Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
L 190 Bilag 1
Offentligt
663871_0001.png
663871_0002.png
663871_0003.png
663871_0004.png
663871_0005.png
663871_0006.png
663871_0007.png
663871_0008.png
663871_0009.png
663871_0010.png
663871_0011.png
663871_0012.png
663871_0013.png
663871_0014.png
663871_0015.png
663871_0016.png
663871_0017.png
663871_0018.png
663871_0019.png
663871_0020.png
663871_0021.png
663871_0022.png
663871_0023.png
663871_0024.png
663871_0025.png
663871_0026.png
663871_0027.png
663871_0028.png
663871_0029.png
663871_0030.png
663871_0031.png
663871_0032.png
663871_0033.png
663871_0034.png
663871_0035.png
663871_0036.png
663871_0037.png
663871_0038.png
663871_0039.png
663871_0040.png
663871_0041.png
663871_0042.png
663871_0043.png
663871_0044.png
663871_0045.png
663871_0046.png
663871_0047.png
663871_0048.png
663871_0049.png
663871_0050.png
663871_0051.png
663871_0052.png
663871_0053.png
663871_0054.png
663871_0055.png
663871_0056.png
663871_0057.png
663871_0058.png
663871_0059.png
663871_0060.png
663871_0061.png
663871_0062.png
663871_0063.png
663871_0064.png
663871_0065.png
663871_0066.png
663871_0067.png
663871_0068.png
663871_0069.png
663871_0070.png
663871_0071.png
663871_0072.png
663871_0073.png
663871_0074.png
663871_0075.png
663871_0076.png
663871_0077.png
663871_0078.png
663871_0079.png
663871_0080.png
663871_0081.png
663871_0082.png
663871_0083.png
663871_0084.png
663871_0085.png
663871_0086.png
663871_0087.png
663871_0088.png
663871_0089.png
663871_0090.png
663871_0091.png
663871_0092.png
663871_0093.png
663871_0094.png
663871_0095.png
663871_0096.png
663871_0097.png
663871_0098.png
663871_0099.png
663871_0100.png
663871_0101.png
663871_0102.png
663871_0103.png
663871_0104.png
663871_0105.png
663871_0106.png
663871_0107.png
663871_0108.png
663871_0109.png
663871_0110.png
663871_0111.png
663871_0112.png
663871_0113.png
663871_0114.png
663871_0115.png
663871_0116.png
663871_0117.png
663871_0118.png
663871_0119.png
Indkomne høringssvarDansk DekommissioneringFødevareministerietThyborøn Nordsø Ral A/SDanmarks FiskeriforeningMinisteriet for Sundhed og ForebyggelseDanmarks RederiforeningGEUSNCC Roads A/SDansk Byggeri Ral- og SandsugersektionenKroghs A/SGorrissen Federspiel Kirkegaard/Rohde NielsenBG Stone A/SDansk Industri/ Foreningen af Danske Grus og StenindustrierTransportministerietØkonomi- og ErhvervsministerietDansk Land- og StrandjagtKulturarvsstyrelsenDanske Fritidsfiskere: Dansk Fritidsfiskerforening/Dansk amatørfisker forening
Århus HavnDanske HavneForsvarsministerietDanmarks Naturfredningsforening
UDKASTForslagtil
Lov om ændring af lov om råstoffer1)(Ophævelse af fartøjsgodkendelse og modernisering af efterforsknings- og indvindingstilladelser påhavet m.v.)
§1I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 20. oktober 2008, foretages følgendeændringer:1.Ifodnoten til lovens titelindsættes efter ”Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører”:”dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådetsdirektiv 2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), dele af Rådetsdirektiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368),”, og ”dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF” ændres til: ”Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/21/EF”.2.I§ 6 aindsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»Stk. 5.I forbindelse med den endelige vedtagelse af råstofplanen kan der foretages ændring af detoffentliggjorte planforslag. Berører ændringen på væsentlig måde andre myndigheder eller borgereend dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før depågældende har fået lejlighed til at udtale sig. Ved væsentlige ændringer i et forslag til råstofplanskal miljøministeren have lejlighed til at udtale sig. Regionsrådet fastsætter en frist herfor. Hvisændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag, skal dette offentliggøres efterreglerne i stk. 3.”Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.3.I§ 6 a, stk. 6,der bliver stk. 7, indsættes efter 1. pkt:»Til brug for vurderingen udarbejdes en redegørelse, som udsendes i offentlig høring i mindst 8uger.«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og omændring af direktiv 2004/35/EF (EU-Tidende 2006 nr. L 102, side 15).
1
4.I§ 6 aindsættes som stk. 9:»Stk. 9.Miljøministeren kan i særlige tilfælde pålægge regionsrådet at tilvejebringe en råstofplanmed et nærmere bestemt indhold.«5.I §10, stk. 1,ændres »kan indeholde vilkår om« til: »skal indeholde vilkår om«.6.I§ 10, stk. 1, nr. 2,indsættes efter »efterbehandlet,«: »og«, i nr. 3 ændres »efterbehandlingen,og« til: »efterbehandlingen.«, og nr. 4 ophæves.7.I§ 10indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.En tilladelse kan indeholde vilkår om, at råstofferne skal oparbejdes bedst muligt i forholdtil deres kvalitet eller skal anvendes til bestemte formål.«Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.8.Overskriften til § 19 og § 19 ophæves.9.Overskriften til § 20 affattes således:»Tilladelse til efterforskning og indvinding«§ 20affattes således:§ 20.De af loven omfattede råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen tilhører den danske stat.Efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen må kun ske eftertilladelse meddelt fra miljøministeren efter reglerne i denne lov.Stk. 2.Miljøministeren kan på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse til efterforskning ogindvinding af et eller flere råstoffer på følgende måder:a)Tilladelse med eneret til efterforskning og indvinding kan, efter offentlig indkaldelse afansøgninger på baggrund af nærmere fastsatte kriterier, herunder et minimumsprogram forefterforskning og miljøvurdering, meddeles på grundlag af størrelsen af det vederlag,ansøgerne tilbyder at betale ved udstedelsen af indvindingstilladelsen.Såfremt flere ansøgeretilbyder at betale samme vederlag, indkaldes supplerende tilbud fra disse ansøgere.b) Tilladelse til efterforskning og indvinding i områder omfattet af § 22, stk. 1, kan meddelesefter ansøgning.c) Tilladelse til efterforskning og indvinding af sand til større opfyldningsopgaver, tilkystbeskyttelse og til nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmateriale kan efteransøgning meddeles til bygherren.d) Tilladelse til efterforskning uden efterfølgende indvindingsret kan meddeles efter ansøgning.Stk. 3.Der kan kun meddeles tilladelse i geografisk afgrænsede og miljøvurderede områder.Stk.4.Der kan ikke gives tilladelse til opfiskning af søsten med grab eller lignende.Stk.5. Ved meddelelse af tilladelse skal der lægges vægt på en vurdering efter lovens § 1 og § 3.”10.Efter § 20 indsættes:”§ 20 a.Tilladelse efter § 20 meddeles for en tidsbegrænset periode. Tilladelse til henholdsvisefterforskning og indvinding meddeles hver for sig. I en tilladelse til efterforskning efter § 20, stk.2, litra a, kan der gives ansøgeren fortrinsret til indvindingstilladelse. I en efterforskningstilladelsemed fortrinsret kan det bestemmes, at efterforsknings- og undersøgelsesdata skal behandlesfortroligt i et nærmere fastsat tidsrum, jf. stk. 5.Kommentar [d1]:Medmulighed for at ”dryppe pådegnen” alias kommunerne medden væsentligste gener og udgifter
Kommentar [d2]:Etmiljømæssigt kriterium kunnemeget vel indgå på lige fodhermed, f.eks. at der også belvtaget hensyn til dem med de mestskånsomme redskaber/metoder
Kommentar [d3]:Og underingen omstændigheder indenforNatura 2000 afgrænsningerne.Kommentar [d4]:Fint
2
Stk. 2.Tilladelse efter § 20 kan ikke gives i områder med en vanddybde på mindre end 6 m.Stk. 3.Miljøministeren kan, for så vidt angår indvinding i områder med en vanddybde på mindreend 6 m gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 2, når en værdifuld råstofforekomst kan indvindes,uden at indvindingen er i konflikt med væsentlige naturmæssige værdier.Stk. 4.Det påhviler ansøgeren til en tilladelse efter § 20 at foretage de fornødne undersøgelser ogmiljømæssige vurderinger.Stk. 5.Miljøministeren fastsætter nærmere regler om meddelelse af tilladelse efter § 20, herunderom betingelser for og afholdelse af auktion og overbud, kriterier i forbindelse med auktion,tidsbegrænsning, eneret, fortrolig behandling af efterforsknings- og undersøgelsesdata og omtilladelsesordningen i øvrigt.”11.§ 21affattes således:”§ 21.En tilladelse efter § 20 til efterforskning kan indeholde1) vilkår om størrelsen af det årlige vederlag, som på baggrund af det afgivne tilbud vil blive fastsati den efterfølgende indvindingstilladelse,2) vilkår om gennemførelse og indhold af den råstofgeologiske efterforskning af området, herunderom efterforskningens omfang, plan for efterforskningens faser, tidsplan og fremdrift,3) planlægningsmæssige og ressourceøkonomiske vilkår, herunder vilkår om, at råstofferneanvendes til bestemte formål,4) vilkår til begrænsning af de miljø- og naturmæssige virkninger af efterforskningen og5) vilkår om rapportering af efterforskningens forløb og resultater, herunder frist for rapportering ogfrist for ansøgning om tilladelse til indvinding.6) vilkår om udnyttelse af tilladelsen og om bortfald af tilladelsen, hvis den ikke udnyttes inden foret fastsat tidsrum,7) vilkår om anmeldelse af det efterforskningsmateriel, der anvendes, og vilkår om indretningenheraf, herunder at efterforskningsmateriellet skal være udstyret med og anvende bestemt elektroniskkontroludstyr til registrering af indvindingsfartøjets position og arbejde m.v., og8) yderligere vilkår for at varetage de hensyn, der er nævnt i § 3.Stk. 2.En tilladelse efter § 20 til indvinding kan indeholde1) vilkår om gennemførelse af indvindingen, herunder til begrænsning af miljø- og naturmæssigevirkninger, og om overvågning,2) planlægningsmæssige og ressourceøkonomiske vilkår, herunder vilkår om, at råstofferneanvendes til bestemte formål,3) vilkår om opmåling efter endt indvinding til kontrol af overholdelse af vilkår om områdetstilstand, evt. efterbehandling som følge af kontrolmålingens resultater, søopmåling, og efterfølgendemiljøovervågning,4) vilkår om, at der stilles fornøden sikkerhed til gennemførelse af de i nr. 3 anførteforanstaltninger,5) vilkår om overdragelse af tilladelsen,6) vilkår om udnyttelse af tilladelsen, herunder om årlig indvindingsmængde og om bortfald aftilladelsen, hvis den ikke udnyttes inden for et fastsat tidsrum,7) vilkår om anmeldelse af det indvindingsmateriel, der anvendes, og vilkår om indretningen heraf,herunder at indvindingsmateriellet skal være udstyret med og anvende bestemt elektroniskkontroludstyr til registrering af indvindingsfartøjets position og arbejde m.v., og8) yderligere vilkår for at varetage de hensyn, der er nævnt i § 3.Stk. 3.Miljøministeren fastsætter i en tilladelse til efterforskning eller indvinding efter § 20 vilkårom betaling af vederlag til staten, jf. § 22 a. I indvindingstilladelser, hvor råstofferne benyttes tilkystbeskyttelse i henhold til en tilladelse fra Kystdirektoratet, kan der ikke stilles vilkår om betaling
Kommentar [d5]:Og så længeområdet ligger udenfor Natura2000 afgrænsningerne.Kommentar [d6]:Altså rævenskal vogte gæssene? Hvorfor er detikke en opgave for entenregionerne eller miljøcentrene?
Kommentar [d7]:Af hvem?Skal det også være indvinderen,der selv står for det?
3
af vederlag. Tilsvarende gælder for indvindingstilladelser til anlægsarbejder på søterritoriet ogkontinentalsoklen vedtaget ved lov.Stk. 4.Miljøministeren kan fastsætte de nærmere regler om vilkår.”12.§ 22affattes således:»§ 22.Miljøministeren udlægger ved bekendtgørelse områder til fælles råstofindvinding ogfastsætter regler for meddelelse af tilladelse til efterforskning og indvinding i disse områder,herunder om ændring og tilbagekaldelse og vilkår efter § 21.Stk. 2.Såfremt et område, der er udlagt efter stk. 1, ikke har været udnyttet i 3 på hinandenfølgende år, ophæves udlægningen.Stk. 3.Miljøministeren kan ved bekendtgørelse udlægge områder, som forbeholdesråstofforsyning, herunder særlige råstofforsyningsbehov.”
Kommentar [d8]:Det vil sige,at det intet skal koste at afgravediverse flak til Femernforbindelsen?
13.Efter § 22 indsættes:”Vederlag§ 22 a.Som vederlag for en tilladelse efter § 20, stk. 2, litra a, betales et arealvederlag på 25.000kr. årligt pr. km2tilladt indvindingsareal og et produktionsvederlag på minimum 2,50 kr. pr. m3indvundne råstoffer.Stk. 2.Som vederlag for en tilladelse efter § 20, stk. 2, litra b, betales 8 kr. pr. m3indvundneråstoffer. Såfremt indvinderen har afholdt udgiften til efterforskning og miljøvurdering i detpågældende område betales 6 kr. pr. m3indvundne råstoffer.Stk. 3.Som vederlag for en tilladelse efter § 20, stk. 2, litra c, betales et arealvederlag på 25.000kr. årligt pr. km2og et produktionsvederlag på et beløb pr. m3indvundne råstoffer svarende til etgennemsnit af opnåede auktionspriser fra sammenlignelige områder. Er det ikke muligt at beregneen gennemsnitspris, udgør produktionsvederlaget 2,50 kr. pr. m3.Stk. 4.Der betales ikke vederlag af oprensnings- og uddybningsmateriale, som nyttiggøres.Stk. 5.Ved udstedelse af efterforskningstilladelse efter § 20, stk. 2, litra a og c, stilles sikkerhed foret beløb svarende til arealvederlaget, jf. stk. 1 og 3. Sikkerheden bortfalder, når der efterfølgendeudstedes indvindingstilladelse, eller når der foreligger en fyldestgørende efterforskningsrapport.Stk. 6.Vederlagene indeksreguleres.Stk. 7.Miljøministeren kan ændre vederlagssatserne ved bekendtgørelse.Stk. 8.Miljøministeren fastsætter regler om opkrævning af vederlag, herunder om betaling afrenter og gebyrer, når indbetaling sker for sent, og om at opkrævningen og administrationen afvederlaget kan henlægges til en anden statslig myndighed.”14.I§ 23, stk. 1,udgår ”, stk. 1,”.15.I§ 24, stk. 1,ændres »En godkendelse efter § 19, stk. 1, og en tilladelse efter § 20, stk. 1,bortfalder,« til: »Medmindre andet fremgår af tilladelsens vilkår, bortfalder en tilladelse efter§ 20,«.16.§ 24, stk. 2, 4 og 5,ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk. 2, og stk. 6 bliver herefter stk. 3.17.I§ 24, stk. 6,der bliver stk. 3, udgår ”, stk. 1”.
Kommentar [d9]:Tilføjelser idette afsnit om at vedlaget tilgården eller de kommuner, der efterkonkret vurdering menes at fåstørst erosionsgener afindvindingen. Eller en ikkeuvæsentlig procentsats af sammevederlag.
4
18.§ 26, stk. 1 og 2,affattes således:”§ 26.Afgørelser truffet efter lovens kapitel 7 a af miljøministeren kan påklages tilNaturklagenævnet.Stk. 2.Afgørelser truffet efter lovens §§ 20, 23 og 24 af miljøministeren, eller afgørelser truffetefter regler fastsat i medfør af lovens § 20 a, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 23, stk. 2, kan for så vidt angårvilkår til beskyttelse af natur og miljø påklages til Naturklagenævnet.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.19.I§ 26, stk. 2,der bliver stk. 3, udgår »§ 19 og«, og som 2. pkt. indsættes:»Tilsvarende gælder for afgørelser efter § 20, stk. 2, litra b, der indeholder vilkår, som er fastsat iregler udstedt i medfør af § 22, stk. 1.«20.I§ 26 aindsættes efter nr. 6 som nye numre:”7) Dansk Industri,8) Danmarks Rederiforening,”.Nr. 7-9 bliver herefter nr. 9-11.21.I§ 26 a, stk. 3,ændres ”og 9” til: ”og 11”.22.I§ 28, stk. 1, 2. pkt.,ogstk. 2, 2. pkt.,ændres ”Danmarks og Grønlands GeologiskeUndersøgelse” til: ”De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) ogBy- og Landskabsstyrelsen”.23.I§ 29ændres »og om anvendelsen heraf« til: » om anvendelsen heraf, og at oplysningerne skalgives elektronisk«.24.I§ 34indsættes som nyt punktum:”Det kan endvidere bestemmes, at ansøgning skal indgives elektronisk, og at undersøgelsesdata skalindgives i et bestemt format.”25.I§ 44, stk. 1, nr. 1,ændres »§ 19, stk. 1, § 20, stk. 1,« til: ”§ 20,”.28.I§ 44, stk. 2 og 3,udgår ordene ”hæfte eller”.§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 1, nr. 5-7, 8, 15 og 16 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Stk. 3.Bekendtgørelse nr. 519 af 15. juni 1999 om stenfiskeri fra havbunden ophæves.Stk. 4.Indvindingstilladelser på baggrund af efterforskningstilladelser, som er givet før den 13.marts 2009, meddeles tidsbegrænset indtil den 31. december 2011 og uden krav om betaling afvederlag.
Kommentar [d10]:Sekommentar senere
5
Stk. 5.Indvindingstilladelser på baggrund af ansøgninger, som er modtaget efter den 13. marts2009 og før den XX.XX.2009 (dato for fremsættelse i Folketinget), vil blive givet tidsbegrænsetindtil den 31. december 2011 og med krav om betaling af vederlag på 6 kr. pr. m3fra 1. januar 2010.Stk. 6.Indvindingstilladelser, der udløber den 31. december 2009, kan forlænges i op til 1 år medkrav om betaling af vederlag. Dette gælder ikke indvindingstilladelser med fælles adgang tilindvinding.Stk. 7.Ansøgninger om efterforsknings- og indvindingstilladelse, der er modtaget efter denXX.XX.2009 (dato for fremsættelse i Folketinget) behandles efter reglerne i denne lov.Stk. 8.Til råstofindvinding efter indvindingstilladelser i områder med fælles adgang til indvindingaf fælles råstofressourcer må der indtil den 31. december 2009 alene anvendes indvindingsmaterielmed lastekapacitet på op til 2.000 m3.
Kommentar [d11]:Men så erdet altså gratis at hente råstoffer framedio marts til årets udgang?
6
Bemærkninger til lovforslaget1. Baggrunden for lovforslaget1.1. IndledningLovforslaget er i ændret form en genfremsættelse af lovforslag nr. L 161 fra folketingsåret 2006-07,som ikke blev vedtaget (jf. Folketingstidende tillæg A, side 5331 og 5360, FF side 4581 og MPU, L161).Lovforslaget vedrører helt overvejende reglerne om indvinding på havet (sten, grus og sand).Herudover indeholder lovforslaget mindre præciseringer, som også var indeholdt i L 161, af enkelteregler om indvinding på land, som ved en fejltagelse ikke blev foretaget i forbindelse medkommunalreformændringerne i 2005. Endvidere foretages, som i L 161, enkelte præciseringer afhensyn til det nye direktiv om håndtering af affald fra udvindingsindustrien (mineaffaldsdirektivet),som i praksis vurderes opfyldt ved den gældende råstoflovs bestemmelser.Råstoflovens regler om indvinding på havet foreslås ændret, således at bestemmelsen i lovens§ 19 om godkendelse af indvindingsmateriel (fartøjsgodkendelse) ophæves, og reglerne i lovens§§ 20-22 om indvindingstilladelser foreslås moderniseret.Formålet med lovændringen er at sikre en fri og dermed større konkurrence mellem virksomheder,der ejer fartøjer, som indvinder råstoffer på havet, samt at modernisere tilladelsesordningen medhenblik på at fremtidssikre råstofforsyningen fra havet. Med lovforslaget kommercialiseresråstofindvinding på havet, og vilkårene for indvinding på dansk område tilnærmes vilkårene herfor ivore nabolande, og tilsvarende tilnærmes vilkårene for indvinding på havet vilkårene herfor på land.Med lovforslaget vil staten som råstofejer fremover oppebære en indtægt ligesom ved olie- oggasproduktionen i Nordsøen.Med lovforslaget forslås endvidere et forbud mod stenfiskeri. Stenfiskeri har historisk set været enafgørende faktor for ødelæggelsen af stenrev, som er en unik naturtype og et levested for et stortantal planter og dyrearter.Der vil med lovforslaget ikke ske ændringer i de regler, der i 1996 blev indført for at sikre, atråstofindvindingen på havet foregår under den fornødne hensyntagen til havets miljø- ognaturmæssige værdier, ligesom der ikke ændres på reglerne om, at det er erhvervet, der afholderudgifterne til efterforskning, fornødne undersøgelser og miljøvurdering.Baggrunden for forslaget om ophævelse af lovens § 19 om fartøjsgodkendelse er for det førsteEU-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2005/4593 af 18. oktober 2006 om uforenelighed mellemden danske råstoflov og den dermed forbundne forvaltningspraksis og EF-traktatens artikel 49.Endvidere er baggrunden en anbefaling fra Konkurrencerådet. Konkurrencerådet har i begrundetudtalelse af 9. november 2005 på baggrund af en undersøgelse foretaget af Konkurrencestyrelsenvurderet, at reglerne i § 19 har en markedsafskærmende virkning og dermed hindrer fri konkurrencepå det danske marked for råstofindvinding fra havbunden.De gældende regler om fartøjsgodkendelse blev indtil den 3. juli 2007 administreret medudgangspunkt i bemærkningerne til lovforslag nr. L 153 i Folketingsåret 1995-96 (lov nr. 484 af 12.juni 1996 med ikrafttræden den 1. januar 1997), jf. Folketingstidende 1995-96, s. 2746, 3088, 6935,7073; A 3235; B 810 og 929. Den meget stramme administrationspraksis, som således blev fastlagti forbindelse med lovgivningsprocessen i 1996, fastsatte i overensstemmelse hermed maksimalegrænser for det enkelte fartøjs lastekapacitet på 2.000 m3og begrænsede antallet affartøjsgodkendelser således, at den samlede indvindingsflådes kapacitet ikke oversteg 26.500 m3.
Kommentar [d12]:Mens deter kommunerne der skal slås medden afledte øgede erosion afkystskrænterKommentar [d13]:Bifaldes afDN
Kommentar [d14]:Det sidsteer ikke formuleret ligesådan ilovforslaget
7
Dette medvirkede til, at den danske indvindingsbranche gennem årene blev koncentreret på stadigfærre virksomheder. Reglerne udgjorde samtidig i praksis en betydelig hindring for nyevirksomheder i at komme ind på markedet og begrænsede eksisterende virksomheders mulighed forvækst. En ophævelse af reglerne vil betyde øget konkurrence inden for indvindingsbranchen og ersamtidig en forudsætning for vækst i den del af branchen, som beskæftiger sig med forsyning tilformål på land. Om administrationen af fartøjsgodkendelsesreglerne efter den 3. juli 2007 senærmere nedenfor under afsnit 1.2.Baggrunden for forslaget om ændringen af lovens § 20 og § 21 er, at de nuværende regler omefterforskning og indvinding på havet har vist sig ikke i praksis at kunne administreres således, atder i tilstrækkeligt omfang skabes incitament for branchen til efterforskning af nyeindvindingsområder.Ændringerne skal medvirke til, at virksomhederne får et reelt incitament til at investere iudlægning af nye indvindingsområder. Lovforslaget er derfor søgt tilpasset erhvervets nuværendesituation, herunder den meget store variation i virksomhedernes størrelse og forretningsgrundlag.Havindvundne råstoffer er vigtig som supplement til den landbaserede råstofforsyning og dermedvigtig for prisstabiliteten for råstoffer til såvel offentlige som private bygge- og anlægsformål.Med lovforslaget sikres virksomhederne mulighed for at kunne opnå eneret til et område ved atkøbe det på auktion, og de får samtidig muligheden for at kunne købe råstoffer pr. kubikmeter frafællesområder.Fællesområderne vil udgøres af de nuværende ”konverteringsområder” samt, hvis/når disseudtømmes, maksimalt � af de tidligere ”overgangsområder”. Se nærmere vedrørende”konverterings-” og ”overgangsområder” nedenfor.Kombinationen af eneretsområder og muligheden for køb pr. kubikmeter fra fællesområder givervirksomhederne - alene eller sammen - mulighed for at investere i opbygningen af strategiskvelbeliggende netværk af indvindingsområder, som kan dække virksomhedernes behov forråstoffer.Endvidere foreslås det, at der stilles vilkår om betaling af vederlag til staten. Vederlagssatsernefastlægges i lovforslaget. Vederlaget for et eneretsområde foreslås sammensat af etproduktionsvederlag og et arealvederlag. Produktionsvederlaget foreslås fastsat til minimum 2,50kr. pr. m3og arealvederlaget til minimum 25.000 kr. årligt pr. km� indvindingsareal. Vederlaget forkøb fra fællesområderne foreslås fastsat til 6 kr. pr. m3for den/de indvinder(e), som har afholdtudgiften til efterforskning og miljøvurdering og 8 kr. pr. m3for andre indvindere. Administration aftilladelsesordningen og kortlægning forudsættes finansieret af provenuet fra vederlaget.De foreslåede regler om auktion og vederlag til staten svarer i vid udstrækning til reglerne omefterforskning og indvinding af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 4. juli 2007 omanvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven).Der sker i praksis ingen ændring af reglerne om indvindingstilladelse til offentlig og privatkystbeskyttelse efter tilladelse fra Transportministeriet, der er fritaget for at skulle betale vederlag iforbindelse med en indvindingstilladelse. Anlægsarbejder på kysten, der er vedtaget ved lov, er ogsåfritaget for betaling af vederlag.1.2. Gældende retHistorisk set har efterforskning og indvinding af råstoffer på havet indtil 1972 været frit. I 1972blev der indført regler om godkendelse af indvindingsfartøjer (lov nr. 285 af 7. juni 1972), og denfri indvinding blev gradvis frem mod 1996 begrænset gennem forbud mod råstofindvinding i enrække områder. Fartøjsgodkendelsen blev således betragtet som en slags autorisation til, at det
Kommentar [d15]:Og irealiteten ingen øvre grænse formængder, der kan indvindes pr. år?
Kommentar [d16]:Menkommunerne får intet ud af denneindvinding såvel som denlandbaserede ditto, til trods for atde må have udsigt til øgetkysterosion visse steder.
8
enkelte fartøj kunne indvinde råstoffer på det danske havområde. Fartøjsgodkendelsen kunneopsiges med 10 års varsel.Bl.a. på baggrund af Miljø- og Planlægningsudvalgets betænkning af 12. december 1991 overforslag til lov om naturbeskyttelse (L 9/1991-92, Folketingstidende 1991-92 (1. samling), s. 941,1312, 4304, 4812; A 1365; B 245 og 533) blev reglerne med lov nr. 484 af 12. juni 1996 ændretsåledes, at der – udover en fartøjsgodkendelse – også kom krav om en tilladelse efter lovens § 20 tilat indvinde i et geografisk afgrænset og miljøvurderet område.Efter lovændringen i 1996 er råstofindvinding på havet i princippet forbudt, medmindre der ermeddelt en konkret tilladelse efter råstoflovens § 20 til indvinding i et nærmere afgrænset område.Af hensyn til de 10-årige rettigheder, der var knyttet til uopsagte fartøjstilladelser, og for at sikreuafbrudt indvinding af råstoffer fra havet, blev der som led i lovændringen etableret enovergangsordning for indvindingen af sand, grus og ral. Overgangsordningen gav indehavere af enfartøjstilladelse ret til – uden en indvindingstilladelse efter § 20 – fortsat at indvinde råstoffer imængder på op til 250.000 m3i såkaldte ’overgangsområder’ frem til den 1. januar 2007. Medovergangsordningen blev den frie adgang til indvinding, der var tilknyttet fartøjsgodkendelserne,således endeligt afviklet. Overgangsområderne var udlagt af miljøministeren i bekendtgørelse nr.1078 af 11. december 1996 om udlæg af overgangsområder for indvinding af sand, grus og ral frahavbunden på baggrund af en miljømæssig vurdering foretaget af Skov- og Naturstyrelsen i etsamarbejde med Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere. Bekendtgørelsen var gældende indtilden 1. januar 2007.Indvindingen på havet er således siden 1996 foregået i indvindingsområder udlagt afmiljøministeren, hvor som udgangspunkt alle fartøjer med en fartøjsgodkendelse har haft fri adgangtil indvinding. Hertil kommer indvinding i områder, hvor Kystdirektoratet eller bygherrer til størreanlægsarbejder har søgt om og fået tilladelse til indvinding.Der er i bemærkningerne til 1996-loven lagt vægt på, at ral- og sandsugerbranchen i forbindelsemed udlægningen af overgangsområderne ikke skulle afholde udgifter til de hermed forbundnemiljøundersøgelser m.v., og at overgangsordningen herved skulle give branchen mulighed for atomstille sig til det nye tilladelsessystem, herunder at opspare midler til gennemførelsen afmiljøundersøgelser m.v. i forbindelse med udlægningen af nye indvindingsområder. Det var såledesen forudsætning for lovens funktion efter overgangsordningens udløb den 1. januar 2007, at ral- ogsandsugerbranchen hurtigt efter 1996-lovens ikrafttræden iværksatte et efterforskningsarbejde meddet formål at sikre, at der blev udlagt nye indvindingsområder til supplering afovergangsområderne.I bemærkningerne til forslaget til 1996-loven blev det over for Folketinget tilkendegivet, atbranchen ville samarbejde om udlægning af nye indvindingsområder på baggrund af en af branchenfinansieret efterforskning og miljøvurdering, og at finansieringen blev muliggjort af den 10-årigeovergangsordning. 1996-lovens forudsætning om efterforskning med henblik på udlægning af nyeindvindingsområder var imidlertid ikke opfyldt ved overgangsordningens udløb den 1. januar 2007.Tilladelser kan efter den gældende lov gives til en eller flere ansøgere. Loven giver også mulighedfor at meddele indvindingstilladelser med eneret for en eller flere indvindere, men det forudsættes,at der er enighed blandt alle interesserede parter. I bemærkningerne til forslaget til 1996-loven erdet om administrationen af bestemmelserne tilkendegivet, at en ansøgning omefterforskningstilladelse med efterfølgende eneret til indvinding alene vil blive meddelt, såfremtråstofforekomsten i det ansøgte område ikke er af væsentlig interesse for andre indvindingsfirmaerend ansøgerens. Såfremt forekomsten har interesse for flere indvindere, vil én indvinder kun fåtildelt efterforskningstilladelse uden efterfølgende eneret. Alternativt skal de interesseredeindvindere i fællesskab søge efterforskningstilladelse og være enige om, at der skal være fælles
9
adgang til indvinding i området, såfremt tilladelse opnås. Dette krav om enighed blev indført efterønske fra branchen. Lovens forarbejder tager ikke stilling til konsekvenserne af en grundlæggendeuenighed blandt indvinderne eller de potentielle indvindere.I bemærkningerne til 1996-loven er det endvidere forudsat, at ordningen med fartøjsgodkendelserefter § 19 i forhold til den daglige råstofforsyning fortsat administreres dels med loft over densamlede lastekapacitet på 25.000 m3(i dag 26.250 m3), dels med loft over det enkelteindvindingsfartøjs lastekapacitet på 2.000 m3.Efter lovens bemærkninger var formålet med begrænsningen af den samlede lastekapacitet at sikreen bæredygtig udvikling, fordi den samlede indvinding af råstofferne begrænses i en situation, hvorder til en fartøjsgodkendelse er knyttet en fri ret til indvinding i de af miljøministeren udlagteovergangsområder. Formålet med loftet over det enkelte fartøjs lastekapacitet var efter lovensbemærkninger at begrænse de miljømæssige effekter ved råstofindvinding ved at udelukke storeskibe og for at sikre, at alle landets egne kunne forsynes med sømaterialer samtidig i kraft af, at derfindes et vist antal arbejdende skibe. I 1996 var der i alt ca. 50 ral- og sandsugerfartøjer, heraf kun 5fartøjer med en lastekapacitet på over 1.000 m3. Lovens forarbejder tager ikke stilling tiladministrationen af de fastsatte grænser for lastekapacitet på det tidspunkt, hvorovergangsordningen udløber.Administrationen af lovens regler om fartøjsgodkendelse er fra 1996 og indtil den 3. juli 2007 sketefter de retningslinjer, som fremgik af bemærkningerne til 1996-loven.1996-lovens forudsætning om efterforskning med henblik på udlægning af nyeindvindingsområder var, som det fremgår ovenfor, ikke opfyldt ved overgangsordningens udløb den1. januar 2007. Efterforskning og indvinding i nye områder efter lovens § 20 er helt overvejendeanvendt af bygherrer til brug for store anlægsarbejder som f.eks. havneudvidelserne i Århus ogSkagen samt anlægsarbejderne i forbindelse med Amager Strandpark. Endvidere harKystdirektoratet gennemført efterforskning og fået indvindingstilladelser efter § 20 i nye områderud for Jyllands Vestkyst til kystbeskyttelse.Indvindingsbranchens virksomheder har sammen eller hver for sig ansøgt om efterforskning ogindvinding i områder efter lovens § 20. Imidlertid har det forhold, at indvindingsvirksomhederneenten skal være enige om i fællesskab at søge en tilladelse, eller at en virksomhed skal være aleneom at have en interesse i området, medført, at ansøgningerne ikke i væsentligt omfang har ført tiludlægning af nye indvindingsområder. Det kan konstateres, at det bl.a. på grund af denadministrationspraksis, som blev fastlagt ved lovændringen i 1996, ikke er lykkedes branchen atblive enige om efterforskningsaktiviteter, sådan som det ellers var forudsat ved lovændringen. Bådeefterforsknings- og indvindingstilladelser kan påklages af konkurrerende virksomheder, og i deneneste større indvindingstilladelse – givet til et selskab bestående af flere virksomheder – erparterne bag det selskab, der har fået tilladelsen, efterfølgende blevet uenige.Den manglende enighed i branchen om efterforskningsaktiviteter og afholdelse af udgifter tilmiljøundersøgelser m.v. betyder, at der ikke løbende er udført den efterforskning, der er nødvendigfor at sikre råstofforsyningen fra havet. Det er en situation, som branchen og Miljøministeriet vedSkov- og Naturstyrelsen, nu By- og Landskabsstyrelsen, i flere år – på grund af lovens forudsætningom enighed – uden held har forsøgt at finde en løsning på.Fra udløbet den 1. januar 2007 af den 10-årige overgangsperiode er der ikke længere knyttet enindvindingsret til fartøjstilladelserne. For herefter at sikre samfundet en uafbrudt råstofforsyning,for at sikre indvindingsbranchen tid til at tilpasse sig til de nye markedsvilkår, og for at tilgodesebranchens behov for at kunne leve op til flerårskontrakter gennemførte Skov- og Naturstyrelsenderfor i perioden op til 1. januar 2007 en ordning, hvorefter branchen efter ansøgning har fåetindvindingstilladelser efter lovens § 20 til fortsat råstofindvinding i nærmere afgrænsede områder
10
inden for de overgangsområder, hvor der foregik råstofindvinding. Formålet med denne såkaldte’konverteringsordning’ har været at fungere som en overgangsordning frem til et nyttilladelsessystem med vedtagelsen af lovforslag nr. L 161 skulle have trådt i kraft og i fuld funktioni 2010. Konverteringsordningens indvindingstilladelser blev derfor meddelt for en 3-årig periode tiludgangen af 2009.Imidlertid blev lovforslag nr. L 161 ikke vedtaget. Situationen har herefter været den, at der delser stor usikkerhed om administrationen af tilladelsesordningen efter § 20, idet indvinding ikonverteringsområderne som nævnt kun er sikret indtil udgangen af 2009, og dels erfartøjsgodkendelsesordningen efter § 19 ikke ophævet, selvom den er i strid med EF-traktaten.For så vidt angår fartøjsgodkendelsesordningen efter § 19 bad den daværende miljøminister påbaggrund af Justitsministeriets vurdering, og efter den 3. juli 2007 at have orienteret FolketingetsMiljø- og Planlægningsudvalg (Folketingsåret 2006-07, MPU, L 161 – bilag 29), Skov- ogNaturstyrelsen, nu By- og Landskabsstyrelsen, om at ændre administrationen af § 19, således at derfremover administreres uden konflikt med EF-traktaten, dog således at ændringen ikke kommer ikonflikt med reglernes formål om sikring af miljø og forsyning.For så vidt angår tilladelsesordningen efter § 20 er grundlaget for administrationen fortsat 1996-lovens gældende regler. Men som det fremgår ovenfor, udløb lovens overgangsordning den 1.januar 2007, fordi det i forbindelse med vedtagelsen i sin tid af 1996-loven var forudsat, at branchenskulle have udlagt nye indvindingsområder inden da. Da dette ikke skete, gennemførteskonverteringsordningen som en ny overgangsordning med udløb 31. december 2009 med denhensigt, at nye regler kunne træde i kraft inden.Den manglende vedtagelse af L 161 i folketingsåret 2006-07 giver derfor anledning til betydeligeproblemer for branchens mulighed for planlægning og fremtidssikring, idet størstedelen afindvindingen af råstoffer på havet i dag sker med tilladelser i konverteringsområderne, som udløbermed udgangen af 2009. Tilladelser med eneret kan kun gives, hvis andre ikke har en væsentliginteresse i at efterforske og indvinde i samme område, og det medfører en retstilstand, hvorindgivne ansøgninger og klagesager blokerer for andre firmaers mulighed for at opnåeneretstilladelser og udlægning af nye indvindingsområder.2. Lovforslagets indhold2.1. Ophævelse af § 19 om fartøjsgodkendelseDet foreslås, at lovens § 19 ophæves, således at reglerne om fartøjsgodkendelse i den nuværendeform afskaffes. Med udløbet af 1996-lovens overgangsordning den 1. januar 2007 er der ikkelængere behov for særlige regler om fartøjsgodkendelse, da der til denne godkendelse ikke længereer knyttet nogen ret til fri råstofindvinding.Selv om bestemmelsen om fartøjsgodkendelse ophæves vil de nuværende indehavere af en § 19-godkendelse fortsat kunne anvende det godkendte indvindingsmateriel. Ophævelsen vil imidlertidhave den virkning, at de pågældende risikerer at blive udsat for konkurrence fra flere end denbegrænsede kreds, som i dag er indehavere af § 19-godkendelser.Den hidtidige bestemmelse om, at der kan fastsættes vilkår om indretningen afindvindingsmateriellet, opretholdes som vilkår i indvindingstilladelsen og suppleres med enbestemmelse om, at der kan fastsættes vilkår om pligt for indehaveren af en efterforsknings- ogindvindingstilladelse til at anmelde det indvindingsmateriel, der anvendes. Det vil f.eks. være vilkårom, at fartøjerne har bestemt elektronisk udstyr til registrering af indvindingsfartøjets positionunder indvinding, til måling af størrelsen af den indvundne mængde samt til elektroniskindberetning heraf. Der vil også kunne stilles vilkår om støjgrænser i forhold til beboelse på kysten.
11
Af hensyn til forsyningssikkerheden og af hensyn til branchens berettigede forventning foreslåsovergangsbestemmelse som i § 2, stk. 4, i L 161, hvorefter den hidtidige maksimale grænse for detenkelte fartøjs lastekapacitet på 2.000 m3opretholdes for gældende tilladelser i de såkaldtekonverteringsområder. Forbuddet mod anvendelse af større indvindingsmateriel skal sikre, at disseområder ikke tømmes for ressourcer hurtigere end forudset ved meddelelsen af tilladelsen.2.2. Ændring af reglerne i §§ 20-22 om efterforsknings- og indvindingstilladelse.Lovforslaget indebærer, at reglerne om meddelelse af tilladelse til efterforskning og indvindingændres således, at tilladelse med eneret til et konkret geografisk afgrænset indvindingsområdemeddeles efter auktion til den, der byder højst. Herudover er der mulighed for efter ansøgning atmeddele indvindingstilladelse uden eneret i fællesområder. Herudover kan der efter ansøgningmeddeles tilladelse til bygherren til indvinding til større opfyldningsopgaver. For alle situationergælder det, at der med lovforslaget fremover skal betales vederlag til staten for indvundne råstofferpå havetMed forslaget ophæves kravet i den gældende lov om, at der til et konkret område skal meddelesefterforsknings- og indvindingstilladelser til flere virksomheder, såfremt flere er interesserede.Dette tilladelsessystem har i praksis vist sig ikke at kunne administreres som forudsat og har væreten væsentlig forhindring for udlægning af nye områder til råstofindvinding. Se hertil ovenfor underpkt. 1.2.Formålet med det foreslåede tilladelsessystem er ved hjælp af kommercialisering af området ataktivere markedskræfterne for at sikre en rationel råstofforsyning fra havet og skabe rammerne foren øget tilførsel af materialer til land i takt med, at adgangen til landbaseret råstofindvindingforventes at blive vanskeligere i de kommende år.Der er i tilladelsessystemet indbygget et incitament for erhvervet til udlægning af nyeindvindingsområder. Incitamentet består i muligheden for ved auktion at sikre sig et område, hvorvirksomheden har eneret til indvinding inden for et afmålt tidsrum.Auktionerne tilrettelægges på baggrund af invitationsrunder, hvor staten udbyder et antalfarvandsområder hver inddelt i geografisk afgrænsede rektangulære områder med en størrelse fra 25km2og op til 50 km�. I områder med stort ressourcepotentiale kan områdernes størrelse være mindre.Ved offentlig annoncering opfordres interesserede virksomheder til at byde på indvinding af enkonkret mængde inden for et eller flere af disse konkrete områder. I de tilfælde, hvor der er 2 ellerflere ansøgere til samme område, tildeles området til den højestbydende. Højestbydende skalefterfølgende søge efterforskningstilladelse og gennemføre efterforskningen i henhold til tilladelsen.Efter gennemført efterforskning skal der søges om indvindingstilladelse, som gives på vilkår ombl.a. vederlag som omtalt nedenfor.Hvis der er flere ens bud, fordi produktionsvederlaget gange den ansøgte mængde resulterer isamme samlede sum, vil området blive sendt i udbud igen med henblik på overbud ved en nyauktion.Efterforskningstilladelsen gives på en række vilkår, herunder omfang af undersøgelser, frist forafrapportering af efterforskning og miljøvurdering og en frist inden for hvilken, der efterfølgendeskal søges om indvindingstilladelse.
12
Efterforskningstilladelsen vil desuden indeholde vilkår om størrelsen af det årlige vederlag, som påbaggrund af det afgivne tilbud vil blive fastsat i den efterfølgende indvindingstilladelse. Vederlagetvil bestå af dels et arealvederlag pr. km� og dels et produktionsvederlag pr. m�. Der betales ikkearealvederlag af efterforskningsområdet. Det konkrete indvindingsområdes størrelse fastlægges iden efterfølgende indvindingstilladelse, og arealvederlaget udregnes herefter.Kombinationen af arealvederlag og produktionsvederlag skal medvirke til at sikre, at der sker såeffektiv en udnyttelse af ressourcerne som muligt, og at der ikke båndlægges ressourcer uden, at dersker indvinding eller påvirkes større arealer, end det er nødvendigt for at indvinde den tilladtemængde. Samtidig giver auktionsformen firmaerne mulighed for at planlægge og tilrettelæggeefterforskning og indvinding langt mere rationelt med udgangspunkt i deres aktuelle og potentielleafsætningsmuligheder og dermed skabe grundlag for en øget forsyning med råstoffer frahavområdet.Vederlaget forfalder først, når indvindingstilladelsen er begyndt at løbe. Arealvederlaget skalerlægges årligt forud for det tilladte indvindingsareal, og produktionsvederlaget erlægges årligtbagud for den indvundne mængde, dog minimum for 50 pct. af den årlige mængde, der er budt på.For at sikre, at der ikke bydes ind på områder med det formål at reservere arealet og hermed i enårrække reelt at udelukke andre interesserede, skal der i forbindelse med udstedelse afefterforskningstilladelse stilles depositum (bankgaranti). Dette depositum tilbagebetales, når derefterfølgende udstedes indvindingstilladelse, eller det dokumenteres ved efterforskningsdata, atområdet ikke indeholder de forudsatte ressourcer.Virksomhedens bud og fortjeneste ved salget vil bl.a. være bestemt af mængden, kvaliteten,efterspørgslen, konkurrencen med landmaterialer og importerede materialer og af sejlafstanden tillandanlægget.En gang årligt annoncerer staten efter interessetilkendegivelser vedrørende virksomhederneskonkrete behov. Antallet af udbudsrunder samt antallet og størrelsen af områderne, som statenudbyder, vil således være bestemt af denne løbende vurdering af markedets kommercielleefterspørgsel og interessen for at byde.Muligheden for opnåelse af eneret til indvinding i et konkret område kombineres i lovforslagetmed muligheden for indvinding i fællesområder – her uden eneret. Fællesområderne vil bestå af denuværende konverteringsområder samt maksimalt � af de tidligere overgangsområder når/hviskonverteringsområderne udtømmes. Denne opbygning af det nye tilladelsessystem giver branchenmulighed for at reagere på ændringer i markedssituationen og afsætningsmulighederne. Branchensbetalingsvillighed i forbindelse med auktion vil i meget høj grad afhænge af den sikkerhed, deropnås for adgangen til en råstofressource og for afskrivningen af den investerede kapital.Fællesområderne vil bidrage til, at virksomhederne har valgfrihed mellem indvinding i deindvindingsområder med eneret, som erhvervet opnår ved auktion, og fra fællesområderne. Det øgervirksomhedernes forsyningsfleksibilitet og giver virksomhederne mulighed for at opbygge dereseget netværk af indvindingsområder alene eller sammen med andre virksomheder.Auktionsordningen forventes i kombinationen med salg fra fællesområderne at kunne fremmehavindvundne råstoffers andel af det samlede danske råstofforbrug.
Kommentar [d17]:Ognaturligvis under forudsætning afikke at drive rovdrift på desamlede ressourcer ikonkurrencens ”hellige” navn
13
Som det fremgår, er der i tilladelsessystemet som noget nyt indbygget vederlag til staten somvilkår i en indvindingstilladelse. Formålet er, at staten i lighed med indvinding af olie og gas tagersig betalt for at stille råstofferne til rådighed for kommerciel udnyttelse, i højere grad at ligestille dedanske regler med måden, hvorpå der gives indvindingstilladelser i vores nabolande, indføre et klartudvælgelseskriterium i forbindelse med statens udbud af indvindingsområder, samt i højere grad atligestille vilkårene for havindvinding med indvinding på land, hvor en råstofindvinder betaler forretten til at indvinde. Provenuet fra vederlaget foreslås bl.a. anvendt til finansiering afadministration af tilladelsesordningen og kortlægning.Lovforslaget indebærer følgende måder at meddele tilladelser på:1. Eneretstilladelse til efterforskning og indvinding opnået ved auktion og efter statslig indkaldelseaf ansøgninger til konkrete områder. Antallet af udbudsrunder, antallet og størrelsen af områdernesamt mængden, staten udbyder, vil være bestemt af en løbende vurdering af markedetskommercielle efterspørgsel. Udbud af områder vil ske på grundlag af nærmere fastsatte kriterier,og prisen – vederlaget – som ansøgerne tilbyder at betale, vil være afgørende for, hvem dermeddeles tilladelse til. Vederlaget sammensættes af 2 elementer, produktions- og arealvederlag.Minimumsprisen vil være minimumsproduktionsvederlag på 2,50 kr. pr. m3og 25.000 kr. årligtpr. km� årligt i arealvederlag. Fastsættelsen af eneretslængden til efterforskning og indvinding, vilprimært ske på baggrund af en samlet vurdering af investerings- og omkostningsniveauet samthensynet til forsyningssikkerheden. Produktionsvederlaget betales årligt for den mængde, der erindvundet, dog minimum hvad firmaet har bundet sig til at indvinde ved auktionen. Hvis firmaet iet enkelt år ikke har indvundet den årlige mængde, kan denne mængde indvindes i de følgende åruden yderligere omkostninger.2. Tilladelse til råstofindvinding fra et fællesområde. Råstofferne sælges i disse områder somudgangspunkt til en pris af 8 kr. pr. m3, dog 6 kr. pr. m3, såfremt indvinderen har afholdt udgiftentil efterforskning og miljøvurdering. En tilladelse til indvinding i fællesområderne giver kunsikkerhed for adgang til indvinding i det pågældende fællesområde. Miljøministeren vil hverkenkunne garantere råstoffernes mængde, kvalitet eller tilgængelighed3. Tilladelse meddeles til bygherren efter ansøgning til kystbeskyttelse og større kystnæreanlægsarbejder. Offentlig og privat kystbeskyttelse efter tilladelse fra Transportministeriet vil ipraksis ikke blive berørt af lovforslaget. Kystdirektoratet vil fortsat efter ansøgning foreståkortlægning og udlægning af indvindingsområder til statslig kystbeskyttelse, og indvinding tiloffentlig og privat kystbeskyttelse efter tilladelse fra Transportministeriet vil fortsat kunne skevederlagsfrit.Endvidere vil der også fremover efter ansøgning blive givet efterforsknings- ogindvindingstilladelse til bygherren til større opfyldningsarbejder. Det vil være aktuelt vedbroarbejder, havneudvidelser og anlæg af større strandparker. Der vil blive stillet krav om betalingaf vederlag til staten, dog ikke for så vidt angår offentlige anlægsarbejder vedtaget ved lov.Vederlaget til staten indeksreguleres. Indeksreguleringen kan f.eks. basere sig på udviklingen iråstofpriserne. Herved deler tilladelsesindehaveren og staten risikoen for prisudsving påråstofmarkedet. Det giver tilladelsesindehaveren større sikkerhed for de investeringer, der erforetaget i forbindelse med § 20-tilladelser, og staten får muligheden for at få andel i eventuelleekstraordinære prisstigninger på råstofferne og påtager sig risikoen for faldende provenu i tilfældeaf faldende råstofpriser.Den nærmere udformning af bestemmelserne om meddelelse af efterforsknings- ogindvindingstilladelser på havet, herunder bl.a. om kriterier i forbindelse med statslig indkaldelse afansøgninger, om afholdelse af auktion og om vilkår i tilladelser, vil ske i en bekendtgørelse(tilladelsesbekendtgørelsen) efter forhandling med relevante ministerier, herunder inddragelse af
14
branchen og relevante organisationer og institutioner, herunder Datatilsynet. Der henvises tilbemærkningerne til de enkelte bestemmelser vedrørende bekendtgørelsens indhold.Der vil som led i lovforslagets gennemførelse blive udarbejdet en kommunikationsplan. Iudarbejdelsen og udmøntningen af kommunikationsplanen vil repræsentanter for de relevantemålgrupper blive inddraget. Målgruppen for denne kommunikationsplan vil først og fremmest væreral- og sandsugerbranchens virksomheder og bygherrerne til anlæg på kysten.2.3. KlagebestemmelserneLovforslaget tilpasser lovens klageregler, således at det alene er de vilkår til beskyttelse af naturog miljø, der knytter sig til udlægningen af områder, og de vilkår, der i en tilladelse stilles tilbeskyttelse af natur og miljø, som kan påklages til Naturklagenævnet. Med ændringen vilklageadgangen svare til den klageadgang, der i dag gælder efter undergrundsloven. De dele aftilladelsen, som vedrører forsyningssikkerhed og kommercielle vilkår i tilladelsen, vil fremoverikke kunne påklages. Formålet er at undgå klager, der alene er motiveret af konkurrencehensyn ogklager, der vedrører kontraktretlige spørgsmål. Vilkår, der fastsættes i bekendtgørelsen omudlægning af fællesområder efter lovens § 22, vil af samme grund heller ikke kunne påklages.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeStaten får øgede udgifter som følge af de nye opgaver i lovforslaget. Den administrative lettelsefor staten, som afskaffelsen af fartøjsgodkendelsen medfører, afløses af administration affællesområderne og tilrettelæggelse af auktion og administration af indvindingsområder.Forslaget lægger op til en udvidelse af kortlægningsindsatsen, idet der fremadrettet vil være behovfor kortlægning på større havdybder med henblik på øget råstoftilførsel. Med stor usikkerhed anslåsde forøgede statslige udgifter til kortlægning til 5 mio. kr. om året. Forbuddet mod stenfiskeri anslåsikke at være udgiftskrævende. Endvidere får staten udgifter til afholdelse af auktion. Et foreløbigtusikkert skøn ligger på ca. 2 mio. kr. årligt. Desuden vil udgifterne til administration aftilladelsesordningen, herunder fællesområderne beløbe sig til ca. 3 mio. kr. årligt. Det indgår ilovforslaget, at de ovenstående statslige merudgifter på i alt ca. 10 mio. kr. om året finansieres afdet vederlag, der opkræves.For at undgå konkurrenceforvridning foreslås der indført vederlag for alle tre tilladelsestyper,bortset fra indvinding til kystbeskyttelse og store lovbundne offentlige anlægsarbejder.Den eksisterende råstofafgift på 5 kr. pr. m3er en ressourceafgift, som gælder al råstofindvinding– både på havet og på land. Udgangspunktet for størrelsen af vederlaget er derfor, at der i dagudover råstofafgiften ikke betales for råstoffer indvundet på havet. Et forsigtigt skøn er, at detsamlede vederlag vil kunne indbringe et årligt provenu til staten på i størrelsesordenen 23 mio. kr.fra 2010, stigende til ca. 25 mio. kr. fra 2012 og herefter faldende med op til 10 mio. kr. over entiårig periode, excl. enkeltstående større anlægsprojekter. Lovforslaget medfører ikke økonomiskeeller administrative konsekvenser for regionerne og kommunerne.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet4.1. Økonomiske konsekvenserDer indvindes i gennemsnit årligt ca. 35 mio. m3råstoffer i Danmark. Heraf indvindes godt 7 mio.m3råstoffer på havet. Råstofferne, der indvindes på havet, er sand, grus og ral. Af de 7 mio. m3råstoffer, som indvindes på havet, er de godt 4,5 mio. m3fyldsand, der anvendes til kystbeskyttelseog kystanlæg. De ca. 2,5 mio. m3havindvundne råstoffer, som bringes i land udgør ca. 8 pct. af de ialt 30 mio. m3råstoffer, der i alt årligt indvindes på land og på havet til anvendelse på land. De
Kommentar [d18]:Unødvendig slækkelse af klageadgangen, derforekommer ubegrundet. DNSekretariatet anser de gældendeklagemuligheder som fuldt udlegitime og nødvendige i forholdtil at sikre den optimale afvejningmellem natur, miljø og erhverv
15
havindvundne råstoffer til forsyning til land konkurrerer med råstoffer indvundet i grusgrave.Importeret nedknust granit fra Sverige og Norge udgør under 0,5 pct. af forsyningen.Der er meget stor variation i virksomhedernes økonomiske styrke, indvindingskapacitet, årligeproduktion og geografiske udbredelse. Virksomhedernes udviklingsmuligheder er bestemt af enrække faktorer, herunder omkostningsniveauet for havindvinding i forhold til landbaseretindvinding, adgang til og pris for landingspladser og landingspladsernes geografiske beliggenhed iforhold markedet, herunder i forhold til indvindingsområderne for de landindvundne råstoffer. Dendel af branchen, som beskæftiger sig med indvinding til daglig forsyning af råstoffer til land erpræget af en række mindre og mellemstore virksomheder, der dækker meget varierendemarkedsbehov. Nogle virksomheder beskæftiger sig primært med at levere til betonindustrien,nogle virksomheder leverer både til betonindustrien og supplerer egen eller andre virksomhederslandbaserede råstofindvinding, nogle virksomheder har både hav- og landbaseret råstofindvinding,mens enkelte virksomheder alene beskæftiger sig med havindvinding.Forsyningen af råstoffer til betonindustrien er præget af efterspørgslen efter ensartet kvalitet ogforsyningssikkerhed ofte i form af langtidskontrakter. Det afleder et behov fraindvindingsvirksomhederne om sikkerhed for adgang til råstoffer i de mængder og i de kvaliteter,som de kontraktligt har forpligtet sig til at levere. En længere leveringsperiode afspejler sig positivti prisen. De virksomheder, der forsyner betonindustrien, er derfor af konkurrencehensyn primærtinteresseret i at få adgang til indvindingsområder, hvor de har sikkerhed for i en længere periode atkunne indvinde råstoffer i de mængder og de bestemte kvaliteter, som de kontraktlig har forpligtetsig til.De virksomheder, der primært indgår mindre leveringskontrakter til landbaseret anvendelse, ellerhvor havindvinding indgår sammen med virksomhedens landbaserede indvinding, har en megetvarierende kundekreds. De har derfor behov for i højere grad at kunne sikre sig adgang tilindvindingsområder, der samlet set dels kan dække en større variation i råstoffernes art og kvalitet,dels geografisk kan sikre, at indvindingsfartøjerne kan udnyttes maksimalt. Det er med til at sikrevirksomhederne hurtige og effektive leverancer samt effektiv udnyttelse af materiel ogmedarbejdere.Det er karakteristisk for den danske ral- og sandsugerbranche, at investeringerne i ogdriftsomkostningerne til indvindingsfartøjer samt landingspladser og sorteringsanlæg er betydeligstørre end de tilsvarende investeringer i grusgravene på land, hvor indvinding foretages medentreprenørmaskiner. Til gengæld har selve adgangen til råstofferne på havet hidtil været udenomkostninger. Råstofafgiften på 5 kr. pr. kubikmeter er pålagt såvel hav- som landindvundneråstoffer og er en ressourceafgift.Uden en lovændring – hvor reglerne om indvindingstilladelser bliver moderniseret og indrettet påen måde, hvor der er et incitament for erhvervet til at investere i udlægning i nyeindvindingsområder med eneret, og hvor virksomhederne ikke af konkurrencemæssige grunde kanforhindre hinanden i bestræbelserne på at udlægge nye indvindingsområder – vil mulighederne forrationel og fremadrettet råstofindvinding på havet indskrænkes i de kommende år. Det kan fånegative økonomiske konsekvenser for de virksomheder i ral- og sandsugerbranchen, der indvindertil daglig forsyning til land. Lovforslaget vurderes at skabe rammerne for, at erhvervet vil kunneøge forsyningen af råstoffer til land, hvilket i givet fald vil få en gunstig indvirkning påprisudviklingen i bygge- og anlægssektoren.Ophævelsen af fartøjsgodkendelsesreglerne forventes især at skabe øget konkurrence på områdetfor kystbeskyttelse og anlægsarbejder på kysten. Konkurrencen forventes at komme fra især storeudenlandske virksomheder, der hidtil kun i begrænset omfang har udført opgaver på det danskemarked. Virksomhederne konkurrerer i forvejen på det internationale marked. Som det fremgår
16
ovenfor under afsnit 1.2. er fartøjsgodkendelsesreglerne efter den 3. juli 2007 administreret udenkonflikt med EF-traktaten. Den øgede konkurrenceudsætning har således reelt på nuværendetidspunkt haft virkning i 13/4år og vurderes ikke at have haft negative konsekvenser påkonkurrencen i den periode. Samtidig har ændring af praksis vedrørende det samlede tonnageloftbetydet, at branchen har kunnet øge indvindingen i takt med den stigende efterspørgsel.Øget konkurrenceudsættelse af indvindingserhvervet og forbedrede muligheder for at øgeforsyningen af råstoffer til land anslås på sigt at medføre lavere omkostninger i den danske bygge-og anlægsbranche.Den øvrige del af den danske ral- og sandsugerbranche, som overvejende beskæftiger sig medforsyning af råstoffer til land, forventes ikke umiddelbart udsat for konkurrence påindvindingsopgaverne, idet indvindingen er tæt forbundet med afsætningsmulighederne i land ogadgangen til landingspladser. Afskaffelsen af fartøjsgodkendelsesordningen ophæverbegrænsningen i anvendelsen af indvindingsfartøjer og vil derfor give denne del af erhvervetmulighed for at øge kapaciteten og dermed udnytte det potentiale, som den enkelte virksomhedmåtte have for vækst.Med vederlaget til staten påføres bygherrer til anlæg på kysten og de indvindingsvirksomheder,der forsyner råstoffer til land, ekstraudgifter i størrelsesordenen 15 - 25 mio. kr. årligt.Forslaget medfører, at de virksomheder, der erhvervsmæssigt udnytter havets råstofressourcer,også bidrager til de udgifter, som staten afholder til kortlægning af råstofressourcerne og tiladministration af tilladelsesordningen. Denne del af vederlagsprovenuet medgår således til statsligeaktiviteter, som er nødvendige for, at staten kan stille råstofferne til rådighed for erhvervetskommercielle udnyttelse. Det ligger i forlængelse af den seneste ændring af råstofloven, hvorudgifterne til efterforskning og miljøundersøgelser m.v. i 1996 blev pålagt erhvervet.Merudgifterne skønnes bl.a. modsvaret af især større sikkerhed med hensyn til at kunne overholdeindgåede leveringskontrakter samt adgangen til at kunne udvide indvindingskapaciteten og dermedudnytte markedsbetingede muligheder for vækst – en mulighed, der med den nuværende lovgivninghar været stærkt begrænset.Det er vanskeligt at vurdere de samlede økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervet, men de direkte udgifter i form af vederlag til staten forventes reduceret som følge af depositive effekter som oven for beskrevet.Det skønnes, at for den danske bygge- og anlægsbranche vil øget konkurrenceudsættelse afindvindingserhvervet og forbedrede muligheder for at øge forsyningen af råstoffer til land pålængere sigt betyde lavere omkostninger ved indkøb af sand, grus og ral samt de byggematerialer,hvori råstofferne indgår.4.2. Administrative konsekvenserAdministrativt forventes lovforslaget at medføre lettelser for erhvervet, idet hele detadministrative system omkring fartøjsgodkendelser ophæves, hvorefter erhvervet ikke skal anvendetid og afholde omkostninger til fartøjsgodkendelsesordningen.Lovforslaget vil også medføre betydelig hurtigere sagsbehandlingstid ved meddelelse aftilladelser, og virksomhederne vil i deres bestræbelser på at opnå indvindingstilladelser og udvideindvindingskapaciteten ikke længere blive mødt af klagesager fra konkurrenterne, sådan som det ertilfældet i dag. Det vil spare virksomhederne for administrative udgifter, udgifter til advokater og –måske vigtigst af alt – for den ventetid, som en klage medfører. Der er tale om 4 ugers klagefrist,frist for betaling af klagesagsgebyr og den tid, som nævnet anvender til sagsbehandling, herunder
17
partshøring m.v. Det er en ventetid, som i sig selv kan påføre virksomhederne tab i form af tabteforretningsmuligheder.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget medfører et højere miljøbeskyttelsesniveau. Der indføres forbud mod stenfiskeri, ogherudover anvendes vederlagsprovenuet til en øget kortlægning, der sikrer et bedre grundlag forafvejningen af de råstof- og miljømæssige forhold.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget fremmer den frie udveksling af tjenesteydelser, jf. EF-traktatens artikel 49. EU-Kommissionen har den 18. oktober 2006 fremsendt åbningsskrivelse nr. 2005/4593 omuforenelighed mellem den danske råstoflov og den nuværende administrationspraksis og EF-traktatens artikel 49. Lovforslaget forventes at bilægge denne sag, og den foreslåedeovergangsordning er meddelt EU-Kommissionen i forbindelse med fremsættelse i Folketinget aflovforslag nr. L 161 i folketingsåret 2006-07 (jf. Folketingstidende tillæg A, side 5331 og 5360, FFside 4581 og MPU, L 161). Overgangsordningen vurderes således ikke at være i strid medtraktatens konkurrenceregler.Endvidere indeholder lovforslaget på baggrund af EU-Kommissionens åbningsskrivelse nr.2008/0392 fra foråret 2008 og begrundede udtalelse nr. 2008/0392 af 29. januar 2009 enpræcisering af statens forpligtelse til at opfylde mineaffaldsdirektivet, se hertil de speciellebemærkninger til lovforslagets nr. 1 og 5-7.Herudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.8. Forholdet til anden lovgivningSpørgsmålet om, hvorvidt indehavere af fartøjsgodkendelser efter råstoflovens § 19 vil have kravpå erstatning efter grundlovens § 73 om ekspropriation, hvis bestemmelsen i råstoflovens § 19ophæves, har været forelagt Justitsministeriet, som har oplyst følgende:»Miljøministeriet har overfor Justitsministeriet rejst spørgsmål om, hvorvidt indehavere afgodkendelser efter råstoflovens § 19 vil have krav på erstatning efter grundlovens § 73 omekspropriation, hvis bestemmelsen i råstoflovens § 19 ophæves. Overvejelserne om ophævelse skalses i lyset af, at Konkurrencerådet har gennemført en undersøgelse af bl.a. bestemmelsen i § 19 oganbefalet en ophævelse af bestemmelsen. En ophævelse af § 19 vil i overensstemmelse hermed igivet fald varetage konkurrencemæssige hensyn.Det følger af råstoflovens § 19, stk. 1, at der til efterforskning og indvinding af råstoffer påsøterritoriet og kontinentalsoklen kun må anvendes indvindingsmateriel, der er godkendt afmiljøministeren. Det er oplyst, at der ud fra hensynet til at sikre en bæredygtig udvikling i forholdtil den samlede indvinding af naturlige ressourcer kun er udstedt ca. 50 § 19-godkendelser svarendetil en samlet lastekapacitet på omkring 25.000 kubikmeter.Indehavere af en § 19-godkendelse vil efter det oplyste fortsat kunne anvende det godkendteindvindingsmateriel, selv om bestemmelsen i § 19 ophæves. Ophævelsen vil imidlertid have denvirkning, at de pågældende risikerer at blive udsat for konkurrence fra flere end den begrænsedekreds, som i dag har en § 19-godkendelse.
Kommentar [d19]:Fremhævelsen af beskyttelseshensyn i forholdtil Natura 2000 områder til havssåvel som for eksponeredekystskrænter med (ofte) sjælden §3 overdrevsnatur mangler dog ogbør præciseres og indskærpes
18
Det er på det foreliggende grundlag Justitsministeriets opfattelse, at en sådan virkning afophævelsen af § 19 ikke vil indebære ekspropriation i forhold til indehavere af godkendelser efterråstoflovens § 19.«Herudover har Justitsministeriet i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslag nr. L 161i folketingsåret 2006-07 på baggrund af udtalelse fra advokat Henrik Christrup behandletspørgsmålet yderligere. Justitsministeriet har i svar på spørgsmål 12 til L 161 (folketingsåret 2006-07, MPU, L 161 – Svar på spørgsmål 12) i en redegørelse konkluderet: ”Sammenfattende er detfortsat Justitsministeriet opfattelse, at en ophævelse af råstoflovens § 19 ikke vil indebæreekspropriation i forhold til indehavere af godkendelser efter råstoflovens § 19. Det er endvidereJustitsministeriets opfattelse, at en ophævelse af den nævnte bestemmelse heller ikke af de andregrunde, som er anført af advokat Henrik Christrup, vil indebære erstatningsansvar for staten.”9. Hørte myndigheder og organisationerAdvokatrådet/Advokatsamfundet, Aross Marine Consulting Aps, BG-Stone, Byggesocietetet,Casani Sø Entreprise ApS, Daneflint, Danmarks Fiskeriforening, DanmarksNaturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danshells Aps,Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DanskFritidsfiskerforbund, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Land- og Strandjagt, DanskLandbrug, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk Sportsdykker Forbund, DanskeHavne, Danske Museer, Danske Regioner, DANVA, Det Økologiske Råd & Selskab, EBF Sand &Grus A/S, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Flintholm Sten og Grus ApS, Foreningen afDanske Ral- og Sandsugere, Foreningen af Naturfredningsnævnsformænd i Danmark, Foreningenaf Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen Danske Grus- ogStenindustrier, Friluftsrådet, Gorrissen Federspiel Kierkegaard, Greenpeace Danmark, Kalk- ogTeglværksforeningen, Kjeld Olesen, Kommunernes Landsforening, Korsgård Grus og StenværkA/S, Kroghs A/S, Kromann Reumert, Landbrugsrådet, Landsforeningen Levende Hav, LunderskovEntreprenørforretning, MSE GRUS APS, NCC Roads A/S, Pihl & Søn, Rederiet Peter Rohde A/S,Remmerstrand Fjordral, Rohde Nielsen A/S, Sandgrevtur, Sekstant, Silversand A/S, Storebælt Stenog Grus A/S, Svendborg Uddybning ApS, Thyborøn Nordsø Ral A/S, Tornby Mørtelværk, VanOord, WWF Verdensnaturfonden, Østerild Grusværk Aps v/Gert Agesen, Århus Havn,Frederikshavn Kommune, Arbejdstilsynet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet,Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Kulturarvsstyrelsen,Kulturministeriet, Kystdirektoratet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet forSundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet,Statsministeriet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Velfærdsministeriet, Økonomi- ogErhvervsministeriet.10. Sammenfattende skemaVurdering af konsekvenserne af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiskekonsekvenser for stat,kommuner og regionerStat: Provenu ved salg afråstoffer på ca. 23 mio. kr.i 2010, stigende til ca. 25mio. kr. i 2012 og herefterfaldendemed op til 10
Negativekonsekvenser/merudgifterStat: Merudgifter på ca. 10mio. kr. årligt(indtægtsdækket).Kommuner/regioner: Ingen.
Kommentar [d20]:Jo,forventelige merudgifter tilkystsikring af kystlandskaber, hvorbølgekræfterne ikke bremses somfør indvindingen
19
mio. kr. over en tiårigperiode.Administrativekonsekvenser for stat,kommuner og regionerKommuner/regioner:Ingen.Stat: Administration afgodkendelsesordningbortfalder. Færre klagerover tilladelser.Kommuner/regioner:Ingen.Positiv erhvervsøkonomiskeffekt for bygge- oganlægssektoren.Stat: Administration afudbudsordning og statsligeindvindingsområder på ca. 5mio. kr.Kommuner/regioner: Ingen.Udgifter på ca. 23 mio. kr. i2010, stigende til ca. 25mio. kr. i 2012 og herefterfaldendemed op til 10
Økonomiskekonsekvenser forerhvervslivet
Kommentar [d21]:Udgifter tilhavneanlæg, udgifter tilsagsbehandling og tilsyn medkystsikringsanlæg
mio. kr. over en tiårigperiode,som betaling forAdministrativekonsekvenser forerhvervslivetMindre administration somfølge af bortfald afgodkendelsesordningen ogfærre klagesager som følgeaf udbudsordning vedtilladelser.Forbud mod stenfiskeri ogøget kortlægning medførergenerelt et højeremiljøbeskyttelsesniveau.Ingenråstoffer.Ingen
Miljømæssigekonsekvenser:
Ingen
Administrativekonsekvenser for borgerneForholdet til EU-retten
Ingen
Kommentar [d22]:Størrepåvirkning af kystlandskaber udfor råstofindvindingsområder,mulig accelererende nedbrydningaf kystskrænternes overdrev ogstrandengslandskaberKommentar [d23]:Gener vedforøget erosion og mistedenaturværdier
Fremmer den frie udveksling af tjenesteydelser, jf. EF-traktatens artikel 49 og forventes at imødekomme EU-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2005/4593 omfartøjsgodkendelsesordningen og åbningsskrivelse nr.2008/0392 og begrundede udtalelse nr. 2008/0392 ommineaffaldsdirektivet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Der er tale om en reparation på lov nr. 508 af 17. juni 2008 om ændring af lov om naturbeskyttelse,lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (Gennemførelse af direktiver omnaturbeskyttelse). Ved en fejl blev der enten ikke indsat fodnoter, eller fodnoter blev ikke behørigtopdateret. Dette rettes der med forslaget op på for råstofloven. Herudover foretages medlovforslaget den endelige gennemførelse af mineaffaldsdirektivet, hvorfor noten ændres, så det ikkelængere fremgår af noten til loven, at det er dele af direktivet, som er gennemført.
20
Til nr. 2Med ændringen tydeliggøres processen for ændring af forslaget til råstofplan. Førkommunalreformen, hvor råstofplanlægningen var indeholdt i regionplanen, fandtes en tilsvarendebestemmelse i planlovens § 27, stk. 3, vedrørende ændring af regionplanforslag. Dennebestemmelse er ved lovgivningen i forbindelse med kommunalreformen videreført forkommuneplan- og lokalplanforslag i planlovens § 27, stk. 2. Efter at planlægning for råstoffer iforbindelse med kommunalreformen blev udskilt til sin egen plan, råstofplanen, er der behov for envidereførelse af bestemmelsen i råstofloven. Den nævnte bestemmelse i planloven blev ved en fejlikke overført til råstofloven ved lovgivningen i forbindelse med kommunalreformen.Spørgsmål om, hvem der berøres væsentligt af ændringen, og om der reelt foreligger et nytforslag, er omfattet af klageadgangen i lovens § 13, stk. 2.Til nr. 3Forslaget, som skal sikre udarbejdelsen og offentliggørelsen af en redegørelse til brug forvurderingen af, om der er behov for justeringer eller ændringer i råstofplanen, svarer til de tidligerebestemmelser i planloven om offentliggørelse af forslag til regionplanen, som også indeholdt enredegørelsesdel. Planlægning for råstoffer blev tidligere varetaget i regionplanlægningen, men veden fejl i forbindelse med lovgivningen i forbindelse med kommunalreformen blev bestemmelsenikke overført til råstofloven, hvor råstofplanlægningen nu varetages.Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af regionens råstofforsyningssituation, herunder envurdering af udviklingen i råstofforbruget og et eventuelt behov for at udlægge nyeindvindingsområder.Til nr. 4Forslaget skal sikre ministeren beføjelse til i særlige tilfælde at pålægge et regionsråd at udarbejdeen råstofplan med et nærmere bestemt indhold. Forslaget svarer indholdsmæssigt til den mulighed,miljøministeren havde i planloven i forbindelse med f.eks. udarbejdelse af regionplaner, som ogsåomfattede råstofplanlægning. Bestemmelsen i planloven blev ved en fejl ikke overført tilråstofloven i forbindelse med lovgivningen om kommunalreformen.Til nr. 5-7Mineaffaldsdirektivet er nyt, og det vurderes, at direktivet – med enkelte præciseringer – eropfyldt ved den gældende råstoflov. Mineaffaldsdirektivet har til formål at opstille foranstaltninger,procedurer og retningslinjer, som kan forebygge og i videst muligt omfang begrænse deskadevirkninger på miljøet (vand, luft, jord, fauna, flora og landskab) og de afledte risici formenneskers sundhed, der skyldes håndteringen af affald fra indvindingsindustrien. Den danskeindvinding af råstoffer reguleres af råstoflovens krav, herunder tilladelse til råstofindvinding påvilkår og krav om efterbehandling af råstofområdet efter indvindingens ophør.Efter at L 161- folketingsåret 2006-07 - om ændring af råstofloven ikke blev vedtaget, har EU-Kommissionen i foråret 2008 fremsendt åbningsskrivelse 2008/0392, da foranstaltninger tilgennemførelse af mineaffaldsdirektivet skulle have været notificeret senest den 30. april 2008, hvorforanstaltningerne ligeledes skulle være trådt i kraft. Åbningsskrivelsen er den 29. januar 2009 fulgtop af begrundet udtalelse nr. 2008/0392.Den danske indvinding af råstoffer reguleres af råstoflovens krav, herunder vilkår og krav omefterbehandling af råstofområdet efter indvindingens ophør. Af hensyn til gennemførelsen af EU’smineaffaldsdirektiv indeholder lovforslaget en række præciseringer, som afspejler administrationen
Kommentar [d24]:Af sammegrund er et tilsyn hos regionernevel ikke helt af vejen.
21
af råstofloven i praksis, og som vurderes at opfylde mineaffaldsdirektivets krav. Råstoflovens kravsikrer, at råstofindvindingen i Danmark ikke producerer mineaffald, idet det materiale (overjord ogmuld), der ikke bringes ud af området som råstof, skal benyttes i efterbehandlingen af området. Detbetyder, at området, når efterbehandlingen er afsluttet, igen kan anvendes til jordbrugsformål ellerkan overgå til anden anvendelse. Der tilsigtes med præciseringerne ingen ændringer i lovensadministration.Til nr. 8For baggrunden for forslaget om ophævelse af lovens § 19 om godkendelse afindvindingsmateriel (fartøjsgodkendelse) henvises til de almindelige bemærkninger.Før 1996-loven kunne indehavere af § 19-tilladelser foretage indvinding overalt på det danskehavområde med undtagelse af områder, hvor der var forbud mod råstofindvinding. Med 1996-lovenog dens overgangsbestemmelser blev den indvindingsret, der fulgte med § 19-tilladelsen, begrænsettil 10 års fri indvinding frem til den 1. januar 2007 i områder, der var udlagt efter lovensovergangsbestemmelser – såkaldte overgangsområder. Uden for overgangsområderne var der fra1996-lovens ikrafttrædelse krav om en konkret indvindingstilladelse efter lovens § 20.Den 10-årige overgangsordning udløb den 1. januar 2007, svarende til opsigelsesfristen for § 19-tilladelser efter den daværende råstoflovs § 24. Efter den 10-årige overgangsordning har derettigheder, der var knyttet til § 19 tilladelser udstedt inden den 1. januar 1997, ændret sig således,at tilladelserne alene kan udnyttes i miljøvurderede områder med tilladelse efter råstoflovens § 20.Efter forarbejderne til 1996-loven (miljøministerens svar på spørgsmål 1 ad L 153 i Folketingsåret1995-96) fik lovens yderligere krav om en § 20-tilladelse reelt virkning som en opsigelse pr. 1.januar 1997 af § 19-tilladelserne med det lovpligtige 10-årige varsel til den 1. januar 2007, og detvar derfor ikke nødvendigt at foretage en formel opsigelse af de eksisterende § 19-tilladelser, jf.bemærkningerne til L 153.Ophævelsen af § 19 betyder ingen indskrænkning i de nuværende § 19-tilladelser, idet materielletfortsat vil kunne anvendes i forbindelse med en indvindingstilladelse efter § 20.For så vidt angår udstedelse af § 19-godkendelser har praksis indtil den tidligere miljøministersbrev af 3. juli 2007 om praksisændringer til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg væretmeget restriktiv. Der er i overensstemmelse med bemærkningerne til 1996-loven administrativtblevet fastsat maksimale grænser for det enkelte fartøjs lastekapacitet på 2.000 m3, og antallet affartøjsgodkendelser er begrænset således, at den samlede indvindingsflådes kapacitet ikke haroversteget 26.250 m3. Begrænsningen i såvel det enkelte fartøjs lastekapacitet som i den samledeflådes lastekapacitet har sat en kendt grænse for, hvor store mængder og med hvilken hastighed dengodkendte indvindingsflåde har kunnet indvinde fra de områder, hvor der er fri adgang tilindvinding. Begrænsningen har været begrundet i såvel forsyningsmæssige som miljømæssigehensyn. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 1.2. vedrørende baggrunden for ogindholdet i brevet af 3. juli 2007.Herudover er der efter råstoflovens § 19, stk. 2, og uden hensyn til loftet på 26.500 m3meddeltmidlertidige fartøjsgodkendelser for en tidsbegrænset periode til en konkret, nærmere begrænsetopgave, f.eks. i forbindelse med anlægsarbejderne på Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen.Det har tidligere været en forudsætning, at den konkrete opgave havde været udbudt i særskilt EU-licitation, og at ansøgeren havde vundet opgaven som hovedentreprenør, eventuelt i joint venturemed andre. På grund af Konkurrencerådets påtale af den konkurrencebegrænsende effekt af denhidtidige praksis ved meddelelse af fartøjsgodkendelser, har Skov- og Naturstyrelsen, nu By- ogLandskabsstyrelsen, efterfølgende ændret praksis således, at der i forbindelse medindvindingsopgaver, der udbydes i licitation, efter ansøgning meddeles midlertidige
22
fartøjsgodkendelser til de virksomheder, der påtænker at byde på licitationen. Tilladelsen vil kunkunne udnyttes af vinderen af licitationen.Med ophævelsen af § 19 vil der ikke længere blive krævet særskilt fartøjsgodkendelse iforbindelse med indvinding af råstoffer på havet. Den hidtidige bestemmelse om, at der kanfastsættes vilkår om indretningen af indvindingsmateriellet opretholdes som vilkår iindvindingstilladelsen efter lovens § 20, ligesom der kan stilles vilkår om pligt for indehaveren aftilladelsen til at anmelde det indvindingsmateriel, der anvendes, jf. bemærkningerne til nr. 11 omforslag til § 21, stk. 2, nr. 7.Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 6, vedrørende overgangsbestemmelser for så vidt angårbegrænsningen for det enkelte fartøjs lastekapacitet på 2.000 m3.Til nr. 9 og 10Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, moderniseres med lovforslagettilladelsesordningen og fordeles lovteknisk på de 2 bestemmelser: § 20, som nyaffattes, og § 20 a.Af lovtekniske grunde ophæves de gældende stk. 4 og 5 om områder med en vanddybde på mindreend 6 meter og nyaffattes uændret i forslag til § 20 a, stk. 2 og 3.Ad § 20Som led i kommercialiseringen af indvinding af råstofferne på havet, slås det i lighed medundergrundlovens opbygning fast, at det er staten, som ejer råstofferne på havet. Heraf følgersåledes, at der som hidtil kun kan ske efterforskning og indvinding af disse råstoffer eftermiljøministerens tilladelse, og som hidtil kun i geografisk afgrænsede og miljøvurderede områder,jf. stk. 3. Miljøministerens tilladelse kan gives efter reglerne i stk. 2.Ad stk. 2Efter stk. 2 vil der således fremover kunne gives efterforsknings-/indvindingstilladelse på 3måder: a) Tilladelse med eneret til indvinding kan gives efter auktion til den højestbydende efternærmere fastsatte kriterier, b) tilladelse til indvinding i ’fællesområder’ kan gives efter ansøgning –uden mulighed for eneret til indvinding, og c) tilladelse til større indvindingsopgaver kan gives efteransøgning til bygherren. Hertil kommer d) muligheden for at få efterforskningstilladelse udentilknyttede indvindingsrettigheder.Ad stk. 2, litra aTilladelse med eneret til indvinding vil kun kunne opnås ved auktion, hvorefter retten til atgennemføre efterforskning og efterfølgende få tidsbegrænset eneret til indvinding af råstoffer i etkonkret geografisk afgrænset område, udbudt af staten, tildeles den, der byder højest. Ordningen ersåledes bygget op omkring tildeling af eneret - til en enkelt virksomhed eller et konsortium af flerevirksomheder, der optræder som en juridisk person.Auktionerne tilrettelægges på baggrund af invitationsrunder, hvor staten udbyder et antalfarvandsområder hver inddelt i geografisk afgrænsede rektangulære områder med en størrelse fra 25km2og op til 50 km�. I områder med stort ressourcepotentiale kan områdernes størrelse være mindre.Ved offentlig annoncering opfordres interesserede virksomheder til at byde på indvinding af enkonkret mængde inden for et eller flere af disse konkrete områder. I de tilfælde, hvor der er to eller
23
flere ansøgere til samme område, tildeles området den højestbydende. Højestbydende skalefterfølgende søge efterforskningstilladelse og gennemføre efterforskningen i henhold til tilladelsen.Efter gennemført efterforskning skal der søges om indvindingstilladelse, som gives på vilkår ombl.a. vederlag som omtalt nedenfor.Hvis der er flere ens bud, fordi produktionsvederlaget gange den ansøgte mængde resulterer isamme samlede sum, vil området blive sendt i udbud igen med henblik på overbud ved en nyauktion.Efterforskningstilladelsen gives på en række vilkår – se hertil bemærkningerne til nr. 11 om vilkår iefterforskningstilladelser – herunder omfang af undersøgelser, frist for afrapportering afefterforskning og miljøvurdering og en frist inden for hvilken, der efterfølgende skal søges omindvindingstilladelse.Efterforskningstilladelsen vil desuden indeholde vilkår om størrelsen af det årlige vederlag, som påbaggrund af det afgivne tilbud vil blive fastsat i den efterfølgende indvindingstilladelse. Vederlagetvil bestå af dels et arealvederlag pr. km� og dels et produktionsvederlag pr. m�. Der betales ikkearealvederlag af efterforskningsområdet. Det konkrete indvindingsområdes størrelse fastlægges iden efterfølgende indvindingstilladelse, og arealvederlaget udregnes herefter.Kombinationen af arealvederlag og produktionsvederlag skal medvirke til at sikre, at der sker såeffektiv en udnyttelse af ressourcerne som muligt, og at der ikke båndlægges ressourcer uden, at dersker indvinding eller påvirkes større arealer, end det er nødvendigt for at indvinde den tilladtemængde. Samtidig giver auktionsformen firmaerne mulighed for at planlægge og tilrettelæggeefterforskning og indvinding langt mere rationelt med udgangspunkt i deres aktuelle og potentielleafsætningsmuligheder og dermed skabe grundlag for en øget forsyning med råstoffer frahavområdet.Vederlaget forfalder først, når indvindingstilladelsen er begyndt at løbe. Arealvederlaget skalerlægges årligt forud for det tilladte indvindingsareal, og produktionsvederlaget erlægges årligtbagud for den indvundne mængde, dog minimum for 50 pct. af den årlige mængde, der er budt på.For at sikre, at der ikke bydes ind på områder med det formål at reservere arealet og hermed i enårrække reelt at udelukke andre interesserede, skal der i forbindelse med udstedelse afefterforskningstilladelse stilles depositum (bankgaranti), jf. forslaget til § 22 a, stk. 4. Dettedepositum tilbagebetales, når der efterfølgende udstedes indvindingstilladelse, eller detdokumenteres ved efterforskningsdata, at området ikke indeholder de forudsatte ressourcer.En gang årligt annoncerer staten efter interessetilkendegivelser vedrørende virksomhederneskonkrete behov. Antallet af udbudsrunder samt antallet og størrelsen af områderne, som statenudbyder, vil således være bestemt af denne løbende vurdering af markedets kommercielleefterspørgsel og interessen for at byde.Miljøministeren kan af hensyn til beskyttelsen af virksomhedernes investeringer fastsætte reglerom fortrolighed vedrørende efterforsknings- og undersøgelsesdata. Se hertil bemærkninger til nr. 10vedrørende forslaget til § 20 a, stk. 5.
24
Efterforsknings- og indvindingstilladelser til kystbeskyttelse samt større anlægsarbejder, kan ikkemeddeles efter auktion, men er omfattet af litra c – se herom nedenfor. Anlægsarbejder vedtagetved lov er omfattet af forslag til § 22, stk. 3, - se bemærkningerne til nr. 12 – og kan ligeledes ikkemeddeles efter auktion.Til tilladelsen vil der som hidtil blive knyttet vilkår efter bestemmelserne i § 21, stk. 1-4, se herombemærkningerne til nr. 11.Der sker med lovforslaget ikke nogen ændringer vedrørende de vilkår, der stilles til beskyttelse afmiljøet, naturen, fiskeri- og kulturinteresserne m.v.Ad stk. 2, litra bSamtidig med liberalisering af markedet ved indførelse af auktion fastholdes muligheden for ”fri”indvinding til m3-pris i de områder, som populært kaldes ”konverteringsområderne”. Disse områdervil blive udlagt ved bekendtgørelse efter forslaget til § 22, stk. 1, og vil fremover blive benævnt”fællesområder”. Herved sikres, at mulighederne for indvinding til mindre arbejder og mindrevirksomheder ikke forringes. Virksomhederne vil, som hidtil, selv skulle finansiere og gennemførede råstofmæssige og miljømæssige undersøgelser.Konverteringsordningen er betegnelsen for den overgangsordning, som Skov- og Naturstyrelsengennemførte til sikring af råstofforsyningen efter udløbet af den gældende råstoflovsovergangsordning pr. 31. december 2006. Ordningen indebærer, at der på baggrund afvirksomhedernes miljøundersøgelser i en lang række områder inden for de tidligereovergangsområder er givet tilladelse til alle interesserede virksomheder til indvinding af en samletmængde. Konverteringsordningens tilladelser udløber den 31. december 2009.Ved ”fri” indvinding forstås, at der ikke er eneret til indvinding for en enkelt virksomhed i disseområder, men at alle tilladelsesindehavere kan indvinde på lige fod, inden for den mængde, som eromfattet af konverteringsordningen. Udover de nuværende konverteringsområder reserveres til evt.kommende fællesområder dele af de tidligere overgangsområder – dog maks. � af det samledeovergangsområde-areal – hvis/når konverteringsområderne udtømmes. Også her vil virksomhederneselv skulle stå for finansiering og gennemførelse af de råstofmæssige og miljømæssigeundersøgelser. Når et område er udtømt, udgår det af bekendtgørelsen, og der vil ikke kunne skeudvidelser udover de reserverede områder. Tilladelse til indvinding i fællesområderne meddelesved ansøgning og til en fast m3-pris på enten 6 eller 8 kr., alt efter, om ansøgeren finansierer oggennemfører efterforsknings- og miljømæssige undersøgelser – se hertil bemærkningerne til nr. 13om vederlaget.Ad stk. 2, litra cEfterforsknings- og indvindingstilladelser til kystbeskyttelse samt større anlægsarbejder meddelesefter ansøgning til bygherren. Herefter er det bygherren, der – som det er tilfældet i dag for f.eks.alle offentlige kystbeskyttelsesopgaver – entrerer med indvinderen. Herved sikres den frikonkurrence på disse opgaver. Det forudsættes, at det er bygherren, som finansierer og gennemførerefterforskning og miljøvurdering.Som det fremgår af bemærkningerne til nr. 13, vil m�-prisen – på nær for så vidt angår offentligeanlægsopgaver og kystbeskyttelse efter tilladelse fra Transportministeriet - udgøres af etarealvederlag på 25.000 kr. årligt pr. km2og et produktionsvederlag på et beløb pr. m3indvundneråstoffer svarende til et gennemsnit af opnåede auktionspriser fra sammenlignelige områder. Er detikke muligt at beregne en gennemsnitspris, anvendes minimumssatsen på 2,50 kr.Ved større opfyldningsopgaver, f.eks. Århus Havn el. lign. er det for at sikre, at de nødvendigeressourcer er til stede, nødvendigt at stille vilkår om, at ressourcer og areal reserveres til en konkret
25
anvendelse, se hertil bemærkningerne til nr. 11 ad § 21, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 2, omplanmæssige og ressourceøkonomiske vilkår.Anlægsarbejder vedtaget ved lov er ikke omfattet af bestemmelsen – disse reguleres af forslaget til§ 22, stk. 3 – se bemærkningerne til nr. 12.For så vidt angår tilladelse til nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer adskillerdisse sager sig fra almindelige sager om tilladelse til råstofindvinding på havet, selv om tilladelsernebliver meddelt efter de samme bestemmelser.Indvindingen foretages i forbindelse med gennemførelse af et anlægsarbejde ellervedligeholdelsesarbejde. De opgravede materialer nyttiggøres, f.eks. som fyldmateriale ilandopfyldninger, nye moler el. lign., frem for at blive bortskaffet ved dumpning (klapning) i havet.Herved spares der på de sædvanligt indvundne råstoffer, ligesom havmiljøet spares for de effekter,der kan være en følge af både klapning og råstofindvinding.De områder, hvori der indvindes, er sædvanligvis påvirket af menneskelig aktivitet. Det er f.eks. ieksisterende havne og sejlrender, hvor der allerede er uddybet og oprenset adskillige gange, ellerhvor havbundsforholdene er påvirket af skibstrafik. Ved anlæg af nye havne eller sejlrender er derforetaget en miljømæssig vurdering ved meddelelsen af tilladelsen til anlægget.Ved ansøgning om tilladelse efter råstofloven til nyttiggørelse af oprensnings oguddybningsmateriale er der derfor normalt ikke behov for at gennemføre de samme miljømæssigeundersøgelser og vurderinger, som skal gennemføres ved meddelelse af øvrige indvindingstilladelserpå havet. Tilladelser eller afslag meddeles sædvanligvis efter en kulturhistorisk vurdering afindvindingsområdet, og efter at kommunen og Kystdirektoratet har givet deres vurderinger af sagensforurenings- og kystbeskyttelsesmæssige aspekter.Hvor der på grund af arbejdets omfang imidlertid gør sig særlige forhold gældende, som veduddybnings- og oprensningsopgravninger i forbindelse med Storebælts- og Øresundsforbindelserne,kan nyttiggørelsestilladelsen suppleres med vilkår om detaljerede miljømæssige retningslinjer i formaf graveinstrukser.Efter forslaget til § 22 a, stk. 4, betales der ikke vederlag for opgravet materiale i forbindelse medgennemførelse af et anlægsarbejde eller vedligeholdelsesarbejde, som nyttiggøres frem for at blivebortskaffet. Se hertil bemærkninger til nr. 13.Ad stk. 2, litra dFor at sikre at staten får adgang til resultaterne af alle råstofrelevante undersøgelser på havet,stilles der krav om, at havbundsundersøgelser, der kan tilvejebringe væsentlige råstofmæssigeoplysninger, kun må gennemføres efter tilladelse.Bestemmelsen sikrer, at staten får adgang til resultaterne af undersøgelser, der direkte ellerindirekte er relevante for at øge kendskabet til råstofforekomster på havbunden.Bestemmelsen finder anvendelse ved efterforskning/miljøvurdering i fællesområderne, i områder,hvortil der ikke er meddelt tilladelse i medfør af litra a-c, ved statslig kortlægning samt ved tekniskeog videnskabelige undersøgelser, hvor der indsamles oplysninger, som kan være af råstofmæssiginteresse. Der vil ikke være knyttet indvindingsrettigheder til denne type tilladelser.Ad stk. 3Bestemmelsen er uændret i forhold til ordlyden i den gældende § 20, stk. 1, jf. bemærkningerneovenfor ad § 20.Ad stk. 4Stenfiskeri har historisk set været en afgørende faktor for ødelæggelsen af stenrev, som er en uniknaturtype og et levested for et stort antal planter og dyrearter.
Kommentar [d25]:Bifaldes idet omfang der tages højde foropkoncentrering afsundhedsskadelige stoffer ihavneslam, tungmetaller og andet.
Kommentar [d26]:Bør ogsågælde for selve indvindingen afnye områder
26
Stenfiskeri er efter den gældende lov tilladt, men har siden 1999 været meget stramt reguleret ibekendtgørelse nr. 519 af 15. juni 1999 om stenfiskeri fra havbunden. I medfør af bekendtgørelsener der udlagt 18 områder, hvorfra der kan fiskes store sten op til en fastsat total indvindingskvote forhvert område. Der er ikke givet tilladelse til stenfiskere siden 2002. Der findes tilfredsstillendealternativer i form af sten fra land samt import fra Norge, men der er et indvindingspotentiale påomkring 250.000 m3tilbage i Danmark.For at hindre, at det resterende potentiale ikke opfiskes, indføres med bestemmelsen i forslag tilstk. 4 et totalforbud mod stenfiskeri, og efter lovforslagets § 2, stk. 2, ophæves ovennævntebekendtgørelse. – se hertil bemærkningerne til § 2.Ad stk. 5Med bestemmelsen understreges som led i kommercialisering af tilladelsesordningen, at der iforbindelse med meddelelse af tilladelser skal lægges vægt på en vurdering af lovens § 1 og § 3 omlovens formål og interesseafvejning.Ad § 20 aAd stk. 1Tilladelserne vil være tidsbegrænsede. Konkurrencerådet har i sin udtalelse fra 9. november 2005anbefalet, at »reglerne om efterforskningstilladelser i råstoflovens § 20 ændres, således atefterforskningstilladelser som hovedregel ikke gives med fortrinsret til efterfølgende indvinding(eneret). Efterforskningstilladelse med fortrinsret bør alene tildeles, hvor væsentligeomkostningsmæssige begrundelser taler herfor, og efterforskningstilladelser med fortrinsret børnormalt ikke have en varighed på mere end 1 år.« Endvidere anbefaler Konkurrencerådet, »atreglerne om indvindingstilladelser i råstoflovens § 20 ændres, så indvindingstilladelser kun erforbundet med en eneret, hvis væsentlige begrundelser taler herfor. Eneretten bør ikke have envarighed, der overstiger 2 år, medmindre der har været særligt høje omkostninger forbundet medefterforskningen og miljøvurderingen eller med mindre ganske særlige råstofmæssige,miljømæssige eller forsyningsmæssige grunde taler herfor.«Den tidligere miljøminister har i sit svar til Konkurrencerådet på baggrund af de gældende reglerom indvindingstilladelser tilkendegivet, at ministeren er enig i Konkurrencerådets anbefaling omændring af reglerne om efterforskningstilladelser, mens ministeren for så vidt angårindvindingstilladelser i en lovændring vil lægge op til, at en eventuel eneret til enhver tid fastlæggeskonkret på baggrund af de kriterier, som bl.a. er fremført af Konkurrencerådet, og at længden af dentildelte eneret kun i helt særegne tilfælde vil kunne overstige 5 år.Reglerne herom vil efter forhandling med Konkurrencestyrelsen blive fastsat i bekendtgørelsen, derudstedes i henhold til § 20 a, stk. 5, se her til bemærkningerne til nr. 11.Ad stk. 2 og 3Bestemmelserne er ikke ændret i forhold til bestemmelserne i § 20, stk. 4 og 5 i den gældende lov.Af lovtekniske grunde nyaffattes de uændret her i forslag til § 20 a, stk. 2 og 3.Ad stk. 4Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 20, stk. 3, i den gældende lov, idet dog ordene ”ellerhelt eller delvis at afholde udgifterne hertil” udgår, da de ikke længere har relevans og ved en fejlikke udgik i forbindelse med lovændringen i 1996. Der sker med lovforslaget ingen ændringer i dengældende bestemmelses rækkevidde og anvendelse.
Kommentar [d27]:Tilgængelig viden om bølgepåvirkningen afkystlandskabet med eller udendisse forekomster bør indgå iarbejdet med disse tilladelser.
Kommentar [d28]:Formuleringerne i lovforslaget synes netop atbegunstige enerettighedshavere,hvor disse betaler høj nok pris.
27
Ad stk. 5I overensstemmelse med bemærkningerne ovenfor vedrørende auktion m.v. vil de nærmere reglerom betingelser for og afholdelse af auktion og overbud, kriterier i forbindelse med auktion,tidsbegrænsning, eneret, fortrolig behandling af efterforsknings- og undersøgelsesdata blive fastsat ibekendtgørelse.Særligt vedrørende fortrolighed bemærkes, at alle efterforskningsdata efter lovforslaget skalafleveres til By- og Landskabsstyrelsen og indberettes til GEUS (De Nationale GeologiskeUndersøgelser for Danmark og Grønland).Det er en forudsætning for lovens incitamentsstruktur, at der for så vidt angår områder, der købes påauktion, gives eneret efter § 20, stk. 2, litra a, og at efterforskningsdata ikke gøres tilgængelige idenne eneretsperiode.Efter enerettens ophør og ophør af fortrolighedsperioden vil efterforskningsdata være tilgængeligehos GEUS mod betaling af administrationsomkostninger.Som det fremgår af bemærkningerne ad stk. 1, skal bekendtgørelsens nærmere regler om enerettenslængde forhandles med Konkurrencestyrelsen, og fortrolighedsperioden vil blive fastsat ioverensstemmelse hermed.Bekendtgørelsens nærmere regler om tilladelsesordningen vil udmønte lovens bestemmelser medudgangspunkt i den gældende bekendtgørelse nr. 1438 af 11. december 2007 om ansøgning omtilladelse til efterforskning af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen. Med de justeringer, derfølger af udviklingen, vil udmøntning derfor ske med udgangspunkt i følgende retningslinjer:Vedrørende ansøgning om tilladelse til efterforskningEfterforskningen skal tilrettelægges og gennemføres med et indhold og en detaljeringsgrad, somdels sikrer ansøgeren det tilstrækkelige kendskab til forekomsten, og samtidig gør det muligt fortilladelsesmyndigheden at foretage de ressourcemæssige, planlægningsmæssige og miljømæssigevurderinger og afvejninger, som fremgår af råstofloven.Bestemmelser om indholdet af en ansøgning om efterforskningstilladelse samt hvilkeundersøgelser, analyser og vurderinger og rapporteringer, der skal gennemføres som led i enfyldestgørende efterforskning, vil blive fastsat med udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 1438 af 11.december 2007 om ansøgning om tilladelse til efterforskning af råstoffer på søterritoriet ogkontinentalsoklen ud fra følgende elementer:1. Redegørelse for efterforskningens formål, herunder hvilke råstoftyper, der planlæggesefterforsket.2. Oplysning om inden for hvilket geografiske område efterforskningen skal foretages. Det ansøgteområde indtegnes på søkort eller UTM-kort i original målestok med tydelig angivelse af det ansøgteområde, vedlagt en liste over positioner for områdeafgrænsningen.3. Redegørelse for efterforskningens gennemførelse, herunder hvilke undersøgelser af enhver art,der planlægges foretaget, tidsplan og anvendt udstyr.
28
4. Ved prøveboringer gives de foreliggende oplysninger om: boringernes geografiske placering,boremetode og boredybde.5. Ved prøvesugninger gives de foreliggende oplysninger om: prøvesugningsmetode, antalprøvesugninger, prøvesugningernes geografiske placering, forventet indvindingsmængde på hverprøvesugningsposition og prøvesugningsdybde. Der redegøres desuden for prøvesugningensforventede miljø- og naturmæssige effekter, herunder bl.a. oplysning om forhold til øvrigeinteresser, forventet bundtype på prøvesugningspositionerne, havbundsareal der påvirkes afefterforskningen, forventet spild og bortskaffelse af prøveoptaget materiale.6. Oplysning om eventuelt ønske om fortrinsret til efterfølgende indvinding.7. Den planlagte rapportering af efterforskningens forløb og resultater.Vedrørende ansøgning om tilladelse til indvindingEn tilladelse til indvinding forudsætter, at de oplysninger, der er beskrevet i forbindelse medindrapporteringen af en efterforskningstilladelse, er til rådighed i en form og detaljeringsgrad, dergør det muligt for tilladelsesmyndigheden at foretage de ressourcemæssige, planlægningsmæssigeog miljømæssige vurderinger og afvejninger, som fremgår af råstoflovens § 1 og 3.Bestemmelser om indholdet af en ansøgning om indvindingstilladelse samt hvilke undersøgelser,analyser og vurderinger og rapporteringer, der skal gennemføres som led i en fyldestgørendeansøgning, vil blive fastsat med udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 1438 af 11. december 2007 omansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer på havbunden samtindberetning om indvundne råstoffer ud fra følgende elementer:1. Mængde, sammensætning og kvalitet af det råstof, som ønskes indvundet.2. Søkort eller UTM-kort i original målestok med tydelig angivelse af det ansøgte område, vedlagten liste over positioner for områdeafgrænsningen.3. Oplysninger om råstofforekomstens udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning i detansøgte område4. Beskrivelse af den indvindingsmetode og det indvindingsudstyr som påtænkes anvendt, herundermaksimal arbejdsdybde, forventet produktion og indvindingsperiode.5. Foreliggende oplysninger om områdets fysiske og biologiske tilstand, herunder hydrografiske ogtopografiske forhold, overfladesedimentfordeling og dominerende plante- og dyresamfund.6. Beskrivelse af indvindingens mulige virkninger på området og omgivelserne, herunder navnligvirkningerne på flora, fauna, havbund, vandmiljø, luft, marinarkæologi, geologi, kystsikkerhed,fiskeri, sejlads og eventuelle rekreative interesser.7. Beskrivelser af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe ogom muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet på kort og på langt sigt, herundereventuelle forslag til overvågningsprogram.
29
8. Oplysninger om anvendelse af råstofferne, markedsforhold samt råstofmæssige forhold i øvrigt,som skønnes at være af betydning i forbindelse med styrelsens vurdering, herunder oplysninger ommulighederne for helt eller delvist at erstatte den ansøgte råstofressource med oprensnings- oguddybningsmaterialer (klapmaterialer).9. Forslag til indvindings- og eventuel efterbehandlingsplan.10. Oplysning om navn og kendingsbogstaver på det fartøj, som ønskes anvendt til indvindingen,samt oplysning om fartøjets lasterumfang i kubikmeter, IMO nummer og MMSI-nummer.Endvidere skal der oplyses om navn og adresse på ejeren samt dennes CVR-nummer, og endeligskal de samme oplysninger tillige gives, dersom en anden end fartøjets ejer driver fartøjet.Såfremt efterforskning udføres af et konsulentfirma på vegne af en tilladelseshaver, skal tilladelsentil efterforskning indeholde ovennævnte oplysninger om det af konsulentfirmaet anvendte fartøj.Der skal for fartøjer, som udfører seismisk efterforskning og prøvetagning, indgives oplysning omfartøjets navn, kendingsbogstaver, IMO og MMSI numre, samt oplysning om, hvem der ejer fartøjetog om ejerens CVR-nummer.Herudover vil bekendtgørelsen fastsætte de nærmere bestemmelser vedrørende behandling afansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding, meddelelse af efterforsknings- ogindvindingstilladelser og vilkår i efterforsknings- og indvindingstilladelser.Endvidere vil bekendtgørelsen fastsætte de nærmere bestemmelser vedrørende indberetning afindvundne mængder m.v.Til nr. 11Bestemmelsen i § 21 om vilkår er bygget op omkring den gældende bestemmelse og suppleret ogjusteret i forhold til den modernisering af tilladelsesordning, som lovforslaget er udtryk for. Stk. 1indeholder de vilkår, der kan stilles i efterforskningstilladelser, mens stk. 2 drejer sig om tilladelsertil indvinding.Ad § 21, stk. 1, nr. 1Efterforskningstilladelsen vil afspejle indholdet i det tilbud, som har vundet udbuddet, og somligger til grund for tilladelsen.Ad § 21, stk.1, nr. 2Den gældende formulering er suppleret med en præcisering af, at vilkår til gennemførelse ogindhold af den råstofgeologiske efterforskning af området kan være f.eks. vilkår omefterforskningens omfang, en plan for efterforskningens faser, vilkår om tidsplan og om fremdrift.Allerede i forbindelse med efterforskningstilladelse vil der således blive fastlagt præcise”målepunkter”, der gør det muligt at effektivisere administrationen af tilladelsesordningen medhenblik på at optimere ordningen til at kunne matche den fremtidige kommercialisering. Såfremt demålbare vilkår ikke overholdes, er betingelserne for efterfølgende indvindingstilladelse ikke tilstede. Vilkårene vil derfor være en motivationsfaktor, som dels sikrer, at efterforskningengennemføres, som ansøgt, og dels forhindrer, at der søges om efterforskning, som ikkegennemføres, men som ville kunne blokere arealer i en årrække og dermed hindre udnyttelse tilanden side.
30
Ad stk. 1, nr. 3Bestemmelsen er suppleret med muligheden for at stille planlægningsmæssige vilkår.Bestemmelsen, som primært vil finde anvendelse i forbindelse med bygherre-tilladelser tilindvinding af større mængder sand til opfyldningsopgaver, skal ses i sammenhæng med tilladelseefter § 20, stk. 2, litra c. Som det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, vil det vedstørre opfyldningsopgaver, f.eks. Århus Havn el. lign. være nødvendigt at sikre, at de tilstrækkeligeressourcer er til rådighed. Dette vil kunne sikres ved at stille vilkår i efterforskningstilladelsen om,at ressourcer og areal reserveres til en konkret anvendelse.Ad stk. 1, nr. 4Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i den gældende § 21, stk. 1, nr. 2. I medfør afbestemmelsen kan der fastsættes vilkår om støjgrænser i efterforsknings- og indvindingstilladelseraf hensyn til f.eks. sommerhusområder. Det er uklart, hvorvidt miljøbeskyttelseslovensbestemmelser om støjkrav også omfatter støj fra virksomheders drift på havet, og for at undgå tvivlom rækkevidden af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om støjkrav præciseres det her, atsådanne støjgrænser kan fastsættes i medfør af § 21 – både for så vidt angår efterforsknings- ogindvindingstilladelser.Ad stk. 1, nr. 5Bestemmelsen i den gældende § 21, stk. 1, nr. 3, er suppleret med muligheden for at stille vilkårom en frist for rapporteringen og en frist for ansøgning om tilladelse til indvinding. Baggrunden erden samme som for suppleringen af bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 1, se ovenfor. Hovedformålet ersåledes med en effektivisering af godkendelsessystemet at hindre blokering af fremdrift ogmonopoldannelse med henblik på at sikre en dynamisk udvikling med løbende udlægning af nyeområder.Ad stk. 1, nr. 6For at sikre faktisk udnyttelse af tilladelser kan der efter bestemmelsen stilles vilkår omudnyttelse, mindstekrav om årlig indvinding og bortfald af tilladelsen, såfremt den ikke udnyttesinden for et fastsat tidsrum. Efter den gældende lov kan der, jf. bemærkningerne til § 21, stk. 2, nr.1, stilles vilkår om, at der indvindes et bestemt angivet minimum eller maksimum pr. kvartal/halvår.Bestemmelsen er et led i modernisering og kommercialisering af tilladelsesordningen og skal ses isammenhæng med en række andre bestemmelser, herunder forslag til§ 21, stk. 1, nr. 1 og 4. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til disse bestemmelser.Der kan endvidere stilles vilkår om betingelserne for bortfald af tilladelsen, såfremttilladelsesindehaveren ikke ønsker at opretholde tilladelsen indtil udløb.Ad stk. 1, nr. 7Bestemmelsen foreslås som følge af ophævelsen af den gældende råstoflovs § 19, jf.bemærkningerne til nr. 10. Med bestemmelsen overføres hjemlen i den gældende § 19 til at stillevilkår om anmeldelse af det indvindingsmateriel, der anvendes, samt vilkår om indretningen heraf.Yderligere præciseres det, at der kan stilles krav om anvendelse af bestemt elektroniskkontroludstyr, og at registreringen skal finde sted både under sejlads og under indvinding.Ad stk. 1, nr. 8Bestemmelsen svarer uændret til bestemmelsen i den gældende § 21, stk. 3.
31
Ad § 21, stk. 2, nr. 1Bestemmelsen i den gældende § 21, stk. 2, nr. 1, er suppleret med muligheden for at stille vilkårom overvågning. Her er udelukkende tale om en konsekvensændring som følge af, at deefterfølgende gældende nr. 2 og 4 er præciseret, se herom nedenfor bemærkningerne til stk. 2, nr. 3og 4. Vedrørende støjkrav se endvidere bemærkningerne ovenfor ad stk. 1, nr. 3.Ad stk. 2, nr. 2Der henvises til bemærkningerne ovenfor ad stk. 1, nr. 2, som er tilsvarende gældende for så vidtangår indvindingstilladelser.Ad stk. 2, nr. 3 og 4Bestemmelserne er en præcisering og opdatering af de gældende bestemmelser i § 21, stk. 2, nr. 2og 4, således at bestemmelserne nu kun omhandler vilkår vedrørende perioden efter endtindvinding, og således at det fremgår, at udførelsen og udgifterne hertil påhvilertilladelsesindehaveren. Bestemmelsen er endvidere suppleret med muligheden for at stille vilkår omsøopmåling efter Farvandsvæsenets retningslinjer. Der tilsigtes i øvrigt ingen ændringer ibestemmelsernes rækkevidde og anvendelse.Ad stk. 2, nr. 5Bestemmelsen er uændret.Ad stk. 2, nr. 6For at sikre faktisk udnyttelse af tilladelser kan der efter bestemmelsen stilles vilkår omudnyttelse, mindstekrav om årlig indvinding og bortfald af tilladelsen, såfremt den ikke udnyttesinden for et fastsat tidsrum. Efter den gældende lov kan der, jf. bemærkningerne til § 21, stk. 2, nr.1, stilles vilkår om, at der indvindes et bestemt angivet minimum eller maksimum pr. kvartal/halvår.Bestemmelsen er et led i modernisering og kommercialisering af tilladelsesordningen og skal ses isammenhæng med en række andre bestemmelser, herunder forslag til§ 21, stk. 1, nr. 1 og 4. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til disse bestemmelser.Der kan endvidere stilles vilkår om betingelserne for bortfald af tilladelsen, såfremttilladelsesindehaveren ikke ønsker at opretholde tilladelsen indtil udløb.Ad stk. 2, nr. 7Bestemmelsen foreslås som følge af ophævelsen af den gældende råstoflovs § 19, jf.bemærkningerne til nr. 10. Med bestemmelsen overføres hjemlen i den gældende § 19 til at stillevilkår om anmeldelse af det indvindingsmateriel, der anvendes, samt vilkår om indretningen heraf.Yderligere præciseres det, at der kan stilles krav om anvendelse af bestemt elektroniskkontroludstyr, og at registreringen skal finde sted både under sejlads og under indvinding.Ad stk. 2, nr. 8Bestemmelsen svarer uændret til bestemmelsen i den gældende § 21, stk. 3.Ad § 21, stk. 3Bestemmelsen giver miljøministeren hjemmel til i efterforsknings- og indvindingstilladelser atfastsætte, hvilket vederlag tilladelsesindehaveren skal betale til staten. Der henvises tilbemærkningerne til nr. 13 om forslag til ny § 22 a om vederlag.
32
I en tilladelse til indvinding til kystbeskyttelse på grundlag af en tilladelse fraTransportministeriet, kan der ikke stilles vilkår om vederlag. Det samme gælder for indvinding tillovbestemte anlæg på søterritoriet. Lovforslaget medfører således ingen ændringer i forhold til dekystbeskyttelsesopgaver, som Kystdirektoratet deltager i.Ad § 21, stk. 4De nærmere regler om vilkår kan fastsættes i bekendtgørelse efter forhandling med branchen. Derhenvises endvidere til bemærkningerne til nr. 9 og 10 ad § 20 a, stk. 5.Til nr. 12Der henvises til bemærkningerne til nr. 9 og 10 ad § 20, stk. 2, litra b.Fællesområderne vil bestå af de nuværende konverteringsområder samt maksimalt � af de tidligereovergangsområder når/hvis konverteringsområderne udtømmes.En tilladelse til indvinding i fællesområderne giver kun sikkerhed for adgang til indvinding i detpågældende fællesområde. Staten vil hverken kunne garantere råstoffernes mængde, kvalitet ellertilgængelighed.Af hensyn til de mangeartede arealinteresser på havet er det nødvendigt at sikre, at udlagteindvindingsområder faktisk indeholder råstoffer af betydning og udnyttes efter hensigten. For atsikre dette og dermed imødegå unødige konflikter i forhold til andre arealinteresser på havet,herunder natur- og miljømæssige hensyn, bestemmes det i stk. 2, at udlægningen af et fællesområdeophæves, såfremt der ikke har været indvundet i området i tre på hinanden følgende år.Forslaget til § 22, stk. 3, præciserer den eksisterende bestemmelse om, at miljøministeren vedbekendtgørelse kan udlægge områder, der forbeholdes råstofindvinding. Der bliver her i praksis taleom arealreservationer, som sikrer, at væsentlige, kortlagte råstofressourcer af betydning for denigangværende og fremtidige forsyning ikke båndlægges til andre formål, før de er udnyttede.Bestemmelsen tænkes desuden anvendt i forbindelse med statslig kystbeskyttelse og storeanlægsarbejder vedtaget ved lov. Større anlægsarbejder uden anlægslov er ikke omfattet afbestemmelsen - der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til nr. 9 og 10 ad § 20, stk. 2, litrac.Tilladelse til efterforskning og indvinding af sand til større opfyldningsopgaver og kystbeskyttelsekan efter ansøgning meddeles til bygherren, jf. § 20, stk. 2, litra c. Når tilladelsen er udnyttet, kanområdet udbydes i auktion.Såfremt der ved statslig eller anden kortlægning og efterforskning identificeres væsentligeråstofressourcer af betydning for den fremtidige råstofforsyning, kan disse udlægges i henhold til §22, stk. 3.Indvindingsområder til brug i forbindelse med store anlægsarbejder vedtaget ved lov udlægges ihenhold til § 22, stk. 3, jf. ovenfor.Til nr. 13Med det foreslåede vederlag får staten som ejer betaling for de råstoffer på havbunden, der gørestil genstand for kommerciel udnyttelse. Samtidig sikres det, at staten får del i det provenu, der vilvære ved eksport og salg til udlandet.
33
Ad stk. 1I områder, som er omfattet af § 20, stk. 2, litra a, hvortil et firma har fået eneret til indvinding veden auktion, består vederlaget af dels et arealvederlag pr. km� og dels et produktionsvederlag pr. m�.Det vil derfor være økonomisk attraktivt for firmaerne at begrænse indvindingsområdernes størrelseog foretage så effektiv og rationel en indvinding som muligt, idet de samlede omkostninger pr.indvundet m� til miljøundersøgelser og arealvederlag mindskes, jo mindre indvindingsområdet er,og jo mere effektivt det udnyttes. Der betales ikke arealvederlag af efterforskningsområdet.Ved at begrænse indvindingsområdernes størrelse begrænses samtidig størrelsen af dehavbundsarealer, som bliver miljømæssigt påvirket af råstofindvinding, ligesom det giver mulighedfor flere firmaer for på efterfølgende auktioner, at få adgang til indvindingsområder på havet.Arealvederlaget skal samtidig modvirke begrænsning af konkurrencen ved eventuel udlægning afstørre indvindingsområder, end der reelt er behov for.Arealvederlaget udgør kr. 25.000/km� årligt for det areal, man efterfølgende får tilladelse til atindvinde i. Produktionsvederlaget udgør minimum kr. 2,50/m� indvundet materiale, som betalesårligt for den mængde, der er indvundet, dog minimum for 50 pct. af den årlige mængde, der er budtpå ved auktionen. Hvis firmaet ikke i et enkelt år har indvundet den årlige mængde, kan denneindvindes de følgende år uden yderligere omkostninger.Med et arealvederlag på 25.000 kr./km�/år og et minimums-produktionsvederlag på kr. 2,50forventes det samlede vederlag at blive omkring 3-5 kr./m� + den tilbudte mer-m�-pris, afhængig afområdets størrelse og den indvundne mængde.Ad stk. 2I fællesområderne vil produktionsvederlaget udgøre 8 kr./m� indvundet materiale, hvis firmaet ikkeselv har gennemført de undersøgelser, der er nødvendige for at udlægge området. Der skal ikkebetales arealvederlag i fællesområderne. Hvis firmaet selv har gennemført undersøgelserne, vilvederlaget udgøre 6 kr./m�, hvorved der skabes incitament til at foretage de krævedemiljøundersøgelser. Prisforskellen skal være med til at finansiere undersøgelserne. Firmaer medgode afsætningsmuligheder, vil samtidig have et yderligere incitament til at gennemføreundersøgelserne rettidigt, fordi deres omkostninger til undersøgelser bliver mindre jo mere deindvinder i området.Ad stk. 3Ved større opfyldnings- og anlægsarbejder, hvor bygherren selv efterforsker og fårindvindingstilladelse, vil vederlaget bestå af et arealvederlag på 25.000 kr. årligt pr. km2og etproduktionsvederlag på et beløb pr. m3indvundne råstoffer svarende til et gennemsnit af opnåedeauktionspriser fra sammenlignelige områder. Er det ikke muligt at beregne en gennemsnitspris,anvendes minimumssatsen på 2,50 kr.Ad stk. 4Nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer, som er opgravet i forbindelse medgennemførelse af et anlægsarbejde eller vedligeholdelsesarbejde, er undtaget fra vederlag. Se her tilbemærkningerne til nr. 9 og 10 ad § 20, stk. 2, litra c.Ad stk. 5For at sikre, at der ikke bydes ind på områder med det formål at reservere arealet og hermed i enårrække reelt at udelukke andre interesserede, skal der i forbindelse med udstedelse afefterforskningstilladelse stilles depositum (bankgaranti). Dette depositum tilbagebetales, når der
34
efterfølgende udstedes indvindingstilladelse, eller det dokumenteres ved efterforskningsdata, atområdet ikke indeholder de forudsatte ressourcer.Ad stk. 6Vederlag for tilladelser, der er meddelt efter auktion og med en længerevarende indvindingsperiode,indeksreguleres. Herved deler tilladelsesindehaveren og staten risikoen for eventuellemarkedsbetingede prisudsving. Det giver tilladelsesindehaveren større sikkerhed for deinvesteringer, der er foretaget, og det giver staten mulighed for at få andel i eventuelleekstraordinære prisstigninger på råstofferne. Herved gøres kontraktforholdet mellem staten ogtilladelsesindehaveren mindre afhængig af tidspunktet for tilladelsen og tidspunktet forindvindingen af råstoffet.Ad stk. 7Vederlagssatserne kan ændres ved bekendtgørelse, således at satserne vil kunne tilpasses ændringeri markedsforholdene såvel i Danmark som i udlandet.Ad stk. 8Efter stk. 8 kan ministeren fastsætte nærmere bestemmelser om renter og gebyrer i tilfælde af forsen betaling, ligesom det bestemmes, at administration og opkrævning af vederlaget, renter oggebyrer kan henlægges til en anden statslig myndighed.Til nr. 14Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at tilladelserne efter forslaget ikke kun givesmed hjemmel i § 20, stk. 1.Til nr. 15-17Der er tale om en præcisering som følge af ophævelsen af § 19. Som følge afkommercialiseringen vil bestemmelsen om tilladelsens bortfald, hvis den ikke er udnyttet inden 3år, blive modereret i de konkrete tilladelser, jf. forslaget til § 21, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, nr. 6.Herefter kan der fastsættes konkrete vilkår bl.a. om bortfald af tilladelsen, såfremt den ikke benyttesinden for et fastsat tidsrum. Stk. 2, 4 og 5 ophæves som følge af ophævelsen af § 19, idet dog stk. 4er præciseret og nyaffattet i forslag til § 21, stk. 1, nr. 6, og stk. 2, nr. 7, se bemærkningerne til nr.11. Ændringen i § 24, stk. 6, der bliver stk. 3, er en konsekvensændring som følge af, attilladelserne efter forslaget ikke kun gives med hjemmel i § 20, stk. 1.Til nr. 18 og 19Klagebestemmelserne foreslås ændret, således at det alene er de vilkår til beskyttelse af natur ogmiljø, der knytter sig til udlægningen af områder, og de vilkår, der i en tilladelse stilles tilbeskyttelse af natur og miljø, som kan påklages til Naturklagenævnet. Med ændringen vilklageadgangen svare til den klageadgang, der i dag gælder efter undergrundsloven. For at undgåklager, der alene er motiveret af konkurrencehensyn og klager, der vedrører kontraktretligespørgsmål, vil de dele af tilladelsen, som vedrører forsyningssikkerhed og kommercielle vilkår itilladelsen, fremover ikke kunne påklages. Vilkår, der fastsættes i bekendtgørelsen om udlægning afindvindingsområder efter lovens § 22, vil af samme grund heller ikke kunne påklages.
35
Til nr. 20På baggrund af den udvikling, som havindvindingsbranchen har gennemgået siden ændringen afråstofloven i 1996, tilføjes med forslaget Dansk Industri og Danmarks Rederiforening til listen overklageberettigede organisationer.Til nr. 21Der er tale om konsekvensændringer som følge af indsættelse af to nye numre i § 26 a, stk. 1.Til nr. 22Danmarks og Grønlands Geografiske Undersøgelse er i forbindelse med universitetsreformenudskilt af Miljøministeriet og har taget navneforandring til De Nationale Geologiske Undersøgelserfor Danmark og Grønland (GEUS). Med forslaget bestemmes derfor, at de oplysninger, som skal iindberettes til GEUS, samtidig skal indberettes til By- og Landskabsstyrelsen.Til nr. 23Med forslaget skabes der sikkerhed for, at indberetninger kan kræves elektronisk som led ibestræbelserne på at opnå effektiviseringsgevinster.Til nr. 24Med forslaget suppleres bestemmelsen således, at der kan fastsættes krav om, at ansøgning omefterforskning og indvinding skal indgives elektronisk og i et bestemt elektronisk format.Til nr. 25Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af § 19, jf. bemærkningerne tilnr. 8.Til nr. 26Da hæftestraffen er afskaffet, udgår hæfte af ordensmæssige hensyn af lovens § 44, stk. 2 og 3.
Til § 2For at give mulighed for tilrettelæggelse af et udbuds- og et vederlagssystem foreslås det, at loventræder i kraft 1. januar 2010, se dog bemærkningerne til stk. 2.Ad stk. 2Bestemmelserne, som gennemfører EU’s mineaffaldsdirektiv, træder i kraft dagen efterbekendtgørelsen i Lovtidende for at imødegå en stævning fra EU-Kommissionen på baggrund afden begrundede udtalelse, se hertil bemærkningerne til § 1, nr. 5-7. På samme tidspunkt træderbestemmelserne om ophævelse af den gældende lovs § 19 om fartøjsgodkendelse i kraft for atimødegå yderligere retlige skridt fra EU-Kommissionens side på baggrund af åbningsskrivelsen.
36
Ad stk. 3Som konsekvens af forbuddet mod stenfiskeri i forslaget til § 20, stk. 4, ophæves med lovforslagetbekendtgørelsen om stenfiskeri, se hertil bemærkningerne til nr. 10.Ad stk. 4Der er efter den gældende lov givet en række efterforskningstilladelser med oplysning om, at deefterfølgende indvindingstilladelser gives frem til udgangen af 2011. Disse tilladelser gives efterbestemmelsen uden vederlag, fordi efterforskningstilladelserne er givet efter den gældende lov, førlovforslaget er sendt i høring, og således før den nye tilladelsesordning har været kendt.Ad stk. 5Evt. ansøgninger, som indsendes efter at loven er sendt i høring, må nødvendigvis behandles efterden gældende lov. Efter bestemmelsen meddeles de for 2 år af hensyn til den nye lovs mulighed forat slå igennem, ligesom der vil blive stillet krav om vederlag fra 1. januar 2010.Ad stk. 6De – meget få – indvindingstilladelser, som udløber med udgangen af 2009 kan forlænges i op til 1år, således at indvindingen i områderne ikke skal indstilles, indtil det bliver muligt at byde påområdet på auktion. Det drejer sig om i størrelsesordenen 5 tilladelser. Bestemmelsen i stk. 6 gælderikke indvindingstilladelser i konverteringsområderne.Ad stk. 7Ansøgninger, der indkommer efter at loven er fremsat, behandles efter lovforslagets regler.Ad stk. 8Af hensyn til forsyningssikkerheden og af hensyn til branchens berettigede forventning pågrundlag af overgangsbestemmelsen i lovforslag nr. L 161 i Folketingsåret 2006-07 foreslåsovergangsbestemmelse som i § 2, stk. 4, i L 161, hvorefter den hidtidige maksimale grænse for detenkelte fartøjs lastekapacitet på 2.000 m3opretholdes for gældende tilladelser i de såkaldtekonverteringsområder. Forbuddet mod anvendelse af større indvindingsmateriel skal sikre, at disseområder ikke tømmes for ressourcer hurtigere end forudset ved meddelelsen af tilladelsen.Bestemmelsen i § 2, stk. 7, gælder således kun konverteringstilladelser.
37
Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr.1025 af 20. oktober 2008, foretages følgendeændringer:
1.Ifodnoten til lovens titelindsættes efter”Loven indeholder bestemmelser, dergennemfører”: ”dele af Rådets direktiv79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse afvilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet),(EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), somsenest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EFaf 20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L363, side 368), dele af Rådets direktiv92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring afnaturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L 206,side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368),” ),”, og”dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2006/21/EF” ændres til: ”Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF”.§ 6 a.Før udarbejdelsen af et forslag tilråstofplan eller ændringer hertil indkalderregionsrådet ideer, forslag m.v. med henblik påplanlægningsarbejdet. Indkaldelse sker vedoffentlig bekendtgørelse.Stk. 2.Indkaldelsen skal indeholde enbeskrivelse af status på området og beskrivelseaf hovedspørgsmål for den kommendeplanlægning. Indkaldelsen sker med en svarfristpå 8 uger.Stk. 3.Regionsrådets forslag til råstofplanudsendes i offentlig høring med en frist på 8uger til at fremsætte indsigelser.Stk. 4.En råstofplan kan ikke vedtagesendeligt, hvis miljøministeren til varetagelse afstatslige interesser har modsat sig detteskriftligt over for regionsrådet inden udløbet af2.I§ 6 aindsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»Stk. 5.I forbindelse med den endeligevedtagelse af råstofplanen kan der foretagesændring af det offentliggjorte planforslag.Berører ændringen på væsentlig måde andremyndigheder eller borgere end dem, der vedindsigelse har foranlediget ændringen, kanvedtagelsen af planen ikke ske, før depågældende har fået lejlighed til at udtale sig.Ved væsentlige ændringer i et forslag tilråstofplan skal miljøministeren have lejlighedtil at udtale sig. Regionsrådet fastsætter en fristherfor. Hvis ændringen er så omfattende, at derreelt foreligger et nyt planforslag, skal detteoffentliggøres efter reglerne i stk. 3.”Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
38
indsigelsesfristen. Forslaget kan herefter førstvedtages, når der er opnået enighed mellemparterne om de nødvendige ændringer.Stk. 5.Regionsrådet sørger for offentligannoncering af den endeligt vedtagneråstofplan. Ved annonceringen skal der givesklagevejledning og oplysning om klagefrist.Råstofplanen sendes samtidig tilmiljøministeren samt til øvrige myndigheder,hvis interesser berøres. Råstofplanen skal væreoffentligt tilgængelig.Stk. 6.Regionsrådet gennemgår råstofplanenhvert fjerde år i forbindelse med revision af denregionale udviklingsplan for at vurdere, om derer behov for justeringer eller revision. På dettegrundlag beslutter regionsrådet, om der erbehov for at udarbejde en ny råstofplan.Stk. 7.Proceduren for udarbejdelse af tillægtil en råstofplan følger bestemmelserne istk. 1-6.
3.I§ 6 a, stk. 6,der bliver stk. 7, indsættes efter1. pkt:»Til brug for vurderingen udarbejdes enredegørelse, som udsendes i offentlig høring imindst 8 uger.«
4.I§ 6 aindsættes som stk. 9:»Stk. 9.Miljøministeren kan i særligetilfælde pålægge regionsrådet at tilvejebringeen råstofplan med et nærmere bestemtindhold.«§ 10.En tilladelse efter § 7, stk. 1, kanindeholde vilkår om1) virksomhedens drift og om efterbehandlingaf arealet med henblik på at begrænsemiljømæssige gener og forebygge forurening afgrundvandet og jorden,2) at der stilles sikkerhed for, atindvindingsområdet bliver efterbehandlet,3) at indvindingen og efterbehandlingen skerefter en plan, der er godkendt afkommunalbestyrelsen, og som indeholderhovedelementerne for indvindingen ogefterbehandlingen, og4) at råstofferne skal oparbejdes bedst muligt iforhold til deres kvalitet eller skal anvendes tilbestemte formål.5.I§ 10, stk. 1,ændres ”kan indeholde vilkårom” til: ”skal indeholde vilkår om”.
6.I§ 10, stk. 1, nr. 2,indsættes efter”efterbehandlet,”: ”og”, inr. 3ændres”efterbehandlingen, og” til:”efterbehandlingen.”, ognr. 4ophæves.
7.I§ 10indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
39
”Stk. 2.En tilladelse kan indeholde vilkårom, at råstofferne skal oparbejdes bedst muligt iforhold til deres kvalitet eller skal anvendes tilbestemte formål.”Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.Godkendelse af indvindingsmateriel8.Overskriften til § 19 og§ 19ophæves.§ 19.Til efterforskning og indvinding afråstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklenmå kun anvendes indvindingsmateriel, der ergodkendt af miljøministeren. Godkendelsen kankun udnyttes i henhold til en tilladelse efter §20, stk. 1.Stk. 2.Godkendelse efter stk. 1 kan gives pånærmere angivne vilkår, for en tidsbegrænsetperiode samt til anvendelse ved en nærmereafgrænset arbejdsopgave.Stk. 3.Miljøministeren kan fastsætte regler for,hvilket indvindingsmateriel der kan godkendesefter stk. 1, herunder at indvindingsmaterielletskal være udstyret med og anvende elektroniskkontroludstyr til registrering afindvindingsfartøjets position under indvindingmv.9.Overskriftentil § 20§ 20affattes således:Tilladelser og udlæg af indvindingsområder§ 20.Efterforskning og indvinding afråstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklenmå kun ske i geografisk afgrænsede ogmiljøvurderede områder og efter tilladelse framiljøministeren.Stk. 2.Tilladelse efter stk. 1 kan gives til eneller flere ansøgere og for en periode på indtil10 år. I en tilladelse til efterforskning kan dergives ansøgeren fortrinsret tilindvindingstilladelse.Stk. 3.Det påhviler ansøgeren at foretage defornødne undersøgelser og miljømæssigevurderinger eller helt eller delvis at afholdeudgifterne hertil.Stk. 4.Tilladelse efter stk. 1 kan ikke gives iområder med en vanddybde på mindre end 6 m.Stk. 5.Miljøministeren kan, for så vidt angårindvinding i områder med en vanddybde på”Tilladelsetil efterforskning og indvinding§ 20.De af loven omfattede råstoffer påsøterritoriet og kontinentalsoklen tilhører dendanske stat. Efterforskning og indvinding afråstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklenmå kun ske efter tilladelse meddelt framiljøministeren efter reglerne i denne lov.Stk. 2.Miljøministeren kan på nærmerefastsatte vilkår meddele tilladelse tilefterforskning og indvinding af et ellerflere råstoffer på følgende måder:a) Tilladelse med eneret til efterforskning ogindvinding kan efter offentlig indkaldelseaf ansøgninger på baggrund af nærmerefastsatte kriterier, herunder etminimumsprogram for efterforskning ogmiljøvurdering, meddeles på grundlag afstørrelsen af det vederlag, ansøgerne
40
mindre end 6 m gøre undtagelse frabestemmelsen i stk. 4, når en værdifuldråstofforekomst kan indvindes, uden atindvindingen er i konflikt med væsentligenaturmæssige værdier.
tilbyder at betale ved udstedelsen afindvindingstilladelsen. Såfremt flereansøgere tilbyder at betale sammevederlag, indkaldes supplerende tilbud fradisse ansøgere.b) Tilladelse til efterforskning og indvindingi områder omfattet af § 22, stk. 1, kanmeddeles efter ansøgning.c) Tilladelse til efterforskning og indvindingaf sand til større opfyldningsopgaver ogkystbeskyttelse og til nyttiggørelse afoprensnings- og uddybningsmateriale kanefter ansøgning meddeles til bygherren.d) Tilladelse til efterforskning kan meddelesefter ansøgning.Stk. 3.Der kan kun meddeles tilladelse igeografisk afgrænsede og miljøvurderedeområder.Stk. 4.Der kan ikke gives tilladelse tilopfiskning af søsten med grab eller lignende.Stk.5. Ved meddelelse af tilladelse skal derlægges vægt på en vurdering efter lovens §§ 1og 3.”10.Efter § 20 indsættes:”§ 20 a.Tilladelse efter § 20 meddeles for entidsbegrænset periode. Tilladelse tilhenholdsvis efterforskning og indvindingmeddeles hver for sig. I en tilladelse tilefterforskning efter § 20, stk. 2, litra a, kan dergives ansøgeren fortrinsret tilindvindingstilladelse. I enefterforskningstilladelse med fortrinsret kan detbestemmes, at efterforsknings- ogundersøgelsesdata skal behandles fortroligt i etnærmere fastsat tidsrum, jf. stk. 5.Stk. 2.Tilladelse efter § 20 kan ikke gives iområder med en vanddybde på mindre end 6 m.Stk. 3.Miljøministeren kan, for så vidt angårindvinding i områder med en vanddybde påmindre end 6 m gøre undtagelse frabestemmelsen i stk. 2, når en værdifuldråstofforekomst kan indvindes, uden atindvindingen er i konflikt med væsentligenaturmæssige værdier.Stk. 4.Det påhviler ansøgeren til en tilladelseefter § 20 at foretage de fornødne undersøgelser
41
og miljømæssige vurderinger.Stk. 5.Miljøministeren fastsætter nærmereregler om meddelelse af tilladelse efter § 20,herunder om betingelser for og afholdelse afauktion og overbud, udvælgelseskriterier iforbindelse med auktion, tidsbegrænsning,eneret, fortrolig behandling af efterforsknings-og undersøgelsesdata og omtilladelsesordningen i øvrigt.”§ 21.En tilladelse til efterforskning efter§ 20, stk. 1, kan indeholde1) vilkår om gennemførelse og indhold af denråstofgeologiske efterforskning af området,2) vilkår til begrænsning af de miljø- ognaturmæssige effekter af efterforskningen og3) vilkår om rapportering af efterforskningensforløb og resultater.Stk. 2.En tilladelse til indvinding efter § 20,stk. 1, kan indeholde1) vilkår om gennemførelsen af indvindingen,herunder til begrænsning af miljø- ognaturmæssige effekter,2) vilkår om, at tilladelsesindehaveren deltageri opmåling, løbende miljøovervågning samtefterbehandling af indvindingsområdet ellerhelt eller delvis udreder udgifterne hertil,3) ressourceøkonomiske vilkår, herunder vilkårom, at råstofferne anvendes til bestemte formål,4) vilkår om, at der stilles fornøden sikkerhed,eventuelt kollektivt, for gennemførelse afkontrolopmåling af indvindingsområdet, foroverholdelse af vilkår om områdets tilstandefter endt indvinding og for udførelse afefterbehandling, og5) vilkår om overdragelse af tilladelsen.Stk. 3.Miljøministeren kan i en tilladelseefter § 20, stk. 1, fastsætte yderligere vilkår forat varetage de hensyn, der er nævnt i § 3.11.§ 21affattes således:”§ 21.En tilladelse efter § 20 tilefterforskning kan indeholde1) vilkår om størrelsen af det årlige vederlag,som på baggrund af det afgivne tilbud vil blivefastsat i den efterfølgende indvindingstilladelse2) vilkår om gennemførelse og indhold af denråstofgeologiske efterforskning af området,herunder om efterforskningens omfang, plan forefterforskningens faser, tidsplan og fremdrift,3) planlægningsmæssige ogressourceøkonomiske vilkår, herunder vilkårom, at råstofferne anvendes til bestemte formål,4) vilkår til begrænsning af de miljø- ognaturmæssige virkninger af efterforskningen og5) vilkår om rapportering af efterforskningensforløb og resultater, herunder frist forrapportering og frist for ansøgning om tilladelsetil indvinding.6) vilkår om udnyttelse af tilladelsen og ombortfald af tilladelsen, hvis den ikke udnyttesinden for et fastsat tidsrum,7) vilkår om anmeldelse af detefterforskningsmateriel, der anvendes, og vilkårom indretningen heraf, herunder atefterforskningsmateriellet skal være udstyretmed og anvende bestemt elektroniskkontroludstyr til registrering afindvindingsfartøjets position og arbejde m.v.,og8) yderligere vilkår for at varetage de hensyn,der er nævnt i § 3.Stk. 2.En tilladelse efter § 20 til indvindingkan indeholde1) vilkår om gennemførelse af indvindingen,herunder til begrænsning af miljø- ognaturmæssige virkninger, og om overvågning,2) planlægningsmæssige og
42
ressourceøkonomiske vilkår, herunder vilkårom, at råstofferne anvendes til bestemte formål,3) vilkår om opmåling efter endt indvinding tilkontrol af overholdelse af vilkår om områdetstilstand, evt. efterbehandling som følge afkontrolmålingens resultater, søopmåling, ogefterfølgende miljøovervågning,4) vilkår om, at der stilles fornøden sikkerhedtil gennemførelse af de i nr. 3 anførteforanstaltninger,5) vilkår om overdragelse af tilladelsen,6) vilkår om udnyttelse af tilladelsen, herunderom årlig indvindingsmængde og om bortfald aftilladelsen, hvis den ikke udnyttes inden for etfastsat tidsrum,7) vilkår om anmeldelse af detindvindingsmateriel, der anvendes, og vilkårom indretningen heraf, herunder atindvindingsmateriellet skal være udstyret medog anvende bestemt elektronisk kontroludstyrtil registrering af indvindingsfartøjets positionog arbejde m.v., og8) yderligere vilkår for at varetage de hensyn,der er nævnt i § 3.Stk. 3.Miljøministeren fastsætter i entilladelse til efterforskning eller indvindingefter § 20 vilkår om betaling af vederlag tilstaten, jf. § 22 a. I indvindingstilladelser, hvorråstofferne benyttes til kystbeskyttelse ihenhold til en tilladelse fra Kystdirektoratet,kan der ikke stilles vilkår om betaling afvederlag. Tilsvarende gælder forindvindingstilladelser til anlægsarbejder påsøterritoriet og kontinentalsoklen vedtaget vedlov.Stk. 4.Miljøministeren kan fastsætte denærmere regler om vilkår.”12.§ 22affattes således:»§ 22.Miljøministeren udlægger vedbekendtgørelse områder til råstofindvinding ogfastsætter regler for meddelelse af tilladelse tilefterforskning og indvinding i disse områder,herunder vilkår efter § 21.Stk. 2.Såfremt et område, der er udlagt efterstk. 1, ikke har været udnyttet i 3 på hinandenfølgende år, ophæves udlægningen.
§ 22.Miljøministeren kan ved bekendtgørelseudlægge områder til råstofindvinding ogfastsætte nærmere regler for indvinding i disseområder.
43
Stk. 3.Miljøministeren kan vedbekendtgørelse udlægge områder, somforbeholdes særlige råstofforsyningsbehov.«13.Efter § 22 indsættes:”Vederlag§ 22 a.Som vederlag for en tilladelse efter§ 20, stk. 2, litra a, betales et arealvederlag på25.000 kr. årligt pr. km2tilladt indvindingsarealog et produktionsvederlag på minimum 2,50 kr.pr. m3indvundne råstoffer.Stk. 2.Som vederlag for en tilladelse efter §20, stk. 2, litra b, betales 8 kr. pr. m3indvundneråstoffer. Såfremt indvinderen har afholdtudgiften til efterforskning og miljøvurdering idet pågældende område betales 6 kr. pr. m3indvundne råstoffer.Stk. 3.Som vederlag for en tilladelse efter §20, stk. 2, litra c, betales et arealvederlag på25.000 kr. årligt pr. km2og etproduktionsvederlag på et beløb pr. m3indvundne råstoffer svarende til et gennemsnitaf opnåede auktionspriser fra sammenligneligeområder. Er det ikke muligt at beregne engennemsnitspris, udgør produktionsvederlaget2,50 kr. pr. m3.Stk. 4.Der betales ikke vederlag afoprensnings- og uddybningsmateriale, somnyttiggøres.Stk. 5.Ved udstedelse afefterforskningstilladelse efter § 20, stk. 2, litra aog c, stilles sikkerhed for et beløb svarende tilarealvederlaget, jf. stk. 1 og 3. Sikkerhedenbortfalder, når der efterfølgende udstedesindvindingstilladelse, eller når der foreligger enfyldestgørende efterforskningsrapport.Stk. 6.Vederlagene indeksreguleres.Stk. 7.Miljøministeren kan ændrevederlagssatserne ved bekendtgørelse.Stk. 8.Miljøministeren fastsætter regler omopkrævning af vederlag, herunder om betalingaf renter og gebyrer, når indbetaling sker forsent, og om at opkrævningen ogadministrationen af vederlaget kan henlæggestil en anden statslig myndighed.”
44
§ 23.Tilladelse i henhold til § 20, stk. 1, tilindvindinger, der må antages at påvirke miljøeti væsentlig grad, kan kun meddeles påbaggrund af en vurdering af de miljømæssigekonsekvenser, hvor offentligheden,myndigheder og organisationer har haftlejlighed til at udtale sig.§ 24.En godkendelse efter § 19, stk. 1, og entilladelse efter § 20, stk. 1, bortfalder, hvis denikke udnyttes inden 3 år efter, at den ermeddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 påhinanden følgende år.Stk. 2.Miljøministeren kan tilbagekalde engodkendelse efter § 19, stk. 1. Tilbagekaldelsenskal ske med et varsel på mindst 10 år. Itilfælde af grov eller gentagen overtrædelse afvilkår eller lovgivningen i øvrigt kantilbagekaldelsen ske uden varsel.Stk. 3.Miljøministeren træfferforanstaltninger for at undgå forringelse afnaturtyperne og levestederne for arterne iinternationale naturbeskyttelsesområder samtforstyrrelser af de arter, som områderne erudpeget for, hvis disse forstyrrelser harbetydelige konsekvenser for målsætningerne idirektivet om bevaring af naturtyper samt vildedyr og planter. Ministeren kan herundermeddele påbud eller forbud, fastsætte nyevilkår og ændre eller tilbagekalde tilladelser oggodkendelser.Stk. 4.Miljøministeren kan fastsætte reglerom yderligere vilkår for allerede meddeltegodkendelser efter § 19, stk. 1, herunder atindvindingsmateriellet skal være udstyret medog anvende elektronisk kontroludstyr tilregistrering af indvindingsfartøjets positionunder indvinding m.v.Stk. 5.Miljøministeren kan fastsætte reglerom, at godkendelser efter § 19, stk. 1, kanopsiges med et varsel på mindst 10 år.Stk. 6.Miljøministeren kan til enhver tidbegrænse eller tilbagekalde en tilladelse efter§ 20, stk. 1.
14.I§ 23, stk. 1,udgår ”, stk. 1,”.
15.I§ 24, stk. 1,ændres »En godkendelse efter§ 19, stk. 1, og en tilladelse efter § 20, stk. 1,bortfalder,« til: »Medmindre andet fremgår aftilladelsens vilkår, bortfalder en tilladelse efter§ 20,«.16.§ 24, stk. 2, 4 og 5,ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk. 2, og stk. 6 bliverherefter stk. 3.
17.I§ 24, stk. 6,der bliver stk. 3, udgår ”, stk.1”.
§ 26.Afgørelser truffet efter lovens §§ 19,
18.§ 26, stk. 1 og 2,affattes således:
45
20, 23 og 24 og kapitel 7 a af miljøministereneller afgørelser truffet efter regler fastsat imedfør af lovens § 19, stk. 3, § 23, stk. 2, og§ 24, stk. 4, kan påklages til Naturklagenævnet.
”§ 26.Afgørelser truffet efter lovens kapitel7 a af miljøministeren kan påklages tilNaturklagenævnet.Stk. 2.Afgørelser truffet efter lovens §§ 20,23 og 24 af miljøministeren, eller afgørelsertruffet efter regler fastsat i medfør af lovens§ 20 a, stk. 5, § 21, stk. 4, og § 23, stk. 2, kanfor så vidt angår vilkår til beskyttelse af naturog miljø påklages til Naturklagenævnet.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 26,stk. 2.Afgørelser efter §§ 19 og 20 omenkeltstående indvinding af op til 50.000 m3oprensnings- og uddybningsmaterialer tilnyttiggørelse kan dog ikke påklages til andenadministrativ myndighed.
19.I§ 26, stk. 2,der bliver stk. 3, udgår »§ 19og«, og som 2. pkt. indsættes:»Tilsvarende gælder for afgørelser efter § 20,stk. 2, litra b, der indeholder vilkår, som erfastsat i regler udstedt i medfør af § 22, stk. 1.«
§ 26 a.Klageberettiget er1) adressaten for afgørelsen,2) offentlige myndigheder,3) en berørt nationalparkfond oprettet efter lovom nationalparker,4) lokale foreninger og organisationer, som haren væsentlig interesse i afgørelsen,5) landsdækkende foreninger og organisationer,hvis hovedformål er beskyttelse af natur ogmiljø,6) landsdækkende foreninger og organisationer,som efter deres formål varetager væsentligerekreative interesser, når afgørelsen berørersådanne interesser,7) Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere,8) Danmarks Fiskeriforening og9) enhver med individuel væsentlig interesse iafgørelsen.Stk. 3.Afgørelser efter kapitel 7 a kanpåklages af den kreds af klageberettigede, somer nævnt i stk. 1, nr. 1, 4-6 og 9.
20.I§ 26 a, stk. 1,indsættes efter nr. 6 som nyenumre:”7) Dansk Industri,8) Danmarks Rederiforening,”.Nr. 7-9 bliver herefter nr. 9-11.
21.I§ 26 a, stk. 3,ændres ”og 9” til: ”og 11”.
§ 28.Den, der udfører en råstofboring eller
22.I§ 28, stk. 1, 2. pkt.,ogstk. 2, 2.
46
en prøvegravning i jorden, på søterritoriet ellerkontinentalsoklen, skal inden 3 måneder efterudførelsen underrette Danmarks og GrønlandsGeologiske Undersøgelse om boringensbeliggenhed, de forefundne jordlag ogvandstanden samt indsende prøver af degennemborede lag. Inden for samme frist skalresultater af geofysiske undersøgelser og andreråstofundersøgelser, herunder om råstofferneskvalitet, indberettes til Danmarks og GrønlandsGeologiske Undersøgelse.Stk. 2.Miljøministeren kan fastsættenærmere regler om udførelse af boringer efterråstoffer. Miljøministeren kan fastsættenærmere regler om de oplysninger, der skalindsendes til Danmarks og GrønlandsGeologiske Undersøgelse, og om, atoplysninger i særlige tilfælde ikke skalindberettes.§ 29.Miljøministeren kan fastsætte reglerom, at den, der foretager råstofindvinding, skalgive oplysninger om indvindingen, blandt andetom beliggenhed, art og mængde af deforekomster, der indvindes, og om anvendelsenheraf.
pkt.,ændres”Danmarks og GrønlandsGeologiske Undersøgelse” til: ”De NationaleGeologiske Undersøgelser for Danmark ogGrønland (GEUS) og By- ogLandskabsstyrelsen.
23.I§ 29ændres »og om anvendelsen heraf«til: »om anvendelsen heraf, og at oplysningerneskal gives elektronisk«.
§ 34.Miljøministeren kan fastsætte reglerom, hvilke oplysninger en ansøgning omtilladelse til efterforskning og råstofindvindingskal indeholde, herunder atundersøgelsesprogrammer til brug foransøgningen forud skal godkendes afministeren. Det kan bestemmes, at enansøgning skal indgives på et særligt skema.
24.I§ 34indsættes som nyt punktum:”Det kan endvidere bestemmes, at ansøgningskal indgives elektronisk, og atundersøgelsesdata skal indgives i et bestemtformat.”
§ 44.Medmindre højere straf er forskyldtefter anden lovgivning, straffes med bøde den,der1) overtræder § 7, § 9, stk. 2, § 16, stk. 3, § 19,stk. 1, § 20, stk. 1, § 28, stk. 1, og § 33, stk. 1,
25.I§ 44, stk. 1, nr. 1,ændres »§ 19, stk. 1, §20, stk. 1,” til: ”§ 20,”.
§ 44,Stk. 2.Straffen kan stige til hæfte eller
26.I§ 44, stk. 2 og 3,udgår ordene ”hæfte
47
fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen ereller”.begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, oghvis der ved overtrædelsen er1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fareherfor eller2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel forden pågældende selv eller andre, herunder vedbesparelser.Stk. 3.I regler, der udstedes i medfør afloven, kan der fastsættes straf af bøde forovertrædelse af bestemmelserne i reglerne. Detkan endvidere fastsættes, at straffen kan stige tilhæfte eller fængsel i indtil 1 år under de i stk. 2anførte omstændigheder.§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2010,jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 1, nr. 5-7, 8, 15 og 16 træder i kraftdagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Stk. 3.Bekendtgørelse nr. 519 af 15. juni 1999om stenfiskeri fra havbunden ophæves.Stk. 4.Indvindingstilladelser på baggrund afefterforskningstilladelser, som er givet før den13. marts 2009, meddeles tidsbegrænset indtilden 31. december 2011 og uden krav ombetaling af vederlag.Stk. 5.Indvindingstilladelser på baggrund afansøgninger, som er modtaget efter den 13.marts 2009 og før den XX.XX.2009 (dato forfremsættelse i Folketinget), vil blive givettidsbegrænset indtil den 31. december 2011 ogmed krav om betaling af vederlag på 6 kr. pr.m3 fra 1. januar 2010.Stk. 6.Indvindingstilladelser, der udløber den31. december 2009, kan forlænges i op til 1 årmed krav om betaling af vederlag. Dette gælderikke indvindingstilladelser med fælles adgangtil indvinding.Stk. 7.Ansøgninger om efterforsknings- ogindvindingstilladelse, der er modtaget efter denXX.XX.2009 (dato for fremsættelse i
48
Folketinget), behandles efter reglerne i dennelov.Stk. 8.Til råstofindvinding efterindvindingstilladelser i områder med fællesadgang til indvinding af fælles råstofressourcermå der indtil den 31. december 2009 aleneanvendes indvindingsmateriel medlastekapacitet på op til 2.000 m3.
49