Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 20 - Forslag til Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 15 af 31. oktober 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Kaj-Henrik Ludolph

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 15:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der efter forslaget i almindelighed ikke kan ske eftergivelse, hvis en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, og hvilken betydning ministeren mener, det vil have for resocialiseringen af socialt udsatte personer, der efter et fængselsophold står med en stor gæld.

Svar:

Eftergivelsesreglerne i forslagets § 13, stk. 1-5 svarer til gældssaneringsreglerne i konkursloven. Reglerne er med visse ændringer overført fra opkrævningslovens § 15. Reglerne i opkrævningslovens § 15 blev ved L 149 fremsat den 6. april 2005 ændret i overensstemmelse med de ændringer til konkurslovens regler om gældssanering, der blev gennemført ved ændring af konkursloven, jf. forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) – lovforslag nr. L 10 fremsat den 23. februar 2005.

Der er ikke tale om at strafbare forhold fuldstændig udelukker skyldneren fra at få eftergivelse. Er gælden eller størstedelen af gælden eksempelvis opstået i forbindelse med et strafbart forhold, vil præventionshensyn såvel som hensyn til retsfølelsen som regel føre til, at der gives afslag på eftergivelse. Det er dog ikke udelukket at eftergive gælden, selv om en væsentlig del af gælden er opstået ved strafbare forhold. Ved vurderingen heraf lægges bl.a. vægt på forholdets grovhed og den tid, der er forløbet, siden det strafbare forhold blev begået, samt hensynet til skyldneren.

Eftergives gæld, der er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold i umiddelbar forlængelse af den begivenhed, der udløste kravet, vil det kunne virke særligt stødende. Sådanne krav skal derfor være noget ældre end anden gæld, før de kan eftergives. Længden af den periode, der skal være forløbet, inden der kan ske eftergivelse, når gælden stammer fra strafbare eller erstatningspådragende forhold, vil, ligesom det er tilfældet for gældssanering, afhænge af en konkret vurdering af omstændighederne ved pådragelsen af kravet. Er et erstatningskrav eksempelvis opstået som følge af et forsætligt eller groft uagtsomt forhold, vil eftergivelse være udelukket i længere tid, end hvis kravet er pådraget ved simpel uagtsomhed.

Til gæld, der er pådraget ved strafbare forhold, må også henregnes sagsomkostninger mv. forbundet med en straffesag.