Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 20 - Forslag til Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 30 af 18. november 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Kaj-Henrik Ludolph

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 30:

Vurderer ministeren, at antallet af studerende, der får eftergivet studiegæld, vil blive større eller mindre ved indførelsen af de nye regler?

Svar:

Jeg går ud fra, at der menes tidligere studerende. Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 22, indikerer antallet af personer, der fortsat har statsgaranterede studielån sammenholdt med hvor mange, der får eftergivelse, at der for denne persongruppe er et større eftergivelsesbehov, end de nuværende eftergivelsesregler rækker til.

Det er vurderingen, at den nye regel i forslagets § 13, stk. 6 i højere grad end de nuværende regler, vil kunne imødekomme det eftergivelsesbehov, der antages fortsat at være for det – set i forhold til det samlede antal studielåntagere – relativt begrænsede antal skyldnere, der har statsgaranterede studielån.

Ved ophævelse af reglerne om eftergivelse af studiegæld fjernes kravet om, at ansøgning om eftergivelse først kan behandles 9 år efter, at uddannelsen er afsluttet, og kravet om en 15-årig tilbagebetalingsperiode. Det vil indebære, at det bliver muligt på et tidligere tidspunkt end det er tilfældet med de gældende regler, at finde en eftergivelsesløsning for de personer, der opfylder betingelserne for eftergivelse.

Det er derfor vurderingen, at der vil være flere, der får eftergivet studiegæld efter den nye regel i forslagets § 13, stk. 6 end efter de særlige regler om eftergivelse af studiegæld, der foreslås ophævet.