L 199 - 2008-09 - Bilag 44: Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/5-09 fra Finansrådet

Finansrådet spørger, om det i lovforslaget angivne eksempel på, at en arbejdstelefon undervisse betingelser ikke er omfattet af multimediebeskatningen, forudsætter, at arbejdstagerener på tilkaldevagt.Finansrådet påpeger endvidere, at sondringen mellem computere og telefoner i praksis vilvære uadministrerbar, idet der efter Finansrådets opfattelse ikke er nogen skarp skillelinjemellem computere og telefoner. Finansrådet begrunder det med, at computere også kanfungere som telefon ved at foretage opkald via internet, og den teknologiske udvikling vilbetyde, at det om få år vil være helt umulig at foretage denne sondring.Finansrådet finder det utidssvarende og hæmmende for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet,at en medarbejder ikke vil kunne tage sin bærbare arbejdscomputer eller mobiltelefon medhjem for at arbejde, uden at det udløser beskatning. Finansrådet anmoder på baggrund herafom, at computere og telefoner sidestilles skattemæssigt, så computere, der udelukkende an-vendes til arbejdsbrug, ikke omfattes af multimediebeskatningen.Samtidig ønsker Finansrådet at få bekræftet, at der ikke sker beskatning af en bærbar com-puter, der tages med hjem, hvis arbejdstageren ikke har arbejdsgiverbetalt internet til rådig-hed.Finansrådet anbefaler afslutningsvis, at reglerne for, hvornår en arbejdstager kan undgåmultimediebeskatningen lovfæstes direkte i lovteksten, og ikke blot anføres i bemærknin-gerne.

Hertil bemærkes, at baggrunden for multimediebeskatningen er, at privat rådighed over encomputer, adgang til internet og/eller fri telefon repræsenterer en relativ stor økonomiskværdi, som efter gældende regler beskattes lempeligt eller er helt skattefri under visse be-tingelser. Selvom multimedier er stillet til rådighed til brug for arbejdet, kan der også væremulighed for at bruge dem privat, hvis de placeres på eller tages med hjem på bopælen.Som udgangspunkt skal al løn beskattes - uanset om den udbetales i kontanter eller natura-lier. Vi har derfor fundet det rimeligt at indføre en multimediebeskatning, der tager højdefor, at den teknologiske udvikling nu er så langt fremme, at det ikke er nødvendigt at skat-tesubsidiere multimedier.Multimediebeskatningen er ikke en skat på arbejdsredskaber, men som før sagt, en skat påprivat rådighed over nogle goder, som repræsenterer en relativ stor økonomisk værdi. Mednedsættelsen af det skattepligtige beløb til 3.000 kr. betyder multimediebeskatningen, at defleste vil skulle betale ca. 1.225 kr. i skat om året – ca. 102 kr. om måneden - for at havecomputer, internetadgang eller telefon til privat rådighed. For topskatteydere er skattenknap 1.700 kr. Det synes jeg er en meget rimelig beskatning – for de flestes vedkommendeligger beskatningen pænt under, hvad det vil koste selv at skulle købe et eller flere multi-medier.Endvidere vil jeg bemærke, at det i eksemplet om arbejdstelefoner i lovforslaget ikke er enbetingelse, at medarbejderen er på tilkaldevagt. Det i lovforslaget angivne ”tilkaldevagt” iparentes er her et eksempel på en situation, hvor en erhvervsmæssig telefon kan være nød-vendig for at udføre arbejdet. Er der en arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstagerfår stillet en mobiltelefon til rådighed fordi arbejdsgiveren, kunder m.v., skal kunne kommei kontakt med arbejdstageren i og uden for almindelig arbejdstid, er betingelsen om nød-vendighed opfyldt.Med hensyn til sondringen mellem computere og telefoner, vil jeg bemærke, at der i be-mærkningerne nævnes, at en telefon omfatter små håndholdte computere, hvis hovedfunk-Side 2

tion er telefoni og evt. kalender- og tidregistreringsfunktion, såsom PDAér, smartphoneso.lign.Som det også nævnes i lovforslaget, er det for en telefon muligt at få specificerede lister påtelefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt –det er ikke muligt på samme må for så vidt angår computere eller internetadgang. På bag-grund heraf findes det ikke relevant at sidestille computere og telefoner skattemæssigt i re-lation til afkræftelse af formodningen om privat rådighed, hvis godet tages med hjem.Jeg kan ikke bekræfte, at en bærbar computer, der tages med hjem på bopælen, ikke er om-fattet af multimediebeskatningen, hvis arbejdstageren ikke har arbejdsgiverbetalt internet.Som det bemærkes i lovforslaget forudsætter multimediebeskatningen, at arbejdstagerenhar privat rådighed over en computer, en telefon og/eller internetadgang. Rådighedsbegre-bet indebærer, at det ikke er afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter et af de omfatte-de personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at brugepersonalegodet privat er nok til at udløse beskatningen. Samme rådighedsbegreb kendesblandt andet fra beskatningen af fri bil.I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågæl-dende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for,at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt af-kræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt er-hvervsmæssigt. En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon eller installation af bredbåndsforbin-delse på arbejdstagerens bopæl vil altid udløse beskatning. Det forhold, at en arbejdstagerhar en bærbar computer på arbejdspladsen og har mulighed for at tage den men hjem, udlø-ser ikke i sig selv beskatning, men hvis computeren tages med hjem, er der en stærk for-modning for, at der er privat rådighed over computeren.Endelig vil jeg bemærke, at eksemplerne i lovforslagets bemærkninger om, hvornår derer/ikke er privat rådighed over et multimedie, er udtryk for en fortolkning af det lovfæstederådighedsbegreb, og derfor ikke findes relevant at skrive ind i selve lovteksten.