Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
L 181
Offentligt
678931_0001.png
678931_0002.png
KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET
MINISTEREN
Folketingets Energipolitiske UdvalgChristiansborg1240 København K
DatoJ. nr.
6. maj 2009
Energipolitisk Udvalg har i brev af 30. april 2009 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 181, somjeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 25:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. april 2009 fra Bio-Energipark Tønder, jf. EPU L 181- bilag 6.”

Svar:

Energistyrelsen havde den 30. april 2009 et møde med Claus Sauer fra Verbio samt Peter B. Nissen ogFreddy Ib fra BioEnergi Tønder om deres henvendelse. Jeg har derfor bedt Energistyrelsen om at rede-gøre for mødet. Energistyrelsen har svaret følgende:”Claus Sauer, administrerende direktør for Verbio, der er en stor producent af bioethanol og biodiesel iTyskland, redegjorde for, at han overvejer at investere i et anlæg til produktion af biobrændstoffer iDanmark med udnyttelse af avanceret teknologi, der indebærer en samlet set høj CO2-fortrængning setud fra en livscyklusbetragtning.Han spurgte i denne anledning til, om der vil blive gennemført rammer for udnyttelse af biobrændstof-fer, der tilskynder olieselskaberne til anvendelse af biobrændstoffer med høj CO2-fortrængning. Hanhenviste i denne forbindelse til EU’s brændstofkvalitetsdirektiv, der fastsætter målsætningen om, atolieselskaberne nedsætter CO2-udledningerne fra brændstoffer til transport med 6 pct. frem til 2020.Det fremgår af dette direktiv, at olieselskaberne skal beregne CO2-fortrængningen ud fra en livscyklus-vurdering for såvel fossile brændstoffer som for biobrændstoffer. Det vil sige, at CO2-udslippet ved pro-duktionen af brændstoffet indgår i beregningen af, om selskaberne overholder reduktionsmålsætningen,uanset om produktionen finder sted i Danmark eller i udlandet. VE-direktivets bæredygtighedskriterierfastsætter således en nedre grænse for den samlede CO2-fortrængning for biobrændstoffer, mensbrændstofdirektivets reduktionsmålsætning indeholder en tilskyndelse til anvendelse af biobrændstoffermed højere fortrængning.Claus Sauer gav sammenfattende udtryk for, at en regulering efter brændstofkvalitetsdirektivet vil skabeet mere solidt grundlag for en produktion af biobrændstoffer med høj CO2-fortrængning i Danmark.Peter B. Nissen gav i forlængelse heraf udtryk for, at der af hensyn til investeringssikkerheden var behovfor at supplere det fremsatte lovforslag, og forslog, at der blev indføjet en sætning i lovforslaget om, atKLIMA- OG ENERGIMINISTERIETStormgade 2-61470 København KTlf33 92 28 00Fax 33 92 28 01E-mail: [email protected]www.kemin.dk
de omfattede virksomheder skal overholde EU’s brændstofkvalitetsdirektivs Art. 7a, stk. 2a, som fast-sætter målsætningen om 6 pct. CO2-reduktion.Energistyrelsen redegjorde for, at lovforslagets primære formål er at udmønte målsætningen i energiaf-talen om anvendelse af biobrændsler og ikke brændstofkvalitetsdirektivet. Opfyldelsen af CO2-reduktionsmålsætningen i 2020 i brændstofkvalitetsdirektivet kan således også ske på anden vis endanvendelse af biobrændstoffer, hvorfor der er behov for en bredere analyse af problemstillingen og im-plementeringen af direktivet i dansk lov. Derudover skal problemstillingen også ses i sammenhæng medopfyldelsen af VE-direktivets målsætning om anvendelse af 10 pct. VE i transportsektoren, idet opfyldel-sen af begge målsætninger omfatter transportsektoren og olieselskaberne. Opfyldelsen af målsætningeni brændstofkvalitetsdirektivet skal derfor overvejes og besluttes i en særskilt proces om implementeringaf brændstofkvalitetsdirektivet i sammenhæng med VE-direktivet.I forlængelse af dette understregede Energistyrelsen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at henvise tilCO2-reduktionsmålsætningen i brændstofkvalitetsdirektivet i det foreliggende lovforslag. Energistyrel-sen understregede dog samtidigt, at dette ikke ændrer ved, at Danmark er forpligtet til at implementeremålsætningen i brændstofkvalitetsdirektivet.Brændstofkvalitetsdirektivet skal – ligesom VE-direktivet – være implementeret ved udgangen af 2010.”Jeg er enig med Energistyrelsen i ovenstående, og at det således ikke vil være hensigtsmæssigt at ændrelovforslaget som foreslået af BioEnergi Tønder.Brændstofkvalitetsdirektivet administreres af Miljøministeriet, og Energistyrelsen er allerede i kontaktmed Miljøstyrelsen med henblik på at tilrettelægge implementeringen af brændstofkvalitetsdirektivet idansk lov. Jeg vil i den forbindelse tage initiativ til, at implementeringen af CO2-reduktionsmålsætningen i brændstofkvalitetsdirektivet vurderes i sammenhæng med VE-målsætningeni VE-direktivet.
Med venlig hilsen
Lars Barfoedfg. Klima- og Energiminister