1. ÆndringsforslagUndervisningsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 31. marts 2009 og var til 1. behandling den 19. maj 2009. Lovfors-laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.Dispensation fra Folketingets Forretningsordens § 13, stk. 1Udvalgetindstiller, at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end 2 dage efter 2. behand-ling.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringLovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 28. april 2009 sendte undervis-ningsministeren høringssvarene til udvalget. Den 5. maj 2009 sendte undervisningsministeren ethøringsnotat til udvalget. Den 19. maj 2009 sendte undervisningsministeren supplerende hørings-svar - og notat til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra BUPL. Un-dervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 13 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som dennehar besvaret.12 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilagtil betænkningen.

3. IndstillingerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed detstillede ændringsforslag.Etmindretali udvalget (LA) vil redegøre for sin indstilling til lovforslaget og det stillede æn-dringsforslag ved 2. behandling.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfundervisningsministeren,tiltrådt af etflertal(udvalget med undtagelse af LA):Til § 11)I den undernr. 1foreslåede affattelse af§ 20 a, stk. 2,udgår3. pkt.,og i stedet indsættes:»Afgørelser, som rådet træffer, kan indbringes for undervisningsministeren, når klagen vedrørerretlige spørgsmål. Rådet fører tilsyn med certificerede uddannelseselementer.«[Klageadgang og tilsyn]

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 187Bilagsnr.12345678910TitelHøringsbrev og høringsliste, fra undervisningsministerenHøringssvar, fra undervisningsministerenBilag tilbagetagetHenvendelse af 29/4-09 fra BUPLHøringsnotat fra undervisningsministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslagetHøringssvar, høringsnotat og stemmeaftale, fra undervisningsministe-renTidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslagetÆndringsforslag, fra undervisningsministeren1. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 187Spm.nr.12TitelSpm. om kommentar til henvendelsen af 29/4-09 fra BUPL, til under-visningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at der sikres højest mulig kvalitet i DOL, da den skal kunnemeritere 1:1 til DIL, til undervisningsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om tilkendegivelse af, at denne supplerende private lederuddan-nelse er et helt enkeltstående initiativ, til undervisningsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om oversendelse af notat, der beskriver, hvordan hele denne nyeordning administreres, til undervisningsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om tidspunkt for lovens ikrafttrædelse, til undervisningsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om beskrivelse af, hvor omfattende ændringer der skal ske medDIL, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan det sikres, at de studerende kan gøre deres nuvæ-rende uddannelse færdig inden for den eksisterende studieordning, tilundervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad det vil koste at gennemføre flere eksamener på grund-lag af kortere og flere moduler, til undervisningsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvordan der skal tages stilling til ansøgerens udviklingsba-sering, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan det sikres, at de offentlige udbydere har ressourcer

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpåSpørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra S og RV.Spørgsmål 2:Vil ministeren sørge for, at der sikres højest mulig kvalitet i DOL, da den skal kunne meritere 1:1til DIL? Det er afgørende, at niveau og indhold er på niveau. Niveauet er beskrevet i den danskekvalifikationsramme, hvorfor denne bør danne udgangspunkt for viden-færdighed-kompetencemålfor DOL’s moduler. Vedrørende indhold bør DOL formuleres med direkte relation til navngivnemoduler i DIL. Dels for at sikre kvalitet og dels understøtte merit og dermed modvirke blindgyder.a. En beskrivelse af alle de mulige moduler i DOL, som man kan blive certificeret til.b. Alle moduler, man kan blive certificeret til, skal ligesom DIL’s moduler være beskrevet i over-ensstemmelse med den danske kvalifikationsramme for uddannelser på diplomniveau.c. At det for hvert modul specifikt angives, hvilke moduler i DIL som de enkelte moduler på DOLgiver merit til.d. At en efterfølgende udvidelse af uddannelsens muligheder ved oprettelse af et bredere spænd afvalgmoduler skal følge de samme procedurer som de øvrige diplomuddannelser, dvs. de skalgodkendes af UVM på grundlag af ovennævnte krav til beskrivelse af de enkelte moduler.e. At en fuld merit for DOL til en DIL forudsætter, at man har taget moduler i DOL, der specifiktsvarer til de seks obligatoriske moduler i DIL, specifikt svarer til tre navngivne valgfrie modu-ler i DIL, samt et specialemodul.f. At der for alle DOL-moduler skal være ekstern censur for at sikre kvaliteten.Svar:Det bærende princip i certificeringsordningen er netop, at certificerede moduler skal være på ni-veau med og dermed give merit til moduler i diplomuddannelsen i ledelse.Såfremt lovforslaget bliver vedtaget, vil der blive udarbejdet en bekendtgørelse om certificerings-ordningen. Denne bekendtgørelse vil bl.a.indeholde et bilag, der beskriver samtlige moduler i den offentlige lederuddannelse, der kansøges certificering til, og som beskriver alle moduler i den offentlige lederuddannelse i overens-stemmelse med gradstypen ’diplomuddannelser’ i kvalifikationsrammen for videregående ud-dannelse.fastsætte for hvert enkelt modul i den offentlige lederuddannelse, hvilket specifikt modul i di-plomuddannelsen i ledelse, det giver merit til.fastsætte, at fuld merit til en diplomuddannelse i ledelse forudsætter, at den studerende har be-stået certificerede moduler, der samlet set giver merit til diplomuddannelsen i ledelse.fastsætte, at det er et krav til certificering af et modul i den offentlige lederuddannelse, at modu-let afsluttes med en prøve med ekstern censur.Da moduler i den offentlige lederuddannelse fastsættes i et bilag til en bekendtgørelse, vil tilføjel-ser af nye moduler eller sletning af eksisterende moduler alene kunne ske ved en ændring af be-kendtgørelsen.

Spørgsmål 3:Vil ministeren klart tilkendegivelse, at denne supplerende private lederuddannelse er et helt en-keltstående initiativ, samt i et betænkningsbidrag give en tydelig tilkendegivelse fra regeringen om,at denne lov ikke kan bruges som løftestang til tilsvarende parallelle private uddannelsestilbud medderes egen certificeringsordning inden for områder, der er dækket af offentlige akkrediterede ud-dannelser?Svar:Jeg vil i et betænkningsbidrag til Folketingets Uddannelsesudvalg oplyse, at lovforslaget er tænktsom et enkeltstående initiativ, der skal medvirke til at løse en specifik opgave i forhold til at skabestærkere ledelse i offentlige institutioner. Lovforslaget har således alene til formål at følge op påtrepartsaftalerne og dermed sikre tilstrækkelig kapacitet og kvalitet i udbuddet af lederuddannelserpå diplomniveau med henblik på at styrke ledelsen i den offentlige sektor.Spørgsmål 4:Vil ministeren udarbejde et notat, der beskriver, hvordan hele denne nye ordning administreres:a. Hvem skal sidde i Certificeringsrådet, og hvordan bør det udvides, jf. høringssvar, så det repræ-senterer alle relevante parter og ikke stort set kun arbejdsgiverne?b. Hvem skal sidde i ekspertgrupperne, og hvordan bør de sammensættes for at sikre højeste kvali-tet, jf. høringssvar, (f.eks. bør der mindst være en repræsentant udpeget af Professionshøjsko-lernes Rektorkollegium for at sikre niveau, kvalitet og relatering til DIL’s moduler)c. Hvem skal være sekretariat og hvor mange årsværk forventes sekretariatet at bemandes med?d. Hvad det koster at etablere og drive et særskilt certificeringsorgan jf. ovenstående.Svar:Jeg kan for de enkelte punkter oplyse følgende:Ad a)Der er indgået en stemmeaftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), So-cialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, hvorefter det - i modsætning til det ilovforslagets bemærkninger anførte – vil blive bestemt, at Certificeringsrådet skal udvides med tremedlemmer efter indstilling fra LO, FTF og AC. Certificeringsrådets medlemmer skal udpeges afundervisningsministeren efter indstilling fra henholdsvis finansministeren, Danske Regioner, KL,LO, FTF, AC og Professionshøjskolernes Rektorkollegium. Undervisningsministeren udpeger for-manden for Certificeringsrådet. Certificeringsrådet får samtidig kompetence til at foretage en fagligvurdering af de faglige ekspertudvalgs indstilling om certificering eller afslag på certificeringer ogtil at føre tilsyn med anvendelsen af godkendte certificeringer. Certificeringsrådet træffer sine afgø-relser ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.Ad b)Der er indgået en stemmeaftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre, hvorefter det i udmøntningen aflovforslaget vil blive præciseret, at Certificeringsrådet nedsætter faglige ekspertudvalg på baggrundaf uddannelsesfaglige kriterier.Det forventes fastsat i bekendtgørelsen om certificering, at et fagligt ekspertudvalg skal sammen-sættes af tre medlemmer. I hvert enkelt ekspertudvalg skal der samlet set være følgende kompeten-cer til stede:

Ad c)Undervisningsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Certificeringsrådet og de fagli-ge eksperter. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der afsættes 830.000 kr. årligt tilbemanding af sekretariatet, svarende til en person i lønramme 36 og et halvt HK årsværk.Ad d)Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de samlede merudgifter udgør 1.440.000 kr. i2009 og 1.580.000 kr. årligt i 2010 og frem.Udgifterne omfatter årligt150.000 kr. til honorering af formanden for Certificeringsrådet830.000 kr. til bemanding af sekretariatet, svarende til en person i lønramme 36 og et halvt HKårsværk600.000 til øvrigt drift, herunder it-understøtning, løbende drift, rejseaktiviteter og genereloverhead mv.Herudover afsættes der i 2009 500.000 kr. til brug for ekstern konsulentbistand til udvikling afcertificeringskriterier.Endelig vil der være udgifter til honorering af de faglige eksperter. Der agtes således fastsat reglerom opkrævning af et gebyr for behandling af ansøgninger om certificering, der modsvarer udgiftertil vederlag til de faglige eksperter.Spørgsmål 5:Vil ministeren sørge for, at loven træder i kraft på det tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionerneog administrationen af den nye ordning – herunder tilretning af eksisterende studieordninger – kanvære gennemført uden hastværk med risiko for dårlige/uigennemtænkte løsninger? Det virker helturealistisk at loven skulle kunne fungere efter hensigten, hvis den skal træde i kraft 15. juni, f.eks.skal der kunne nås at lave nye studievejledninger for ca. 25 moduler fra 15/6 til 15/9.Svar:Det er hensigten, at loven skal træde i kraft den 15. juni 2009 med henblik på, at moduler i den of-fentlige lederuddannelse kan opnå certificering inden 15. september 2009.Ændringen af bekendtgørelsen for diplomuddannelsen i ledelse (modulstørrelser) forventes lige-ledes at træde i kraft og have virkning fra den 15. juni 2009, så det er muligt i certificeringsbe-kendtgørelsen (den offentlige lederuddannelse) at fastsætte, hvilke specifikke moduler i diplomud-dannelse i ledelse der gives merit til.

Samtidig forventes fastsat en overgangsordning, der betyder, at studerende kan optages på den ek-sisterende diplomuddannelse i ledelse frem til den 31. december 2009, jf. svar på udvalgets spørgs-mål 7. Det sker af hensyn til professionshøjskolernes mulighed for at overholde allerede indgåedeforpligtende aftaler.Det betyder, at udbyderne af diplomuddannelsen i ledelse kan udbyde diplomuddannelsen i ledel-se i sin nye form fra efteråret 2009.Spørgsmål 6:DOL vil betyde, at DIL skal nedjustere sine moduler fra 9 til 5 ECTS-point. Der ønskes en be-skrivelse af, hvor omfattende ændringer der skal ske af DIL.Svar:Nedjusteringen fra 9 til 5 ECTS-point betyder, at diplomuddannelsen i ledelse fremover vil beståaf6 obligatoriske moduler á 5 ECTS-point3 valgfri moduler á 5 ECTS-point1 afgangsprojekt på 15 ECTS-pointDet er ikke målet med justeringen af modulstørrelser at ændre formålet eller indholdet i diplom-uddannelsen i ledelse. I praksis vil justeringen betyde, at indholdet i de 3 eksisterende obligatoriskemoduler deles op i 6 obligatoriske moduler af kortere varighed. De eksisterende valgmoduler redu-ceres fra 9 til 5 ECTS-point. Afgangsprojektet fastholder sit indhold og omfang.Spørgsmål 7:Overgangsordning: Studerende, der er optaget på en studieordning, har ret til at færdiggøre deresuddannelse inden for den studieordning, som de er optaget på. For tusindvis af ledere gælder det nu,at de er optaget på og gået i gang med en uddannelse med moduler på 9 ECTS point. Hvordan sik-res, at de kan gøre deres nuværende uddannelse færdig inden for den eksisterende studieordning,hvis hele studieordningen på DIL skal laves om af hensyn til kravet om 5 ECTS point på DOL?Svar:Ved ændringen af bekendtgørelsen for diplomuddannelsen i ledelse (justering af modulstørrelser)forventes samtidig fastsat en overgangsordning, der sikrer, at studerende, der senest 31. december2009 er begyndt på diplomuddannelsen i ledelse, kan færdiggøre uddannelsen på de nuværendevilkår inden for seks år.Spørgsmål 8:Vedrørende økonomi: Hvad det vil koste at gennemføre flere eksamener på grundlag af kortere ogflere moduler (fra 6 til 10), og hvem skal finansiere denne fordyrelse? Vil der være tilstrækkeligkapacitet af censorer til at kunne varetage den forøgede mængde eksamener (forøgelse på 40 pct.)?Svar:Det er ikke hensigten, at antallet af prøver med ekstern censur på diplomuddannelsen i ledelseskal øges som følge af justeringen af modulstørrelser. Antallet af eksterne prøver fastsættes i be-kendtgørelsen for diplomuddannelsen i ledelse.Det vil være et krav til certificering af moduler i den offentlige lederuddannelse, at de afsluttesmed en prøve med ekstern censur.

Spørgsmål 9:Vedrørende certificering: Hvordan skal der tages stilling til ansøgerens udviklingsbasering – ogikke blot nuværende ressourcer?Svar:Kravet om udviklingsbasering skal sikres via de certificeringskriterier, der skal opfyldes for atblive indstillet til certificering.Certificeringskriterierne udarbejdes på en måde, så de ækvivalerer akkrediteringskriterierne. Deter dog nødvendigt at tilpasse certificeringskriterierne til, at der er tale om kvalitetssikring af enkelt-stående moduler og ikke hele uddannelser. Det betyder, at certificeringskriterierne i flere tilfældereelt skærpes i forhold til akkrediteringskriterierne.Kravet om udviklingsbasering sikres ved at stille krav om, at udbyderen via en pensumliste skaldokumentere, at modulet inddrager relevant forskning og viden om centrale udviklingstendenserinden for ledelsesprofessionen. Et sådant dokumentationskrav indgår ikke i akkrediteringskriterier-ne.Spørgsmål 10:Der gives med lovforslaget mulighed for, at alle moduler på DOL kan læses hos private udbydere.Men det endelige bevis for merit til DIL kan kun udstedes af en offentlig udbyder. Hvordan sikresdet, at de offentlige udbydere har ressourcer og indsigt i markedet til at kunne udstede beviser?Svar:Da meritten til diplomuddannelsen i ledelse er fastsat i bekendtgørelsen om certificering, jf. svarpå udvalgets spørgsmål 2, kræver udstedelse af beviser for merit til en fuld diplomuddannelse i le-delse ikke indsigt i det private lederuddannelsesmarked. Beviset skal udstedes, hvis den studerendehar bestået certificerede moduler, der samlet set giver merit til diplomuddannelsen i ledelse, jf. den1:1 merit, der vil blive fastsat i certificeringsbekendtgørelsen.Spørgsmål 11:Vil ministeren sikre, at forligskredsen kan drøfte et kommissorium for indholdet af evalueringenaf DOL, så det er muligt at gennemføre eventuelle ændringer efterfølgende?Svar:Der er indgået en stemmeaftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), So-cialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, hvorefter der gennemføres en evalue-ring af certificeringsordningen om tre år (efteråret 2012).Evalueringen vil bl.a. omfatte:antallet af ansøgninger, der har opnået certificeringaktiviteten på certificerede modulerkvaliteten i certificerede moduler, herunder klager fra studerende og indberetninger fra censorerantallet af ansøgninger om merit til diplomuddannelsen i ledelse.Spørgsmål 12:Vil det nye fleksible system også rumme mulighed for, at professionshøjskolerne udbyder dob-beltmoduler i DIL, dvs. hvor to moduler tilrettelægges og undervises i et samlet forløb med en sam-let prøve til sidst, hvis der viser sig at være deltagerinteresse for den type udbud?

Svar:Det er ikke muligt at udbyde to obligatoriske moduler i forlængelse af hinanden med kun én efter-følgende samlet prøve. Diplomuddannelsen i ledelse udbydes efter reglerne om åben uddannelse,hvoraf det fremgår, at deltagerne har krav på at kunne gennemføre uddannelserne som enkeltfag,samt at et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en prøve.Udbyderne kan således udbyde modulerne i forlængelse af hinanden, men hvert enkelt modul skalafsluttes med en prøve.Spørgsmål 13:Vil ministeriet tage initiativ til - evt. i samarbejde med interessenterne på feltet - at der udarbejdeset samlet overblik (f.eks. web-baseret) over alle de offentligt regulerede ledelsesuddannelser (dvs.lige fra AMU over akademi og diplom til masterniveau) med henblik på at sikre mulighederne for etkvalificeret valg af uddannelse fra de potentielle deltageres side? Her tænkes på et overblik, derindeholder en "indholdsdeklaration" på de enkelte uddannelsesudbud og ikke alene en oversigt overuddannelsestitler.Svar:Undervisningsministeriets webbaserede database om alle offentlige voksen- og efteruddannelser –vidar.dk – indeholder en temaside med informationer om alle offentligt regulerede lederuddannelsersamt enkelte private kursustilbud.Herudover forventes der etableret en hjemmeside med samlet overblik over lederuddannelsestil-bud på diplomniveau som opfølgning på trepartsaftalens initiativ herom.