Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09
L 183 Bilag 1
Offentligt
662716_0001.png
662716_0002.png
662716_0003.png
662716_0004.png
662716_0005.png
662716_0006.png
662716_0007.png
662716_0008.png
662716_0009.png
662716_0010.png
662716_0011.png
662716_0012.png
662716_0013.png
662716_0014.png
662716_0015.png
662716_0016.png
662716_0017.png
662716_0018.png
662716_0019.png
662716_0020.png
NOTAT
23. marts 2009
Opsummering af og kommentarer til høringssvarvedrørende forslag til lov om en aktiv beskæftigel-sesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lovom aktiv socialpolitik og lov om integration af ud-lændinge i Danmark(Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge, sanktionsreg-ler for kontant- og starthjælpsmodtagere og målretning af aktiverings-indsatsen m.v.)
J.nr. 09-21-0001y1/bro/amt/aih
Forslaget blev d. 3. marts 2009 sendt i ekstern høring med høringsfrist d. 16 marts2009.Forslaget har været sendt i høring i: Advokatrådet, Amnesty International, Anke-styrelsen, ATP, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Busi-ness Danmark, Center for Ligebehandling af Handicappede, Danmarks Frie Fag-forening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Regioner,Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, DanskeHandicaporganisationer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations-og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Foreningen af socialchefer i Dan-mark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsautoriserede Re-visorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Frie Funktionærer, HK-Kommunal,Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KommunernesLandsforening, Kooperationen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansat-te, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen afFleks- og skånejobbere, Lægeforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen,Rådet for frivilligt Socialt arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningernev/ direktøren for Statsforvaltningen Sjælland Vibeke Larsen, Sundhedskartellet,Rådet for Etnisk Minoriteter, UNHCR.Der er modtaget høringssvar fra følgende medlemmer af Beskæftigelsesrådet:Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi-verforeninger (SALA), FTF og Landsorganisationen i Danmark (LO) samt Kom-munernes Landsforening (KL) og følgende medlemmer af rådets Ydelsesudvalg:DA, SALA, Akademikernes Centralorganisation (AC) og Ledernes Hovedorgani-sation (LH).Der er tillige modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Ankestyrelsen, ATP, DanskFlygtningehjælp, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening (DS), Datatilsy-net, Det centrale Handicapråd (DCH), Foreningen af Socialchefer i Danmark(FSD), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Re-visorer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforeningen,Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Rådet for frivilligtSocialt arbejde og Rådet for Socialt Udsatte.
De modtagne høringssvar vedlægges.Høringssvarene har givet anledning til ændringer og præciseringer i lovforslaget, jf.nedenfor.

Generelt

KL er meget glad for de nye regler, som i stor udstrækning vil lette arbejdet ikommunerne. De nye regler er helt i tråd med mange af de forslag, som kommu-nerne selv har været med til at udforme i forbindelse med afbureaukratiseringsar-bejdet på beskæftigelsesområdet.FSD er overordnet set positive over for lovforslaget. Såvel forenklingen af unge-reglerne som ændringerne af sanktionsbestemmelserne hilses velkomne, lige somden del af lovforslaget, der handler om målretning af aktiveringsindsatsen.DS har længe set frem til den lovede afbureaukratisering på beskæftigelsesområdet,og nævner, at beskæftigelsesministeren har afgivet et løfte om, at socialrådgivernekun skal bruge halvdelen af deres tid på administrative opgaver. Det løfte indfriesnæppe med dette forslag til ændring af sanktionsreglerne og ungereglerne. Defremsendte forslag er derfor langt fra tilstrækkelige i arbejdet med at forenkle re-gelsættene på beskæftigelsesområdet.DCH er som udgangspunkt positive overfor en afbureaukratisering af reglerne, ideten sådan proces formodes at styrke borgernes retssikkerhed, ligesom processenformodentlig også vil medføre en frigivelse af tid, der vil kunne anvendes til sags-behandling. Samtidig finder rådet det vigtig at gøre opmærksom på, at det er vig-tigt, at personalet i jobcentret er informeret om de særlige behov, som personermed funktionsnedsættelse kan have i forbindelse med samtaler med jobcentret og iforbindelse med skriftlig kommunikation.Rådet for Socialt Udsatte savner en nærmere vurdering af de sociale konsekvenser,herunder om det forventede videre forløb for de personer, som efter forslagene ri-sikerer at få frataget deres kontanthjælp som følge af skærpede regler om pligt til atpåbegynde og færdiggøre en uddannelse og skærpede sanktionsregler. Rådet ser enfare i, at nogle helt forsvinder ud af det sociale system til ubeskrevne former forselvforsørgelse.KommentarRegeringen mener, at lovforslaget medfører store lettelser og forenklinger i sags-behandlingen både i forhold til aktivering af unge og i forhold til at administrererådighedsreglerne. Lovforslaget tilgodeser de fleste forslag, der blev fremført afjobcentrenes medarbejdere i forbindelse med arbejdet med afbureaukratiseringenEfter regeringens opfattelse er det vigtigt at tilskynde unge til at tage en uddannel-se. Reglerne i lovforslaget er udformet på en sådan måde, at der ikke stilles krav tilunge om at tage en uddannelse, som de ikke har mulighed for at opfylde.
2

Bemærkninger til de enkelte elementer i lovforslaget:

1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

1.1. Forenkling af reglerne om aktivering af unge.
A. Uddannelsespålæg – Lovforslagets § 1, nr. 7-9.LO mener, at formuleringen i bemærkningerne til § 1, nr. 7-9, om at jobcenteretskal ”tage hensyn til den unges ønsker ved fastlæggelse af, hvilke uddannelser detvil være relevant for den unge at søge ind på,” lægger op til, at jobcenteret får enmyndighedsrolle ved valg af uddannelse.DS mener, at tvangselementet i uddannelsespålægget medfører mange uhensigts-mæssigheder, og at mange vil droppe ud af uddannelser, som de ikke har haft tid tilat overveje relevansen af. Det kan tillige være vanskeligt for kommunerne at vur-dere uddannelsesforudsætningerne, og det kan være samfundsøkonomisk omkost-ningsfuldt at presse unge ind i udannelsesvalg, som samfundet efterfølgende ikkefår glæde af.FTF mener, at uddannelsespålæg til unge strider imod alle principper om frit valgaf uddannelse som bærende element for, at de unge er motiverede for at gennemfø-re en uddannelse.KommentarerJobcentret skal ud fra den unges personlige og uddannelsesmæssige forudsætnin-ger vurdere, om den unge kan gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.Af bemærkningerne til § 1, nr. 7-9, fremgår det, at den unge får pålæg om at kom-me med forslag til uddannelser, som det er realistisk for den unge at gennemføre,og at jobcenteret skal pålægge den unge at søge om optagelse på en eller flere afdisse uddannelser. Det er i forbindelse med pålægget om at søge om optagelse påen af disse, at jobcenteret skal tage hensyn til den unges valg af uddannelse. Hvisden unge har flere uddannelsesønsker, vil jobcenteret bede den unge prioritere dis-se. Jobcenteret vil give den unge en nærmere fastsat frist, således at den unge harrimelig tid til at træffe sine uddannelsesvalg. Ordningen bygger således på, at denunge har meget stor indflydelse på valg af uddannelse.På den baggrund er der ikke grundlag for at antage, at ordningen med uddannel-sespålæg vil presse unge ind i uddannelsesvalg, og som de derfor efterfølgende ik-ke gennemfører.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.LO peger på, at der er et sammenstødsproblem, idet pålæg om uddannelse i lov omaktiv beskæftigelsesindsats vedrører pålæg om at tage en erhvervskompetencegi-vende uddannelse, mens arbejdsløshedsforsikringsloven benytter begrebet ”uddan-nelse der berettiger til optagelse i en a-kasse”, som betingelse for at kunne bliveoptaget i en a-kasse som dimittend.
3
Som eksempel anføres, at en ledig SOSU-hjælper under 25 år ikke skal have pålægom at tage uddannelse, idet pågældende allerede har en erhvervskompetencegiven-de uddannelse. Denne uddannelse har imidlertid ikke sådan en længde, at den giverret til at blive optaget i en a-kasse som dimittend. Den ledige SOSU-hjælper skalsåledes efter ½ års ledighed have sine dagpenge reduceret til det halve.Kommentar:De foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bygger på, at unge un-der 25 år uden erhvervskompetenceuddannelse, skal have pålæg om at tage en ud-dannelse. Da den unge SOSU-hjælper allerede har en uddannelse, er det såledesoverflødigt at give pålæg om yderligere uddannelse. Hvis den unge er ledig, skalpersonen aktiveres efter de foreslåede regler, dvs. senest efter 13 ugers ledighed ogi mindst 6 måneder.For så vidt angår spørgsmålet om satserne kan det oplyses, at det ikke har værethensigten at ændre de unges dagpengesats. De unges dagpengesats afhænger der-for – ligesom efter de gældende regler – af, om den ledige har en uddannelse, dergiver ret til optagelse i en arbejdsløshedskasse.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.LO mener, at to grupper ikke bør få pålæg om uddannelse: 1) Dagpengemodtagereunder 25 år, der efter gældende regler kan få løntilskudsjob eller virksomhedsprak-tik i stedet for tilbud om uddannelse, og 2) ikke-arbejdsmarkedsparate kontant-hjælpsmodtagere, der vurderes som uddannelsesegnede.FSD mener, at det vil medføre øget administration, at ikke-arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere bliver omfattet af uddannelsespligt. Det påpeges, at over-skriften til § 21 b bør tilrettes.Kommentar:Efter de gældende regler kan unge dagpengemodtagere uden uddannelse under 25år i stedet for uddannelsestilbud vælge at få tilbud om virksomhedspraktik ellerløntilskud, hvis de fx som fuldtidsforsikrede har haft mindst 24 måneders beskæfti-gelse inden for 36 måneder.Lovforslaget bygger på den forudsætning, at alle unge, der ikke har uddannelse,bør tage en uddannelse. Derfor skal alle under 25 år, der ikke har uddannelse, ogsom kan tage uddannelse, have pålæg om at tage en uddannelse på ordinære vil-kår, med mindre de har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn. Det gælder og-så for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der kan tage en ud-dannelse. Derfor bør disse unge også have pålæg om at tage uddannelse. Det erbåde en fordel for de unge selv og for samfundet.Overskriften til § 21 b vil blive ændret, så den også omfatter ikke-arbejdsmarkeds-parate unge.Bemærkningerne har ikke i øvrigt givet anledning til ændringer.
4
DCH mener, at der bør informeres om, hvor jobcentre kan hente råd og vejledning iforhold til en vurdering af personer med funktionsnedsættelsers muligheder for attage ordinær uddannelse på almindelige vilkår. Det er uklart, i hvilket omfang job-centrene skal inddrage Ungdommens Uddannelsesvejledning.Kommentar:Jobcentrene kan til vurdering af uddannelsesegnetheden bruge de almindelige vej-ledningsordninger, der findes, fx Ungdommens Uddannelsesvejledning og øvrigevejledningsordninger under Undervisningsministeriet.De unge, som har behov for det, kan få vejledning om uddannelsesmuligheder fradet almindelige vejledningssystem. Kommunen vil således kunne tilskynde den ungetil at opsøge det etablerede uddannelses- og erhvervsvejledningssystem, der har envejledningsforpligtelse over for dem.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer.DS peger på, at unge, der venter på at påbegynde den valgte uddannelse, ikke skalaktiveres for aktiveringens skyld.Kommentar:Alle ledige – også unge – har pligt til at udnytte deres arbejdsevne og herunder atpåtage sig formidlet arbejde. Unge, der ikke kan få arbejde, skal aktiveres efterreglerne herom. Aktiveringen skal så vidt muligt tilrettelægges under hensyn til denvalgte uddannelse. Fx kan det være hensigtsmæssigt at give tilbud om virksom-hedspraktik på et plejehjem til en ung, som har søgt ind på en SOSU-uddannelse iforbindelse med et uddannelsespålæg.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer.B. Fremrykning af CV-samtalen. Lovforslagets § 1, nr. 3.AC mener, at fremrykningen af CV-samtalen vil øge antallet af situationer, hvordimittender indkaldes, selvom deres optagelsessag ikke er faldet på plads, og med-lemskabet således ikke er blevet bekræftet.Kommentar:Personer, der har søgt om optagelse og ret til dagpenge, vil kunne få dagpenge til-bage fra optagelsestidspunktet, hvis de i den mellemliggende periode har opfyldtbetingelserne for ret til dagpenge.A-kassen bør naturligvis tilstræbe en hurtig behandling af optagelsessagen, menkan i mellemtiden forklare og vejlede den enkelte om reglerne.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer.C. Fremrykning af første jobsamtale. Lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.Ankestyrelsen bemærker, at til § 1, nr. 4 og 5, benyttes ordet sammenlagt og sam-menhængende, hvor man burde benytte samme ord, hvis meningen er den samme.
5
Kommentar:Det forskellige ordvalg er tilsigtet, idet man bruger de gældende principper om atledighedsperioden for forsikrede ledige opgøres som sammenlagt ledighed og forikke-forsikrede som sammenhængende ledighed.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer.D. Ensartede regler om tidlig aktivering, varigheden af aktiveringen og anvendelseaf aktiveringsredskaberne. Lovforslagets § 1, nr. 19 - 27.LO påpeger i forbindelse med forslaget § 1, nr. 19, (LAB § 37, stk. 1), at der skeren forringelse i forhold til gældende regler, efter hvilke alle under 30 år kan få til-bud om- ordinær uddannelse, der ikke berettiger til SU (fx åben uddannelse og andre er-hvervskompetencegivende uddannelser uden SU-ret)- en SU-berettigende uddannelse, hvis de er forsørgere eller har opbrugt deresSU-klip.Arbejdsgiversiden i BER bemærker, at de ikke kan støtte forslaget om, at personer,der har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, eller som har opbrugt retten tilstøtte fra SU, vil få mulighed for at deltage i en studie- eller erhvervskompetence-givende uddannelse på hidtidigt ydelsesniveau.Kommentar:Forslaget bygger på, at der ikke er behov for at give personer, der har opbrugt ret-ten til SU en særlig mulighed for at få tilbud om uddannelse.Forslaget viderefører imidlertid de gældende regler om, at personer, der har for-sørgerpligt over for hjemmeboende børn, efter en konkret vurdering har mulighedfor en erhvervskompetencegivende uddannelse som tilbud, herunder også en ud-dannelse der berettiger til SU.Desuden kan personer mellem 25-30 år uden uddannelse, og som ikke er forsørge-re, efter en konkret vurdering få tilbud om en erhvervskompetencegivende uddan-nelse, hvis de har en betydelig ledighed.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer.AC bemærker, at fremrykningen af ret og pligt til tilbud efter 3 måneder betyder, atadgangen til 6 uges selvvalgt uddannelse (VEU og SVU) gøres illusorisk, da detteikke vil kunne nås inden for 3 måneder.Kommentar:Efter gældende VEU- og SVU-regler kan ledige deltage i 6 ugers selvvalgt uddan-nelse inden for de første 9 måneder ledighed, hvis personen er fyldt 25 år, og indenfor de første 6 måneders ledighed, hvis personen ikke er fyldt 25 år. Dette ændrerforslaget ikke på.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer.
6
DS er ikke enig i den foreslåede ophævelse af differentieringen mellem kontant-hjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. Som udgangspunkt har unge kontant-hjælpsmodtagere altid problemer ud over ledighed, hvilket ikke er tilfældet for un-ge dagpengemodtagere.DS mener, at antallet af målgrupper stadig er for mange og for rodede, og foreslårat man nøjes med to målgrupper:1) Unge under 25 år, der har forudsætninger for at gennemføre uddannelse2) Unge under 25 år, der ikke har forudsætningerne for at gennemføre uddan-nelse.Kommentar:Lovforslaget bygger på den forudsætning, at ydelsen ikke skal være afgørende forindsatsen, men derimod den enkeltes behov uanset hvilken ydelsestype, pågældendehar. Forslaget bygger endvidere på, at det ikke er tilstrækkeligt med en særlig ind-sats for unge under 25 år, men det er vigtigt, at der også er en målrettet og frem-rykket indsats for unge mellem 25 og 30 år.Udgangspunktet for opdelingen i 4 målgrupper er, at det skal være et hovedmålmed indsatsen, at unge uden uddannelse skal tage uddannelse på ordinære vilkår,og unge, der ikke har forudsætninger for uddannelse, skal have en indsats, der såvidt muligt leder dem på vejen mod en uddannelse. Derfor foreslås det, at ungeuden uddannelse under 25 år, som kan tage uddannelse, skal have pålæg om at ta-ge uddannelse på ordinære vilkår.For unge uden uddannelse med forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn og forunge mellem 25 og 30 år skal indsatsen være rettet mod, at disse så vidt muligt ta-ger uddannelse på ordinære vilkår. Forsørgere vil – når det er den hurtigste vej tilbeskæftigelse – som hidtil kunne få tilbud om en erhvervskompetencegivende ud-dannelse. For ikke-forsørgere mellem 25 og 30 år er det en forudsætning for, atder efter en konkret vurdering skal være mulighed for at give tilbud om uddannel-se, at de har haft en periode med længerevarende ledighed.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.E. Mulighed for uddannelsestilbud på mere end 6 uger for forsikrede ledige udenerhvervskompetencegivende uddannelse. Lovforslagets § 1, nr. 17.Arbejdsgiversiden i BER finder, at varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud iførste ledighedsperiode for personer under 30 år kun bør ophæves midlertidigt i en3-årig forsøgsperiode.Kommentar:Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 17, om at dagpengemodtagere under 30 åruden erhvervskompetencegivende uddannelse vil kunne få tilbud om vejledning ogopkvalificering i mere end 6 uger i første ledighedsperiode. Det fremgår af forligs-aftalen, at det ikke skal være en midlertidig forsøgsordning.Baggrunden for forslaget er, at muligheden for at give tilbud om uddannelse skalprioriteres til fordel for personer, der ikke har uddannelse i forvejen.
7
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

1.2. Forenklet sagsbehandling ved jobcentrenes modtagelse af borgere

Lovforslagets § 1, nr. 1 og 5.
DS er bekymret for de retssikkerhedsmæssige aspekter af pjecen med 10 gode rådtil jobcentrene, som blev udarbejdet på baggrund af Deloittes anbefalinger i rappor-ten om jobcentrenes modtagelse. Der fokuseres så entydigt på job, at der ikke ske-les til, at ledige har basale rettigheder, og det mener DS er i strid med både lovfæ-stede rettigheder og god forvaltningspraksis.Kommentar:Pjecen indeholder en række anbefalinger til, hvordan jobcentrene kan tilrettelægemodtagelsen, således at der er fokus på job uden at jobcentret skal bruge unødigtid på administrative rutiner. Det er en opgave, som selvfølgelig skal løses indenfor rammerne af både lovfæstede rettigheder og god forvaltningspraksis.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.DS finder, at ledige langt fra arbejdsmarkedet ikke har de fornødne forudsætningerfor selv at udfærdige et CV eller lægge det på Jobnet, og at disse ikke bør mødesmed krav om at udarbejde CV.Kommentar:Efter gældende regler kan ledige få hjælp til at få udarbejdet et CV i jobcenteret.Dette ændrer forslaget ikke ved.Det er et krav, at personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp alene pågrund af ledighed skal udarbejde og synliggøre et CV. Kravet gælder ikke ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.

1.3. Ang. målretning af aktiveringsindsatsen

Lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 10-12, 15, 16.
LO og AC finder det problematisk i den nuværende situation at anvende arbejds-markedsbalancemodellen til at definere områder med behov for arbejdskraft, fordiden ikke i tilstrækkeligt omfang kan indfange og afspejle konjunkturvendinger påarbejdsmarkedet.FSD peger på, at den foreslåede målretning af aktiveringsindsatsen kan være etproblem i forhold til revalidender.DCH bemærker, at det fremover vil være sværere for jobcentrene at tage hensyn tilde særlige forudsætninger for personer med funktionsnedsættelser.Kommentar:
8
På trods af de hurtige omskiftninger, der er set på arbejdsmarkedet, vurderes deregionale balancer stadig at være et godt værktøj.Ifølge lovforslaget skal jobplanerne så vidt muligt være rettet mod behov for ar-bejdskraft. Forslaget omfatter alle grupper, der får udarbejdet en jobplan, dvs. og-så revalidender. Det vil fortsat være muligt ud fra hensynet til den enkelte personsbehov, herunder fx personer med funktionsnedsættelser, at give et tilbud, der sigterpå beskæftigelse på områder, hvor jobmulighederne er mindre gode. Det forudsæt-ter, at der er en god begrundelse herfor, og at denne fremgår af sagen.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.LO, AC og FTF er uenig i den foreslåede nyaffattelse af LAB § 22, stk. 3, hvorkravet om, at tilbud skal målrettes områder med behov for arbejdskraft, nævnes førhensynet til den lediges ønsker og forudsætninger. De finder, at hensynet til den le-diges ønsker og forudsætninger bør indgå med samme vægt.Kommentar:Efter de gældende regler skal tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsæt-ninger samt arbejdsmarkedets behov. Det foreslås at ændre bestemmelsen, såledesat det fremgår, at tilbud så vidt muligt skal sigte mod beskæftigelse inden for om-råder, hvor der er behov for arbejdskraft og gives ud fra den enkeltes ønsker ogforudsætninger.Hermed vil tilbud altid skulle vurderes i forhold til den aktuelle beskæftigelsessitu-ation. Med respekt for denne forudsætning skal der naturligvis fortsat tages hensyntil den lediges ønsker og forudsætninger, som det også fremgår af forslaget. Dettevil blive præciseret i en ændring af bemærkningerne til § 1, nr. 10, (LAB § 22, stk.3).LO foreslår, at sidste halvdel af den foreslåede tekst til LAB § 29, stk. 3, slettes,idet en ledig fortsat bør have ret til at få udarbejdet en jobplan, selvom tilbuddet erfastsat under en jobsamtale og er rettet mod områder med behov for arbejdskraft.Kommentar:LO’s ønske opfyldes i sidste pkt. i den gældende § 29, stk. 3, som lovforslaget ikkeændrer. Ifølge dette pkt. har en person ret til at få udarbejdet en jobplan, hvis på-gældende anmoder herom.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer.LO finder at den gældende formulering i LAB § 37, stk. 3, om at jobcenteret skaltage udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger, skal opretholdes.Kommentar:Den gældende § 37, stk. 3, er overflødig, fordi indholdet følger af de generelleprincipper, der generelt skal følges ved afgivelse af tilbud.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer.
9
FSD bemærker, at den målretning, der er foreslået i § 22, stk. 3, ifølge den politiskeaftale om målretning af aktiveringsindsatsen (forslag 2) alene omfatter dagpenge-modtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.Kommentar:Det fremgår af den politiske aftales forslag 3 om målretning af jobplaner, at detgenerelt skal gælde, at beskæftigelsesindsatsen så vidt muligt skal tage udgangs-punkt i et beskæftigelsesmål rettet mod gode eller rigtigt gode beskæftigelsesområ-der.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.Jobrådgivernes Brancheforening finder ikke, at det er rimeligt, at ansvaret for at ef-teruddanne ledige til flaskehalsområder m.v. påhviler en anden aktør, idet det børvære et nationalt anliggende at efteruddanne arbejdsstyrken. Målrettet opkvalifice-ring er og bør være en naturlig del af de jobplaner, som udearbejdes hos anden ak-tør.Kommentar:Lovforslaget pålægger ikke andre aktører nye opgaver, men sikrer at den aktiveindsats fremover bliver målrettet områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Til-svarende skal ændringer i forhold til jobplanerne ses som en forenkling af indsat-sen, således at det ikke længere er nødvendigt at begrunde et tilbud i en jobplan,når indsatsen ligger inden for områder hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.Ankestyrelsen foreslår til § 1, nr. 15, at det kan overvejes at præcisere, at undtagel-sen til kravet om jobplan gælder tilbud på områder, hvor det fremgår af regionernesoversigt, at der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.Kommentar:Dette vil blive præciseret i bemærkningerne.

2. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Dagpengesatsen for unge
LO anfører, at unge under 25 år uden dimittenduddannelse, som har mindst 2 årserhvervserfaring inden for 3 år, i dag ikke som andre unge får nedsat dagpengenetil 50 pct. af højeste dagpenge efter 6 måneders ledighed. Hvis disse unge fremoverfår nedsat dagpengene, er der derfor tale om en markant stramning i forhold til deeksisterende regler.Kommentarer:Formålet med den ændrede bestemmelse om dagpengesatsen for de unge har aleneværet at konsekvensændre og forenkle ungesatsen.Lovforslaget er derfor tilrettet, så det fremgår af reglerne, at de unge under 25 åruden dimittenduddannelse, som har 2 års erhvervserfaring inden for 3 år, ikke fårnedsat dagpengene til 50 pct. efter de første sammenlagt 6 måneder ledighed –10
bortset fra i perioder med deltagelse i tilbud om uddannelse efter en jobplan, hvil-ket er i overensstemmelse med de gældende regler.Forlængelse af referenceperioden
LO bemærker, at forlængelse af referenceperioden begrundes med, at medlemmetskal kunne vende tilbage til dagpengesystemet efter afbrudt eller endt uddannelsemed de rettigheder, medlemmet havde inden uddannelsen. LO mener, at dette børføre til, at beregningsreglerne også ændres, så man kan undgå at få beregnet dag-penge på baggrund af en lav elev- eller praktikløn under en uddannelse.Kommentarer:Det fremgår af aftalen om afbureaukratisering, at unge, der har deltaget i en stu-die- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover kan få en forlængelseaf den 6-årige referenceperiode for at sikre, at de som udgangspunkt vil kunnevende tilbage til dagpengesystemet med bevarelse af de rettigheder, som de havdeforud for uddannelsen, dvs. med op til 4 års ydelser og med den oprindeligt bereg-nede dagpengesats.Formålet har været at sikre, at unge, der fx må afbryde en uddannelse, ikke pågrund af uddannelsesperioden mister den ret til dagpenge, som de havde før ud-dannelsens start. Det har derimod ikke været formålet at fravige andre regler, her-under de gældende beregningsregler.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Sanktioner for dagpengemodtagere
DA og SALA foreslår, at det i lovforslaget også sikres, at forsikrede lediges mang-lende overholdelse af et krav om at søge konkrete job bliver omfattet af sanktions-reglerne.Kommentar:Det indgår ikke i aftalen om afbureaukratisering, at forsikrede lediges manglendeoverholdelse af et krav om at søge konkrete job skal omfattes af sanktionsreglerne.Forsikrede ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne modtagedagpenge, herunder være aktivt jobsøgende. Det er a-kassen, der skal vurdere, omden ledige opfylder rådighedsbetingelserne, og det skal indgå i vurderingen, hvisden ledige undlader at søge konkrete job, som pågældende er blevet pålagt at søge.Det følger af gældende regler, at man mister retten til dagpenge, såfremt man ikkestår til rådighed for arbejdsmarkedet.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.LO kritiserer, at unge dagpengemodtagere med et uddannelsespålæg kan sanktione-res efter reglerne om selvforskyldt ledighed ved ophør i en ordinær uddannelse,som de deltager i på lige vilkår med andre uddannelsessøgende, når der ikke er taleom et uddannelsestilbud, som jobcenteret bidrager til, hverken økonomisk eller påanden måde.
11
Kommentar:Det fremgår af aftalen om afbureaukratisering, at unge dagpengemodtagere, derfår et uddannelsespålæg, vil blive sanktioneret i overensstemmelse med de gælden-de regler om afslag mv. på tilbud og aftaler..Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Fritagelse for betaling af det obligatoriske medlemsbidrag (kontingentfritagelse):
LO tilslutter sig forslaget om kontingentfritagelse men mener, at forslaget bør gæl-de for alle aldersgrupper – også medlemmer, der er fyldt 30 år. LO mener dog ikke,at det er rimeligt, at fritagelsen betinges af, at de samlede indtægter fra beskæfti-gelse og SU mv. ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau eller elevlønnen.LO mener endelig, at det bør skrives ind i lovforslaget, at a-kasserne også kan/skalfritage disse medlemmer for betaling af administrationsbidrag til a-kassen.Kommentar:Det fremgår af aftalen om afbureaukratisering, at kontingentfritagelsen skal gældealle unge under 30 år, der deltager i en kompetencegivende uddannelse, der giverret til optagelse i en a-kasse. Det fremgår videre af aftalen, at der skal fastsættesnærmere regler om betingelserne for at få fritagelse.Det fremgår af lovforslaget, at det ikke er en betingelse, at de unge skal betale ef-terlønsbidrag for at få kontingentfritagelse. Det fremgår videre, at der i overens-stemmelse med de gældende regler for kontingentfritagelse under uddannelse vilblive fastsat, at det er en betingelse for fritagelsen, at de samlede indtægter fra be-skæftigelse og SU m.v. ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau eller elev-lønnen (på området).Baggrunden for denne betingelse er at sikre, at unge, der deltager i en uddannelse,ikke får en bedre retsstilling end medlemmer, der modtager arbejdsløshedsdagpen-ge m.v. og betaler fuldt bidrag.Det fremgår derimod modsætningsvis af lovforslaget, at det ikke vil blive fastsat, atdet er en betingelse for fritagelsen, at beskæftigelseskravet er opfyldt.Administrationsbidraget fastsættes af den enkelte a-kasse til dækning af a-kassensudgifter til administration. Den enkelte a-kasse kan beslutte, at den vil fritage med-lemmer under uddannelse for at betale administrationsbidrag.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3. Lov om aktiv socialpolitik.

Generelt
Arbejdsgiversiden i Ydelsesudvalget (DA og SALA) støtter, at der sker en afbu-reaukratisering af sanktionsreglerne og finder det positivt, at alle modtagere af kon-tant- og starthjælp nu bliver omfattet af regelsættet.
12
FTF mener, at regelforenklingen på sanktionsområdet har mere karakter af et ønskeom stærkere adfærdsregulering end af reel afbureaukratisering.KommentarMed lovforslaget bliver reglerne enklere at administrere for jobcentre og ydelses-forvaltninger i kommunerne, da reglerne er enklere at forstå og anvende, fx ved, atder ikke skal skelnes mellem forskellige målgrupper i forhold til, hvilken sanktions-type, der skal anvendes ved samme forseelse. Det er derfor regeringens holdning,at der sker en reel afbureaukratisering samtidigt med, at sanktionerne bliver lettereat forstå for kontanthjælpsmodtagerne,Sanktionernes størrelse generelt
DA og SALA konstaterer, at sanktionernes størrelse generelt set er blevet mindre.Det svækker budskabet om, at det er uacceptabelt, hvis modtagere af offentligeydelser, der er i stand til at arbejde, afslår at påtage sig arbejde. Der henvises til, atforskning har vist, at sanktionernes størrelse i forhold til viljen til at følge rådig-hedskravene rent faktisk har en effekt. DA og SALA foreslår, at der efter 2 år gen-nemføres en evaluering af effekterne og brugen af de nye sanktioner for at konsta-tere, om reglerne virker efter hensigten.FTF mener, at lovforslagets virkninger bliver mere en mærkbar økonomisk sankti-onspraksis end en egentlig regelforenkling, hvilket kan betyde, at de svagestegrupper af unge tabes i forhold til at gennemføre en uddannelse og/eller at sikre entilknytning til arbejdsmarkedet. Der er stor risiko for, at de stramme sanktionsreg-ler kommer til at virke modsat hensigten.DS er som udgangspunkt enig i, at der skal være et sanktionsredskab i forhold tilledige, som ikke overholder rådighedsforpligtelsen. DS er dog tvivlende overfor,om lovforslaget realiserer formålet (afbureaukratisering) eller om ønsket om at ad-færdsregulere har taget over. Behovet for at sanktionere økonomisk kan efter DS’vurdering dækkes med den foreslåede periodesanktion, som både rummer en reelafbureaukratisering og forekommer let forståelig for borgeren, samt tilbagebeta-lingssanktionen.Kommentar:Der er ikke ændret ved de hændelser der, der medfører en sanktion. Forslaget tilnye sanktionsregler skal medvirke til at gøre reglerne enklere at forstå og admini-strere for kommunerne. Med forslaget ønskes det tillige at fremme den adfærdsre-gulerende effekt af sanktionerne ved at øge sammenhængen mellem forseelse ogsanktion, så det bliver mere tydeligt for borgeren, hvorfor den pågældende fik net-op denne sanktion.Forslaget til størrelsen af sanktionerne skal ses i sammenhæng med muligheden forat give en tilbagebetalingssanktion i gentagelsestilfælde.Specielt for kontanthjælpsmodtagere viser en helt ny undersøgelse fra Arbejdsdi-rektoratet, at sanktionens størrelse ikke er afgørende, også mildere sanktioner vir-ker. Selve det at få en sanktion er det vigtigste.
13
På denne baggrund er det ikke hensigtsmæssigt eller nødvendigt at lægge sig fastpå, at der vil blive gennemført en evaluering af virkningen af reglerne om to år.Ændringer vil dog blive fulgt gennem den løbende sanktionsstatistik og gennemrådighedstilsynet.Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Beregning af sanktioner
KL opfordrer til, at en udeblivelse efter § 37 fra jobsamtaler mv. altid bør sanktio-neres for mindst en dag.KL mener, at det ikke klart af loven fremgår, om der både kan punktsanktioneresog periodesanktioneres i samme måned, og dette bør tilføjes i loven.FSD mener, at § 35, stk. 2, sidste pkt. om, at hvis den månedlige hjælp til en personer nedsat, nedsættes fradraget med samme andel, bør tydeliggøres. FSD mener vi-dere, at der i § 35, stk. 3 anvendes begrebet ”kalenderdage” ved angivelsen af,hvordan fradrag i hjælpen beregnes. ”Kalenderdage” er strengt taget ikke korrekt,idet stk. 3 i øvrigt angiver, at der ved beregningerne tages udgangspunkt i en 5-dages uge. Ved ”kalenderdage” har en uge 7 dage.Kommentarer:Forslag til § 35 og bemærkninger hertil er ændret, så indholdet, som ønsket afFSD, er tydeliggjort. Som ønsket af KL, er det tillige i lovteksten tydeliggjort, atudeblivelse fra job- og cv-samtaler samt rådighedsvurderinger altid sanktioneresmed minimum en hel dag.Det fremgår direkte af loven, at der ikke kan gives flere punktsanktioner i sammemåned - det skønnes ikke nødvendigt i lovteksten af anføre, at man kan give punkt-sanktioner og øvrige sanktioner i samme måned, men det er tydeliggjort i bemærk-ningerne.Periodesanktionernes størrelse
LO finder det urimeligt at give fradrag i hjælpen for en hel dag, selv om personenkun udebliver et antal timer. LO foreslår, at sanktionen beregnes ud fra det reellefravær.Kommentar:Det skal have en mærkbar konsekvens, at personen udebliver. Det er derfor fore-slået, at der altid skal ske fradrag i hjælpen for en hel dag. Der skal som hidtil ale-ne sanktioneres, hvis der ikke er en rimelig grund til fraværet.Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Punktsanktionernes størrelse
Dansk Flygtningehjælp fremhæver, at sanktioner med træk i ydelsen, herunder denforeslåede punktsanktion, virker relativt hårdere i forhold til personer på de lavesteydelser. Personer på starthjælp har i forvejen et lavt rådighedsbeløb og vanskeligtved at få pengene til at række til almindelige hverdagsudgifter.
14
LO finder, at punktsanktionerne udgør meget store beløb for kontant- og start-hjælpsmodtagere. LO foreslår, at beløbene nedsættes, og at starthjælpsmodtagerefritages for sanktioner af hensyn til den i forvejen meget lave ydelse.DS finder, at punktsanktionen forekommer overflødige og at være et forsøg på ad-færdsregulering som er ude af proportion. DS foreslår, at punktsanktionen ikkegennemføres. Som det fremgår af forslaget, skal sanktion kun anvendes overfordem, som vurderes at kunne reagere på den – det vil sige ledige, som mangler mo-tivation og ikke har væsentlige andre barrierer for at stå til rådighed. Her vurdererDS, at de to andre sanktionsformer er fuldt tilstrækkelige. Punktsanktionen fore-kommer desuden ude af proportion i forhold til forseelsen, og dens størrelse risike-rer at underminere muligheden hos de sanktionerede for at betale de månedlige ud-gifter. Dermed rummer den en stærkt uhensigtsmæssig risiko for, at ledige sanktio-neres ud i fattigdom eller hjemløshed. Ønskes punktsanktionen alligevel gennem-ført, bør beløbene sænkes. DS foreslår, at de sidestilles med P-bøder og DSB-bødersåledes, at en punktsanktion udgør 600 kroner for dem, på de ”høje” satser og 300kroner for dem på startjælp/ungesatserne. Dermed er sanktionen ærgerlig men ikkekatastrofal.Kommentarer:For personer, der modtager hjælp med satsen for de over 25-årige, udgør punkt-sanktionen 1.462 kr. før skat og 898 kr. efter skat.For personer på starthjælp - bortset fra unge hjemmeboende - og unge udeboendepå kontanthjælp, udgør sanktionen før skat 370 kr. og 227 kr. efter skat.For unge hjemmeboende udgør sanktionen 227 kr. både før og efter skat.Ved fastsættelsen af niveauerne i forslaget, er der taget hensyn til, at der bør værefå, men mærkbare satser. Der er tillige taget hensyn til skatteværdien. Endelig erder ved fastsættelsen af størrelsen taget hensyn til, at personerne fortsat skal havetilstrækkeligt til at kunne forsørge sig selv. Der kan i en kalendermåned kun givesen punktsanktion.Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Sanktion for manglende bekræftelse af jobsøgning
DS er fortsat meget uenig i opretholdelsen af kravet om, at ledige skal bekræfte de-res jobsøgning hver 7. dag, ligesom sanktionsreglerne i forbindelse med dette kraver uhyrlige rent administrativt. Reglen bør efter foreningens opfattelse afskaffes,ikke mindst i lyset af, at ledigheden stiger, og det derfor forekommer at være unød-vendige ”skinmanøvrer”.Kommentarer:Lovforslaget indeholder ingen ændring af rådighedsreglerne og de hændelser, derskal sanktioneres. Forslaget om sanktion for manglende bekræftelse af jobsøgningsvarer til gældende regler.Kommentaren har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
15
Alle målgrupper sanktioneres ens
LO bemærker, at der ikke skelnes mellem arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate. I bemærkningerne til lovforslaget gives som eksempel, atpersoner med alvorlige psykiske lidelser ikke skal gives en sanktion. LO frygter, atpersoner med andre ikke diagnosticerede problemer får sanktioner uanset dissesmanglende muligheder for at ændre adfærd. LO foreslår tillige, at der skal være vi-de socialfaglige fortolkninger af, hvilke personer der ikke skal sanktioneres.Kommentarer:Der ændres ikke ved de hændelser, der kan give en sanktion. Reglerne om rimeligegrunde og fritagelse fra rådighedsforpligtelsen fastholdes. Personen får således ik-ke en sanktion, hvis han har en rimelig grund til ikke at opfylde sine pligter. Forpersoner, der har andre problemer end ledighed, har kommunen fortsat mulighedfor skøn i konkrete tilfælde. Fx kan kommunen vurdere, at personer, der har mis-brugsproblemer eller alvorlige psykiske problemer, i det konkrete tilfælde ikke skalhave en sanktion for ikke at stå til rådighed. Det vurderes, at sagsbehandlerensmuligheder for at anvende et fagligt skøn vil sikre, at forslaget ikke får utilsigtedekonsekvenser.Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Tilbagebetalingssanktion/gentagelsesvirkning
LO foreslår, at tilbagebetalingskravet på 1 måneds hjælp i forslaget til ny § 93 aom, at der gives en tilbagebetalingssanktion, hvis en person gentagne gange indenfor 12 måneder ubegrundet er ophørt med arbejde/tilbud eller har afvist rimeligttilbud om arbejde eller tilbud, fjernes. Tilbagebetaling af en måneds hjælp er en al-vorlig sanktion.DS er positiv overfor forslaget om at afskaffe muligheden for at øge sanktionen igentagelsestilfælde. Det gør det nemmere for sagsbehandleren at administrere, ognemmere for borgeren at se sammenhængen mellem forseelsen og sanktionen.Kommentar:Bestemmelsen om tilbagebetaling foreslås som konsekvens af, at der ikke i forsla-get til nye sanktionsbestemmelser er videreført regler om gentagelsesvirkning. Deter med aftalen vedtaget at supplere reglerne om tilbagebetaling med en ny be-stemmelse, hvorefter der kan træffes afgørelse om, at hjælpen for en måned skalkunne ydes med tilbagebetalingspligt i gentagelsestilfælde. Med forslaget ønskesdet, at kommunerne kan gøre det mere mærkbart i disse særlige situationer, hvispersonen ikke har overholdt sin rådighedspligt flere gang inden for 12 måneder.Forslaget skal tillige ses i sammenhæng med, at det samtidig er foreslået, at degældende tilbagebetalingsregler i lovens § 93, stk. 1, nr. 3-5, om mulighed forkommunen til at træffe beslutning om tilbagebetaling i visse situationer ophæves.Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Ønsker om nye sanktionsmuligheder
16
KL mener, at der mangler lovhjemmel til at sanktionere, når en borger udebliverfra en sygeopfølgningssamtale eller undlader at give meddelelse om sygdom, derforhindrer fremmøde, når man skal møde til job- eller cv-samtaler i jobcenteret.KL mener, at der bør være mulighed for at sanktionere i disse situationer.Kommentar:I lovforslaget er der allerede forslået nogle af de sanktionsmuligheder, der efterly-ses af KL. Der henvises til ny § 37, stk. 1, og ny § 39, stk.1, nr. 5. I forslaget til ny §37 er det nu tydeliggjort, at sygeopfølgningssamtaler også er omfattet.Der er i forslaget ingen ændringer i rådighedspligterne, og der er som følge herafikke foreslået nye sanktioner for manglende sygemelding i forbindelse med job- el-ler cv-samtaler i jobcenteret.Ægtefællesanktioner
KL undrer sig over, at man ikke vælger at gå hele vejen og fjerne ægtefællesankti-onerne helt, dvs. også i § 41.LO bemærker, at ægtefælleafhængigheden på sanktionsområdet som hovedregeludgår, undtagen ved sanktioner ved afvisning af tilbud eller ved omfattende ude-blivelser. LO foreslår, at denne undtagelse udgår.DS er positiv overfor afskaffelsen af ægtefællesanktion som hovedregel, og opfor-drer til at undtagelsen til ægtefællesanktionen helt ophæves.Kommentarer:For gifte gives alene en sanktion til den ægtefælle, der har begået forseelsen. Vedafvisning eller omfattende udeblivelse, der kan ligestilles med afvisning af tilbudet,fastholdes ægtefællesanktionen, det vil sige, at her ophører hjælpen til begge ægte-fæller.Det er fortsat en betingelse for at få kontanthjælp, at begge ægtefæller står til rå-dighed for arbejdsmarkedet.Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Sanktioner for sort arbejde
FSD mener, at der er tale om god systematik i det foreslåede regelsæt og en regu-lær regelforenkling. Dog med den begrænsning, at reglerne i nugældende §§ 40 aog 40 b videreføres (som §§ 42-43). Det bør således genvurderes, om ikke ogsådisse bestemmelser, der ikke kan betegnes som enkle, kan ændres.Kommentar:Reglerne om, at en person, som ikke har oplyst om arbejde samtidigt med modta-gelse af kontant- eller starthjælp, skal have hjælpen nedsat med eller tilbagebetalehjælpen med 1/3 i de nugældende §§ 40 a og 40 b er ikke en del af aftalen om afbu-reaukratisering af sanktionsreglerne. Samtidig tjener reglerne et helt andet formålend sanktionsreglerne ved overtrædelse af rådighedspligten, da der er tale om per-soner, der ikke har opfyldt deres oplysningspligt. Personerne arbejder således
17
samtidigt med, at de uberettiget modtager kontanthjælp. Det er derfor nødvendigt,at der er en mærkbar sanktion i disse tilfælde både for personen selv og for dennesægtefælle, således at socialt bedrageri undgås.Kommentarerne har ikke givet anledning til lovændring.Kommunens pligt til information til borgeren om sanktioner og partshøring
FSD mener, at § 35, stk. 1, indeholder et krav om, at kommunen – blandt andet vedindkaldelse til samtale – samtidig skal orientere personen om konsekvenserne vedudeblivelse, ”samt om, hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettigettil hjælp.” På dette tidspunkt i et sagsforløb, hvor personen (endnu) ikke har und-ladt at foretage sig, hvad der kræves, forekommer det ikke rimeligt at gå et skridtvidere, som det er at tage udgangspunkt i, at personen har forbrudt sig. Modtagerenaf sådanne indkaldelsesbreve kan med nogen ret blive stødt over sådanne formule-ringer. I en generel pjece vil det være rimeligt at komme omkring denne (tænkte)situation. I et sagsforløb vil rette tidspunkt for denne orientering være, når der fore-tages partshøring – på baggrund af at personen f.eks. ikke er mødt til jobsamtalen.Det tilføjes også, at der må forudses et ikke ubetydeligt merarbejde, idet der i hverenkelt indkaldelse, bevilling m.v. skal formuleres en individuel angivelse af, hvor-dan personen ”igen kan blive berettiget til hjælp”.Afsluttende påpeges det uheldige i netop formuleringen til § 35, stk.1: ”… hvilkeskridt personen skal tage for igen at blive berettiget til hjælp”. Stk. 1 handler omfradrag, nedsættelse eller ophør af hjælpen. Da den citerede tekst alene har relationtil ”ophør af hjælpen” – og ikke til ”fradrag” og ”nedsættelse” – bør der, såfremtdette krav fastholdes, foretages en omformulering, eller eventuelt indføje denne deli § 41.LO foreslår, at der sker partshøring ved hver enkelt forseelse, da medlemmet ellersikke har mulighed for at ændre adfærd efter første forseelse.FTF understreger, at med skærpede sanktionsregler over for de svageste grupper afledige, skal det sikres, at alle har fået – og forstået en grundig information og vej-ledning om de økonomiske konsekvenser ved rådighedsforseelser.Ankestyrelsen fremfører, at det af bemærkningerne fremgår, at kommunen kan væl-ge at opgøre månedens udeblivelser mv. og at idømme sanktioner én gang om måne-den, og at det betyder, at kommunen kan nøjes med at partshøre en gang månedligt.Denne mulighed ses ikke at fremgå klart af loven. Det anbefales at indarbejde mulig-heden i forslagets § 35.Det kan ligeledes overvejes i bemærkningerne til § 35 at indarbejde, at fremgangsmå-den ved partshøringen bør være, at kommunen efter opgørelsen af månedens udebli-velser og inden afgørelsen om sanktioner sender en partshøring til borgeren medspørgsmål om, hvorfor borgeren er udeblevet mv. med en kort svarfrist. Når svarfri-sten er udløbet - uden tilfredsstillende svar på forseelsen - sender kommunen en afgø-relse om sanktion.Det bør også overvejes at indføje direkte hjemmel i loven, hvis der fra lovgivers sideer et ønske om, at kommunen skal kunne standse udbetaling af hjælp på forhånd, in-
18
den afgørelsen er meddelt borgeren, dvs. før sagsoplysning og partshøring, og før af-gørelsen er sendt til borgeren.Formuleringen i § 35, stk. 2, ses alene at give hjemmel til - når sagen er oplyst, parts-høring er foretaget og afgørelse er meddelt - efterfølgende at nedsætte, fradragei, standse den fremtidige hjælp med en periode eller et beløb, der svarer til hjælpenfor den periode, der skal nedsættes mv. for. Med formuleringen i § 35, stk. 2, er dergivet hjemmel hertil inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.DS udtaler med hensyn til partshøring, er der ikke noget nyt i, at det er en betingel-se for at sanktionere, at borgeren skal have fået en advarsel om konsekvenserne vedudeblivelse mm. Det er fornuftigt, at det fastholdes, at der skal ske partshøringumiddelbart efter forseelsen ved afvisning af tilbud eller udeblivelse. Det er her,forslaget sikrer retssikkerheden, og det er en forenklingsmulighed, som bør afprø-ves. Der bør dog evalueres på, hvordan det virker på retssikkerheden, at der vedgentagne udeblivelser foretages en samlet partshøring.DCH gør opmærksom på, at det af hensyn til retssikkerheden er overordentligt vig-tigt at sikre, at borgerne modtager og forstår den information, som jobcentret giver,herunder at borgeren har forstået de pligter, som denne har i forhold til registreringog øvrig medvirken under sagsbehandlingen.Det understreges, at brug af sanktionsreglerne kun må anvendes, såfremt jobcentretskriftligt har informeret borgeren om konsekvenser og udfald af ikke at overholderådighedsreglerne. I lovforslaget henvises til de forvaltningsretlige regler og rets-sikkerhedslovens bestemmelser, og det er med til at understrege vigtigheden af, atjobcentret sikrer, at den skriftlige kommunikation også målrettes borgere medfunktionsnedsættelse.Kommentarer:Der har med ændringen af, fra hvornår en sanktion får virkning ikke været hensig-ten, at kommunen skulle kunne standse hjælpen på forhånd, men alene at der kanforetages nedsættelse af hjælpen for den periode, der går fra hændelsen og frem tilafgørelsen foreligger, i den efterfølgende hjælp. Dette er i overensstemmelse medAnkestyrelsen svar vedrørende § 35, stk. 2.Specielt med hensyn til FSD’s bemærkninger til kravet om, at borgerne på forhåndorienteres om, hvad deres pligter er, hvilken konsekvenser det har ikke at opfyldepligterne, samt hvad der skal til for igen at blive berettiget til hjælp, bemærkes, atdette formodentlig ikke vil medføre et stort merarbejde, selv om borgeren skal ori-enteres ved hver indkaldelse til samtale og tilbud, da orienteringen kan udarbejdessom en standardskrivelse vedrørende de forskellige situationer og vedlægges somet bilag til indkaldelsesbrevet.Kommentarerne har givet anledning til ændring af forslag til ny § 35 og til, at det ibemærkningerne er blevet klargjort, hvordan og i hvilket omfang partshøring skalske i forhold for de enkelte forseelser, således at det fremgår, at det alene er vedudeblivelser fra tilbud, at der kan ske parthøring en gang om måneden, og at derfor øvrige sanktioner gælder, at der skal partshøres umiddelbart efter hændelsensom efter de gældende regler.
19
Lovgivning om hvornår en kontanthjælpssag er afsluttet
KL mener, at det har stor betydning i forhold til beregning af frister, om der juri-disk er tale om en ”ny sag” eller en ”fortløbende sag”. Derfor er der behov for, atder (evt. i lovbemærkningerne) tages stilling til, hvornår en sag kan afsluttes dvs.gøres passiv. Det gælder bl.a. i forbindelse med §§ 36 og 41.KommentarVurderingen af, hvornår en person ikke mere kan betragtes som kontanthjælps-modtager, beror på en lang række forhold, som skal indgå i kommunens vurdering,før den kan ”lukke en sag” og hermed henvise personen til ved fornyet henvendelseat søge hjælp på ny.Løsningen af denne problemstilling ligger uden for rammerne af lovforslaget.
20