havde ikke længere sociale, kulturelle eller familiemæssige bånd i Tyrkiet.Menneskerettighedsdomstolen fandt ikke, at der var fremlagt oplysninger om, at dervar uovervindelige hindringer for, at klagers partner og børn kunne etablere sig iTyrkiet.Som det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, har Domstolen aner-kendt, at i sager, hvor udlændingen har begået alvorlig kriminalitet som f.eks. drab,narkotikakriminalitet og grov berigelseskriminalitet, vil udvisning kunne finde sted tiloprindelseslandet, selv om den pågældendes tilknytning hertil er spinkel.Integrationsministeriet kan i øvrigt henvise til lovforslagets almindelige bemærknin-ger, afsnit 2.1.4.1. og afsnit 2.3.4.4. I sidstnævnte afsnit er der tillige en omtale afMenneskerettighedsdomstolens dom af 18. oktober 2006,Ûner mod Hollandsamten omtale af domstolens afgørelse af 14. juni 2007,Hung Phi Tran mod Norge.

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 ad L 174 stillet af Folketingets Udvalg for Ud-

lændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og

integration den 22. april 2009.

Spørgsmål:

Svar: