L 187 - 2008-09 - Bilag 5: Høringsnotat fra undervisningsministeren

Notat om høring overForslag til lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddan-nelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Certificering af uddannelseselementer som led ien offentlig lederuddannelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd).I. GenereltLovudkastet blev den 31. marts 2009 sendt i høring hos 13 foreninger, organisationer og institutionermed høringsfrist den 16. april 2009. I høringsbrevet anføres det, at høringssvar, der er modtaget efterfristens udløb, vil blive sendt til Folketingets uddannelsesudvalg.Lovudkastet er offentliggjort på Høringsportalen.Ved høringsfristens udløb havde Undervisningsministeriet modtaget i alt 11 høringssvar.Høringslisten med angivelse af, hvem der har svaret, er indsat som bilag 1.Uden for høringslisten har HK/Kommunal, Lederne og FUHU afgivet høringssvar.Høringssvarene giver generelt udtryk for opbakning til intentionerne bag lovforslaget, men samtidigbetænkeligheder ved den foreslåede certificeringsmodel.II Væsentlige bemærkninger til lovforslaget

GenereltFunktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd anerkender, at lovforslaget åbner muligheder for atsikre kvalitet i og merit for uddannelsesdele, der udbydes efter certificering. Funktionærernes og Tjene-stemændenes Fællesråd er dog på det foreliggende grundlag skeptiske overfor en parallel konstruktiontil det efter- og videreuddannelsessystem, der ellers står for udbud af lederuddannelse og andre diplom-uddannelser mv.HK/Kommunal er enige i intentionerne bag trepartsaftalen, men er betænkelige overfor den foreslåedecertificeringsmodel. HK/Kommunal mener, at intentionerne kan imødekommes inden for de nuvæ-rende lovgivningsmæssige rammer og diplomuddannelsen i ledelse, samt at den foreslåede model vilforplumre akkrediteringssystemet og skabe unødig bureaukrati.Professionshøjskolernes Rektorkollegium tager konstruktionen med etablering af Den Offentlige Le-deruddannelse til efterretning med henvisning til bredden i de politiske beslutningstagere og den lang-varige og vanskelige beslutningsproces bag lovinitiativet.Lederne er tilfredse med, at der er kommet en afklaring på rammerne for diplomuddannelse i ledelse,herunder også at forslaget åbner mulighed for certificering af lederuddannelse i privat regi. Lederne ersamtidig betænkelige ved, om lovforslaget vil medføre en øget bureaukratisering og dobbeltadministra-tion af den ellers velfungerende diplomuddannelse i ledelse, samt om lovforslaget kan medføre en for-ringelse af den eksisterende kvalitetssikring.

Sagsnr.: 008.59D.121FUHU er positive overfor, at der med lovforslaget åbnes op for, at private aktører kan levere dele afden offentlige lederuddannelse på diplomniveau.AC finder det som udgangspunkt positivt, at lovforslaget baner vejen for, at trepartsinitiativet vedrø-rende en diplomuddannelse i offentlig ledelse endelig er på vej til at kunne omsættes til konkrete ud-dannelsestilbud til de offentlige ledere, men ønsker en bedre inddragelse af de faglige organisationer.Landsorganisationen (LO) er enige i den overordnede målsætning med lovforslaget, men finder lovfors-laget uklart og er kritiske overfor, at LO ikke har været inddraget i drøftelser af forskellige modeller. LOforeslår på den baggrund, at lovforslaget genovervejes eller alternativt fremlægges i en mere klar form.Undervisningsministeriets bemærkningerLovforslaget opretholdes. Lovforslagets formål, herunder certificering af private udbydere samt sikker-hed for merit ind i diplomuddannelsen i ledelse, kan ikke opfyldes inden for de eksisterende lovgiv-ningsmæssige rammer.Det skal oplyses, at velfærdsforligskredsens forhandlinger om forslaget endnu ikke er afsluttet.

Ændringer i den eksisterende diplomuddannelse i ledelseFunktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Landsorganisationen (LO) noterer, at lovforslagetvarsler en revision af den eksisterende diplomuddannelse i ledelse. Der rejses en række spørgsmål til detnærmere indhold i revisionen, herunder hvorvidt der fremover vil være to studieordninger for diplom-uddannelsen i ledelse, om revisionen berører den obligatoriske del og afgangsprojektet i uddannelsen,hvordan der sikres en hensigtsmæssig prøveafvikling, om diplomuddannelsen i ledelse også fremovertilgodeser ledere i den private sektor mv.HK/Kommunal ser med bekymring på, at en velfungerende offentlige uddannelse (diplomuddannelse iledelse) tilpasses det private udbud, i stedet for at det private udbud tilpasser sine produkter til at mat-che kvalitet og kvantitet i den eksisterende diplomuddannelse i ledelse.Professionshøjskolernes Rektorkollegium understreger, at revisionen af den eksisterende diplomuddan-nelse i ledelse skal gennemføres på en måde, så uddannelsen ikke skal akkrediteres på ny, samt der ikkerejses tvivl om uddannelsens kvalitet og niveau.Lederne, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Professionshøjskolernes Rektorkollegi-um efterlyser en overgangsordning for studerende, som har tilmeldt sig eller er i gang med at gennem-føre en diplomuddannelse i ledelse efter gældende studieordning.Undervisningsministeriets bemærkningerBemærkningerne forventes ikke at give anledning til ændringer i lovforslaget.Revisionen af den eksisterende diplomuddannelse i ledelse har som formål at reducere omfanget afmodulstørrelser fra 9 til 5 ECTS-point, dog fastholdes afgangsprojektets varighed på 15 ECTS-point.Uddannelsen vil med revisionen bestå af et 6 obligatoriske moduler á 5 ECTS-point, 3 valgfri modulerá 5 ECTS-point samt et afgangsprojekt på 15 ECTS-point. Det er ikke målet med revisionen at ændreformålet eller indholdet i diplomuddannelsen i ledelse. Uddannelsen vil således også fremover have énstudieordning samt rette sig mod studerende fra såvel den offentlige som den private sektor. Herudoverindebærer revisionen godkendelse af en række nye valgmoduler inden for offentlige ledelse, ligesom dervil blive fastlagt en hensigtsmæssig model for afvikling af prøver i uddannelsen. Ved ændring af be-

CertificeringskriterierFunktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd mener ikke, at udarbejdelsen af certificeringskriterierstår klart. Det gælder særligt, hvorvidt de offentlige arbejdsgiveres kravspecifikation skal være norme-rende for studieordningen for diplomuddannelsen i ledelse, samt hvordan det sikres, at certificeringskri-terierne ækvivalerer akkrediteringskriterierne for diplomuddannelsen i ledelse.Professionshøjskolernes Rektorkollegium mener, at certificeringskriterierne skal udformes, så de ækvi-valerer akkrediteringskriterierne, herunder også stiller krav til udbyders videngrundlag og faglige miljø.Undervisningsministeriets bemærkningerVelfærdsforligskredsens drøftelser om forslaget er endnu ikke afsluttet.De offentlige arbejdsgiveres kravspecifikation danner udgangspunkt for at fastsætte indhold og niveaufor de moduler, der kan søges om certificering til. Disse moduler skal kobles til specifikke moduler idiplomuddannelsen i ledelse for at sikre, at certificerede moduler i fuldt omfang kan meriteres ind idiplomuddannelsen i ledelse i forholdet 1:1. Udarbejdelsen af certificeringskriterier skal sikre, at certifi-cerede moduler er på diplomniveau, herunder at læringsudbyttet i de enkelte moduler lever op til dengældende danske kvalifikationsramme.

Certificeringsrådets sammensætning og kompetenceFunktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd finder det problematisk, at lovforslaget ikke læggerop til, at der skal fastsættes nærmere regler for, hvilke faglige kompetencer de ordinære medlemmer afCertificeringsrådet skal besidde. Herudover ønskes en forklaring på, hvordan der sikres korrekt merit iforhold til diplomuddannelsen i ledelse, hvis Certificeringsrådet ikke skal foretage en faglig vurdering afindstillinger og certificering, men alene kan godkende denne eller afslå/tilbagevise den, hvis rådet fin-der, at der er åbenlyse fejl i sagsbehandlingen.HK/Kommunal mener, at Certificeringsrådet er for ensidigt sammensat i forhold til rådets opgave oghenstiller på den baggrund til, at sammensætningen af Certificeringsrådet ændres, så det består af ligedele repræsentanter fra arbejdsgiverpart, lønmodtagerpart og uddannelsesinstitutionerne. LO fraråderpå det skarpeste en konstruktion, hvor arbejdsgiverne dominerer certificeringsorganet, og AC finder detbesynderligt, at lovforslaget lægger op til en helt ensidig partsindflydelse i forhold til udpegning af Certi-ficeringsrådets medlemmer.FUHU og Landsorganisationen (LO) mener, at erhvervsakademierne på linje med professionshøjsko-lerne bør have plads i Certificeringsrådet, da erhvervsakademierne også kan opnå akkreditering til atudbyde diplomuddannelsen i ledelse.Undervisningsministeriets bemærkningerVelfærdsforligskredsens drøftelser om forslaget er endnu ikke afsluttet.Ved fastsættelse af nærmere regler for certificeringsordningen vil det blive specificeret, at Certificerings-rådet skal sammensættes af en formand med ekspertise i offentlig forvaltning og fire medlemmer medindsigt i ledelse, uddannelse og kvalitetssikring. Den faglige vurdering af, hvorvidt ansøgninger om cer-

Sagsnr.: 008.59D.121tificering lever op til certificeringskriterierne og dermed giver korrekt merit i forhold til diplomuddan-nelsen i ledelse, sker i de faglige ekspertudvalgs vurdering af ansøgningerne og indstilling til Certifice-ringsrådet. Det er professionshøjskolernes pligt at dække behovet for udbud af bl.a. diplomuddannel-ser; et erhvervsakademi eventuelle godkendelse til udbud af en diplomuddannelse forudsætter såledesen partnerskabsaftale med en professionshøjskole.

TilsynFunktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd mener, at det i lovforslaget bør præciseres, at der skalfastsættes regler om, hvordan der føres tilsyn med certificerede uddannelseselementer.Professionshøjskolernes Rektorkollegium mener, at det bør sikres, at Den Offentlige Lederuddannelseunderlægges Undervisningsministeriets sædvanlige tilsyn.Undervisningsministeriets bemærkningerVelfærdsforligskredsens drøftelser om forslaget er endnu ikke afsluttet.Ved fastsættelse af nærmere regler for certificeringsordningen agtes der fastsat regler om Certificerings-rådets tilsyn med certificerede uddannelseselementer.

Økonomiske konsekvenserFunktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd påpeger, at der med aftalen mellem de offentlige ar-bejdsgivere og regeringen er afsat yderligere 84 mio. kr. til kommuner og regioner i perioden 2010 til2015 og undrer sig over, at dette ikke er afspejlet i lovforslagets beskrivelse af økonomiske konsekven-ser.Undervisningsministeriets bemærkningerBemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Midlerne er afsat som led i en aftale mellem Finansministeriet, Danske Regioner og KL og er såledesikke en konsekvens af lovforslaget.

Sagsnr.: 008.59D.121Professionshøjskolernes Rektorkollegium opfordrer til, at der indsættes en bestemmelse i lovforslagetom evaluering senest sommeren 2013 af hele konstruktionen og den nye uddannelse.Undervisningsministeriets bemærkningerUndervisningsministeren vil i et betænkningsbidrag til Folketingets Uddannelsesudvalget foreslå, atloven omfattes af lovovervågning, således at ministeren i 2013 efter høring af de berørte interessenterudarbejder en redegørelse herom til udvalget.

KlageadgangFunktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd finder det bekymrende, at der ikke er mulighed for atanke beslutninger truffet af rådet på baggrund af indstilling fra et fagligt ekspertudvalg.Undervisningsministeriets bemærkningerVelfærdsforligskredsens drøftelser om forslaget er endnu ikke afsluttetCertificeringsrådet er uafhængigt. Hvis rådets afgørelser skulle kunne indbringes for en administrativinstans, vil rådet ikke kunne siges at være uafhængigt. Ordningen er på dette punkt parallel til reglerneom Akkrediteringsrådet, hvis afgørelser heller ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Adgang til Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)KL lægger til grund, at certificerede uddannelseselementer kan opnå SVU, forudsat at private udbyderehar indgået partnerskab med en professionshøjskole, og de studerende således indskrives på den eksi-sterende diplomuddannelse i ledelse.Undervisningsministeriets bemærkningerBemærkningen giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Certificerede uddannelseselementer giver ikke i sig selv ret til SVU, da certificerede uddannelseselemen-ter ikke udbydes som åben uddannelse og ikke er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse, jf. lov omstatens voksenuddannelsesstøtte (SVU) § 8, stk. 1, nr. 1.Hvis en certificeret udbyder fungerer som underleverandør med et meritgivende uddannelseselement ien professionshøjskoles udbud af diplomuddannelsen i ledelse, kan det give de studerende ret til SVUforudsat, at det i øvrigt sker inden for gældende regler om åben uddannelse og statens voksenuddan-nelsesstøtte (SVU).

HøringspartJaACE Denmark - AkkrediteringsinstitutionenAkademikernes CentralorganisationDanske ErhvervsskolerDanske RegionerDe Samvirkende InvalideorganisationerDet centrale HandicaprådFunktionærernes og Tjenestemændenes FællesrådLandsorganisationen (LO)KLProfessionshøjskolernes RektorkollegiumRigsrevisionenRådet for erhvervsakademiuddannelser og profes-sionsbacheloruddannelserUden for høringslisten er modtaget følgende høringssvarHK/KommunalLederneFUHUXXX