Skatteudvalget 2008-09
L 195 Bilag 1
Offentligt
671562_0001.png
671562_0002.png
671562_0003.png
671562_0004.png
671562_0005.png
671562_0006.png
671562_0007.png
671562_0008.png
671562_0009.png
671562_0010.png
671562_0011.png
671562_0012.png
671562_0013.png
671562_0014.png
671562_0015.png
671562_0016.png
671562_0017.png
671562_0018.png
671562_0019.png
671562_0020.png
671562_0021.png
671562_0022.png
671562_0023.png
671562_0024.png
671562_0025.png
671562_0026.png
671562_0027.png
671562_0028.png
J.nr. 2009-311-0027Dato: 22. april 2009
TilFolketingets - Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt demodtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om æn-dring af personskatteloven og forskellige andre love (For-årspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat).
Kristian Jensen/Birgitte Christensen
Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til lov om æn-dring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat).

Organisationer m.v.

Advokatrådet

Bemærkninger i høringssvar

Ingen bemærkninger.

Kommentar til bemærkninger

Akademikernes Centralorganisa- Generelt:AC finder, at det langt hen ad vejention (AC)er lykkedes for regeringen med dettelovforslag at få taget hul på bestræ-belserne på at øge incitamenterne tilat arbejde mere ved at reducere skat-tetrykket på arbejdsindkomst – her-under ikke mindst beskatningen af enekstra arbejdsindsats.Reduktion af fradragsværdien af lig-ningsmæssige fradrag:Der er dog også ifølge AC elementeri forslaget, som peger i den modsatteretning eller på anden vis svækkerden danske arbejdsmarkedsmodel.En af grundpillerne i den danskemodel på arbejdsmarkedet er en højorganisationsgrad på begge sider afbordet, som bidrager til at indgåedeaftaler mellem parterne bliver over-holdt. En reduktion af fradragsvær-dien for kontingent til a-kasser ogfaglige organisationer vil gøre detdyrere for lønmodtagere at forsikresig mod ledighed og fastholde med-lemskab af faglige organisationermed risiko for, at flere melder sig ud,og dermed medvirke til at svækkeden danske arbejdsmarkedsmodel.
Med reduktionen af de lignings-mæssige fradrag reduceres ogsåfradragsværdien af kontingenter formedlemskab af a-kasser og fagfor-eninger. Det vurderes imidlertid, atfordelene ved lavere marginalskat-ter mere end opvejer dette og med-virker til at sikre et mere fleksibeltarbejdsmarked. AC’s indvendingersynes derfor at bygge på en forsnæver betragtning. Som AC selvanfører, lykkes det medForårspak-ke 2.0at få nedsat det meget højedanske indkomstskattetryk på ar-bejde og marginalskatten på en eks-tra indsats, og dette vil generelt væ-re til stor gavn for fleksibiliteten ogmotivationen på det danske ar-bejdsmarked til gunst for alle løn-modtagere. Den del af finansierin-gen, der tilvejebringes ved gradvistfra 2012 til 2019 at reducere værdi-en af de ligningsmæssige fradrag,herunder faglige kontingenter til a-kasser og faglige organisationermed 1 pct.enhed om året, mere endopvejes af de indkomstskattened-sættelser, der samtidig gennemfø-res.
Bygningsfredningsforeningen(BYFO)
Reduktion af fradragsværdien af lig-ningsmæssige fradrag:BYFO udtrykker bekymring for for-slaget om forringelsen af fradrags-reglerne og de negative konsekven-ser heraf for vedligeholdelsen af fre-dede bygninger. Nedsættelsen af fra-
Med reduktionen af de lignings-mæssige fradrag reduceres ogsåfradragsværdien af udgifter til ved-ligeholdelse af fredede bygninger.Det er dog vurderingen, at fordele-Side 2
dragsværdien vil betyde, at områdetmister 40 mio. kr. Et beløb der vil fåuoverskuelige konsekvenser for be-varingen af den byggede kulturarv.Til anskueliggørelse af problemetsalvor henvises til, at det samlede be-løb til udbetaling i direkte støtte fraKulturarvsstyrelsen beløber sig til 32mio. kr. om året.
ne ved den samlede omlægning op-vejer ulemperne, også hvad angårfremtiden for fredede bygninger.MedForårspakke 2.0gennemføresder for det første samlet set væsent-lige nedsættelser af indkomstskat-ten, der også kommer BYFO’smedlemmer til gode, og som heltovervejende vil overstige den redu-cerede værdi af fradragene. For detandet vil de markante nedsættelseraf marginalskatten gøre det muligtmed økonomisk mere attraktive ud-bud af de relevante håndværksmæs-sige færdigheder, der kræves forbevaring af vores kulturarv.MedForårspakke 2.0gennemføresen række ændringer af kapitalind-komstbeskatningen, der medfører,at beskatningen af opsparing (kapi-talindkomst og aktieindkomst) ned-sættes. Der er ikke i denne sam-menhæng fundet anledning til yder-ligere ændringer, herunder meregennemgribende ændringer af kapi-talbeskatningen.
Børsmæglerforeningen
Nedsættelse af skatten på opsparing:Foreningen hilser naturligvis den fo-reslåede nedsættelse af udbytteskat-ten velkommen, men finder den sletikke tilstrækkelig og havde gerne set,at man havde udnyttet denne oplagtelejlighed til at foretage en gennem-gribende revision og forenkling afkapitalindkomstbeskatningen. Børs-mæglerforeningen er opmærksom på,at nedsættelsen af indkomstskattenindebærer, at også skatten på kapital-indkomst sænkes, men der er fortsatstor forskel på beskatning af kapital-indkomst alt efter, om der er tale ompositiv eller negativ kapitalindkomst,aktivtypen der investeres i mv. Enforenkling og revision af kapitalind-komstbeskatningen vil bidrage til atsikre, at opsparings- og investerings-beslutninger kommer til at afhængeaf afkast- og risikoovervejelser fremfor skattemæssige overvejelser, hvil-ket Skattekommissionen også varopmærksom på, idet den i sit forslagtil skattereform anbefalede, at der pålængere sigt tages yderligere skridt iretning af en nedbringelse af skatte-satserne på positiv kapitalindkomstsamt en mere ensartet beskatning afalle former for formueafkast.Generelt:DJØF havde stor anerkendelse tilSkattekommissionens reformforslagaf 2. februar 2009. Dels var der taleom et væsentligt skridt i løsningen afopgaven at lette skatten på den ker-nearbejdskraft, som det danske sam-fund over de næste mange år vil op-
Danmarks Jurist- og økonomfor-bund (DJØF)
Side 3
leve en meget stor – og udviklings-truende – mangel på. Dels var dertale om et velgennemtænkt og kon-sekvent forslag til en fuld finansie-ring, som ville fastholde og styrkeden langsigtede finansiering af detdanske velfærdssamfund. Den indgå-ede skatteaftale mellem regerings-partierne og Dansk Folkeparti erifølge DJØF ikke præget af sammekonsekvens, om end der er trukket påen stor andel af elementerne i Skat-tekommissionens reformforslag.
Sammensætningen af elementerne iForårspakke 2.0,der markant ned-sætter skatten på arbejde, er nøjeafstemt,delsud fra hensynet til denfordelingsmæssige balance,delsudfra en overordnet økonomisk mål-sætning om, atForårspakke 2.0erfuldt finansieret målt på varig virk-ning.
Reduktion af fradragsværdien af lig-ningsmæssige fradragDet kritiseres, at de fradrag, der hid-til har været foretaget forud for be-regning af såvel kommuneskat,bundskat og sundhedsbidrag, nu eropdelt i flere grupper med en rækkemeget vanskeligt tilgængelige undta-gelser og overgangsregler. Fradragetfor fagligt kontingent og for A-kassebehandles nu på linje med de størsterentefradrag, og ikke sammen medde sædvanlige rentefradrag, som hø-rer til de fleste familier. Helt sæd-vanlige fradrag for omkostningerknyttet til varetagelse af et arbejde ersåledes udskilt til behandling sam-men med renteudgifter, som der er etpolitisk ønske om at begrænse. Deter svært ikke at se en tilsvarendeholdning overført til de fradrag, derskal reduceres til samme fradrags-værdi. Den gennemførte opsplitningfindes uhensigtsmæssig og ikke sag-ligt velbegrundet henset til den op-gave, som såvel faglige organisatio-ner som arbejdsløshedsforsikringener tillagt i den danske samfundsmo-del. Det er i øvrigt påfaldende, at deter lykkedes at gemme dette indgrebsom en nærved unævnt konsekvensaf sammenlægningen af bundskat ogsundhedsbidrag. Dette element og enmeget stor andel af de elementer, derer ændret siden Skattekommissio-nens reformforslag, medvirker til enbetydeligt mere kompliceret skatte-lovgivning på personskatteområdet.En sådan kompleksitet modvirkerborgernes indsigt i og respekt forskattesystemet.
Udgangspunktet er, at rentefradra-get og de ligningsmæssige fradragfår samme skatteværdi. For at skabetryghed for boligejerne er der imid-lertid iForårspakke 2.0indbyggeten række elementer, som sikrer, atboligejere og andre med renteudgif-ter ikke får et lavere rådighedsbeløbsom følge af reformens indkomst-skatteelementer. Et af disse elemen-ter indebærer, at renteudgifter på optil et fast beløb på 50.000 kr.(100.000 kr. for ægtepar) ikke berø-res af nedsættelsen af skatteværdienaf de ligningsmæssige fradrag, her-under rentefradraget. Der henvises iøvrigt til kommentaren til Akade-mikernes Centralorganisation (AC).Reduktionen af værdien af de lig-ningsmæssige fradrag og rentefra-draget i takt med, at sundhedsbi-draget gradvist udfases, er udførligtbeskrevet og fremhævet flere gangei lovforslagets bemærkninger.I øvrigt forenkles skattesystemetmedForårspakke 2.0– især forborgere med helt almindelige ind-komst- og fradragsforhold. Nårskattereformen er fuldt indfaset, vilder kun være fire personskatter –arbejdsmarkedsbidrag, kommune-skat, bundskat og topskat – hvorden samlede indkomstskat i dag be-står af seks skatter, idet der i dagtillige betales sundhedsbidrag ogmellemskat.
Side 4
Danmarks Rederiforening
Generelt:Forårspakke 2.0er efter foreningensopfattelse et godt skridt i den rigtigeretning for at få skatten på arbejdened. Det er vigtigt bl.a. af hensyn tilfastholdelse og tiltrækning af nøgle-medarbejdere. Det er derfor set fraforeningens synspunkt acceptabelt, atrederierhvervet bl.a. skal medvirketil finansieringen af reformen med eninflationsbetinget engangsforhøjelseaf tonnageskattesatserne på 15 pct.Ingen bemærkninger.Generelt:DAF finder ændringerne i personbe-skatningen gennemgående positive,men meget beskedne.Nedsættelse af skatten på aktieind-komst:DAF støtter forslagene om et bund-fradrag på 40.000 kr. (80.000 kr. forægtepar) i positiv nettokapitalind-komst og forenkling af aktieind-komstskatten, så der kun bliver toforskellige skattesatser.Nedsættelsen af aktieindkomstskat-tens lave skattesats til 27 pct. børifølge DAF ske allerede fra 2010,samtidig med at den høje sats ned-sættes til 42 pct.Sammensætningen af elementerne iForårspakke 2.0og de foreslåedeikrafttrædelsestidspunkter for deforskellige elementer er nøje af-stemt,delsud fra hensynet om denfordelingsmæssige balance,delsudfra en overordnet økonomisk mål-sætning om, atForårspakke 2.0erfuldt finansieret målt på varig virk-ning.Et element iForårspakke 2.0ernedsættelse af skatten på aktieind-komst. Den højeste sats på 45 pct.ophæves, og den næsthøjeste satspå 43 pct. nedsættes til 42 pct. fra2010. Den laveste sats på 28 pct.nedsættes til 27 pct. fra 2012. Ned-sættelserne er en konsekvens af deøvrige indkomstskattelettelser.Skattesatserne for aktieindkomst erfastsat ud fra hensynet til det så-kaldte hovedaktionærproblem. Detskal ikke være en fordel at modtageudbytter i stedet for løn for perso-ner, der har mulighed for selv atsammensætte deres aflønning. Detsikres ved, at den samlede skat påSide 5
Danske AdvokaterDansk Aktionærforening (DAF)
Det anføres, at satserne for aktieind-komstskatten burde nedsættes med 1pct. om året i de følgende år, til dennår gennemsnitsniveauet for aktie-indkomstbeskatning i EU. Om det er10 pct., 15 pct. eller 20 pct. afhængeraf beregningsmetoden, herunder af,om Danmark vil opretholde dobbelt-beskatningen, eller om der skal givesfradrag for betalt selskabsskat. Derhenvises til, at Danmark har afgø-rende brug for investering i virksom-hedernes udvikling.
større udbytter bestående af førstselskabsskat og dernæst aktieind-komstskat fremover bliver 56,5 pct.svarende til den højeste marginal-skat på lønindkomst på ca. 56 pct.Regeringen har ikke umiddelbareplaner om en yderligere nedsættelseaf satserne for aktieindkomstskat-ten.Skatteloft for aktieindkomst:DAF foreslår, at det skatteloft, derskal forhindre, at borgerne beskattesmere end tilsigtet, bør ændres, så ak-tieindkomsten er med under skatte-loftet. Det er urimeligt og forvriden-de, at aktieindkomster kan blive be-skattet hårdere end anden kapitalind-komst, f.eks. afkast på obligationer.Det gældende skrå skatteloft i per-sonbeskatningen sikrer, at uansethvilken kommune man bor i ogstørrelsen af den kommunale skat-teprocent, er der på landsplan et loftover, hvor høj marginalskatten kanblive. Aktieindkomstbeskatningener en progressiv statslig indkomst-skat, der med to satser fastsætterniveauet for beskatningen af aktie-indkomst, uanset hvordan aktieind-komsten er sammensat, og uansethvor i landet aktionæren har bopæl.Da der ikke forekommer nogenkommunevariation i skattesatsen,ses der ikke at være behov for etskatteloft på aktieindkomstbeskat-ningsområdet. Den højeste skatte-satssats, der foreslås nedsat til 42pct. fra 2010, udgør i sig selv skat-teloftet på aktieindkomstbeskat-ningsområdet.
Dansk Byggeri
Generelt:Dansk Byggeri hilserForårspakke2.0velkommen, da en skattereform,der fører til lavere skat på arbejde ogunderstøtter en grøn profil, både erfornuftigt – men også nødvendig pågrund af den strukturelle udvikling ide kommende år.Nedsættelse af skat på arbejdsind-komst og øget arbejdsudbud:Overordnet set er Dansk Byggeri til-freds og positivt stemt over for man-ge elementer i skattereformen, daden sikrer, at andelen af ganske al-mindelige lønmodtagere som faglær-te håndværkere, fremover i et mindreomfang bliver brandbeskattet på densidst tjente krone. MedForårspakke2.0vil ca. hver tredje faglærte væretopskatteyder, hvorimod det er opmod hver anden faglært, der betalertopskat i dag. Derfor harForårspak-ke 2.0styrket tilskyndelsen til at ar-Side 6
bejde ekstra. Dansk Byggeri havdedog gerne set, at man havde indgåeten endnu mere ambitiøs aftale, derlemper endnu mere i toppen.
Sammensætningen af elementerne iForårspakke 2.0og de foreslåedeikrafttrædelsestidspunkter for deforskellige elementer er nøje af-stemt,delsud fra hensynet om denfordelingsmæssige balance,delsudfra en overordnet økonomisk mål-sætning om, atForårspakke 2.0erfuldt finansieret målt på varig virk-ning.Grænsen for topskat foreslås forhø-jet med 36.000 kr. i 2010 og medyderligere 18.400 kr. eller med i alt54.400 kr. i 2011. Herudover er be-løbsgrænsen i udgangspunktet for-højet fra 347.200 kr. til 352.000 kr.(2009-niveau), som en udmøntningaf aftalen omLavere skat på arbej-defra 2007, hvor det aftaltes, attopskattegrænsen skulle forhøjes,således at antallet af topskatteyderefastholdtes på 2007-niveauet. Inkl.regulering af forhøjelserne, som eraftalt i 2009-niveau, forhøjestopskattegrænsen således fra347.200 kr. i 2009 til 389.900 kr. i2010 og yderligere til 409.100 kr.fra 2011 (2010-niveau). Med de fo-reslåede forhøjelser skal der i 2010først betales topskat, når indkom-sten efter fradrag af bidrag til pen-sionsopsparing, men før fradrag afarbejdsmarkedsbidrag, kommer opover ca. 423.800 kr. svarende til enmånedsløn på ca. 35.300 kr. I 2011kan der tjenes op til ca. 444.700 kr.,før der skal betales topskat. Detsvarer til en månedsløn efter fra-drag af pensionsbidrag men før fra-drag af arbejdsmarkedsbidrag på ca.37.050 kr. (2010-niveau). Med densamlede forhøjelse af topskat-tegrænsen iForårspakke 2.0ansesdenne del af aftalen om Lavere skatpå arbejde, der vedrørte justeringenaf topskattegrænsen, for udmøntet.Det skønnes, at mere end hver tred-je af de nuværende topskatteydereeller omkring 350.000 personermedForårspakke 2.0ikke skal be-tale topskat. Der ses ikke umiddel-bart at være behov for supplerendeinitiativer vedrørende topskat-tegrænsen.
Loft over antal topskatteydere:Det kritiseres, at der ikke er indgåeten aftale, der sikrer, at der sættes loftover antallet af topskatteydere. Tilillustration henvises til udviklingen iandelen af topskatteydere: Der ersket en stigning i andelen af topskat-teydere i byggeriet på over 50 pct.fra 2003-2009. Lignende stigninger iandelen af topskatteydere i fremtidenvil være problematisk. Derfor bør dervære loft over antallet af topskattey-dere fremover.
Dansk Erhverv
Generelt:Side 7
Dansk Erhverv ser overordnet posi-tivt påForårspakke 2.0.Selvom detkunne ønskes, at reformen i endnuhøjere grad afspejlede det videns- ogservicesamfund, som Danmark skalleve af i årene fremover, så anses re-formen samlet set at trække i fornuf-tig retning for samfundsøkonomienog erhvervslivets rammevilkår.På finansieringssiden understregesdet, at erhvervslivet generelt finderdet naturligt at bidrage med en væ-sentlig del af finansieringen for lave-re skat på arbejdsindkomst. Dog be-mærkes, at multimedieskatten træk-ker i forkert retning i forhold til vi-densøkonomiens krav – og selvstæn-dige erhvervsdrivendes mulighed forat spare op til pension svækkesmærkbart. En række særordningeranses desuden at mudre billedet afreformens ellers positive skridt i ret-ning af større branchemæssig lige-stilling på energiafgiftsområdet.Nedsættelse af skat på arbejdsind-komst og øget arbejdsudbud:Det anses for positivt, at skatten påarbejde sænkes med ca. 30 mia. kr.,og at den øverste marginalskat forførste gang siden 1993 sænkes mar-kant, at topskattegrænsen rykkes be-tydeligt opad, således at antallet aftopskattebetalere i 2011 ventes atfalde fra de nuværende ca. 1.000.000til ca. 650.000Loft over antal topskatteydere m.v.:Der henvises til kommentaren tilDer opfordres til, at der indføres et”topskattetjek”. Her skal omfanget af Dansk Byggeri, for så vidt angårtopskattegrænsen.dynamiske effekter overvåges medhenblik på at finansiere yderligerenedsættelser i topskatten. Nogle mo-deller kunne her være at sikre, at an-tallet af topskattebetalere ikke over-stiger antallet af topskattebetalere i2011 og/eller at topskattesatsen sæt-tes ned, hvis provenuet fra topskattenoverstiger den procentandel af entenBNP eller det samlede skatteprove-nu, som den udgør i 2011.Administrativt byrdetjekDet foreslås, at det samlede lovkom- Erhvervs- og Selskabsstyrelsenspleks omForårspakke 2.0underka- Center for Kvalitet i ErhvervsRe-Side 8
stes et administrativt byrdetjek i 1.gulering har oplyst, at lovgivning,halvår 2010, hvor de første erfaringer der træder i kraft pr. primo 2010,med lovgivningen er indhøstet.forventes at blive målt gennem enex-post måling i foråret/sommeren2010, hvor det faktiske tidsforbrugopgøres på baggrund af virksom-hedsinterview. Afrapporteringen afden måling og øvrige målinger aferhvervsrettede love og bekendtgø-relser forventes at ske i december2010. Som det dog fremgår af dehøringssvar, som CKR har afgivetpå de enkeltdele afForårspakken2.0,der er erhvervsrettede, er detikke CKR's vurdering, at disse en-keltdele - hverken samlet eller hverfor sig - medfører administrativekonsekvenser i form af et øget ellermindsket tidsforbrug pr. år på sam-fundsniveau på mere end 10.000timer. Derfor er det på nuværendetidspunkt CKR's vurdering, at densamledeForårspakke 2.0ikke skalmåles gennem en ex-ante undersø-gelse.Provenu og finansiering:Det anses for positivt, at reformen er Der henvises til kommentaren tilunderfinansieret de første år og der- FTF nedenfor, for så vidt angårmed giver en økonomisk saltvands- provenu og finansiering.indsprøjtning til den private efter-spørgsel. Det anses på høje tid, atCO2-kvoter fra 2012 omsættes mar-kedsmæssigt – og dermed bidragertil at finansiere de lavere skatter påarbejde – i stedet for at de foræresvæk.Der opfordres til, at muligheden forat fremrykke skattelettelserne gen-overvejes, så de får virkning alleredefra 2. halvår 2009. Det vil bidrage tilat holde yderligere hånd om privat-forbruget. Det er vurderingen, at detikke har varige negative provenu-virkninger – snarere tværtimod. Ogendelig fremhæves det, at de mangeår siden midt i 1990’erne med sundeoffentlige finanser – hvor man harbrugt de gode år til at nedbringestatsgælden og år for år har haftoverskud på de offentlige finanser –netop muliggør den slags ekspansivøkonomisk politik, som yderligerefremrykning af skattelettelser vil væ-re udtryk for. Hvis man allerede fjer-nede mellemskatten i 2. halvår 2009,Regeringen følger løbende denøkonomiske udvikling tæt, og tagersammen med forligspartierne baghhv. finanslovsaftalen ogForårs-pakke 2.0de nødvendige skridt tiljustering af den økonomiske politik,hvis der viser sig behov herfor. Enfremskyndelse af skattelettelser eret blandt mange redskaber, der vilblive overvejet i sådan en forbin-delse. Udmøntning af skattelettelsermidt i et indkomstår er forbundetmed væsentlige administrative ogøkonomiske omkostninger både forskattemyndighederne og for er-hvervslivet. Udmøntningen kræveren ny forskudsregistrering med ef-terfølgende dannelse af nye skatte-kort og justeringer i virksomheder-Side 9
ville den umiddelbare provenueffektblive halvdelen af årseffekten på 5,8mia. kr. – nærmere bestemt for-holdsvis beskedne 2,9 mia. kr.
nes lønsystemer m.v. Dvs. yderlige-re administrative byrder for virk-somhederne, som Dansk Erhverv ideres høringssvar også udtrykkerbekymring for.Den varige provenuvirkning er til-bageløbskorrigeret, og de umiddel-bare provenuvirkninger er ikke til-bageløbskorrigeret. De umiddelbareprovenuvirkninger er således op-gjort, inden der er taget hensyn tilafledte virkninger på andre skatterog afgifter. For kørselsafgifter pålastbiler betyder det, at det umid-delbare provenu i de enkelte år er630 mio. kr. inden der tilbageløbs-korrigeres, og 500 mio. kr. efter til-bageløbskorrektion.Der er i provenuskønnet for multi-mediebeskatningen taget hensyn tiladfærdsvirkninger m.v. Der henvi-ses til provenubemærkningernevedrørende indførelse af en multi-mediebeskatning i lovforslaget omændring af ligningsloven og lov omindkomstbeskatning af selvstændi-ge erhvervsdrivende (Ændrede reg-ler for beskatning af personalego-der, befordringsfradrag, gavefra-drag, dagplejefradrag og rejsefra-drag m.v.).
Der stilles spørgsmål til tabel 4.2, s.30-31 i lovforslaget. Hvordan frem-kommer forskellen på den varigevirkning af kørselsafgift på danskelastbiler (500 mio. kr.) og den umid-delbare provenuvirkning på hele 630mio. kr.?
Der spørges, hvorfor der ikke er ind-regnet adfærdsvirkninger af multi-medieskatten. Vil det sige, der for-ventes ensartet varig umiddelbarprovenuvirkning på 750 mio. kr.?Det findes endvidere ikke sandsyn-ligt, at multimedieskatten kan ind-bringe et varigt provenu på 750 mio.kr.
Forenkling af personbeskatningen:Der kvitteres for den betydelige for-enkling af personskatteloven, derligger i afskaffelsen af mellemskatog af sammensmeltning af bundskatog sundhedsbidrag gradvist frem til2019.Dødsbobeskatning:Skattesatsen for dødsboer er medforslaget uændret 50 pct. Men medreformen vil laveste marginalskatinkl. beskæftigelsesfradrag og AM-bidrag for arbejdsindkomst udgøre40,9 pct. For skattepligtige medoverførselsindkomster m.v. vil lave-ste marginalskat udgøre 37,3 pct.Hvis ikke der også foretages konse-kvensændring i skattesatsen fordødsboer, vil personer med ovenstå-ende marginalskatter, hvor afdødesbo er skattepligtigt, i en yderst kritiskpersonlig situation faktisk opleve en
Skattesatsen for dødsboer på 50 pct.foreslås ikke ændret iForårspakke2.0.Skattesatsen er en proportionalskat, og der betales ikke AM-bidragaf indkomst i boperioden. Efter denseneste lovændring på området, derhævede formuegrænsen for, hvor-når et dødsbo er skattepligtigt, vilskattepligtige dødsboer typisk haveindkomst over topskattegrænsen.Endvidere er det gældende bofra-drag (fradrag i skatten pr. måned iboperioden) meget fordelagtigt.Kun et par tusinde boer om året op-Side 10
markant stigning i ”marginalskatten”til 50 pct. Da skatteloftet reduceresmed 7,5 pct.point fra 59 til 51,5 pct.,og øvrige marginalskatter reduceres ilovforslaget, vil det efter Dansk Er-hvervs opfattelse være naturligt, atdødsboskattesatsen tillige sænkes.Der vil således være eksempler på, atalene den omstændighed, at en per-son afgår ved døden, vil kunne udlø-se en markant større restskat. Speci-elt i tilfælde hvor personen dør sidstpå året, da hele mellemperioden idisse tilfælde beskattes med 50 pct.Dansk Landbrug/Landbrugsrådet Fastholdelse af § 20-reguleringen for2010:Det bemærkes, at der tilsyneladendebevidst er undladt et års regulering iforbindelse med ajourføringen. Detantages, at det bliver rettet i det en-delige lovforslag.
fylder kriterierne for at være skatte-pligtige og omfattet af dødsboskat-tereglerne. For langt den overve-jende del af de skiftede boer udgørskatten for mellemperioden den af-dødes betalte forskudsskat. Der erpå denne baggrund ikke fundet be-hov for at finde finansiering til enyderligere nedsættelse af dødsbobe-skatningen.
Det indgår som led i den hurtigeindfasning afForårspakke 2.0,atbeløbsgrænserne i skatte- og af-giftssystemet ikke reguleres i 2010 ihenhold til personskattelovens § 20.Der henvises til det her behandledelovforslags § 1, nr. 30 (forslaget til§ 20 om regulering af grundbeløb),og bemærkningerne hertil.Det fremgår af aftalen omForårs-pakke 2.0,der blev indgået mellemregeringen og Dansk Folkeparti den1. marts i år, at langt den overve-jende del af forslagene skal havevirkning fra og med indkomståret2010. For så vidt angår forslagene,der har betydning for personbeskat-ningen, kræver det, at ændringernebliver vedtaget af Folketinget indensommerferien, for at ændringernekan nå at blive indarbejdet i for-skudsopgørelserne for 2010. Detmedfører en meget kort høringspro-ces, specielt i betragtning af, at derer tale om en så omfattende pakkeaf ændringer. Det er derfor med stortilfredshed og anerkendelse at Skat-teministeriet – selv under dissekrævende vilkår – i høringsproces-sen har modtaget højt kvalificeretinput fra interesseorganisationer,faglige sammenslutninger og andre.Det er klart, at der med så mangelovændringer må træffes et valgmht., hvorledes lovgivningen grup-peres på den mest hensigtsmæssigemåde. Det overordnede billede afSide 11
Dansk Landbrugsrådgivning,Landscentret
Generelt:Det bemærkes, atForårspakke 2.0ersærdeles omfattende, og indeholdermeget væsentlige ændringer. Det an-tages derfor, at der er en væsentligrisiko for fejl og mangler. Ud fra det-te, og ud fra en forventning om, athøringen netop er til for, at der kangives en kvalitativ tilbagemelding, erden foreliggende høringsfrist ikketilfredsstillende, idet retssikkerhedenm.v. herved bliver offer for hast-værk. Der henvises til Pinsepakken,hvor det var nødvendigt med en om-fattende justering kort tid efter.
Processen menes vanskeliggjort vedden måde, hvorpå ministeriet harvalgt at fremsætte forslagene. Ind-holdsmæssigt sammenhængende tinger medtaget i flere forskellige lov-
forslag. Uden at dette fremgår af no-gen af overskrifterne. Desuden sav-nes der eksempler til belysning afreglerne og oplysning om, hvornårlovforslagene forventes fremsat.
denne opdeling findes i de alminde-lige bemærkninger til nærværendelovforslag om ændring af person-skatteloven og andre love (Forårs-pakke 2.0 - Vækst, klima, lavereskat). Heri finder man tillige denoverordnede belysning afForårs-pakke 2.0’ssamlede samfundsøko-nomiske konsekvenser.Skatteministeriet kan fuldt ud til-slutte sig, at ændringerne fører til,at der er en stor informationsopgavefor SKAT. Dette vil naturligvisgælde i forhold til såvel borgernesom virksomhederne, herunder deindberetningspligtige. For så vidtangår forskudsopgørelsen, vil æn-dringerne blive indarbejdet i for-skudsopgørelserne for 2010 ogfremefter. Der vil dog være nogletilfælde, hvor SKAT ikke har op-lysninger fra tidligere år, som kandanne grundlag for, at en indtægtautomatisk kan indgå i forskuds-opgørelsen. Dette gælder for ind-tægter, som hidtil har været helt el-ler delvist skattefri, men som nu be-skattes, f.eks. den nye multime-dieskat og tildelinger af medar-bejderobligationer. Dette hindrerdog ikke, at skatteyderen selv for-skudsregistrerer beløbene. Som detligeledes fremgår af lovforslagetsalmindelige bemærkninger, vil in-formationsindsatsen bl.a. blive kon-centreret i forbindelse med for-skudsregistreringen for 2010, hvorder vil skulle informeres om, hvilkeindtægter skatteyderne selv skalvære opmærksomme på at for-skudsregistrere.
Information og forskudsregistrering:Det bemærkes, at der ligger en storinformationsopgave i de mange æn-dringer. Både overfor borgere ogvirksomheder. Herunder i ændrin-gerne i indberetninger m.v., der alle-rede skal være gældende for indbe-retninger for 2009. Endvidere bør dertages højde for, om man systemmæs-sigt kan tage højde for ændringerne irelation til forskudsopgørelserne,f.eks. i relation til de foreslåede æn-dringer af beskatningen af persona-legoder og ændringerne vedrørendemedarbejderobligationer.
Nedsættelse af skatten på opsparing:Det påpeges, at marginalskatten påDer henvises til kommentaren tillønindkomst efter de foreslåede reg- Dansk Aktionærforening og Børs-ler bliver ca. 56 pct. inkl. kirkeskatmæglerforeningen.og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis manikke betaler kirkeskat, er marginal-skatten på 55,38 pct. Marginalskattenpå positiv kapitalindkomst bliver ca.51,5 pct. Med de foreslåede reglerbliver den samlede marginalskat påaktieudbytter 56,5 pct. Det er opfat-telsen, at det ikke er hensigtsmæs-sigt, at der er forskel på marginalbe-skatningen af løn og aktieudbytter.Side 12
Det er ligeledes opfattelsen, at sam-menligningen skal foretages mellemmarginalbeskatningen af positiv ka-pitalindkomst og aktieudbytter, somdet har været kendetegnet i de sene-ste ændringer af skatteprocenterne afaktieindkomst. Den foreslåede æn-dring stemmer heller ikke overensmed grundtanken bag flere af forsla-gene. Nemlig at der ikke skal væreforskel på, om man investerer i f.eks.obligationer eller aktier m.v. Det fo-reslås, at procentsatserne for beskat-ning af aktieindkomst sættes ned tilf.eks. henholdsvis 20 pct. og 35 pct.,så der bliver sammenhæng mellembeskatningen af opsparing, der be-skattes som kapitalindkomst, og op-sparing der beskattes som aktieind-komst. Alternativt kan selskabsskat-ten sænkes til f.eks. 17 pct. for at op-nå samme effekt på marginalbeskat-ningen af aktieindkomst. Dette vil iså fald betyde, at også den foreløbigevirksomhedsskat skal nedsættes m.v.Kompensationsordningen:Hvordan sikres, at skatteborgernekan forstå den forholdsvis komplice-rede beregning af kompensationsbe-løbet og eventuelt selv beregne det-te?
Det medgives, at kompensationsord-ningen er kompliceret, men det skalses i lyset af regeringens ønske om atsikre skatteborgernes tryghed. Ord-ningen kan sammenlignes med deflerårige overgangsordninger, somfulgte med 1987-skattereformen,1994-skatteomlægningen og 1998-skattejusteringen (Pinsepakken), ogmedfører ligesom disse tidligere ord-ninger ikke administrativt besvær forborgerne, da kompensationen auto-matisk vil blive indregnet i skattebeta-lingen. Desuden vil SKAT iværksætteen særlig informationsindsats overforborgerne om ændringerne af person-skattereglerne, herunder også kom-pensationsordningen, jf. også ovenfor.
Fastholdelse af § 20-reguleringen for2010:Det anses for hensigtsmæssigt medopdatering af grundbeløbene. Detbør dog gøres konsekvent til 2010-niveau, således at der ikke er nogle,der opdateres til 2009-niveau. Denmanglende regulering af grundbelø-bene i 2010 medfører en meget væ-sentlig skattestigning. Det er et stortproblem.
Enkelte steder i de lovforslag, derhar været sendt i høring er anført2009-niveau. Det vil blive ændrettil 2010-niveau. Der henvises i øv-rigt til kommentaren til DanskLandbrug/Landbrugsrådet, for såvidt angår fastholdelse af § 20-reguleringen.
Side 13
Det er et meget væsentligt problem,at der ikke er taget højde for nulstil-lingen af PSL § 20 i relation til ejen-domsavancebeskatningslovens(EBL) § 5 A.
Forslaget til lov om ændring af per-sonskatteloven og andre love vilblive justeret, således at det udtryk-keligt af § 20 fremgår, at regule-ringstallet for 2009 med virkningfor indkomståret 2010 er 100,0. I detilfælde, hvor reguleringen af be-løbssummer sker med en procentsvarende til stigningen/ændringernei reguleringstallet fra år til år, her-under i EBL § 5 A, sikres hervedovergangen fra det gældende regu-leringstal på 182,7 i 2009 til det nye”nulstillede” reguleringstal. Detteteknisk fastsatte reguleringstal haringen indflydelse på de gældendebeløbsgrænser, der anvendes i2009.
DatatilsynetDI
Datatilsynet har ingen bemærkningertil lovforslagets indhold.Generelt:DI stiller sig i udgangspunktet posi-tivt til den foreslåede skattereform,som for første gang i mere end ti årsænker den højeste marginalskat.Behovet herfor skal bl.a. ses i for-længelse af de to foregående skatte-omlægninger (i 2004 og 2008-9),som udelukkende reducerede margi-nalskatterne for lav- og mellemind-komstgrupperne. Marginalskatternefor disse indkomstgrupper ligger så-ledes i dag under OECD-gennem-snittet, mens marginalskatten for hø-jere lønnede er blandt de allerhøjestei verden. En reduktion af den højestemarginalskat er påkrævet, hvis Dan-mark skal have et fremtidssikret, ro-bust og konkurrencedygtigt ind-komstskattesystem. Skattereformentager et vigtigt skridt i denne retning.DI har på denne baggrund accepteretpræmisserne for skattereformen, somskitseret i regeringsgrundlaget, her-under at der er tale om skatteomlæg-ninger og ikke reelle skattelettelser.Forudsætningen for, at DI som er-hvervsorganisation kan støtte et skifti skattebyrden fra medarbejdere tilvirksomheder, er imidlertid, at detteskifte samlet set forbedrer erhvervs-livets internationale konkurrencevil-kår.
Forårspakke 2.0er fuldt finansieretmålt på varig virkning. Erhvervsli-vets medfinansiering af nedsættel-serne af indkomstskatterne skal sesi lyset af de fordele, danske virk-somheder får som følge af laveremarginalskatter. Det bliver f.eks.lettere at tiltrække og fastholde højtSide 14
kvalificeret arbejdskraft og at be-lønne en ekstra arbejdsindsats. Derhenvises i øvrigt til lovforslagetsalmindelige bemærkninger afsnit4.4 om de økonomiske konsekven-ser for erhvervslivet.DomstolsstyrelsenErhvervs- og Selskabsstyrel-sen/Center for Kvalitet i Er-hvervsreguleringFinansforbundetIngen bemærkninger.Ingen bemærkninger, da lovforslagetikke anses at pålægge virksomheder-ne administrative byrder.Generelt:Forbundet er tilfreds med, at forligs-partierne vælger en skattepakke medfuld finansiering og nedsættelse afskatten på den sidst tjente krone.Provenu og finansiering:Forbundet er betænkelig ved, at skat-Forårspakke 2.0er fuldt finansierettepakken er væsentligt underfinan-målt i varig virkning, jf. kommenta-sieret de første mange år, og at denren til FTF nedenfor.fulde finansiering først forventes i2019.Nedsættelse af skat på arbejde ogøget arbejdsudbud:Pakken vurderes at have en megetbegrænset effekt på det fremtidigearbejdsudbud, og effekten vurdereskun at være kortsigtet. På funktio-nærområdet vurderes arbejdsudbuds-effekten at være ikke-eksisterende,da arbejdspresset i den finansiellesektor i forvejen er presset til briste-punktet.
Forårspakke 2.0vurderes i alt atøge arbejdsudbuddet svarende tilomkring 19.300 fuldtidspersoner pålængere sigt. Ved beregning af ar-bejdsudbudseffekterne er der an-vendt samme tilgang som Skatte-kommissionen, og det vurderes, atde er i den forsigtige ende. Derhenvises endvidere til kommentarentil Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd (FTF) neden-for.
Reduktion af fradragsværdien af lig-ningsmæssige fradragDer udtrykkes undren over, at fra-Der henvises til kommentaren tildragsmuligheden for kontingent tilAkademikernes Centralorganisationfagforeninger, A-kasser og efterløn (AC).forringes. Timingen anses for megetuheldig, henset til den økonomiskekrise og mange medarbejdere, der ereller er i risiko for at miste deres ar-bejde. Det må derfor være i forligs-partiernes interesse, at tilslutningentil f.eks. faglige organisationer m.v.er størst mulig. Allerede nu kan manbegynde at se resultatet af, at mangegennem de sidste år har forladt A-kasserne, og med denne lovændringforventes tendensen at fortsætte. Detfindes meget beklageligt, da parterneSide 15
er et yderst centralt element i dendanske flexicurity-model, der bl.a. afOECD er fremhævet som Danmarksstærkeste konkurrencefordel. For-bundet opfordrer til, at forslaget fjer-nes, da der med forslaget er udsigttil, at tilslutningen til organisationer-ne forringes, og at parternes vigtigerolle og opgave på det danske ar-bejdsmarked reduceres.Efterlønsordningen:Det anses for beklageligt, at ændrin-gerne i fradraget også rammer detfrivillige efterlønsbidrag, som kanvære endnu et incitament til, at man-ge aktivt vil fravælge at spare op tilegen alderdom. Der opfordres til, atforligspartierne fortsat arbejder for atfremme incitamentet til at spare optil egen alderdom, uanset indkomstog alder.Udligningsskat:Det findes uheldigt, at regeringentidligere har sat lighedstegn mellemen årlig udbetaling på 284.000 kr. ogdet man kaldte en stor pensionsudbe-taling. Forbundets beregninger viser,at en gennemsnitlig medarbejder iden finansielle sektor vil blive berørtaf denne særskat, hvis der tages ud-gangspunkt i en almindelig udbeta-lingslængde på 10 år. Indførelsen afen midlertidig udligningsskat kanstøttes, men der opfordres til, at derikke indføres en skat, der reelt bety-der, at mange gennemsnitlige løn-modtagere enten mister incitamentettil at spare op til pension eller be-gynder at overveje at fremskyndeden forventede tilbagetrækningsalderfor at undgå den kritiske grænse på284.000 kr.Foreningen Registrerede Reviso- Ingen bemærkninger.rer (FRR)Foreningen af StatsautoriseredeRevisorer (FSR)Dødsboskatten:Det vil ifølge FSR være naturligt, at Der henvises til kommentaren tildødsboskattesatsen sænkes som kon- Dansk Erhverv.sekvens af, at skatteloftet og de øvri-ge marginalskatter reduceres. Derhenvises til, at der vil være eksem-pler på, at den omstændighed, at enperson afgår ved døden, vil udløse enmarkant større restskat (skattestig-Side 16
Opsparing til efterløn er stadig enfordelagtig ordning for den enkeltetrods lavere skatteværdi af fradra-get. Hvis den lavere skatteværdi affradragene imidlertid får folk til atafholde sig fra efterlønsordningen,og som konsekvens heraf bliver påarbejdsmarkedet længer tid, vil dethave positive samfundsøkonomiskekonsekvenser.
Når der er udarbejdet udkast til lov-forslag med en model for udform-ningen af udligningsskatten på storepensionsudbetalinger i overens-stemmelse med aftalen omForårs-pakke 2.0,vil dette blive sendt påekstern høring, og de høringssvar,der afgives til lovforslaget, vil blivekommenteret.
ning). Specielt i de tilfælde, hvorpersonen dør sidst på året.Med reformen vil den laveste margi-nalskat inkl. beskæftigelsesfradragog AM-bidrag for arbejdsindkomstvære 40,9 %. For overførselsind-komster mv. og positiv kapitalind-komst vil laveste marginalskat udgø-re 37,3 %. Skattepligtige boer vil så-ledes blive beskattet markant højereend afdøde, idet marginalskatten vilstige til 50 %.Eksempel: En pensionist dør i de-cember måned. Pensionistens aktiverbestår af et parcelhus, som er vurde-ret til 3 mio. kr. Gælden er betalt.Herudover er der et kontantindestå-ende på 1 mio. kr., der forrentes med4 %. Dødsboet vil være skatteplig-tigt, da nettoformuen overstiger be-løbsgrænsen for skattefrihed. Deskattepligtige indtægter i boet vilomfatte folkepensionen samt et ren-teafkast. På grund af dødsfaldet vilindkomsten i mellemperioden bliveudsat for en stigning i ”marginalskat-ten” fra 37,3 % til 50 % eller i alt12,7 % af hele pensionen og af helerenteafkastet i dødsåret.Foreningen Danske RevisorerFunktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd (FTF)Ingen bemærkninger.Provenu og finansiering:Det anses for risikabelt at lade envæsentlig del af skattelettelserne væ-re underfinansieret. Underfinansie-ringen af reformen i en lang årrækkeanses for problematisk. De offentligebudgetter har i forvejen udsigt til sto-re underskud på grund af recessio-nen, og det er langt fra sikkert, atskattelettelserne vil føre til øget for-brug og gang i økonomien. Offentli-ge investeringer er beregnet til at ha-ve en ca. tre gange større effekt i ret-ning af at stimulere økonomien. Selvom der i det samlede forlig også blevaftalt en fremrykning af offentligeinvesteringer, er det i forhold til skat-telettelsernes størrelse kun ganskelidt. På lidt længere sigt kan der der-for ifølge FTF komme et pres på deoffentlige budgetter på grund af storeunderskud, og det kan bringe velfær-den i fare. Frigivelsen af SP’en til atForårspakke 2.0er fuldt finansieretopgjort i varig virkning. Indfasningenindebærer, at skattenedsættelsernekommer hurtigt, mens finansieringenkommer gradvist over nogle år. Der-med styrkes familiernes indkomsterog forbrugsmuligheder de næste år.Det vil stimulere efterspørgslen bredtog bidrage til at skabe fornyet tillid ogtro på fremtiden – på samme mådesomForårspakkeni 2004.Forårs-pakke 2.0er fuldt finansieret, opgjort ivarig virkning. Reformens afledtevirkninger på arbejdsudbud og opspa-ring m.v. bidrager derfor til at styrkede offentlige finanser. Det er især af-skaffelsen af mellemskatten og forhø-jelsen af grænsen for topskat som bi-drager til skattereformens strukturelleforbedringer af økonomien. Den lave-re skatteværdi af rentefradraget bidra-ger også positivt via større opsparing,Side 17
stimulere det private forbrug alleredei 2009 er også ifølge FTF en ret kort-sigtet løsning. Det vil medføre, atpensionerne på længere sigt reduce-res og dermed formindskes den lang-sigtede finanspolitiske holdbarhed.
mens virkninger fra den øvrige finan-siering hovedsagligt trækker i denmodsatte retning.Derudover har regeringen ogDansk Folkeparti aftalt en rækkeinitiativer i tilknytning tilForårs-pakke 2.0,for at sikre en markantaktivitetsforøgelse i 2009. Det bli-ver muligt at få udbetalt midler fraDen Særlige Pensionsopsparing fra1. juni 2009 til 31. december 2009.Der er etableret en pulje på 1½ mia.kr. til renovering af helårsbeboelse.Regeringen og KL har den 16.marts 2009 indgået aftale om, atkommunerne har mulighed for atigangsætte yderligere investeringerfor mindst 2 mia. kr. i 2009. Hertilkommer skattelettelserne på ca. 9½mia. kr. fraLavere skat på arbejde,som også vil slå igennem på aktivi-tetsniveauet i 2009.
Nedsættelse af skat på arbejdsind-komst og arbejdsudbud:FTF har længe peget på behovet forat lette skatten på arbejde ved en om-lægning af skattesystemet. FTF fin-der det generelt positivt, at man medreformen får lettet skatten på arbejde.Det anses dog for tvivlsomt, om denkonkrete omlægning vil have en væ-sentlig effekt på arbejdsudbuddet. Iforhold til at opnå den forventede ar-bejdsudbudseffekt havde det væretmere effektivt i større grad at hævegrænserne for top- og mellemskat,frem for at sænke skattesatserne forde højeste indkomster ved afskaffel-sen af mellemskatten. FTF har be-regnet, at med den udformning afskattelettelserne, som aftalen mellemregeringen og Dansk Folkeparti har,vil der kun være begrænset gevinst athente for en lang række af lønmodta-gerne ved at sætte arbejdstiden opmed 1 time pr. uge.
I alt øger skattereformen arbejdsud-buddet svarende til omkring 19.300fuldtidspersoner på længere sigt op-gjort efter samme metode, som er an-vendt af Skattekommissionen. Disseforudsætninger vurderes af Skatte-kommissionen til at være i den forsig-tige ende. En forøgelse af arbejdsind-satsen øger mulighederne for vækstog velstand i det danske samfund.Det bemærkes hertil at nedsættelser afindkomstskatten iForårspakke 2.0indebærer, at skatteloftet foreslås ned-sat fra 59 pct. til 51,5 pct. Det medfø-rer, at den højeste marginalskat på ar-bejdsindkomst reduceres fra ca. 63pct. til ca. 56 pct. inkl. arbejdsmar-kedsbidrag. For personer, der fortsatskal betale topskat, indebærer det, atde har ca. 18 pct. mere tilbage af enekstra tjent krone efter skatterefor-men, end de har i det gældende skat-tesystem. For den meget store gruppeaf fuldtidsbeskæftigede lønmodtage-re, der slipper for mellemskat og fortopskat som følge af forhøjelsen aftopskattegrænsen, sænkes marginal-skatten med næsten 21 pct.enheder.For denne gruppe vil der være om-kring 55 pct. mere tilbage efter skat afen indkomstfremgang.
Reduktion af fradragsværdien af lig-Side 18
ningsmæssige fradrag:Med forringelsen af skatteværdien af Der henvises til kommentaren tilde ligningsmæssige fradrag forringes Akademikernes Centralorganisationfradrag for A-kasse, faglige kontin- (AC).gent, transport og andre lønmodta-gerudgifter. FTF mener at det erkortsigtet og uansvarligt, at forligs-partierne sætter skatteværdien aflønmodtagerfradraget ned. Danmarksrigdom og lave arbejdsløshed skyl-des, at lønmodtagere og arbejdsgive-re tager et samfundsansvar. Resulta-tet er et arbejdsmarked, hvor de fag-lige organisationer og A-kasser tageransvar for udvikling af kvalitet, ud-dannelser og nye job. Samtidig sikrerarbejdsmarkedets parter, med denhøje organisationsdeltagelse, højfleksibilitet og økonomisk sikker-hedsnet under lønmodtagerne. Det erden danske model i en nøddeskal, ogangreb på sammenhængskraften imodellen risikerer at skade konkur-rencekraften til skade for det danskesamfund. Lønmodtagerfradraget erdermed af betydning for arbejdsud-buddet og for den fleksible danskearbejdsmarkedsmodel. I en tid medfinansiel krise og omfattende fy-ringsrunder er der ifølge FTF brugfor tryghed og regulerede forhold påarbejdsmarkedet.HåndværksrådetNedsættelse af skat på arbejde ogøget arbejdsudbud:Overordnet støttes den foreslåedeskattereform, som fornuftigt – og irimelig afbalanceret form – nedsæt-ter skatten på arbejde, og som samti-dig er underfinansieret i de kom-mende år på et niveau, som Hånd-værksrådet på nuværende tidspunktfinder passende konjunktursituatio-nen taget i betragtning. Håndværks-rådet finder det særligt vigtigt, at dermed reformen er skabt et stærkereincitament til at tage et arbejde, og atflere belønnes mere ved at yde enekstra indsats. Håndværksrådet kun-ne derfor godt have ønsket, at be-skæftigelsesfradraget var øget mereog hurtigere end forslået, og at græn-sen for, hvornår man betaler topskat,også var øget yderligere.
Sammensætningen af elementerne iForårspakke 2.0og de foreslåedeikrafttrædelsestidspunkter for deforskellige elementer er nøje af-stemt,delsud fra hensynet om denfordelingsmæssige balance,delsudfra en overordnet økonomisk mål-sætning om, atForårspakke 2.0erfuldt finansieret målt på varig virk-Side 19
ning.Der henvises til kommentaren tilDet er en meget vigtig del af refor-Dansk Byggeri, for så vidt angårmen, at topskattegrænsen er hævet54.000 kr. årligt, men selv det er ikke topskattegrænsen.nok til at få Danmark væk fra en afbundplaceringerne, når man gør op,hvor stor en del af arbejdsmarkedetder betaler den høje marginalskat.Forhøjelsen af topskattegrænsen vilefter rådets vurdering have en særligpositiv effekt på det sorte arbejde.Reduktion af fradragsværdien af lig-ningsmæssige fradrag:Ændringen i rentefradraget støttessom en del af finansieringen af re-formen. Det vurderes ikke, at skatte-reformen samlet vil påvirke boligpri-serne i nedadgående retning. Da deførste 50.000 kr. i renteudgifter kanfradrages uændret, så rammer stram-ningen især personer, der får væsent-lige lettelser som følge af afskaffelseaf mellemskatten og sænkning afbundskatten, og som derfor vil haveråd til at give mere for boligen. Ind-fasning over 8 år dæmper selvsagtden isolerede effekt af rentefra-dragsændringen yderligere.Nedsættelse af skatten på opsparing:De logiske konsekvensændringer afaktieindkomstskattesatserne støttes.Nedsættelsen er til gavn for selv-stændigt erhvervsdrivende.IndsamlingsorganisationernesBrancheorganisation(ISOBRO)Ingeniørforeningen (IDA)Ingen bemærkninger.
Generelt:IDA serForårspakke 2.0som en af-balanceret reform af skattesystemet,der bygger på gode elementer fraSkattekommissionens udspil. Denlavere marginalskat er ifølge for-eningen et skridt i den rigtige ret-ning. IDA synes imidlertid, at rege-ringen burde være gået endnu viderei anvendelsen af skattepolitikkensom redskab til at fremme en miljø-rigtig adfærd. Hvis ikke kloden skalødelægges af global opvarmning, eralle lande nødt til at reducere deresenergiforbrug. Ved med markanteafgiftsstigninger at motivere dan-
Forårspakke 2.0understøtter og bi-drager til opfyldelsen af de ambitiø-se danske målsætninger indenforenergi-, klima- og miljøpolitikken.Samtidig er forslagene afbalanceretog tager hensyn til regulering uden-for afgiftssystemet samt virksom-hedernes aktuelle økonomiske situ-ation.Side 20
skerne til at gå forrest, kan man opnåen tresidig gevinst: Vi kan vise, atmarkante reduktioner af energifor-bruget er muligt. Vi kan bidrage til,at Danmark hurtigere opfylder sinforpligtigelse til at reducere CO2-forureningen. Vi kan give de dele afdansk erhvervsliv, der arbejder medvedvarende energi og energibespa-rende løsninger, en internationalkonkurrencefordel.KLProvenu og finansiering:KL har noteret sig, at de provenu-mæssige konsekvenser for kommu-nerne af hele skattereformen vil ind-gå ved fastsættelsen af det kommu-nale bloktilskud for 2010 og frem.Lovforslagene indeholder ikke opgø-relse af skatteomlægningernes kon-sekvenser for de enkelte kommuner.KL skal anmode om, at ministerietforetager en sådan opgørelse, hvorder også tages højde for virkningenaf det generelle tilskuds- og udlig-ningssystem til brug for den viderepolitiske behandling i KL.Det bemærkes, at lovforslaget vedr.suspension af det særlige pensions-bidrag i 2010 og videre frem børindgå som en del af byrdeberegnin-gen. De ændrede fradragsregler fraog med 2010 samt muligheden forudbetaling af midlerne fra SP-ordningen i 2009 giver et væsentligtincitament til øget indbetaling påpensionsordninger, hvilket kan redu-cere provenuet for selvbudgette-ringskommuner i 2009. Der bør kor-rigeres for dette forhold i forbindelsemed opgørelsen af efterreguleringenaf kommunernes skatte- og tilskuds-og udligningsbeløb for indkomståret2009 i 2012.Kræftens Bekæmpelse, Hjertefor-eningen, Diabetesforeningen,Forbrugerrådet, Danske Cykel-handlere og Dansk Cyklistfor-bundRegeringen vil til brug for forhand-lingerne om den kommunale øko-nomi i 2010 fremlægge beregnin-ger, der for hver enkelt kommuneviser de byrdefordelingsmæssigevirkninger af skatteændringerne påpersonskatteområdet, herunder denfortsatte suspension af SP bidraget.
Regeringen er ikke enig i KL’spræmis om, at de ændrede fradrags-regler og muligheden for udbetalingaf SP-midler vil øge indskuddenepå pensionsordninger i 2009. KLvil kunne rejse problemstillingen iforåret 2011 i forbindelse med drøf-telserne om kommunernes økonomifor 2012.
Kræftens Bekæmpelse, Hjertefor-Forslagene falder uden forForårs-eningen, Diabetesforeningen, Diabe-pakke 2.0.tesforeningen, Forbrugerrådet, Dan-ske cykelhandlere og Dansk CyklistForbund stiller en række forslag tilændring af skattelovgivningen, somvil give virksomheder og borgeremulighed for et økonomisk incita-ment til at vælge cyklen som trans-portmiddel, herunder fri-cykel-ordning, kørselsgodtgørelse til cy-Side 21
kelpendlere og kørselsgodtgørelsefor brug af egen cykel under arbej-det.LandsskatterettenLedernes Hovedorganisation(LH)Ingen bemærkninger.Nedsættelse af skatten på arbejds-indkomst og øget arbejdsudbud:Lavere marginalskat anses for afgø-rende for fremtidig vækst, velstandog velfærd. Derfor er LH samlet settilfreds medForårspakken 2.0.Derer dog elementer, som efter LH’svurdering vil virke imod intentionenom at øge arbejdsudbuddet. Nedsæt-telsen af marginalskatten med 7,5procentpoint vil ifølge LH være medtil at øge arbejdsudbuddet og dermedafhjælpe den mangel på arbejdskraft,vi står overfor de kommende år. Enendnu lavere skat var dog ønskelig.Det anses for positivt, at mellemskat-ten foreslås afskaffet, og at der skeren forhøjelse af indtægtsgrænsen forbetaling af topskat i forhold til rege-ringens først fremlagte forslag.
Sammensætningen af elementerne iForårspakke 2.0og de foreslåedeikrafttrædelsestidspunkter for deforskellige elementer er nøje af-stemt,delsud fra hensynet om denfordelingsmæssige balance,delsudfra en overordnet økonomisk mål-sætning om, atForårspakke 2.0erfuldt finansieret målt på varig virk-ning.
Loft over antal topskatteydere:LH havde dog gerne set, at der lige- Der henvises til kommentaren tilsom i aftalen om lavere skat på ar-Dansk Byggeri.bejde var lavet en bestemmelse om,at antallet af topskatteydere ikke måstige yderligere. Dvs., at antallet aftopskatteydere ikke må stige i for-hold til det niveau, som der vil være i2010.LOFordeling:Lovforslaget medfører ifølge LOskatteændringer, der primært er tilgavn for de bedst stillede. Der er lagtop til markante reduktioner af mar-ginalskatten for personer med højelønninger. Den skæve fordeling afskattelettelserne sammenholdt medsammensætningen af dele af finan-sieringen ved hjælp af grønne afgif-ter og sundhedsskatter indebærer enbetydelig omfordeling fra fattig tilrig. I forbindelse med det præsente-rede materiale indeholder beregnin-gerne af fordelingsvirkningerne kunen mindre del af finansieringen. Detbetyder, at de reelle effekter på skat-teydernes økonomi fejlbedømmes.Et centralt sigte medForårspakke2.0er netop at sænke skatten på densidst tjente krone for at styrke til-skyndelsen til at arbejde. MedFor-årspakke 2.0reduceres skatten påarbejdsindkomst, men på en forde-lingsmæssig afbalanceret måde.Danmark vil også efter ændringernevære et af de lande med den mestlige indkomstfordeling. Dertilkommer, atForårspakke 2.0harmere begrænsede konsekvenser forindkomstfordelingen end Skatte-kommissionens forslag.
Side 22
Det må forventes, at en del af finan-sieringen hentet fra selskaberne vilblive væltet over på forbrugerne.LO støtter mange af finansieringsfor-slagene, men skal beklage, at der ik-ke er taget stilling til deres forde-lingsmæssige virkninger. Da alleskattelettelserne er medtaget i rege-ringens fordelingsberegninger, giverdenne undladelse anledning til etmisvisende billede. Reformen gavnerde rigeste danskere, og blandt LO'smedlemmer vil der være mange tabe-re.Det fremgår af lovforslaget, at allede elementer, der direkte påvirkerhusholdningerne, er medtaget i for-delingsberegningerne. Derimod erafledte virkninger ikke medtaget.Det gælder også de positive afledtevirkninger af ændringer i arbejds-udbuddet.
Provenu og finansiering:Lovforslaget medfører en betydelig Der henvises til kommentaren tilunderfinansiering af skattereformen i FTF.2010 og 2011. Først på længere sigtbliver reformen fuldt finansieret. Detville have været langt mere hen-sigtsmæssigt at have gennemført enfuldt finansieret reform i alle åreneog i stedet benytte provenuet til atøge de offentlige investeringer. Of-fentlige investeringer giver en langthøjere beskæftigelseseffekt end skat-telettelser. I den nuværende situationmed stærkt stigende ledighed vil of-fentlige investeringer i nødvendigeog samfundsøkonomiske rentableprojekter være et langt bedre instru-ment til at afbøde effekterne af dennuværende krise.Nedsættelse af skat på arbejdsind-komst og øget arbejdsudbud:Fjernelse af mellemskatten vil kunhave effekt for lønindkomster over377.391 kr. Samtidig indebærer re-duktionen i den marginale skattesatsfrem for en forøgelse af grænsen for,hvornår den højeste marginalskatskal betales, at det er de allerhøjesteindkomster, der får mest glæde afnedsættelsen. Fordelingspolitisk vir-ker ændringer i grænserne for skatte-betaling væsentligt bedre end ennedsættelse af satserne. Det er ogsåtvivlsomt, om personer med megethøje lønninger kan arbejde mere, endde allerede gør. Det gør det mereusikkert, om skattenedsættelsernemedfører et øget arbejdsudbud somforudsat på 19.000 personer.
Reduktion af den højeste marginal-skat har stor effekt på arbejdsud-buddet. Da et af de centrale formålmedForårspakke 2.0netop er atøge arbejdsudbuddet, er det nød-vendigt med reduktion af den høje-ste marginalskat, her udmøntet iform af en afskaffelse af mellem-skatten. Ved beregning af arbejds-udbudseffekterne er der anvendtsamme tilgang som Skattekommis-sionen, og det vurderes, at de er iden forsigtige ende.
Side 23
Grænsen for betaling af topskat bli-ver i skattereformen hævet med54.400 kr. Men på grund af den sam-tidige manglende regulering af græn-serne i skattesystemet i 2010, svarerdet reelt kun til en forhøjelse på39.000 kr. Da der samtidig indføresen aftrapning af den grønne checkmed 7,5 pct. fra indkomster over360.000 kr., betyder det, at grænsenfor, hvornår den højeste marginalskatsætter ind, kun løftes med omkring22.000 kr.
Det er korrekt, at topskattegrænsenforøges med ca. 39.000 kr. i 2011(2009-niveau). Derimod kan det ik-ke konkluderes, at aftrapningen afden ”grønne check” på 7,5 pct. afindkomster over 360.000 kr. redu-cerer forhøjelsen med yderligere17.000 kr. De 360.000 kr. er i 2010-niveau, hvorved aftrapningen for enperson uden børn vil være sket, in-den der skal betales topskat. Dertilkommer, at aftrapningen af den”grønne check” sker med 7,5 pct.,mens forhøjelsen af topskattegræn-sen isoleret set reducerer marginal-skatten med 15 pct. i intervallet.(Efter høringen er grænsen på360.000 kr. (2010-niveau) ændrettil 362.800 kr. (2010-niveau). Detsvarer til topskattegrænsen i 2009på 347.200 kr. (2009-niveau).)En lettelse af bundskatten er denlettelse, der kommer flest til gode,både højt- og lavtlønnede og perso-ner inden for og uden for arbejds-markedet. Når bundskattelettelsenmålt i procent af den disponibleindkomst er størst for højere ind-komster, skyldes det, at indkomst-skattesystemet i forvejen er pro-gressivt, hvorved den disponibleindkomst i forhold til lønindkom-sten er mindre for højtlønnede endfor lavtlønnede.
Bundskatten bliver betalt af alle ind-komster over bundfradraget på42.900 kr. De laveste indkomster fårsåledes glæde af reduktionen afbundskatten. Alligevel er det de al-lerhøjeste indkomster, der får denstørste gevinst. En lavtlønnet med enlønindkomst på 250.000 kr. vindersåledes kun 2.807 kr., mens direktø-ren med en løn på 1 mio. kr. vinder13.157 kr. Gevinsten er således knap5 gange så stor og udgør også enstørre andel af den disponible ind-komst. En reduktion af bundskattenmedfører, ligesom fjernelsen af mel-lemskatten, større ulighed.Reduktion af fradragsværdien af lig-ningsmæssige fradrag:Det findes meget uheldigt, at en delaf finansieringen sker ved at beskærede ligningsmæssige fradrag. Udoverat skade arbejdsmarkedet virker detunødvendigt og ulogisk. Forringelsenaf skatteværdien af de ligningsmæs-sige fradrag medfører yderligere be-skatning, der rammer de fleste løn-modtagere med samme beløb. Dennedel af forslaget er derfor mest kritiskfor de lavest lønnede. Reduktionen affradragsretten vil også give et mindreincitament til at være i beskæftigelsefor lavtlønnede. Det vil derfor kunne
Fordelingsberegningerne viser enforøgelse af rådighedsbeløbet foralle indkomstdeciler, inklusive re-duktion af skatteværdien af lig-ningsmæssige fradrag.
Side 24
indebære et mindre arbejdsudbud.Den lavere skatteværdi af de lig-ningsmæssige fradrag betyder højereomkostninger ved at være medlem afen A-kasse og en fagforening. Det erparadoksalt, at man i en situationmed kraftigt stigende ledighed vilgøre det dyrere at forsikre sig. Denhøjere nettopris for at være medlemaf en fagforening kan betyde, at fær-re lønmodtagere bliver medlemmeraf en fagforening. Det vil udhule dendanske model, hvor fleksibel over-enskomstregulering af arbejdsmar-kedets parter spiller en vigtig rolle.Beskæftigelsesfradraget forhøjes,men reduktionen af skatteværdienmedfører, at fradraget bibeholdes pådet nuværende niveau. Det er ærger-ligt, at denne lejlighed ikke er benyt-tet til et markant løft i beskæftigel-sesfradraget. Fradraget giver langthovedparten af lønmodtagerne etstørre incitament til at arbejde mere,og samtidigt sikrer det ledige en hø-jere gevinst ved at komme i beskæf-tigelsen. Derudover indebærer enforhøjelse af beskæftigelsesfradragetde største gevinster i pct. til lavt- ogmiddellønnede lønmodtagere.Befordringsfradraget vil også blivereduceret gennem den lavere skatte-værdi. Der sker et løft for de lavest-lønnede, der delvist kompensererdisse, men langt hovedparten af løn-modtagerne vil blive hårdt ramt afforslaget. Det giver mindre mobilitetpå arbejdsmarkedet, og vil derfor le-de til større ledighed.Et yderligere problem vedrørendebeskæringen af de ligningsmæssigefradrag kan findes i reglerne for un-derholdsbidrag. Underholdsbidragfår efter det nye lovforslag en skatte-værdi på 25,5 pct., mens underholds-bidraget bliver beskattet hos ægte-fællen som personlig indkomst. Detbetyder, at beskatningen er betyde-ligt højere end fradragsværdien. Be-skatningen kan således udgøre heltop til 51,5 pct. Den skæve skatte-mæssige behandling kan give anled-Der henvises til kommentaren tilAkademikernes Centralorganisation(AC), for så vidt angår reduktion affradragsværdien af ligningsmæssigefradrag.
Der er tale om en isoleret betragt-ning. Det medgives, at en forhøjelseaf beskæftigelsesfradraget vil for-øge arbejdsudbuddet, såvel som af-skaffelse af mellemskatten og for-højelse af topskattegrænsen gør.Det fremgår også af Skattekommis-sionens rapport.Forårspakke 2.0skal imidlertid ses i sin helhed, ogselv uden en isoleret forøgelse afbeskæftigelsesfradraget harFor-årspakke 2.0positive effekter påarbejdsudbuddet.
Der er tale om en isoleret betragt-ning, der ikke tager højde for desamtidige skattereduktioner, derforøger gevinsten ved at arbejdemere, herunder eventuelt længeretransport for et bedre lønnet job.
Problemstillingen om symmetri ibeskatningen af underholdsbidragfalder uden forForårspakke 2.0.Det er imidlertid korrekt, at værdi-en af de ligningsmæssige fradrag -herunder fradrag for underholdsbi-drag - reduceres som led i finansie-ringen af nedsættelsen af skatten påarbejdsindkomst For personer medstore rentefradrag og ligningsmæs-sige fradrag vil der dog i indfas-ningsperioden, dvs. fra 2012-2019,blive givet kompensation for denSide 25
ning til, at parterne laver under-lavere fradragsværdi, hvis indkom-håndsaftaler. LO anbefaler derfor, at sten er lav i forhold til fradragene.der sikres symmetri i beskatningen afunderholdsbidraget. Det kan skegennem fuld fradragsret for under-holdsbidrag, eller ved at bidraget al-ternativt beskattes hos modtagerenmed 25,5 pct.Nedsættelsen af skatten på opspa-ring:Der henvises til kommentaren tilSkatteaftalen medfører en reduktion Dansk Aktionærforening.af aktiebeskatningen fra 28 til 27 pct.under progressionstrinnet på 48.300kr. og fra hhv. 45 og 43 pct. til 42pct. i de højeste progressionstrin.Gevinster på aktier er den indkomst-type, der er mest skævt fordelt. Langthovedparten betales således af de ri-geste ti pct. af befolkningen. Reduk-tionen af aktiebeskatningen vil der-med bidrage til yderligere størreulighed.Den reale marginalbeskatning afDer lægges op til at indføre et bund- kapitalindkomst er op til ca. 90 pct.fradrag i den positive kapitalind-efter gældende regler, hvilket gør,komst, før der beregnes topskat. Det at det for mange mennesker ikkevil medføre en reduktion af beskat- kan betale sig at spare op. Medningen af positiv kapitalindkomst på bundfradraget for positiv nettokapi-op til 15 pct. Betaling af topskat på talindkomst i topskattegrundlagetpositiv kapitalindkomst er ligesomreduceres marginalskatten af min-aktieindkomsterne meget skævt for- dre renteindtægter markant.delt. Det er typisk de bedst stillede,der både har positiv kapitalindkomstog som betaler topskat. Dette ele-ment i reformen leder dermed ogsåtil større ulighed i samfundet.Fastholdelse af § 20-reguleringen for2010:I forbindelse med skattereformenblev det besluttet ikke at regulere be-løbsgrænserne i skattelovgivningen i2010, som det ellers sker hvert år.Næste år ville reguleringen, der føl-ger lønudviklingen to år tidligere,have været forholdsvis høj, nemlig4,5 pct. Finansministeriet har bereg-net den samlede besparelse ved detteforslag til 5 mia. kr. Den manglenderegulering har størst betydning forpersonfradraget, beskæftigelsesfra-draget og grænsen for, hvornår derbetales topskat. Næsten hele befolk-ningen mister 733 kr. ved den mang-lende regulering af personfradraget.
Der er tale om en isoleret betragt-ning. Fordelingsberegningerne viseren forøgelse af rådighedsbeløbet foralle indkomstdeciler, inklusive nul-reguleringen af beløbsgrænserne.
Side 26
Det er særligt kritisk for de lavtløn-nede og overførselsmodtagere, hvordette beløb udgør en høj andel af dendisponible indkomst. Den manglenderegulering spiser således en stor delaf den grønne check.SKATSkatterevisorforeningenÆldre SagenIngen bemærkninger.Ingen bemærkninger.Generelt:Ældre Sagen anerkender ønsket omat gennemføre en skattereform medlavere skat på arbejde og en ”grønskattereform” med det formål at sik-re mere arbejdskraft og bedre miljø –som har været udgangspunktet fordet forløb, der har ført frem til skat-teaftalen.Fordeling:Det har under hele forløbet værethelt afgørende for Ældre Sagen, athensynet til arbejdskraft og miljø ik-ke sker på bekostning af den forde-lingsmæssige balance og på bekost-ning af pensionister og andre, der ik-ke arbejder – men som har arbejdet.Det hilses derfor velkomment, at derer elementer i skatteaftalen, der til-godeser disse grupper: nedsættelsenaf bundskatten, den grønne check(dog med forbehold, jf. senere) samtforhøjelsen af pensionstillægget med2.000 kr. Dette er et fremskridt i for-hold til de to foregående skatteom-lægninger. Det er imidlertid vanske-ligt at vurdere, hvorvidt den samledegrad af fordelingsmæssig balance ertilfredsstillende, bl.a. fordi beregnin-gerne i lovforslaget af de forde-lingsmæssige virkninger af grønneafgifter m.v. er meget summariske.Beregningerne bygger ifølge det an-førte alene på oplysninger fra Dan-marks Statistiks Forbrugsundersøgel-ser om forbruget af disse varer forgennemsnitshusstande med et "nor-malt" forbrug i forhold til deres sam-lede indkomst, inkl. eventuelle over-førselsindkomster. Beregningerne aff.eks. energiafgifternes betydning ta-ger dermed ikke hensyn til forskelli-ge husstandstyper, herunder om manf.eks. bor i hus eller lejlighed, er en-lig eller par etc. Det er derfor van-skeligt at vurdere, om der er hus-
Af hensyn til den fordelingsmæssi-ge balance nedsættes bundskatten,og der indføres en ”grøn check”som en særlig kompensation for deafgiftsforhøjelser, som familierneselv betaler. Forhøjelsen af pensi-onstillægget på 2.000 kr. og mindreaftrapning af tilskud til daginstituti-on for enlige forsørgere bidragerogså til den fordelingsmæssige ba-lance. Disse elementer er indregneti belysningen af de fordelingsmæs-sige konsekvenser i lovforslaget.Fordelingsberegningerne er dels ba-seret på lovmodellen på et repræ-sentativt grundlag af befolkningen,dels af familietypeeksempler. I derepræsentative fordelingsberegnin-ger er der taget højde for variationaf forbruget af energi mv. mellemejerforhold, socioøkonomiske status(herunder pensionister), indkomstog andet. Hvad angår familietype-beregningerne, jf. tabellen i de al-mindelige bemærkningerne til lov-forslaget, afsnit 4.5, er det korrekt,som anført af Ældre Sagen, at de ersummariske i den forstand, at derkun vises beregninger for et mindreantal familietyper og ud fra noglegennemsnitsbetragtninger. Det lig-ger i sagens natur, når der er taleom typeberegninger.Den beregnede afgiftsstigning forfamilietyperne er baseret på oplys-ninger fra Danmarks Statistiks For-Side 27
stande, der bliver særligt hårdt ramtaf disse afgifter. Der opfordres til, atder fremlægges mere detaljerede ogdækkende beregninger af fordelings-virkningerne af de forhøjede grønneafgifter m.v. i form af regneeksem-pler med specificeret energi-, el- ogvandforbrug for forskellige familie-typer – herunder pensionister – såvirkningen kan blive belyst for andetend ”gennemsnitsfamilier”, hvor for-bruget alene afhænger af indkomst.Det formodes, at grønne afgifter vilspille en stadig større rolle. På dennebaggrund er der stort behov for, atdatagrundlaget for at beregne de for-delingsmæssige virkninger heraf bli-ver markant forbedret. Ellers risike-rer man en stadigt stigende skæv for-deling, hvor bl.a. pensionister – medmange enlige og mange med laveindkomster – kommer i klemme. Derer også behov for at se på helt nyemodeller for de grønne afgifter, dersikrer samklang mellem miljøhensynog social balance – f.eks. et ”grøntbundfradrag”, hvor et minimumsfor-brug pålægges en lav afgift, hvoref-ter afgiftssatsen stiger med stigendeforbrug.
brugsundersøgelser om forbruget afdisse varer for gennemsnitshusstan-de med et "normalt" forbrug i for-hold til deres samlede indkomst,inkl. eventuelle overførsels-indkomster. I de beregnede ændrin-ger af rådighedsbeløbet for familie-typerne indgår afgiftsstigningersom følge af sundhedsfremmendeafgifter og stigning i miljø- ogenergiafgifter. Det drejer sig for-trinsvis om øgede afgifter på spil-devand, energi, is, chokolade, so-davand, cigaretter og røgtobak.Det er givet, at ikke alle danske fa-milier har et gennemsnitsforbrug afde indregnede afgifter. Dels vil dervære familier med særlige forhold,der gør, at forbruget er højere endgennemsnittet, dels vil der værefamilier, der slet ikke har et forbrugaf et af de medregnede elementer.Eksempelvis er der i gennemsnits-tallene medtaget øget cigaret- ogtobaksafgift, vel vidende at der ilangt fra alle familier er rygere.Det bemærkes hertil, at i det om-fang familierne belastes mere endgennemsnitsfamilien, vil der væreet større besparelsespotentiale veden sundere og mere miljørigtig ad-færd. Endelig bemærkes, at energi-forbruget og dermed belastningenaf de højere energiafgifter forventesfremadrettet at udgøre en gradvistfaldende andel af indkomsterne,hvilket bl.a. skyldes udbredelsen afvedvarende energi, der i mindregrad er afgiftsbelagt, og løbendeenergibesparelser på linje med denhistoriske udvikling.
Udligningsskat:Ældre Sagen er imod denne skat,Der henvises til kommentaren tilsom vi anser for skadelig for denFinansforbundet.fremtidige pensionsopsparing og iøvrigt er udtryk for aldersdiskrimina-tion
Side 28