1. ÆndringsforslagUndervisningsministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 31. marts 2009 og var til 1. behandling den 5. maj 2009. Lovforsla-get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministe-ren sendte den 12. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 236. Den 28. april 2009sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar til udvalget. Den 30. april 2009 sendteundervisningsministeren et høringsnotat til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:Finn Held, Frederiksberg,Landsforeningen Autisme ogskolebestyrelsesformand Bent Ørnbøl Larsen, Skelgårdsskolen, Tårnby.Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udval-get.SpørgsmålUdvalget har stillet 10 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som dennehar besvaret.2 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, S, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stillede æn-dringsforslag.Dansk Folkeparti bemærker følgende:Dansk Folkeparti efterlyser løbende initiativer, der kan genoprette folkeskolens autoritet. Dettelovforslag er en nødvendighed af flere forskellige årsager.Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at en del af styrken ved folkeskolen er, at eleverne og foræl-drene tør, kan og vil stille kritiske spørgsmål til det, der foregår i skolen. Det er et helt grundlæg-gende element i et oplyst samfund, at autoriteter bliver udfordret. Det er afgørende, at elever tænkerselvstændigt kreativt, og at der er plads til det inden for folkeskolens rammer. Men det er ogsåDansk Folkepartis synspunkt, at der i årtier har været et holdningsskred i folkeskolen. Autoriteterskal udfordres, men de skal ikke nedbrydes. Der skal efter Dansk Folkepartis opfattelse være enbedre balancegang i folkeskolen mellem på den ene side det kritiske syn på lærerens og folkesko-lens afgørelser og på den anden side respekten for lærerens, lederens og folkeskolens ret til at væreen skole med alt, hvad det indebærer, herunder også muligheden for og pligten til at træffe fagligeog disciplinerende relevante afgørelser om den enkelte elev.Det har desværre vist sig at være nødvendigt at understrege, at folkeskolen har brug for sit områdeog sit rum til at træffe beslutninger. Til gengæld skal forældrene have deres område og deres rumsamt retten og pligten til at opdrage deres børn. Det er Dansk Folkepartis indgangsvinkel til hen-holdsvis skolepolitik og familiepolitik.Dansk Folkeparti finder det væsentligt at understrege, at forældrene skal tages med på råd, nårFolketinget med lovforslaget fjerner vetoretten for forældrene på en række områder. Baggrundenfor dette er, at forældrene skal respektere, at folkeskolen er den rette instans til at træffe faglige ogdisciplinære beslutninger inden for skolens ansvarsområde. Omvendt bør folkeskolen i vid udstræk-ning overlade opdragelse af børnene til forældrene.Ud over at Dansk Folkeparti vil fortsætte sit arbejde med at forsøge at genskabe folkeskolens au-toritet, lægger Dansk Folkeparti også i forlængelse af netop det arbejde stor vægt på at bekæmpemobning blandt eleverne. Mobning er desværre et udbredt problem i folkeskolen. Dansk Folkepartihåber, at initiativerne i lovforslaget vil medvirke positivt til at bekæmpe mobning.Med lovforslaget imødekommes også en række ønsker fra forældrerepræsentanterne i folkeskolen.Dem lytter Dansk Folkeparti gerne til. Det foreslås bl.a., at der kommer en ændring af regelsættetom valg til og medlemskab af skolebestyrelser, med henblik på at gøre det mindre bureaukratisk ogmere fleksibelt. Som led heri vil forskudte valg blive gjort til en mulighed, og tilsvarende vil kandi-datopstilling på klasseforældremøder blive en mulighed.Derudover – og det er væsentligt – så bevares medlemskab af en skolebestyrelse som et borgerligtombud. Det er ligeledes positivt, at der sker en udvidelse af forældre til børn i specialklassers ret tilat blive repræsenteret i skolebestyrelserne.Lovforslaget indebærer også, at en række væsentlige beslutninger om det kommunale skolevæsenskal træffes på åbne møder i kommunalbestyrelsen for at sikre mere åbenhed. Dansk Folkepartivurderer, at denne del af lovforslaget er afgørende for at sikre en lokal politisk og bred folkelig de-bat om den lokale folkeskoles vilkår og fremtid i de enkelte kommuner.Dansk Folkeparti betragter overordnet lovforslaget som en styrkelse af folkeskolens autoritet.

Dansk Folkeparti ser frem til de af lovforslaget og af ændringsforslagene lovbestemte evaluerin-ger med henblik på at vurdere behovet for nye initiativer og/eller ændringer i det nuværende lov-forslag.Med disse bemærkninger kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.Etmindretali udvalget (SF) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling.Socialistisk Folkeparti stemmer imod lovforslaget, selv om det indeholder enkelte fornuftige in-tentioner.Det er fornuftigt at lave en bevægelse i retning af bedre og klarere skoleledelse, og det er fornuf-tigt at betinge sig, at skolebestyrelsen laver retningslinjer, der skal føre til bedre trivsel for voksneog børn i folkeskolen. Ligeledes er det positivt, at der bliver mulighed for forskudte valg til skole-bestyrelsen.Socialistisk Folkeparti ønsker at styrke folkeskolens aktører lokalt og ønsker at sikre skolebesty-relsens rolle som en central del af en skoles ledelse.Lovforslaget indebærer, at man fjerner både forældrenes, elevernes og skolebestyrelsens mulighedfor at være en lige så aktiv del af folkeskolen som hidtil. Socialistisk Folkeparti havde gerne set engaranti for, at der ikke indføres en ny dumpepraksis, når skolelederen med dette forslag kan lade enelev gå en klasse om uden forældrenes samtykke.Derudover er det bekymrende, at skolebestyrelsen ikke skal føre tilsyn med personale- og elevsa-ger på skolen, og at skolebestyrelsen afskæres fra at udtale sig til kommunalbestyrelsen om sager,der ikke snævert vedrører skolebestyrelsens arbejde.Lovforslaget er udtryk for en voldsom centralisering, som er med til at fjerne ansvaret fra forældreog skolebestyrelser, til trods for kendskabet til vigtigheden af forældreinddragelse i folkeskolen.Etandet mindretali udvalget (RV) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling. Min-dretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og 3 og imod ændringsforslag nr. 2 og 4.Det Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at der en del formalisme i lovforslaget, derikke fremmer nogen forhold i skolen. Men mest alvorligt er det, at skolelederen får kompetence tilat træffe beslutninger om elever, uden at forældrenes samtykke skal indhentes, når »det er til ele-vens bedste«. Det gælder ved overflytning til en anden skole og beslutning om, at en elev skal for-blive 2 år på samme klassetrin. Der er i tiden en tendens til at give myndigheder ret til at træffestraflignende foranstaltninger over for børn og unge og deres forældre i form af pålæg og i form aføkonomiske sanktioner. Her vil en beslutning uden forældrenes samtykke om, at en elev skal forbli-ve 2 år på samme klassetrin, opleves som en straf og i virkeligheden stride imod kravet om under-visningsdifferentiering, og at eleverne efter loven har krav på en undervisning, der tilgodeser ele-vens særlige behov. Det Radikale Venstre finder det afgørende, at skolen løser sine opgaver i etsamarbejde med forældrene, og at det respekteres, at skolen er for alle elever, og at den skal giveeleven en undervisning, der tilgodeser elevens behov.Ettredje mindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling. Min-dretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-3 og imod ændringsforslag nr. 4.Etfjerde mindretali udvalget (LA) vil redegøre for sin indstilling til lovforslaget og de stilledeændringsforslag ved 2. behandling.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfundervisningsministeren,tiltrådt af etflertal(udvalget med undtagelse af SF og LA):Til § 11)Efter nr. 18 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 42, stk. 8, 1. pkt.,ændres »1. april« til: »1. august«.«[Ændring af begyndelsestidspunktet for forældrerepræsentanternes valgperiode]Afundervisningsministeren,tiltrådt af etflertal(V, S, DF, KF og EL):2)Nr. 30affattes således:»30.I§ 45, stk. 2,indsættes som2. pkt.:»Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og prin-cipper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles afkommunalbestyrelsen.««[Præcisering af grænserne for skolelederens beslutninger]Afundervisningsministeren,tiltrådt af etflertal(udvalget med undtagelse af SF og LA):3)Efter nr. 33 indsættes som nyt nummer:»02.I§ 50, stk. 2, 3. pkt.,ændres »sociale eller pædagogiske« til: »sociale, pædagogiske eller be-handlingsmæssige«.«[Tydeliggørelse af hjemmelen til kommunernes ydelse af behandlingsmæssigt fripladstilskud i for-bindelse med skolefritidsordninger]Afundervisningsministeren,tiltrådt af etflertal(V, S, DF og KF):4)I den undernr. 41foreslåede ændring af§ 52indsættes efter »§ 36, stk. 2 og 3«: », regler om,at der også kan anvendes foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen,hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen, samt regler om, at private gen-stande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opret-holdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører«.[Præcisering af bemyndigelsen til at fastsætte regler om foranstaltninger til fremme af god orden iskolerne]

BemærkningerTil nr.1Ændringsforslaget ændrer begyndelsestidspunktet for forældrerepræsentanternes 4-årige valgperi-ode fra den 1. april til den 1. august.Det fremgår af den gældende folkeskolelovs § 42, stk. 8, 1. pkt., at forældrerepræsentanternesvalgperiode er 4 år gældende fra den 1. april i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd og kom-munalbestyrelse, dog med visse undtagelser, bl.a. muligheden for at etablere ordninger med for-skudte valg, jf. forslagets § 1, nr. 19.Forældreorganisationen Skole og Samfund har anført, at det vil være mere hensigtsmæssigt, hvisforældrerepræsentanterne i stedet tiltræder i forbindelse med det nye skoleårs begyndelse den 1.august.Ændringsforslaget vil give anledning til ændringer i skolebestyrelsesbekendtgørelsen, der vilblive foretaget i forbindelse med de øvrige ændringer som opfølgning på en vedtagelse af L 186.Ændringsforslaget får først og fremmest betydning for en række konkrete datoangivelser vedrøren-de proceduren for skolebestyrelsesvalg. Fra og med de kommende skolebestyrelsesvalg, der efter degældende regler skal være afsluttet senest den 31. marts 2010, udskydes de i bekendtgørelsen fast-satte datoer således med 4 måneder. Det vil som overgangsordning blive fastsat, at de nuværendeforældrerepræsentanters valgperiode forlænges fra den 31. marts til den 31. juli 2010.Til nr. 2Med ændringsforlaget angives det udtrykkeligt, at skolelederens beslutninger – ud over at liggeinden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat – også skal ligge inden for deprincipper, som skolebestyrelsen har fastsat, jf. også folkeskolelovens § 45, stk. 1, 2. pkt., hvorefterskolelederen er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrel-sen.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Undervisningsministeriet 3 år efter lovensikrafttræden vil foretage en evaluering af, hvilken betydning ændringen af bestemmelsen om klasse-trinsindplacering i lovens § 12, stk. 1, jf. § 1, nr. 5, har haft. I forbindelse med høringen over lov-forslaget har organisationer m.v., der bl.a. repræsenterer forældre og elever i folkeskolen, givet ud-tryk for bekymring for, om de ændringer vedrørende skolebestyrelsen, der indgår i lovforslaget, ogsom alene er af præciserende karakter, vil svække skolebestyrelsens kompetence i forhold til skole-lederen. Det drejer sig især om forslaget om at præcisere, at personale- og elevsager er undtaget fraskolebestyrelsens tilsynsbeføjelse.Det er imidlertid ikke hensigten med lovforslaget, at det skal begrænse skolebestyrelsens kompe-tenceforhold, så en sådan virkning ville i givet fald være utilsigtet. I lyset heraf vil ovennævnte eva-luering blive udvidet, så den også omfatter spørgsmålet om, hvilken betydning lovforslagets præci-seringer af relationen mellem skolelederen og skolebestyrelsen eventuelt måtte have haft. Det drejersig om § 1, nr. 22, 23 og 26, i lovforslaget.Evalueringen vil endelig også komme til at omfatte forslaget om at afskære muligheden for atindbringe skolelederens konkrete beslutninger om skolens elever for kommunalbestyrelsen, jf. § 1,nr. 29, 30 og 35, idet denne ændring – på linje med § 1, nr. 5, og modsat § 1, nr. 22, 23 og 26, –faktisk tilsigter en realitetsændring af relationen mellem skolelederen og forældrene/eleverne.

Forligskredsen bag folkeskoleloven vil blive inddraget i vurderingen af, om evalueringen skal gi-ve anledning til ændringer.I forlængelse af en vedtagelse af lovforslaget vil Undervisningsministeriet igangsætte et arbejdemed at opdatere de otte vejledende hæfter om skolebestyrelsens opgaver, som er udarbejdet i 1998.Hæfterne indeholder information om alle dele af skolebestyrelsens virksomhed, herunder opgaver irelation til budget, tilsyn, ordensregler, undervisningens indhold m.v.Til nr. 3Ændringsforslaget har til hensigt at tydeliggøre hjemmelsgrundlaget for, at kommunalbestyrelsenyder behandlingsmæssigt fripladstilskud i forbindelse med skolefritidsordninger.§ 50, stk. 2, i folkeskoleloven giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at yde hel eller delvis fri-pladstilskud til forældre til børn i skolefritidsordninger under hensyn til forældrenes økonomiskeforhold, eller hvor sociale eller pædagogiske forhold gør sig gældende, efter reglerne om kommu-nens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v. Denævnte regler fra (nu) Indenrigs- og Socialministeriet (dagtilbudsloven med tilhørende bekendtgø-relse) indeholder hjemmel til at yde søskendetilskud og fripladstilskud såvel af økonomiske, socialeog pædagogiske grunde som af behandlingsmæssige grunde. Selv om § 50, stk. 2, ikke selv tagerstilling til, i hvilket omfang der skal ydes behandlingsmæssigt fripladstilskud, men alene indeholderen henvisning til Indenrigs- og Socialministeriets regelsæt om tilskud til dagtilbud, forældrenesegenbetaling og fripladstilskud m.v., efter hvilket der under nogle nærmere angivne betingelser skalydes behandlingsmæssigt fripladstilskud, er det Undervisningsministeriets vurdering, at der er for-nøden hjemmel til, at kommunerne yder behandlingsmæssigt fripladstilskud i henhold til reglerneherom i Indenrigs- og Socialministeriets regelsæt. Men det må erkendes, at denne retsopfattelseikke har fundet klart udtryk i folkeskoleloven.§ 1, nr. 34, i lovforslaget om præcisering af § 50, stk. 2, 4. pkt., berører ikke spørgsmålet om, ihvilket omfang der skal ydes behandlingsmæssigt fripladstilskud i forbindelse med skolefritidsord-ninger.Til nr. 4Ændringsforslaget har til hensigt at udvide bemyndigelsen til at fastsætte regler om foranstaltnin-ger til fremme af god orden i skolerne, således at den udtrykkeligt omfatter regler om anvendelse afforanstaltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen, og om tilbageholdelse afelevers medbragte genstande og opretholdelse heraf ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud op-hører.Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 24, at Undervisningsministeriet er i gang med at fore-tage en ajourføring af bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar 1995 om foranstaltninger til fremme afgod orden i folkeskolen, der er udstedt med hjemmel i folkeskolelovens § 52, 1. pkt. I forbindelsemed ajourføringen af bekendtgørelsen vil der endvidere ske en præcisering og tydeliggørelse af for-skellige forhold i relation til iværksættelse af sådanne foranstaltninger. Den foreslåede ændring sik-rer udtrykkelig hjemmel til at fastsætte, at de i bekendtgørelsen anførte reaktionsmuligheder vilkunne anvendes ikke blot i anledning af en elevs opførsel i forbindelse med benyttelsen af skolenstilbud, men tillige i anledning af anden elevadfærd, hvis adfærden, selv om den er udvist uden forskolen, har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen, herunder på respektfulde relationermellem skolens elever indbyrdes og mellem elever og ansatte. Det vil i sammenhæng hermed blivetydeliggjort i bekendtgørelsen, at skolebestyrelsen endvidere kan fastsætte ordensregler herom.Derudover vil det blive præciseret i bekendtgørelsen, at det forhold, at en given situation ikke er

reguleret i skolens ordensregler, ikke afskærer skolelederen fra at iværksætte foranstaltninger overfor en elev, der har tilsidesat almindelige normer for god opførsel, og det vil blive understreget ud-trykkeligt, at skolelederen ved iværksættelse af foranstaltninger over for en elev skal iagttage detalmindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Det bemærkes, at proportionalitetsprincip-pet må føre til, at skolelederne er særlig varsomme, når de påtænker at iværksætte foranstaltningerpå baggrund af elevadfærd, der udvises uden for skolen.Det fremgår tillige af bemærkningerne til § 1, nr. 24, at der i forbindelse med den kommendeajourføring af bekendtgørelsen vil blive indarbejdet en udtrykkelig regel om adgangen til at tilbage-holde medbragte genstande, eksempelvis mobiltelefoner.Med ændringsforslaget indsættes der i § 52, 1. pkt., en udtrykkelig bemyndigelse til at fastsætteregler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen kan opretholdes ud overdet tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører. Herved får en skole adgang til at opretholde tilbagehol-delsen af inddragne private genstande ud over skoletiden, men det er under hensyn til den indgri-bende karakter af en sådan beslutning en betingelse, at opretholdelse af tilbageholdelsen ud overskoletiden endvidere har hjemmel i de ordensregler, skolebestyrelsen har fastsat. Det vil tillige væreen betingelse, at opretholdelse af tilbageholdelsen er praktisk eller pædagogisk begrundet, og atdisse grunde er tungtvejende. En pædagogisk grund kan være, at det er nødvendigt at opretholdetilbageholdelsen af genstanden, for at eleven oplever, at det har konsekvenser for vedkommende attilsidesætte ordensreglerne. Tilbageholdelsen kan under alle omstændigheder ikke opretholdes læn-gere, end hvad hensynet til den gode orden og eventuelt disse supplerende praktiske eller pædagogi-ske grunde tilsiger, jf. det foran omtalte proportionalitetsprincip.Det følger af god forvaltningsskik, at hjemmet orienteres om, at en genstand er tilbageholdt, oghvornår den vil kunne afhentes igen.Virkningerne af det nævnte forslag vil blive evalueret 3 år efter lovens ikrafttræden.

Sophie Løhde (V) Britta Schall Holberg (V) Malou Aamund (V)Anne-Mette Winther Christiansen (V) Troels Christensen (V) Marlene Harpsøe (DF)nfmd.Hans Kristian Skibby (DF) Charlotte Dyremose (KF)fmd.Villum Christensen (LA)Christine Antorini (S) Carsten Hansen (S) Kim Mortensen (S) Niels Christian Nielsen (S)Pernille Vigsø Bagge (SF) Nanna Westerby (SF) Marianne Jelved (RV)Johanne Schmidt-Nielsen (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)211112

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 186Bilagsnr. Titel1Henvendelse af 5/4-09 fra skolebestyrelsesformand Bent Ørnbøl Lar-sen, Skelgårdsskolen, Tårnby2Henvendelse af 23/4-09 fra Landsforeningen Autisme3Høringssvar, fra undervisningsministeren4Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget5Høringsnotat fra undervisningsministeren6Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget7Henvendelse af 6/5-09 fra Finn Held, Frederiksberg8Ændringsforslag fra undervisningsministeren91. udkast til betænkning10Ændringsforslag fra undervisningsministerenOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 186Spm.nr.123TitelSpm. om kommentar til henvendelsen af 5/4-09 fra Bent Ørnsbøl Lar-sen, Dragør, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 23/4-09 fra LandsforeningenAutisme, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det vil påvirke motivationen til at stille op til skolebestyrel-sesvalg, at skolebestyrelsen afskæres fra at udtale sig til kommunalbe-styrelsen om sager, der ikke snævert vedrører skolebestyrelsens ar-bejde, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilken forsikring der er for, at skoleledere ikke benyttersig af muligheden for at lade elever dumpe i et forsøg på at spare pen-ge til specialundervisning, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om ministerens holdning til forslaget fra Skole og Samfund fra2004 om, at skolebestyrelsen skal have kompetence til at ansætte (ogafskedige) skolelederen, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om ministerens holdning til forslaget fra Skole og Samfund fra2004 om, at lærere skal ansættes ved den enkelte skole, og at ansæt-telseskompetencen bør ligge hos skolelederen, til undervisningsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor det skal præciseres, at elevrådet kun har ret til atdeltage i udvalg nedsat af skolelederen, til undervisningsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om ministerens holdning til, at KL finder det afgørende, at deter muligt at klage til kommunalbestyrelsen i alle sager angående fol-keskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

2 af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpåSpørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra V, S, DF og KF.Spørgsmål 4:Hvilken forsikring er der for, at skoleledere ikke benytter sig af muligheden for at lade eleverdumpe i et forsøg på at spare penge til specialundervisning?Svar:Indplacering på et lavere klassetrin skal ske ud fra en vurdering af, at det vil være til elevens bed-ste. I denne vurdering vil der ikke kun indgå faglige, men også personlige (fx modenhedsmæssige)og sociale hensyn (fx samspillet med klassekammeraterne).I den forbindelse skal man huske på, at indplacering på et lavere klassetrin i sig selv blot indbefat-ter, at en elev placeres i et helt almindeligt klassefællesskab med normalundervisning – nu bare pådet niveau, på hvilket der undervises på klassetrinnet under. Derfor vil indplacering på et lavereklassetrin sjældent være det rette svar i forhold til en elev, der har behov for specialundervisning.Forældrene til en elev kan til enhver tid anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvisde finder, at deres barn har særlige undervisningsbehov, som ikke kan opfyldes inden for rammerneaf den almindelige undervisning, eller hvis elevens skolesituation i øvrigt giver anledning til alvor-lig bekymring. Det gælder også, hvor en skoleleder har gjort forældrene opmærksomme på, at ved-kommende overvejer at indplacere eleven på et lavere klassetrin. Hvis forældrene tilkendegiver, atde mener, at det ikke er fornødent med en ændret klassetrinsindplacering, hvis blot eleven tilbydeset passende specialundervisningstilbud, bør skolelederen af hensyn til sagens oplysning udsætteendelig stillingtagen om klassetrinsindplaceringen, indtil spørgsmålet om specialundervisning erafklaret (efter omstændighederne ved inddragelse af kommunalbestyrelsen og PPR).I øvrigt gælder det, at skolelederen i hele sit virke er forpligtet af princippet om saglig forvaltning,ligesom skolelederen står til ansvar over for sin arbejdsgiver, kommunalbestyrelsen.Spørgsmål 5:Hvad er ministerens holdning til forslaget fra Skole og Samfund fra 2004, som går på, at skolebe-styrelsen skal have kompetence til at ansætte (og afskedige) skolelederen?Svar:Driften af folkeskolen er en kommunal opgave. Det er derfor kommunalbestyrelsen, der har an-svaret for folkeskolen, og skolelederen refererer til kommunalbestyrelsen og indgår i den kommu-nale organisation som andre kommunale ledere.Derfor bør det fortsat være kommunalbestyrelsen, der ansætter og afskediger skolelederen.