Skatteudvalget 2008-09
L 200 Bilag 16
Offentligt
689714_0001.png
689714_0002.png
689714_0003.png
689714_0004.png
689714_0005.png
J.nr. 2009-321-0013Dato: 20. maj 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 200 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lovom ændring af forskellige skattelove (Loft for indbetalinger til rateordnin-ger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse afrate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen forudbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.).Hermed sendes kommentar til henvendelse af 18. maj 2009 fra Finansrå-det (L 200 - bilag 15).
Kristian Jensen/ Birgitte Christensen
Finansrådet har den 18. maj 2009 på ny henvendt sig til Folketingets Skatteudvalg om L200 om en række forhold.§ 1, nr. 38 og 49 – overførsel eller udbetalingFinansrådet antager, at kontohaver skal have samme adgang til at få udbetalt eller overførtbeløb, der overstiger 100.000 kr.’s grænsen, hvis indbetalingerne er sket via arbejdsgiver,som hvis der er tale om en privat indbetaling. Dette bør klart fremgå af loven. Finansrådetgør opmærksom på, at da man kan have flere arbejdsgivere, er den enkelte arbejdsgiver ik-ke alene om at disponere over 100.000 kr.’s grænsen.Desuden er langt de fleste indbetalinger aftalt som en procentdel af lønnen, og afregningenaf pension for december vil for bagudlønnede (som de fleste arbejdstagere er) ske ultimoåret, hvorfor kunden og arbejdsgiver først vil opdage, at beløbsgrænsen er overskredet, nårlønseddel m.v. kommer frem - typisk først i det nye skatteår.Hertil bemærkes:Det fremgår allerede af lovforslaget som fremsat, at der også i arbejdsgiverordninger kanske tilbagebetaling eller overførsel til en anden pensionsordning af overskydende beløb, jf.lovforslagets § 1, nr. 50, hvortil der henvises. At det først i det nye indkomstår opdages, atbeløbsgrænsen er overskredet, hindrer ikke tilbagebetaling eller overførsel. En overførselhar virkning for det indkomstår, hvor indbetalingen på ratepensionen m.v. er sket. Også detfølger af lovforslaget som fremsat.§ 1, nr. 38 og 49 – beløbet bliver stående til senere skattefri udbetalingFinansrådet henviser til, at det fremgår af bemærkningerne, at udbetaling af renterne for såvidt angår den del af kontoen, som kunden ikke har fået fradrag for, skal beskattes særskiltpå udbetalingstidspunktet. Finansrådet formoder, at det sker sammen med det beløb, der eropnået fradrag for, og rentetilvæksten af dette. Finansrådet formoder samtidig, at tilvækstenaf det ”skattefrie beløb” er PAL-skattepligtig på lige vilkår med det øvrige indestående påpensionskontoen. Finansrådet spørger, om beløbet, hvis det udskilles på en særskilt konto,forsat vil være omfattet af puljebekendtgørelsen.Hertil bemærkes:Hvis en pensionsopsparer vælger at lade et ikke-fradragsberettiget beløb blive stående påen ordning, er ordningen fortsat en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel1. Konsekvensen af, at der ikke er fradrag for beløb, der overstiger beløbsgrænsen, er alene,at dette ikke beskattes ved udbetalingen efter et krone-til-krone princip. Afkastet af beløb,der ikke er fradragsret for, er PAL-afgiftspligtigt, og udbetalinger, der kan henføres til af-kast af ikke-fradragsberettigede indbetalinger, er skattepligtigt eller afgiftspligtigt på linjemed indbetalinger, der har været fradragsret for. Jeg kan henvise til kommentaren i hø-ringsskemaet til Finansrådets høringssvar om samme emne.Pensionsopspareren skal på udbetalingstidspunktet kunne dokumentere den del af ordnin-gens indestående, der kan henføres til indbetalinger, for hvilke der ikke har været fradrags-ret for, og som dermed ikke beskattes. Det er muligvis dette krav, der ligger bag Finansrå-Side 2
dets spørgsmål i relation til puljebekendtgørelsen om en situation, hvor et ikke-fradragsberettiget beløb udskilles på en særskilt konto.Da en ordning, på hvilken der er indskudt beløb, som der ikke fradragsret for, som nævntfortsat er en kapitel 1 ordning, gælder placeringsreglerne i puljebekendtgørelsen for ord-ningen, uanset udskillelse på særskilt konto.Bemærkningerne s. 30 (2. spalte, slutningen af 1. afsnit) - ordninger oprettet fra 22. april -31. december 2009Finansrådet henviser til, at det fremgår af bemærkningerne, at § 21 A stk. 2, ikke skal gæl-de for aftaler oprettet efter 22. april og frem til årsskiftet. Det er efter Finansrådets opfattel-se ikke hensigtsmæssigt at undtage disse aftaler særskilt for resten af deres reelle levetid.Ifølge Finansrådet behøver det ikke være ordningen indgået i perioden 22. april til31.december, der i sig selv overstiger 100.000 kr.’s-grænsen. Det bør derfor præciseres, atreglen alene gælder for ordninger indgået i perioden 22. april - 31. december - hvis perso-nen dermed samlet set indbetaler mere end 100.000 kr. allerede i 2009.Finansrådet opstiller et eksempel på en borger, der efter Finansrådets opfattelse kan kommeuforskyldt i klemme.Hertil bemærkes:Bemærkningerne s. 30, 2. spalte, slutningen af 1. afsnit, omhandler overgangsreglen for ra-tepensionsordninger m.v., hvor der er aftalt en bidragsperiode på 10 år eller mere, jf. lov-forslagets § 3, stk. 9, og hvor de årlige bidrag overstiger 100.000 kr. Jeg tillader mig derfori Finansrådets eksempel at indlægge den forudsætning, at der er tale om en aftale med enbidragsperiode på 10 år eller mere.Reglen i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, finder som lovforslagets § 3, stk. 9, erformuleret ikke anvendelse i tilfælde, hvor der mellem den 22. april 2009 og indkomståret2010 er truffet aftale om en præmie- eller bidragsperiode på mindst 10 år om indbetalinger,der overstiger 100.000 kr. I mit ændringsforslag af 19. maj 2009 til lovforslaget præciseresdet, at § 21 A, stk. 2, ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor der mellem den 22. april 2009og indkomståret 2010 er truffet aftale om en præmie- eller bidragsperiode på mindst 10 år,uanset de aftalte bidrags størrelse. Det svarer til reglen i lovforslagets § 3, stk. 12, der gæl-der pensionsaftaler med en præmie- eller bidragsperiode, der er kortere end 10 år.Det bemærkes, at når reglen i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, ikke foreslås atfinde anvendelse i tilfælde, hvor pensionsordningen er oprettet efter den 22. april 2009, ergrunden, at der ellers vil kunne spekuleres i, at fradragsfordelingsreglerne, herunder ombe-regningsreglen i § 18 A, for ratepensioner og ophørende livrenter ophæves med virkningfra 2010, jf. lovforslaget og mit ændringsforslag af 19. maj 2009. Der er altså tale om enværnsregel.For så vidt angår Finansrådets eksempel bemærkes, at den pågældende borger ved indgåel-sen af pensionsaftalen vil kunne tage højde for de regler, der efter lovforslaget kommer tilSide 3
at gælde fra 2010 – herunder at det fra 2010 ikke er nødvendigt at binde sig til en 10-årigindbetalingsperiode for at opnå fuldt fradrag for ratepensionsindbetalinger op til 100.000kr.§ 3, stk. 3 – ikrafttræden den 1. juli for visse bestemmelserFinansrådet spørger, om konsekvensen af ophævelsen af aldersgrænsen for oprettelse af ra-te- og kapitalpensioner er, at alle, der ikke er fyldt ”efterlønsalder +15 år” i praksis p.t. 75år, dermed kan oprette en kapital- eller ratepension fra og med den 1. juli 2009, og om pen-sionsinstitutterne fra dette tidspunkt vil kunne se bort fra tidligere registrerede oplysningerom ordningernes værdi ved opnået efterlønsalder - og dermed heller ikke have pligt at op-bevare disse oplysninger elektronisk?Hertil bemærkes:Opmærksomheden henledes på, at jeg den 14. maj 2009 har stillet et ændringsforslag til 2.behandlingen af lovforslaget. Ændringen går bl.a. ud på, at ophævelsen af aldersgrænsenfor oprettelse af kapitalpensioner først får virkning fra den 1. januar 2010, medens forslagetom ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af ratepensioner som i det fremsatte lovfors-lag fortsat får virkning fra den 1. juli 2009.Det betyder, at pr. de nævnte datoer for virkning af forslaget kan alle uanset alder opretterate- og kapitalpensionsordninger. Afgørende for, hvornår en ordning senest kan oprettes,vil herefter være bestemt af, hvornår ordningen senest skal udbetales. Jeg kan henvise tillovforslaget og dets bemærkninger.Lovforslaget indeholder ingen ændring af de gældende regler for indberetning af pensions-ordningens værdi ved opnået efterlønsalder. Derfor kan pensionsinstitutterne heller ikkemed de nuværende regler se bort fra de registrerede oplysninger om ordningens værdi vedopnået efterlønsalder og ej heller pligten til at opbevare disse oplysninger.Der vil senere blive taget stilling til, om der er behov for ændring af reglerne om opgørelseaf værdien af pensionsordninger ved opnået efterlønsalder.Mulighed for § 41-overførsel fra ophørende livrente til ratepensionFinansrådet foreslår, at der åbnes mulighed for, at man kan § 41-overføre opsparing fra enophørende livrente til en ratepension, når de to pensionstyper nu fradragsmæssigt betragtessom to sider af samme sag.Hertil bemærkes:Jeg har noteret mig Finansrådets ønske. Det ligger imidlertid uden for rammerne af dettelovforslag ved 2. behandlingen at overveje ændringer af reglerne i pensionsbeskatningslo-vens § 41 om skatte- og afgiftsfri overførsel fra en ophørende livrente til en ratepension.
Side 4
Indbetaling og udbetaling på ratepension i samme kalenderårFinansrådet peger på, at det fortsat kun er muligt i et forsikringsselskab at indbetale på ra-tepension i samme år, som udbetalingerne skal starte. Samme mulighed bør efter Finansrå-dets opfattelse være til stede i en bank også.Hertil bemærkes:Finansrådet rejste det samme ønske i forbindelse med den eksterne høring over lovforsla-get. Det fremgår af kommentaren til høringssvaret, at bestemmelsen i § 11 A, stk. 1, nr. 1,sidste punktum, er begrundet i den måde, som raterne i en rateopsparing beregnes på. Vedberegningen lægger man værdien ved årets begyndelse til grund, dvs. at en indbetaling, derer foretaget i det år, udbetalingen finder sted, dermed umiddelbart ikke vil komme til atindgå i beregningen af raterne.Jeg kan dermed fortsat ikke imødekomme Finansrådets ønske.
Side 5