Skatteudvalget 2008-09
L 201 Bilag 1
Offentligt
671640_0001.png
671640_0002.png
671640_0003.png
671640_0004.png
671640_0005.png
671640_0006.png
671640_0007.png
671640_0008.png
671640_0009.png
671640_0010.png
671640_0011.png
671640_0012.png
671640_0013.png
671640_0014.png
671640_0015.png
671640_0016.png
671640_0017.png
671640_0018.png
671640_0019.png
671640_0020.png
671640_0021.png
671640_0022.png
671640_0023.png
671640_0024.png
671640_0025.png
671640_0026.png
671640_0027.png
671640_0028.png
671640_0029.png
671640_0030.png
J.nr. 2009-711-0030Dato: 22. april 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt demodtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om æn-dring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven,kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love(Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning).
Kristian Jensen/K.-H. Ludolph
Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til forslag til lovom ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven ogforskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning).

Organisationer

Advokatrådet

Bemærkninger i høringssvar

Advokatrådet finder det retssik-kerhedsmæssigt betænkeligt ogkritisabelt, at høringsfristen harværet så kort.

Kommentar til bemærkninger

Det erkendes, at fristen har væretkort, men den tid, der har været tilrådighed for arbejdet med udform-ningen af lovgivningen i anledning afForårspakke 2.0, har desværre ikkelevnet mulighed for en længere hø-ringsfrist.Der er ikke behov for en særskiltskattemæssig definition af begrebet”reguleret marked”, da definitionenallerede er lovfæstet i værdipapir-handelslovens § 16, stk. 1, som gen-nemfører MiFID-direktivets definiti-on af begrebet.
Det anføres, at der ikke er fastsatnogen lovmæssig definition afbegrebet ”reguleret marked”, ogder opfordres følgelig til, at man ien selvstændig bestemmelse i ak-tieavancebeskatningsloven ind-sætter en definition af begrebet,så der ikke fremadrettet opstårusikkerheder herom. Det bemær-kes dog, at det fremgår af be-mærkningerne, hvad der forståsved begrebet et reguleret marked.
Advokatrådet finder det særdelestvivlsomt, hvorvidt et statusskiftefra almindeligt aktieselskabsbe-skattet selskab til at blive fritagetfor beskatning efter selskabsskat-telovens § 3, stk. 1, nr. 19, over-hovedet medfører nogen konse-kvenser for aktionærerne. Sel-skabsskattelovens § 5, stk. 1, 2.pkt., jf. stk. 4, vedrører alene sel-skabets forhold og ikke aktionæ-rernes forhold.Advokatrådet anfører endvidere,at hvis statusskiftet skal betragtessom en aktieafståelse, bør der ta-ges højde for de situationer, hvoraktionærerne får en gevinst pågrund af statusskiftet. Der bør ef-ter Advokatrådets opfattelse ud-arbejdes en bestemmelse, der sik-rer, at aktionærerne ikke utilsigtetbliver beskattet ved et statusskif-te.
Aktieavancebeskatningslovens § 33indeholder en regulering af aktionæ-rernes forhold, hvor et selskab, deromfattes af de øvrige skattepligtsbe-stemmelser i selskabsskatteloven,ændrer skattemæssig status til et in-vesteringsselskab omfattet af sel-skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.Det fremgår af aktieavancebeskat-ningslovens § 33, at aktionærernesaktier ved et sådant statusskift ansesfor afstået og genanskaffet på tids-punktet for statusskiftet til handels-værdien på dette tidspunkt.Der foreligger således et klart lov-grundlag for, at sådanne statusskifthar skattemæssige konsekvenser foraktionærer. Beskatning af opgjortegevinster og fradrag for opgjorte tabpå tidspunktet for statusskiftet følgerde regler, der i øvrigt gælder for denskattemæssige behandling af selska-bers og personer gevinster og tab påaktier.Den pågældende ændring er udgåetSide 2
Vedr. lovforslagets § 3, nr. 1 (ny
Børsmæglerfore-ningen
affattelse af kildeskattelovens § 1, af lovforslagetstk. 1, nr.1) bemærker Advokat-rådet, at den eksisterende be-stemmelse og praksis omkringden har eksisteret i mange år.Advokatrådet er ikke enigt i, atder er usikkerhed om bestemmel-sen, og man finder ikke behov foren omskrivning. Advokatrådetfinder, at den nye formulering in-deholder lige så mange usikker-heder som den gamle og opfor-drer til, at bestemmelsen ikkeændres.Skatteministeriet er enigt i, at detAdvokatrådet opfordrer til, at det skal stå helt klart for låntagerne,præcist i den foreslåede bestem-hvilke oplysninger de skal afgive ommelse i ligningslovens § 8 F for-långiveren. Det er dog Skatteministe-muleres, hvilke oplysninger lån-riets opfattelse, at de nærmere reglertagere skal afgive om private lån- om disse identifikationsoplysningergivere.godt kan fastsættes i en bekendtgø-relse udstedt i medfør af den foreslå-ede regel.Børsmæglerforeningen har note-Der henvises for så vidt angår alleret sig, at den udvidede fradrags- bemærkningerne til kommentarerneadgang for aktietab, som L 63til høringssvarene fra Finansrådet oglagde op til, ikke længere er aktu- Dansk Aktionærforening.el, uanset at den var begrundelsenfor overhovedet at udvide penge-institutternes indberetningspligt.Indberetningspligten bør på den-ne baggrund principielt slet ikkeudvides.Foreningen er bekymret for deøgede indberetningskrav og eroverbevist om, at indberetninger-ne vil indebære en række udfor-dringer med risiko for usikkerhe-der og vilkårligheder.Loven bør så vidt muligt kunoperere med et begreb, således at”børsnoterede aktier” udgår ogerstattes af ”aktier optaget tilhandel på et reguleret marked”.Sondringen mellem børsnoteredeog unoterede aktier kan foretagesfor så vidt angår de danske aktier,men vil være overordentlig van-skelig at foretage for fondshand-lere såvel som kunder, for så vidtangår de udenlandske aktier.Foreningen finder det uheldigt, atden materielle skattemæssige be-Side 3
handling styres af nogle formelleindberetningsregler, idet det vilvære særdeles urimeligt, hvis enskatteyder af denne grund nægtesfradrag for tab blot fordi, der ersket fejl ved indberetningen.Det bør fastholdes, at skatteyde-ren selv er ansvarlig for selvangi-velsen. Dette indebærer også, atskatteyderen må have mulighedfor at få fradrag for tab, hvis hanselv over for SKAT kan frem-lægge en købsnota eller andet,der kan dokumentere, at tabet erreelt, uden af vedkommende skalfå indberetteren til at korrigereindberetningen.Det bemærkes at lovgivningenbør stimulere private aktieinve-steringer og at reglerne er næstenuforståelige for almindelige men-nesker, bl.a. fordi der er forskel-lige regler for forskellige typeropsparing og investering.
Dansk Aktionærfor-ening
MedForårspakke 2.0gennemføresen række ændringer af kapitalind-komstbeskatningen, der medfører, atbeskatningen af opsparing (kapital-indkomst og aktieindkomst) nedsæt-tes. Der er ikke i denne sammenhængfundet anledning til yderligere æn-dringer af kapitalbeskatningen, her-under mere gennemgribende ændrin-ger af kapitalbeskatningen.
En gennemførelse af L 63 villevære et godt signal fra regeringenog Folketinget om, at det ønskes,at borgerne skal være aktive inve-storer. Det ville bidrage til bor-gernes interesse i aktieinvesteringi kraft af det politiske signal ogfordi de økonomiske konsekven-ser af et tab kunne reduceres,uden at der skulle foretages en nyog måske dristig investering forat opnå en gevinst, tabet kanmodregnes i. Mindre seriøse ak-tiehandlere har været berygtet forat foreslå kunderne nye risiko-fyldte investeringer for at få gen-indvundet tab. Princippet medkildeartsbegrænset fradrag for tabhører til i samme kategori.Foreningen kan støtte forslagetom en indberetningsordning foraktiekøb.Der er dog borgere, der vil havesvært ved at kontrollere, om der
Der var og er ikke flertal i Folketin-get for en ophævelse af kildearts-begrænsningen for tab på børsnote-rede aktier. Derfor er dette forslagikke medtaget i lovforslaget.
Formålet med at betinge fradragsret-ten for tab på aktier af, at SKAT harSide 4
er indberettet det rigtige til detoffentlige. Af hensyn til disseborgere er det nødvendigt at fra-dragsretten ikke mistes, uanset ataktiekøbet ikke er blevet indbe-rettet.
fået oplysninger om erhvervelsen, erat skabe et incitament til at selvangi-ve både gevinster og tab på aktierne.Formålet med den foreslåede regelkan ikke tilgodeses, hvis skatteyde-ren selv mange år efter erhvervelsen– når aktien viser sig at være tabsgi-vende – kan orientere SKAT om er-hvervelsen med den konsekvens, attabet så kan fradrages.Som det fremgår af bemærkningernetil lovforslagets § 1, nr. 8, vil indbe-retteren inden for fristerne for genop-tagelse af skatteansættelsen forsalgsåret kunne rette op på fejl i ind-beretningerne for dermed at sikrefradragsretten for den pågældendeskatteyder. Hvis skatteyderen får un-derkendt et fradrag som følge af, aten indberetningspligtig ved en fejlikke har indberettet købet, vil fejlendermed kunne rettes via den indbe-retningspligtige.Desuden justeres forslaget, så der gi-ves mulighed for, at en skatteyder,der mener, at der er fejl i en foretagetindberetning om et køb, får mulighedfor at overfor SKAT at dokumenterefejlen med den virkning, at fradrags-retten kan sikres. Som ved rettelserfra de indberetningspligtige kan ret-telse foretages også efter udløbet afselvangivelsesfristen for købsåret.Der henvises til bemærkningerne tilDansk Aktionærforenings hørings-svar.
Danske Advokater
Det bemærkes med hensyn tillovforslagets § 1, at de præciseregler utvivlsomt vil give anled-ning til, at der opstår utilsigtede,urimelige situationer. Derfor børder indsættes en bestemmelse om,at skatteministeren kan fastsættenærmere regler om dispensationfra reglerne, hvor de medførerutilsigtede konsekvenser for denskattepligtige.Virksomheder – særligt undervirksomhedsordningen – kenderikke deres skat før i marts måned.De overslag over skatten, som la-ves i december er kun foreløbige.Foreslår, at 40.000 kr.’s grænsenopretholdes. Begrunder det med,at reglen om udskydelse af beta-lingsfristen, når årsskiftet falder
Vedrørende renteniveauet henvisestil kommentaren til Dansk Industri. Iøvrigt henvises til, at afskaffelsen af40.000 kr.’s reglen bidrager til finan-sieringen af skattelettelserne, somblandt andet er meget efterspurgt aferhvervslivet.Som anført under kommentaren tilSide 5
på en lørdag eller søndag blevophævet ved lov nr. 105 af 7. fe-bruar 2007 samt at adgangen til atindbetale ekstra høje pensions-indbetalinger nu bortfalder.
Dansk Industris høringssvar kanvirksomhederne allerede fra decem-ber i indkomståret gå ind på TastSelvog bruge regnemodulet til at beregneåret skat ved blot at indtaste egne da-ta. Fra marts yder SKAT den ekstraservice, at skatteyderen ved brug afTastSelv koden kan få overført alleindberettede oplysninger til regne-modulet, men regnemodulet kan fak-tisk bruges allerede fra december,hvis virksomheden tror, at forskuds-skatten vil afvige væsentlige fra åretsendelige skat.Endelig bemærkes at reglerne omindregning af 18.300 kr. (2010-niveau) altid overføres til opkræv-ning i det følgende år, hvilket inde-bærer en lang kredittid til en lempe-lig rente.Der henvises til kommentarerne her-til i relation til forslag til ændring afpersonskatteloven og andre love(Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, la-vere skat).Det er regeringens målsætning at re-ducere erhvervslivets byrder. Det erdog korrekt, at forslaget om indbe-retning af personalegoder i et vistomfang vil forøge erhvervslivetsbyrder. Dog vil forslaget også haveden virkning, at der i mindre ud-strækning skal sondres mellem per-sonalegoder, som skal indberettes, ogpersonalegoder, som ikke skal indbe-rettes, og forslaget kan føre til etmindre pres fra Lønmodtagerne forat blive aflønnet med personalego-der.Skatteministeriet kan tilslutte sig, athensynet til erhvervslivets byrder børindgå, når den nærmere udmøntningaf forslaget skal lægges fast.Indberetningen af personalegoderskal ske som led i virksomhedernesindberetning af andre oplysningerom løn, indeholdt A-skat m.v. Det vilsige til eIndkomst. Skatteministerieter enigt i, at der til stadighed bør væ-re fokus på driftsafviklingen og bru-gervenligheden af SKATs systemer.Der henvises til kommentaren til hø-Side 6
Dansk Erhverv
Dansk erhverv har en række ge-nerelle bemærkninger vedrørendeForårspakke 2.0.
Forslaget om indberetning af per-sonalegoder medfører øgede ad-ministrative byrder for erhvervs-livet. Dette er i strid med regerin-gens mål om at reducere er-hvervslivets byrder med 25 pct. i2010.
Hvis udvidelsen af indberet-ningspligten gennemføres, børdet ske med fokus på mindst mu-lige byrder for erhvervslivet.Hvis eIndkomst eller SKATsTastSelv system skal anvendes,bør disse systemer optimeres, såde bliver mere brugervenlige ogdriftssikre uden de eksisterendeventetider og systemnedbrud.
DI
Udvidelse af indberetningspligten
vedrørende personalegoder har-monerer ikke med regeringensmål om at nedbringe erhvervsli-vets administrative byrder med25 pct. inden udgangen af 2010.Det vil øge virksomhedernes ad-ministrative byrder og blive om-kostningstungt.DI har noteret sig det, at det afbemærkningerne fremgår, at dervil være personalegoder, hvor ar-bejdsgiveren ikke eller kun medstort besvær vil kunne opgøreværdien, og at arbejdsgiveren ik-ke skal opgøre værdien af goderomfattet af bagatelgrænsen. Dissegoder skal enten ikke omfattes afindberetningspligten eller blotindberettes med krydsmarkeringeller lignende. DI vil holde fokuspå dette i den videre proces.DI mener, at den foreslåede dag-til-dag rente er høj, fordi virk-somheder, der anvender virksom-hedsordningen har svært ved atberegne den endelige og korrekteskat.
ringssvaret fra Dansk Erhverv.
Det kan bekræftes, at disse princip-per vil skulle anvendes, når forslagetskal udmøntes i bekendtgørelses-form. Endvidere vil erhvervslivetsorganisationer naturligvis blive ind-draget i en høring i forbindelse meddenne udmøntning.
Reglerne om betaling af ekstra for-skudsskat efter udløbet af indkomst-året har ikke til formål at konkurreremed en korrekt forskudsregistrering.Det valgte renteniveau er ikke urime-ligt henset til, at alternativet er en hø-jere betaling af kildeskat i indkomst-året, hvorved det skal bemærkes, atkildeskatten i gennemsnit skal beta-les den 1. juli i indkomståret. Dertilkommer, at renteniveauet skal sam-menlignes med, hvad det koster atlåne beløbet på en kassekredit, idetalternativet til at låne pengene af sta-ten vil være at låne pengene i ban-ken. Dette skal tages i betragtning,når det afgøres om dag-til-dag rentener høj.Virksomhedsordningen er frivillig atanvende og indebærer i sig selvmange fordele, som bør indgå i virk-somheden valg af, om det samlet kanbetales sig at bruge virksomhedsord-ningen.Alle skatteydere kan fra december iindkomståret gå ind på TastSelv ogberegne deres skat. TastSelv stillerfra december i indkomståret et be-regningsmodul med årets skattereglertil rådighed. Ved indtastning af egnedata kan regnemodulet give en vejle-dende beregning over, hvad åretsSide 7
skat vil blive.Endelige bemærkes det, at det ikke ernødvendigt at ramme den endeligeskattebetaling helt præcist, fordi deførste 18.300 kr. i restskat ikke op-kræves som almindelig restskat, menindregnes i det følgende års opkræv-ning af kildeskat, hvorved der opnåsen meget lang kredittid mod betalingaf restskattetillægget. Denne regelindebærer en lempelig rentebetalingog afbøder derfor at forskudsskattenikke passer helt præcist med åretsendelige skat.Formålet med lovforslagets bemyn-digelser er, at de nærmere regler kanfastsættes sideløbende med, at detekniske løsninger m.v. udvikles. Forså vidt angår bemyndigelserne til atfastsætte ikrafttrædelsen af visse reg-ler er hensynet også, at ikrafttrædel-sen kan afstemmes med systemud-viklingen og med, hvornår de indbe-retningspligtige og borgerne kan for-ventes at være klar til de pågældendeindberetnings- eller oplysningspligterm.v.Uanset om sådanne regler står i lov-teksten eller i bekendtgørelser er derbehov for vejledning om, hvilke plig-ter der. Dette er SKAT naturligvisopmærksom på.Overskriften til lovforslaget ermeget upræcis.Overskriften illustrerer, at forslagetindeholder en række tiltag, som skalføre til mere enkel og effektiv skat-tekontrol samt reducere muligheder-ne for skatteplanlægning. Der erdermed god overensstemmelse medoverskriften og forslagets indhold.Der var og er ikke flertal i Folketin-get for den udvidelse af fradragsret-ten for tab på børsnoterede aktier(fjernelse af kildeartsbegrænsnin-gen), som senest er indeholdt i L 63fra indeværende samling. Derfor erdette forslag ikke medtaget i lovfors-laget.
Dansk Landbrugsråd-givning Landscentret
Lovforslaget indeholder væsent-lige bemyndigelser til Skattemi-nisteren – både vedrørende ikraft-trædelser og i relation til ind-holdsmæssige forhold. Dette erretssikkerhedsmæssigt uheldigt.Det gør det meget uoverskueligt,hvilke regler, der gælder, oghvornår de gælder fra. Dette med-fører administrative konsekven-ser, der ikke er medtaget i lov-forslaget.
Landscentret kan godt følge ar-gumenterne for stramning af be-tingelserne for fradrag for tab påbørsnoterede aktier. Det er dogikke særligt hensigtsmæssigt, atman indfører skærpelsen uden atmedtage den udvidede mulighedfor tabsfradrag, som fremgår af L86, 2007/08, 2. samling.Landscentret opfordrer SKAT tilat gøre meget opmærksom på, atbåde de købsoplysninger, SKAT
Skatteministeriet er enigt i, at derskal oplyses herom. Hvordan dettenærmere skal gøres, vil indgå iSide 8
modtager fra skatteyderne, og deoplysninger, SKAT får fra indbe-retterne, ikke lignes på oplys-ningstidspunktet. Og at de førstlignes på tidspunktet for en efter-følgende afståelse. Og det børklart oplyses, hvorledes alle disseoplysninger tjekkes.Det er Landscentrets opfattelse, atder vil være en øget administrativbyrde for den skattepligtige, idetden skattepligtige skal kontrollerede indberettede oplysninger omaktier. Endvidere skal den skatte-pligtige selv indsende oplysnin-ger om handler, som ikke er ind-berettet. Oplysningerne skal somudgangspunkt kontrolleres ogindsendes inden udløbet af selv-angivelsesfristen. Alt dette med-fører en væsentlig forøgelse af deadministrative byrder. Tidligereskulle den skattepligtige ”bare”have styr på køb og salg, når derskulle opgøres en avance. Dennekunne ligge flere år fremme i ti-den. Dette gav en forøget frist tilat finde og kontrollere oplysnin-gerne.
SKATs overvejelser i forbindelsemed implementering af ordningen.
Som Landscentret selv nævner, skalskatteyderne i dag have styr på købog salg, når de skal opgøre gevinsteller tab. De skatteydere, som efterforslaget får fortrykt gevinst og tab,skal ikke længere foretage beregnin-gen selv. Deres opgave består efterforslaget alene i at sikre sig, atSKAT har de nødvendige oplysnin-ger. At sikre sig, at SKAT har denødvendige købsoplysninger tæt påkøbet, vil desuden alt andet lige ogsåvære en mindre byrde end at skullefinde frem til købsnotaen efter man-ge år. Herunder reduceres risikoenfor, at gevinst og tab ikke kan bereg-nes, fordi købsnotaen er blevet væk.Forslaget ændrer ikke ved, at skatte-yderen skal have styr på sine købsop-lysninger. Ved at købene registrereshos SKAT umiddelbart efter erhver-velsesåret sikres det langt bedre, atder er styr på købsoplysningerne.Det fremgår tilstrækkeligt tydeligt aflovforslaget, at købsoplysningerneenten kan komme fra skatteyderenselv eller fra fondshandlerne. Heriligger, at hvis en udenlandsk fonds-handler ikke kan eller vil indberettekøbene, kan skatteyderen selv gøredet.Forslaget skal sikre et incitament tilat selvangive såvel gevinster som tabpå aktier. Når det sikres, at købeneregistreres, sikrer det dog ogsåSKAT mulighed for at beregne ge-vinster og tab, hvis SKAT tilligemodtager oplysninger om salgene, ogder ikke foreligger særlige omstæn-digheder, der forhindrer en bereg-ning.Skatteyderen er ikke mere afhængigaf fondshandlernes indberetninger,end at skatteyderen kan afgive kor-rektioner til indberetningerne og af-Side 9
Det bør præciseres, at det er mu-ligt for skatteyderen selv at oply-se om aktiekøbene, hvor f.eks. enudenlandsk fondshandler ikkekan eller vil gøre det.
Forslaget (i § 1, nr. 6 og 8), ermøntet på dem, der ikke er ind-stillet på at oplyse. Ikke destomindre kommer det til at rammealle.
For de skattepligtige, som vil ha-ve svært ved at overskue åretshandler, tvivler Landscentret pådet retssikkerhedsmæssige i, at
man er afhængig af andres indbe-retninger for at opnå fradrag fortab.
give købsoplysninger, som ikke erindberettet. Det skal desuden be-mærkes, at det for de, der ikke kanoverskue årets handler, er det en klarfordel, at SKAT fra fondshandlernefår købs- og salgsoplysninger og ef-ter omstændighederne kan beregneog fortrykke gevinsterne og tabene.Indberetningerne skal efter forslagetomfatte anskaffelsessummen hen-holdsvis afståelsessummen. Han-delsomkostningerne indgår i opgø-relsen af anskaffelses- og afståelses-summerne. I dag er såvel indberet-ningssystemerne som TastSelv-systemet ”beregn aktier m.v.” indret-tet således, at handelsomkostninger-ne kan indberettes særskilt. Dette vilfortsat være gældende, hvilket erpræciseret i bemærkningerne til lov-forslaget.Som nævnt i kommentaren til hø-ringssvaret fra Dansk Aktionærfor-ening justeres forslaget, så der givesmulighed for, at en skatteyder, dermener, at der er fejl i en foretagetindberetning om et køb, får mulighedfor at overfor SKAT at dokumenterefejlen med den virkning, at fradrags-retten kan sikres. Skatteyderen er så-ledes ikke afhængig af, om indberet-teren fortsat eksisterer, når der kon-stateres en fejl i de indberettede op-lysninger.
Landscentret foreslår, at det præ-ciseres, om indberetningerne skalvære inklusive eller eksklusivehandelsomkostninger. Alternativthvordan omkostninger i forbin-delse med handlerne skal indbe-rettes, hvis de skal indberettessærskilt.
Der er tilsyneladende et uløstproblem i relation til forkerteindberetninger, hvor den indbe-retningspligtige ikke længere ek-sisterer på det tidspunkt, hvor fej-len opdages. Der bør tages stil-ling til, hvorledes dette løses.
Vedrørende lovforslagets § 2, nr.1:
Tanken med forslaget er at giveSkatterådet større fleksibilitet til atLandscentret bemærker, at det ik- kunne fastsætte regler om dokumen-ke er omtalt nærmere, hvilke an-tation, når skattemyndighederne bli-modninger der tænkes på udoverver opmærksomme på behov herfor.oplysninger om genanbringelse af Behovet for at etablere en tast selvejendomsavance.ordning vedrørende genanbragt for-Dansk Landbrug finder at det bør tjeneste ved salg af fast ejendom er etangives hvilke andre områder, der godt eksempel herpå.tænkes på.Vedrørende lovforslagets § 2, nr.2:Landscentret kritiserer, at der ik-ke er ensartethed med hensyn tilikrafttrædelsen af de enkelte for-slag.
For så vidt angår feltlåsningsordnin-gen følger det udtrykkeligt af be-mærkningerne til ikrafttrædelsesbe-stemmelsen, at der ingen særligikrafttrædelsesregel eller virknings-regel er knyttet hertil. Det skyldes, atforslaget beror på skatteministerensudmøntning af regler på området.Side 10
Det fremgår i øvrigt af de almindeli-ge bemærkninger til forslaget, at deter forventningen, at låsningen af defleste af felterne kan ske fra og medindkomståret 2010, dvs. SLUT10.Dog vil rubrikkerne vedr. jubilæ-umsgratiale og hædersgaver muligvisallerede kunne låses fra SLUT09.Det påpeges, at dokumentationfor, at skatteyderen har villet retteforkerte (lave) indberetninger ik-ke hænger tilstrækkeligt sammenmed det oplyste om den teknisketilrettelæggelse og forværres af,at skatteyderen skal over i be-kendtgørelsen om underret-ningsmåder for at se, at det ek-sempelvis ikke vil frigøre vedforsæt. Der skabes ikke klarhed.Proceduren med, at skatteyderskal rette henvendelse til indbe-retter, hvorefter denne kan tilretteindberetningen, hvorefter feltetlåses op, hvorefter skatteyderenkan tilrette osv., er meget om-stændelig og bør gøres mere en-kel. Hvis man ikke har en enkeltløsning klar, bør ændringerne ud-skydes, til denne løsning er klar.Bemærkningerne om de admini-strative konsekvenser for borge-ren synes ikke at være dækkende,heller ikke for, hvad der skal til,for at der er sket tilstrækkelig un-derretning.I forbindelse med udmøntning afordningen vil der blive ydet en mas-siv, målrettet information til borger-ne om den nye ordning, således atdet står borgerne klart, hvad de skalgøre, hvis ansættelsen er henholdsvisfor lav eller for høj. Der foreslås af-sat ca. 1 mio. kr. til informationsop-gaven.
Som nævnt i bemærkningerne til lov-forslaget er det på sigt planen, at nyeoplysninger fra en indberetningsplig-tig automatisk danner en ny årsopgø-relse. Et sådant initiativ kræver lov-givning og vil blive overvejet i for-bindelse med et samlet initiativ omøget digitalisering på Skatteministe-riets område.
Bemærkningerne understreger, at forde borgere, der ønsker at selvangivestørre fradrag eller mindre indtægter,betyder forslaget en mere besværligvej for disse borgere til at få oplys-ningerne ændret. For de borgere, derønsker at selvangive mindre fradrageller flere indtægter, vil en registre-ring i TastSelv være tilstrækkelig tilat underrette SKAT om, at ansættel-sen er for lav. I øvrigt vil der som an-ført ovenfor blive ydet en massivborgerrettet information om de nyeselvangivelsesprocedurer.
Vedr. lovforslagets § 3, nr. 1, (nyaffattelse af kildeskattelovens § 1, Den pågældende ændring er udgåetstk. 1, nr.1) mener Landbrugsrå-af lovforslaget.det og Dansk Landbrug, at derbegrebsmæssigt er forskel på dennuværende § 1 i kildeskatteloven(”har bopæl”) og den foreslåedeaffattelse (”opretholder bopæl”).Det bør præciseres, om der er til-tænkt en forskel. Desuden anfø-Side 11
res, at såfremt der ønskes en ud-videlse af den fulde skattepligt,bør virkningstidspunktet gen-overvejes.Vedr. lovforslagets § 3, nr. 2, (nunr. 1) mener Landbrugsrådet ogDansk Landbrug, at ”m.v.” børudgå, alternativt bør det klartpræciseres, hvad det indebærer.
Der henvises til de eksempler, der ernævnt i lovforslagets bemærkninger.Listen i bemærkningerne er ikke ud-tømmende. Det afgørende er, at derer tale om enoffentliginstitution.
Synes, at omlægningen af rente-reglerne er indgribende og tilfører Med omlægningen af reglerne til enstaten meget væsentlige midler på dag-til-dag rente opnås en megetfleksibel ordning i forhold til de gæl-bekostning af skatteborgeren.dende regler med et fast tillæg. Pro-venuet ved omlægningen går til atnedsætte skatten på arbejde, hvilketer efterspurgt af blandt andet er-hvervslivet. Vedrørende renteniveau-et henvises til kommentaren til hø-ringssvaret fra Dansk Industri.Landscentret mener, at virksom-heder bliver ramt, fordi der først Vedrørende TastSelv henvises tiler adgang til TastSelv langt inde i kommentaren til høringssvaret fraåret og de kan have variable ind- Danske Advokater.komster, hvorfor det bør afbødes.Det forudsatte beregningsmodulvil antageligt medføre, at indbeta- Med det lovede regnemodul bliverlingen ikke stemmer helt med det muligt at beregne, hvor meget derskal indbetales i ekstra forskudsskatrestskatten og det bør forenkles.inklusive dag-til-dag rente for atslippe for at få restskat.Landscentret mener, at forslagetikke tager tilstrækkelig højde for De gældende regler for betaling afskatteydere med fremadforskudt ekstra forskudsskat efter udløbet afindkomståret er som resten af for-indkomstår.skuds- og opkrævningssystemet byg-get op over kalenderåret og tager ik-ke hensyn til, om skatteyderen harforskudt indkomstår. Det er ikke sig-tet med omlægningen at ændre pådette grundlæggende system. I øvrigtbemærkes, at der er meget få skatte-ydere med fremadforskudt indkomst-år, og at et fremadforskudt ind-komstår højst kan være 1 måned for-skudt for kalenderåret, således at detbegynder den 1. februar.Landscentret anfører, at det børfremgå klart, om der skal betalesDer skal betales rente frem til beta-rente frem til betalingsdagen hvor lingsdagen også når sidste rettidigden 1. juli falder på en helligdagbetalingsfrist falder efter 1. juli, fordieller en lørdag.den 1. juli var en helligdag eller enlørdag.Vedrørende lovforslagets § 6:Side 12
Landscentret mangler en stilling-tagen til konsekvenserne i relati-on til bundfradrag, når ejertids-nedslaget ophæves
Reglerne om ejertidsnedslag er ikkelængere gældende. Der er derfor ale-ne tale om ophævelse af nogle histo-riske bestemmelser. Der er derforheller ikke behov for at tage stillingtil konsekvenserne for det nævntebundfradrag. I den nu historiske be-stemmelse fremgik alene at ejerenikke både kunne få ejertidsnedslagog være omfattet af reglerne ombundfradrag.Det vil i lovforslaget blive præcise-ret, at det kun er i forhold til Tast-Selv og oplysningskortet, at borgerener forhindret i at gøre SKAT op-mærksom på en forkert oplysning fraindberetter. Borgeren har mulighedfor på anden måde at gøre SKATopmærksom på en forkert oplysning,og sker det, vil SKAT undersøge rig-tigheden af de indberettede oplys-ninger. Forslaget er derfor efter Skat-teministeriets opfattelse ikke i stridmed persondataloven.
Datatilsynet
Datatilsynet peger på, at SKATefter persondatalovens § 5, stk. 4,har pligt til at sikre, at data erkorrekte samt forpligtet til efterpersondatalovens § 37, stk. 1, atrette forkerte oplysninger, når enregistreret person anmoder her-om. Det medfører en forpligtelsefor SKAT til at behandle en ind-sigelse fra en registreret personangående rigtigheden af de op-lysninger, som indgår i SKATssystemer – herunder de oplysnin-ger, som er indberettet fra tred-jemand.En regel, som medfører, at SKATikke skal behandle henvendelserfra de registrerede om rigtighedenaf oplysninger i SKATs systemer,idet der i stedet henvises til ind-beretteren, vil efter Datatilsynetsumiddelbare opfattelse være enfravigelse af persondatalovens §37, stk. 1. En fravigelse skal i gi-vet fald ske ved lov og kan kungennemføres, hvis vægtige sam-fundsmæssige hensyn taler her-for.Datatilsynet anmoder om at mod-tage forslaget i fornyet høring,når forholdet til persondatalovener beskrevet.
Skatteministeriet vil høre Datatilsy-net over lovforslaget, hvori dette erpræciseret, ligesom Datatilsynet vilblive hørt over den bekendtgørelse,som udmønter de foreslåede regler.
I relation til forslagene om, atfradragsret for underholdsbidrag,børnebidrag og private renter skalvære betinget af oplysning ommodtageren, forudsætter Datatil-synet, at ordningerne skal admi-nistreres i overensstemmelse medpersondataloven.
Det kan bekræftes, at ordningerneskal administreres i overensstemmel-se med persondataloven. En udtryk-kelig angivelse heraf er indsat i lov-forslagets bemærkninger.
Side 13
Datatilsynet henleder særligt op-mærksomheden på oplysnings-pligten efter persondatalovens §29. Denne regel medfører efterDatatilsynets umiddelbare vurde-ring en forpligtelse for SKAT tilat give meddelelse til de perso-ner, som der modtages indberet-ninger om har modtaget beløb.Dette skyldes, at modsat indbe-retningspligterne efter skattekon-trolloven er oplysningspligten ik-ke udtrykkeligt fastsat ved lov.Oplysningspligten skal i alminde-lighed opfyldes inden for 10 dageefter registreringen.Datatilsynet bemærker, at der vedudstedelse af bekendtgørelser, derhar betydning for beskyttelse afprivatlivet i forbindelse med be-handling af personoplysningerskal indhentes en udtalelse fraDatatilsynet.CKR vurderer, at følgende ele-menter i forslaget vil medføreadministrative konsekvenser forvirksomhederne:Indberetning om aktier m.v.Forslaget om indberetning om ak-tier m.v. medføre, at de admini-strative omkostninger for depot-førerne og fondshandlerne øges.CKR er ikke i besiddelse af data,der kan kvantificere disse øgedeadministrative omkostninger.For de udloddende selskaber ind-føres der sandsynligvis ikke yder-ligere administrative omkostnin-ger for dette segment.Indberetning af personalegoderForslaget om indberetning af per-sonalegoder påfører arbejdsgi-verne nye indberetningspligter,men til gengæld skønnes lovfors-laget også at medføre en mindreforenkling. CKR er ikke i besid-delse af data, der kan afgøre omdette element samlet set medførerøgede eller færre administrativeomkostninger.Dag-til-dag rente ved betaling af
Ordningen ændres, så der i skatte-kontrolloven indsættes en egentligpligt for bidragsyderen eller rentebe-taleren til at oplyse om modtagerensidentitet. Det bemærkes i øvrigt, athensynet til, at modtageren af renteneller bidraget kender de indberettedeoplysninger, tilgodeses ved, at op-lysningen om det indberettede bi-drag/den indberettede rente vil frem-gå af modtagerens skattemappeog/eller af den årsopgørelse, den på-gældende modtager.
En angivelse heraf vil blive indsat ilovforslagets bemærkninger om deforeslåede regler om låsning af feltersamt om fradragsret for underholds-bidrag, børnebidrag og private renter
Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsens Cen-ter for Kvalitet i Er-hvervsReguleringen(CKR)
CKR’s bemærkninger om de admini-strative konsekvenser er indarbejdet ilovforslaget.
Side 14
forskudsskatI forbindelse med regeringens ar-bejde med at lette de administra-tive byrder for erhvervslivet erdet påpeget, at reglerne om beta-ling af forskudsskat efter udløbetaf indkomståret ikke er hensigts-mæssige. På den baggrund harerhvervsorganisationerne foreslå-et, at fristen for at indbetale ube-grænset ekstra forskudsskat udenbetaling af rentetillæg forlænges.Herved kan virksomhederne und-lade at lave overslaget inden nyt-år og kun foretage én beregningaf årets skat på baggrund af års-afslutningens endelige data. Her-ved sparer virksomhederne og de-res revisorer administrativt arbej-de, og et irritationselement forvirksomhederne fjernes.De nævnte elementer af lovfors-laget resulterer muligvis i et ad-ministrativt tidsforbrug for virk-somhederne, der netto overstiger100 timer årligt på samfundsni-veau. Hvis dette er tilfældet, vildisse elementer blive inkluderet iden næste opdatering af Skatte-ministeriets AMVAB-måling.Det er dog på det foreliggendegrundlag ikke muligt for CKRpræcist at afgøre, om denne baga-telgrænse overskrides i forbindel-se med indeværende lovforslag.Digitale løsninger m.v.CKR gør opmærksom på, at derpå Myndighedsnet under Virk.dkligger en digital tjekliste, somSkatteministeriet kan bruge i for-bindelse med udvikling af formu-larer til digital forvaltning af lov-forslaget.CKR vurderer, at lovforslagetsforpligtelser for virksomhedernevurderes at være omfattet e2012-målsætningen, der fastsætter, at alrelevant skriftlig kommunikationmellem virksomhederne og detoffentlige skal foregå digitalt i2012.Ligeledes er der i regi af digitali-seringsstrategien opstillet enSide 15
Skatteministeriet er opmærksom påde omtalte forhold under ”digitaleløsninger m.v.”
overordnet målsætning om, atvirksomhederne i 2009 skal kun-ne tilgå alle statslige og kommu-nale erhvervsrettede digitale ind-beretningsløsninger via Virk.dkgennem single sign-on med digi-tal signatur. Målsætningen erskærpet for alle statslige indbe-retningsløsninger, som skal væreklar på denne måde ultimo 2008RådgivningI forbindelse med evt. ny regule-ring eller planer om regelforenk-lingsanalyser på området stillerCKR sig gerne til rådighed mht.udregninger af nye eller reduce-rede byrder for virksomhederne.Herudover tilbyder CKR rådgiv-ning i forbindelse med alternativregulering og digitale løsnings-modeller. Skatteministeriet ermeget velkomment til at kontakteCKR i denne forbindelse.FinansrådetFinansrådet har noteret sig, at denudvidede fradragsadgang for ak-tietab, som L 63 lagde op til, til-syneladende ikke længere er ak-tuel, uanset at den var begrundel-sen for overhovedet at udvidepengeinstitutternes indberetnings-pligt. Indberetningspligten bør pådenne baggrund principielt sletikke udvides.Finansrådet er bekymret for deøgede indberetningskrav og eroverbevist om, at indberetninger-ne vil indebære en række udfor-dringer med risiko for usikkerhe-der og vilkårligheder. Finansrådetopfordrer derfor til, at sektoreninddrages tæt i det eventuelle vi-dere arbejde.Loven bør så vidt muligt kunoperere med et begreb, således at”børsnoterede aktier” udgår ogerstattes af ”aktier optaget tilhandel på et reguleret marked”.Sondringen mellem børsnoteredeog unoterede aktier kan foretagesfor så vidt angår de danske aktier,men vil være overordentlig van-skelig at foretage for såvel fonds-Skatteministeriet er opmærksom pådisse muligheder i forbindelse medimplementeringen af lovforslaget.
Begrundelsen for at gennemføre enudvidelse af indberetningspligterneer at sikre en bedre servicering afskatteyderne gennem mulighed forfortryk af visse gevinster og tab samtat sikre, at gevinster og tab på aktier ihøjere grad end i dag selvangives.Skatteministeriet finder, at disseformål kan bære udvidelsen af indbe-retningspligten.Skatteministeriet er enigt i, at tilrette-læggelsen af de nye indberetningerrummer en række udfordringer. Til-rettelæggelsen vil – naturligvis – skeunder inddragelse af den finansiellesektor med henblik på, at usikkerhe-der og vilkårligheder kan undgås.
Lovforslaget er rettet til, således atafgrænsningen mellem børsnoteredeog unoterede aktier i aktieavancebe-skatningsloven erstattes med en son-dring mellem aktier optaget til han-del på regulerede markeder hen-holdsvis aktier, som ikke er optagettil handel på regulerede markeder.Som følge heraf er også de foreslåe-de indberetningsregler i skattekon-Side 16
handlere som kunder, for så vidtangår de udenlandske aktier.
trolloven ændret, så der ikke længeresondres mellem børsnoterede ogunoterede aktier. Dermed vil fonds-handlerne og skatteyderne ikke skul-le sondre mellem børsnoterede ogunoterede aktier.Der henvises til kommentaren til hø-ringssvaret fra Dansk Aktionærfor-ening.
Finansrådet finder det uheldigt, atden materielle skattemæssige be-handling styres af nogle formelleindberetningsregler, idet det vilvære særdeles urimeligt, hvis enskatteyder af denne grund nægtesfradrag for tab blot fordi, der ersket fejl ved indberetningen.Det bør fastholdes, at skatteyde-ren selv er ansvarlig for selvangi-velsen. Dette indebærer også, atskatteyderen må have mulighedfor at få fradrag for tab, hvis hanselv over for SKAT kan frem-lægge en købsnota eller andet,der kan dokumentere, at tabet erreelt. Hvis der er gået mange år,kan det være tvivlsomt, om ban-kerne kan fremskaffe gamle op-lysninger om indberetninger, og ivisse tilfælde vil det være heltumuligt, f.eks. hvis banken erlukket.
Skatteyderen har ansvaret for, atselvangivelsen er korrekt. Formåletmed at betinge fradragsretten for tabpå aktier optaget til handel på regule-rede markeder af, at SKAT har fåetoplysninger om erhvervelsen, er atskabe et incitament til at selvangivebåde gevinster og tab på aktierne.Formålet med, at SKAT skal haveoplysninger om erhvervelsen er kun imindre udstrækning at sikre modfradrag for fiktive tab. Formålet medden foreslåede regel kan ikke tilgo-deses, hvis skatteyderen selv mangeår efter erhvervelse – når aktien visersig at være tabsgivende – kan orien-tere SKAT om erhvervelsen med denkonsekvens, at tabet så kan fradra-ges.Som nævnt i kommentaren til hø-ringssvaret fra Dansk Aktionærfor-ening justeres forslaget, så der givesmulighed for, at en skatteyder, dermener, at der er fejl i en foretagetindberetning om et køb, får mulighedfor at overfor SKAT at dokumenterefejlen med den virkning, at fradrags-retten kan sikres. Skatteyderen er så-ledes ikke afhængig af, om indberet-teren fortsat eksisterer, når der kon-stateres en fejl i de indberettede op-lysninger.
Finansrådet anmoder om at få be-kræftet, at fremførselsberettigedetab opstået før 1. januar 2006fortsat kan modregnes uden tids-mæssig begrænsning.Høringssvaret vedrørende nærvæ-
Det kan bekræftes at tabene kanfremføres som hidtil.
Der henvises til kommentaren hertilSide 17
rende lov indeholder en kommen-tar til § 1, nr. 55, i forslag til lovom ændring af aktieavancebe-skatningsloven og andre love(Harmonisering af selskabers ak-tie- og udbyttebeskatning m.v.)Anmoder om at få bekræftet, atden omstændighed, at skatteyde-ren ikke selv kan påvirke de en-kelte felter, ikke ændrer skatte-yderens formelle ansvar for skat-teansættelsens rigtighed.
under det nævnte forslag
Ja, det kan bekræftes.
For at kunne indberette noget om”regulerede markeder” globalt erdet påkrævet, at sektoren forsynesmed en entydig, udtømmende for-tegnelse over de markeder, derglobalt set er omfattet af begre-bet.
Efter artikel 19, nr. 6, i MiFID direk-tivet skal Kommissionen udarbejdeen liste over markeder i tredjelande,som er omfattet af begrebet regulere-de markeder. Dette er dog endnu ik-ke sket. Når Kommissionen har fåetudarbejdet denne liste, vil de marke-der, der indgår på listen, også i skat-temæssig henseende falde ind underkategorien regulerede markeder.Investeringsforeninger har pligt til atgive de oplysninger til depotføreren,som er nødvendige for, at depotføre-ren kan indberette. Dette følger af §46 i bekendtgørelse om indberet-ningspligter m.v. efter skattekontrol-loven. Det er tanken, at bekendtgø-relsen ændres, så § 46 udvides til og-så at omfatte disse investeringssel-skaber. Disse regler vil sikre oplys-ninger til pengeinstitutterne om,hvilke danske selskaber, der er inve-steringsselskaber.Disse regler kan dog ikke omfatteudenlandske selskaber. Der kan der-for være problemer med at få fastslå-et, om der er tale om et investerings-selskab. Udgangspunktet for indbe-retningen er her, at de udenlandskeselskaber ikke anses for investerings-selskaber. Pengeinstituttet kan dogvære blevet opmærksomt på, at etselskab er et investeringsselskab,f.eks. i forbindelse med deres inve-steringsrådgivning. I sådanne tilfæl-de skal pengeinstituttet indberette ioverensstemmelse med denne viden.
Særskilt indberetning af handelmed aktier i investeringsselskaberkan kun gennemføres, hvis inve-steringsselskabet selv har meddeltsin status, og denne meddelelse erafgivet til pengeinstitutterne pånærmere formaliserede vilkår.Aktier i udenlandske investe-ringsselskaber kan selvsagt ikkeblive omfattet af en sådan indbe-retning.
Finansrådet spørger, om det erkorrekt forstået, at den daglige
Ja, det er korrekt forstået. Dette gæl-der både efter de gældende regler ogSide 18
rente ved indbetaling af forskuds-skat og restskat ikke kan fratræk-kes, samt at den rente, der mod-tages sammen med overskydendeskat, er skattefri.Kunder, der modtager udbytte fraudenlandske investeringsforenin-ger skal selvangive særskilt påselvangivelsen for udenlandskindkomst. Det vil være hensigts-mæssigt, såfremt kunderne kunneselvangive sådanne beløb blotved at indsende oplysningskortettil SKAT eller via TastSelv.FSR finder, at intentionerne i L63 bør fastholdes, herunder sær-ligt ophævelsen af sondringenmellem børsnoterede og unotere-de aktier.
efter forslaget.
Der er ikke umiddelbart planer om etsådant tiltag, men forslaget kan indgåi SKATs fremtidige overvejelser omudvikling af TastSelv.
Foreningen af Stats-autoriserede Reviso-rer
Der var og er ikke flertal i Folketin-get for L 63. Særligt har et flertal iFolketinget ikke kunnet tilslutte sigophævelsen af sondringen mellembørsnoterede og unoterede aktier ogden deraf følgende udvidelse af fra-dragsmulighederne for børsnoteredeaktier.Lovforslaget er rettet til, således atafgrænsningen mellem børsnoteredeog unoterede aktier i aktieavancebe-skatningsloven erstattes med en son-dring mellem aktier optaget til han-del på regulerede markeder hen-holdsvis aktier, som ikke er optagettil handel på regulerede markeder.Som følge heraf er også de foreslåe-de indberetningsregler i skattekon-trolloven ændret, så der ikke længeresondres mellem børsnoterede ogunoterede aktier. Dermed vil fonds-handlerne og skatteyderne ikke skul-le sondre mellem børsnoterede ogunoterede aktier.Indberetning af anskaffelsessummener i forhold til L 63 ikke ny, for såvidt angår indberetningerne frafondshandlerne. Oplysningen ernødvendig for, at SKAT kan beregnegevinst og tab på aktier automatisk,hvis og når salgene indberettes affondshandleren. I øvrigt indgår han-delsomkostningerne (kurtage) i deoplysninger om anskaffelses- og af-ståelsessummer, fondshandlerne ind-beretter. Oftest har skatteyderen ikkeafholdt yderligere handelsomkost-ninger end disse.
I L 63 blev der lagt op til en gen-nemgående ændring af begrebet”børsnoterede aktier” til ”aktieroptaget til handel på reguleredemarkeder. Dette kan give anled-ning til unødig usikkerhed, at be-grebet børsnoterede aktier fast-holdes i lovforslaget.
I forhold til L 63, skal der yderli-gere ske indberetning af anskaf-felsessummen for de købte aktierefter lovforslagets § 1, nr. 8, og §2, nr. 16. Der kan være yderligerekøbsomkostninger, der skal til-lægges anskaffelsessummen. Detforeslås derfor, at man revurdererindberetningen af oplysningenom anskaffelsessummen. Identi-fikationsoplysninger bør værenok til at sikre en effektiv kon-trol.
Side 19
Ligeledes bemærkes det, at det irelation til båndlagte medarbej-deraktier bør være tilstrækkeligt,at SKAT modtager oplysningerom erhvervelsen inden udløb afselvangivelsesfristen i det ind-komstår, hvor båndlæggelsen op-hører.Videre bemærkes det, at mang-lende opfyldelse af betingelsenom indberetning om/oplysning aferhvervelsen medfører at fra-dragsretten mistes, og en sådanafskæring af fradrag forekommervidtgående. I særdeleshed når derikke foreslås nogen dispensati-onsadgang for SKAT i tilfælde,hvor de manglende oplysningerikke kan lastes skatteyder.Efter den foreslåede § 14, stk. 4, iaktieavancebeskatningsloven skalden skattepligtige indberette omen akties overgang til handel pået reguleret marked, hvis fra-dragsret for tab skal sikres. Den-ne indberetning kunne dækkes afen generel indberetning fra sel-skabet. Bestemmelsen kunne her-efter begrænses til at gælde forudenlandske aktier.
Lovforslaget er ændret, således atoplysningen omkring erhvervelsen afbåndlagte medarbejderaktier senestskal tilgå SKAT ved udløb af selv-angivelsesfristen i det indkomstår,hvor båndlæggelsen ophæves.
Der henvises til bemærkningerne tilDansk Aktionærforenings hørings-svar.
Det er ikke korrekt, at denne be-stemmelse omhandler indberetningaf en akties overgang til handel på etreguleret marked. Derimod fremgårdet af bestemmelsen, at skatteyderenkan oplyse om erhvervelsen af aktienfrem til selvangivelsesfristen for detår, hvor selskabet overgår til at væreoptaget til handel på et reguleretmarked. Reglen skyldes, at i den pe-riode, hvor aktien ikke har været op-taget til handel på et reguleret mar-ked, har skatteyderen ikke haft an-ledning til at oplyse SKAT om er-hvervelsen. Det fremgår i øvrigt aflovforslagets bemærkninger, at be-tingelsen kan opfyldes ved, at aktienfremgår af en depotindberetning fraen depotfører. En indberetning fraselskabet om optagelse til handel pået reguleret marked kan ikke erstatteoplysninger om erhvervelsen af akti-erne.De foreslåede ændringer af indberet-ningsreglerne medfører, at der vilskulle foretages ændringer af indbe-retningssystemerne. Disse ændringervil i sig selv øge systemernes effek-tivitet i forbindelse med håndteringaf aktier og andre papirer, der beskat-tes efter aktieavancebeskatningslo-ven.Det er tanken, at skatteyderen skalkunne kontrollere købsindberetnin-Side 20
De udvidede indberetningspligterbør følges op med at SKATs sy-stemer opgraderes til effektivt atkunne håndtere aktier, obligatio-ner og andre værdipapirer i rela-tion til de forskellige skatteregler.De nuværende systemer er ikketidssvarende.Det vil være en fordel, hvis denskattepligtige får mulighed forindberette handelsoplysninger og
kontrollere købsindberetningernei TastSelv-systemet. Øgede ind-beretninger og forbedrede ser-vicefaciliteter hos SKAT kan gi-vetvis fremme det ønskede effek-tivitetsmål, herunder give skatte-yder et hjælpeværktøj til brug forselvangivelsen af kapitalgevin-ster.Det foreslås, at SKAT iværksæt-ter en større informationskam-pagne frem til den 31. december2009, hvor der skal være foreta-get indberetning af aktiekøb, hvisder skal være fradragsret for tab i2010.
ger i Skattemappen og indberettehandelsoplysninger i TastSelv påSKATs hjemmeside. Skatteministe-riet kan i øvrigt tilslutte sig det anfør-te om fremme af effektivitetsmål oghjælpeværktøjer for skatteyderen.Forslaget medfører en væsentlig for-bedring af SKATs service overforskatteyderne på aktieområdet.
Skatteministeriet er enigt i, at derskal gennemføres en informations-kampagne. Det bemærkes, at for ak-tier, som omfattet af depotførernesbeholdningsindberetninger pr. ud-gangen af 2009, er denne behold-ningsindberetning tilstrækkelig til atsikre fradragsret for eventuelle tab.For de aktier, der ikke er omfattet afbeholdningsindberetningerne skalkøbene først være indberettet indenudløbet af selvangivelsesfristen forindkomståret 2010, jf. den nedenforanførte kommentar til bemærknin-gerne om ikrafttrædelsesreglerne.Da en ansvarsfritagelse efter skatte-kontrollovens § 16 forudsætter enunderretning til SKAT, vil skatteyde-rens henvendelse til den indberet-ningspligtige som udgangspunkt ikkehave nogen betydning. Der vil i in-formationen til borgerne blive gjortopmærksom herpå.
FSR foreslår, at SKAT iværksæt-ter en informationskampagnemed det formål at informere skat-teyderne om den bevismæssigesituation ved at forsøge at ændreindberetningerne i TastSelv afhensyn til underretningspligten iskattekontrollovens § 16. FSR fo-reslår, at der i bemærkningerneogså tages højde for den situati-on, at skatteyderen alene henven-der sig til den indberetningsplig-tige for at få indberetningen æn-dret.Den foreslåede affattelse af kilde-skattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, erefter FSR’s opfattelse en væsent-lig udvidelse af skattepligtsbe-stemmelsen og vil skabe retsu-sikkerhed. FSR foreslår, at dennuværende formulering bevaresuændret.Det bemærkes, at der i forbindel-se med fraflytningsbeskatning børindføres en dispensationsmulig-hed for personer, der midlertidigtfraflytter, og har investeringer iudlandet, eksempelvis andele iejendomme i udlandet. Efter gæl-
Den pågældende ændring er udgåetaf lovforslaget
Indledningsvist bemærkes, at hø-ringssvaret på dette punkt ikke af-spejler det faktiske indhold af lov-forslaget.Den eventuelle beskatning der måtteske af bl.a. afskrivningsberettigedeSide 21
dende regler skal der ved fraflyt-ning opgøres en afståelsesavanceog ved tilbageflytningen beregneset afskrivningsgrundlag. Detteanses for værende administrativttungt for denne persongruppe.Der foreslås indsat en bestem-melse, der dispenserer fra fraflyt-ningsbeskatningen i stil med reg-lerne for aktier.
ejendomme i udlandet i forbindelsemed den skattepligtiges fraflytning,er alene et udtryk for en beskatningaf genvundende afskrivninger – altsåde for meget foretagne fradrag i skat-tebetalingen op til fraflytningstids-punktet.Havde de eventuelt foretagne af-skrivninger på ejendommene væretforetaget i overensstemmelse medejendommen faktiske værdiforringel-se, ville der ikke være nogen fraflyt-terskat at svare på fraflytningstids-punktet.Der vil således ikke blive ændret påreglerne.Det bemærkes at reglerne om fraflyt-terbeskatning af aktierikkedispense-rer for skattebetalingen – den bereg-nede fraflytterskat skal betales hvadenten den skattepligtige vender hjemeller ej. Der gives alene henstand.
FSR anfører, at rentesatserne ikkesvarer til et markedsniveau, menanses for en straf. Mener, at ren-teniveauet skal tilpasses til, atrenterne ikke er fradragsberetti-gede.
Der er ved fastsættelsen af renteni-veauet taget hensyn til, at renten ikkeer fradragsberettiget og, at godtgørel-sen ikke er skattepligtig. Vedrørenderenteniveauet henvises i øvrigt tilkommentaren til høringssvaret fraDansk Industri.Vedrørende muligheden for at be-regne sin skat henvises til kommen-taren til høringssvaret fra DanskeAdvokater.Skatteministeriet er enigt i dette.
Det påpeges, at skatteyderne ikkekan beregne deres skat inden ud-løbet af indkomståret.
Det foreslås, at de identifikations-oplysninger, skatteyderen skalgive SKAT om långiveren for atfå fradragsret for private renter,skal kunne indberettes via Tast-Selv-systemet.Efter ikrafttrædelsesreglerne ud-skydes betingelsen for personersfradrag for tab på aktier i beholdpr. 1. januar 2010 til den 31. de-cember 2010. FSR foreslår, at fri-sten i stedet bør være selvangi-velsesfristen.I samme forbindelse bemærkes,at personer med forskudt ind-komstår forudsættes alene at være
Skatteministeriet kan tilslutte sig det-te synspunkt. Overgangsreglen erdermed rettet til i overensstemmelsehermed. Fristen løber således frem tiludløbet af selvangivelsesfristen for2010.
Det er samme dato, der gælder foralle. Dette skyldes hensynet til atkunne bruge depotindberetningerneSide 22
omfattet af de foreslåede reglerfor tab realiseret fra 1. januar2010 eller senere. Det fremgårdog ikke tydeligt at lovforslaget.
pr. 31. december 2009 som oplys-ning til SKAT om erhvervelsen afaktierne. Af lovteksten fremgår detaf, at der alene er ét skæringstids-punkt. Det er præciseret i bemærk-ningerne, at det er samme skærings-tidspunkt for alle, også for personermed forskudt indkomstår.Dette er sket ved at ændre fristen tiludløbet af selvangivelsesfristen forindkomståret 2010, jf. ovenfor.Der skal sikres information til de be-rørte om de ændringer, der har be-tydning for dem. Forslaget om sær-skilt information af hovedaktionæ-rerne indgår i overvejelserne om,hvordan informationskampagnenskal tilrettelægges.Renteniveauet for restskattetillæggetskal sammenlignes med, hvad detkoster at låne beløbet på en kasse-kredit, idet alternativet til at lånepengene af staten vil være at lånepengene i banken. På den baggrundskønnes renteniveauet for restskatte-tillægget ikke at være for højt. Til-svarende skal renteniveauet for godt-gørelsen sammenlignes med hvilkenrente kan der kan opnås ved kortva-rigt indskud i banken, idet alternati-vet til at indbetale for meget i kilde-skat vil være at indskyde pengene ibanken. På den baggrund skønnesgodtgørelsen ikke at være urimeliglav. Dertil kommer, at provenuet fradet øgede rentespænd bidrager til atfinansiere nedsættelsen af skatten påløn, hvilket kommer alle skatteyderetil gode.Der henvises til kommentarerne tilhøringssvaret fra Dansk Erhverv.
Fristen for indberetning af købbør tilpasses personer med for-skudt indkomstår.Hovedaktionærer skal deponerehovedaktionæraktier i selskaberoptaget på regulerede markederinden udgangen af 2009. Det fo-reslås, at SKAT særskilt oriente-rer denne gruppe aktionærer her-om.FDR synes, at det virker betæn-keligt, at rentespændet mellemrestskattetillægget og godtgørel-sestillægget øges fra 5 pct. til 6pct.
Foreningen DanskeRevisorer
Foreningen Registre-rede Revisorer
Udvidelsen af indretningspligtenvedrørende personalegoder på-lægger virksomhederne yderlige-re administrative byrder i stridmed den igangværende procesmed at reducere byrderne. FRRhenstiller til, at en udvidelse børske på en måde så erhvervslivetfår færrest mulige administrativebyrder.
Hvis eIndkomst eller SKATsDer henvises til kommentarerne tilTastSelv system skal anvendes, er høringssvaret fra Dansk Erhverv.FRR af den opfattelse, at dissesystemer skal optimeres, så deSide 23
bliver mere brugervenlige. Desu-den bør systemerne hele tiden kø-re optimalt uden unødige venteti-der og systemnedbrud.FRR anfører desuden, at den kor-te høringsfrist ikke har været til-fredsstillende.FTF finder det positivt, at der istørre omfang skal ske indberet-ning vedrørende personalegoder.FTF mener, at omlægningen for-mindsker mulighederne for atspekulere i at ”låne” penge rente-frit af skattesystemet. Er bekym-ret for, om omlægningen vilramme svage skatteydere, fordide først med årsopgørelsen ved,om de har betalt for lidt eller formeget i skat.Der henvises til kommentaren til hø-ringssvaret fra Advokatrådet.-
FTF
Antager, at FTF med ”svage” skatte-ydere mener lønmodtagere, og pen-sionister med enkle skatteforhold.Disse skatteydere får deres årsopgø-relse meget tidligt, og opkrævnings-systemet kan derfor ikke begrunde,at der ydes en rentefri kredit på40.000 kr. frem til 1. juli.Disse skatteydere vil sjældent opleveforskel mellem den endelige skat ogden opkrævede kildeskat, hvis de harfulgt SKATs opfordring til at ændreforskudsregistreringen, hvis de for-venter væsentlige ændringer i deresindkomstforhold.Det bemærkes, at det ikke er nød-vendigt at ramme den endelige skat-tebetaling helt præcist, fordi de første18.300 kr. i restskat ikke opkrævessom almindelig restskat, men indreg-nes i det følgende års opkrævning afkildeskat, hvorved der opnås en me-get lang kredittid mod betaling afrestskattetillægget. Denne regel in-debærer en lempelig rentebetaling ogafbøder derfor situationen, hvis for-skudsskatten ikke passer helt præcistmed årets endelige skat.Merprovenuet fra omlægningen bi-drager til at lette skatten på arbejde.Regeringen vil hellere bruge pengenepå at give skattelettelser, end til atsikre rentefri eller favorable lånevil-kår i form af lange billige kreditter.
FTF peger på, at den forbedredekvalitet af indberetninger fra ar-bejdsgivere m.v. kan begrundeden foreslåede feltlåsningsord-ning, men understreger vigtighe-den af, at der er mulighed for
En skatteyder vil altid have mulighedfor at tilpasse sine oplysninger påforskudsopgørelsen. Med TastSelvForskud kan dette ske på en nem oghurtig måde. En ny forskudsopgørel-se dannes som udgangspunkt on-lineSide 24
gennem indkomståret at tilpassesine oplysninger på forskudsop-gørelsen, således at skift i ind-komst eller fradrag straks kan re-gistreres og anvendes.HåndværksrådetRådet støtter overordnet set denforeslåede skattereform. Rådetkan endvidere støtte, at mere ef-fektiv kontrol medvirker til atskabe et provenu til skatterefor-men.De øgede administrative byrderfor erhvervslivet som følge afindberetning af personalegoder erdog uheldig set i lyset af regerin-gens mål om at reducere byrdernemed 25 pct.Rådet støtter, at tillægget gøresvariabelt efter en kendt reference-rente.Rådet finder det urimeligt, atselvstændige skal betale en dag-til-dag rente fra første januar,fordi de selvstændige ikke kenderderes skat på dette tidspunkt, oglønmodtagere ikke skal betalerente af de første 40.000 kr. indtil1. juli i året efter indkomståret.
og et nyt e-skattekort sendes automa-tisk til den indeholdelsespligtige ar-bejdsgiver m.v.
Der henvises til kommentaren til hø-ringssvaret fra Dansk Erhverv.
I dag er reglerne for betaling af eks-tra forskudsskat ens for selvstændigeog lønmodtagere. Det vil reglerneogså være efter omlægningen til endag-til-dag rente. Lønmodtagere skalderfor også betale dag-til-dag rentefra første januar.Det er valgt at lade dag-til-dag rentenløbe fra første januar i året efter ind-komståret med henblik på at motive-re skatteyderne til at forskudsregi-strere så korrekt som muligt. Detbemærkes, at skatteyderne kan ændrederes forskudsregistrering i løbet afindkomståret og derved imødegå, atder opstår større restskatter. Dertilkommer, at restskatter op til etgrundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau) altid indregnes i det følgendeårs tilsvar. Herved ydes der en sålang kredit med denne del af rest-skatten, at betalingen af restskattetil-lægget må vurderes at være lempelig.På den måde er der ikke væsentligekonsekvenser forbundet med ikke atkunne forudse sin skat for indkomst-året helt præcist.
InvesteringsForeningsRådet
IFR henviser til deres høringssvartil L 20, 2007/08, 1. samling, somer genfremsat som L 63 i nærvæ-rende samling.Side 25
I dette høringssvar udtrykte IFRbetænkelighed ved, at den fuldefradragsret skulle gøres betingetaf indberetninger fra depotførerenom indtagninger i depoter, da derfor depotføreren kan bestå enusikkerhed med hensyn til karak-teren af en indtagning.
Ved høringen forud for fremsættel-sen af L 20 indeholdt forslaget en re-gel om, at depotførerne skulle indbe-rette om indtagninger i depoter.Grundet de argumenter mod en sådanordning, der fremkom under hørin-gen, blev forslaget ændret. Herefterblev ordningen med indberetningerom indtagninger i depoter erstattetmed indberetninger om køb frafondshandleren. Det er dette forslagom købsindberetninger, der er med-taget i det nuværende lovforslag. Deproblemer, der kunne være knyttet tildepotførerens kendskab til karakte-ren af en indtagning i et depot gør sigikke gældende for fondshandlerne irelation til køb.Der henvises til kommentaren tilDansk Aktionærforenings hørings-svar og det heri anførte om mulighe-derne for at rette op på fejl i indbe-retningerne. Herunder den senestejustering af forslaget, som giver mu-lighed for, at en skatteyder, der me-ner, at der er fejl i en foretaget indbe-retning om et køb, får mulighed forat overfor SKAT at dokumentere fej-len med den virkning, at fradragsret-ten kan sikres.Når fradragsretten for tab på aktieroptaget til handel på regulerede mar-keder efter forslaget gøres betingetaf, at SKAT har fået oplysninger omerhvervelsen af aktierne, er det for atsikre et incitament til at selvangivegevinster. Formålet er således at sik-re, at aktiegevinster i højere grad endi dag kommer til beskatning. I detomfang oplysningerne om erhvervel-sen kan komme fra fondshandlerengennem indberetninger, vil skatte-yderen være sikret mod, at forglem-melser og manglende kendskab tilreglerne fører til fortabelse af fra-dragsretten.Som det fremgår af de ovennævntekommentarer, er der sket tilretningeraf forslaget med henblik på at løsevisse af de problemer, der blev påpe-get under høringen forud for frem-sættelse af L 20.Side 26
IFR fandt det endvidere i dettehøringssvar retssikkerhedsmæs-sigt kritisabelt, at tredjemandshandlinger og navnlig undladelserkan medføre fortabelse af fuldfradragsret.
IFR var derfor af den opfattelse,at fradragsretten ikke burde gøresbetinget af indberetninger fratredjemand.
IFR mener ikke, at disse pro-blemstillinger er løst.
IFR anmoder skatteministerietom at bekræfte, at man ved sy-stemudviklingen tager højde forteknisk udbytte fra investerings-foreninger. Beregningssystemetfor gevinster og tab på aktier skalsåledes kunne håndtere en op-skrivning af anskaffelsessummenmed beskattede, men ikke udbe-talte udbytter.
Hensigten med beregningssystemetfor gevinster og tab på aktier er at såmange som praktisk muligt vil kunnefå fortrykt gevinster og tab på årsop-gørelsen. Derfor indgår spørgsmåletom håndtering af tekniske udlodnin-ger også i overvejelserne i forbindel-se med systemudviklingen. Investe-ringsforeningsrådet og andre relevan-te organisationer vil blive inddraget iforbindelse med udviklingen af be-regningssystemet.Der var og er ikke flertal i Folketin-get for en ophævelse af denne kil-deartsbegrænsning. Derfor er detteforslag ikke medtaget i lovforslaget.-
Landsorganisationen iDanmark (LO)
IFR opfordrer til at medtage denophævelse af kildeartsbegræns-ningen for tab på børsnoteredeaktier, som var indeholdt i L 63.LO bakker op om følgende for-slag:Forslaget om automatisk bereg-ning af gevinst og tab på aktier oginvesteringsforeningsbeviser.Forslaget om indberetning af per-sonalegoder.Forslaget om rentetillæg ved rest-skat.Forslaget om at betinge fradrags-retten for underholdsbidrag, bør-nebidrag og private renter af, atskatteyderen oplyser om modta-geren.Lovforslagene som led i Forårs-pakke 2.0 vurderes ikke at havemærkbare administrative konse-kvenser for Landsskatteretten.Det fremgår af det indledende af-snit i de almindelige bemærknin-ger, at initiativerne iværksættesløbende i takt med, at de tekniskemuligheder udvikles. Dette hæn-ger ikke sammen med de foreslå-ede ikrafttrædelsestidspunkter.Det er en forudsætning for præ-cist definerede ikrafttrædelsesreg-ler, at de tekniske muligheder al-lerede er udviklede, testkørt ogklar til drift.
Landsskatteretten
-
Skatterevisorfore-ningen (SRF)
Det fremgår af lovforslagets ikraft-trædelsesregler, at visse tiltag fårvirkning fra udtrykkeligt angivneindkomstår eller tidspunkter, for an-dre forslag fastsættes ikrafttrædelses-og virkningstidspunktet af Skattemi-nisteren, og atter andre forslag forud-sætter, at Skatteministeren fastsætternærmere regler, og de pågældendetiltag træder herefter reelt først ikraft, når disse nærmere regler træ-der i kraft. Dette hænger godt sam-men med det, som er anført i indled-ningen til de almindelige bemærk-ninger. Skatteministeriet er enigt i, atder skal være en vis sikkerhed for, atet tiltag vil kunne gennemføres tilSide 27
tiden, når der i ikrafttrædelsesreglenanføres et specifikt tidspunkt eller år,hvorfra tiltaget skal have virkning.Tiltaget behøver dog ikke nødven-digvis være færdigudviklet, testkørtog klar til drift, når loven vedtages,hvis ikrafttrædelsesreglen rummer tidtil færdigudviklingen.Forslaget om pålæg af indberet-ningspligt for danske fondshand-lere mht. køb af aktier mv. måhilses velkomment, da forslagetvil medvirke til en større automa-tisering af opgørelsen af avancerog tab.SRF frygter dog, at der som følgeaf indberetningspligten for dan-ske fondshandlere vil blive flytteten del aktiehandel til udenlandskefondshandlere med henblik påunddragelse af beskatning. Detteimødegås kun delvis i forslagetom, at tabsfradrag betinges af, atkøbet er indberettet til SKAT.SRF foreslår, at der nærmereovervejes initiativer, der modvir-ker denne situation.Allerede i dag er der indberetnings-pligt, for så vidt angår aktiebehold-ninger og salg af aktier. Dette bety-der, at der allerede i dag er en størreopdagelsesrisiko for skattesnydereved anvendelse af danske depotføre-re og danske fondshandlere, end vedbrug af udenlandske. At skattegabetpå aktierne i dag er stort, skyldes doglangt fra alene skatteydere, som be-vidst unddrager sig beskatning.Tværtimod må det oftest antages atskyldes manglende kendskab til reg-lerne og en tro på, at SKAT har allede nødvendige oplysninger til at fo-retage skatteansættelsen. For disseskatteydere, som ikke bevidst und-drager sig beskatning af gevinster påaktier, skaber de foreslåede reglerikke et incitament til at benytte uden-landske depotførere og fondshandle-re.Skatteministeriet er dog enigt i, at detnærmere overvejes, hvorledes mu-lighederne for skatteunddragelse vedanvendelse af udenlandske depotfø-rere og fondshandlere kan begræn-ses. Herunder gennem udveksling afoplysninger med andre landes myn-digheder.SRF skal foreslå, at erklærings-ordningen for udenlandske depo-ter gøres elektronisk således atsådanne erklæringer opsamles ien fælles database hos SKAT.Det er tanken, at erklæringerne ved-rørende udenlandske depoter skalkunne indgives elektronisk. Lovfors-laget og bemærkningerne hertil præ-ciseres i overensstemmelse med det-te.Der kan være tale om flere forskelli-Side 28
I lovforslagets bemærkninger er
anført, at SKAT vil kunne tagestilling til de afgivne købsoplys-ninger i forbindelse med skatte-ansættelsen for salgsåret, herun-der inden for genoptagelsesfri-sterne for dette år. SRF finder dethensigtsmæssigt at det i bemærk-ningerne blev præciseret hvilkekonkrete genoptagelsesfrister, derfinder anvendelse.
ge genoptagelsesfrister. For personermed enkle forhold gælder den korteligningsfrist. Her er genoptagelses-fristen den 1. juli i det andet kalen-derår efter udløbet af indkomståret.Den korte ligningsfrist gælder dogikke bl.a. i forbindelse med nedsæt-telser af skatteansættelsen eller an-modninger fra skatteyderen om gen-optagelse. Her gælder de almindeligegenoptagelsesfrister.De almindelige genoptagelsesfristergælder desuden for personer, der ik-ke har enkle forhold, som f.eks. per-soner, der anvender den udvidedeselvangivelse og personer med inve-steringer i udenlandske aktiver ellerpassiver. Efter de almindelige genop-tagelsesfrister kan genoptagelse skeindtil 1. maj i det fjerde år efter ud-løbet af indkomståret.Endelig kan genoptagelse under vis-se særlige omstændigheder ske efterudløbet af de ovennævnte frister.Hvilke genoptagelsesfrister der gæl-der, vil således afhænge dels af, omskatteyderen har enkle forhold ellerej, dels af om karakteren af ansættel-sesændringen og dels af begrundel-sen for denne. Da lovforslaget ikkeændrer ved genoptagelsesfristerneville det være at gå for vidt at indar-bejde en redegørelse for genoptagel-sesfristerne i lovforslaget.
SRF finder dele af feltlåsnings-ordningen kompliceret og tungadministrativt for både borger ogSKAT, særligt hvis en tidligereindberetning korrigeres af indbe-retter på skatteyderens foranled-ning.SRF bemærker, at det i dag erlukket ned for den indeholdelses-pligtiges muligheder for at ændredata efter indberetningsfristensudløb og spørger, hvilken betyd-ning eventuelt forlængede indbe-retningsfrister vil få for indberet-terens forpligtigelser.
Der henvises til min kommentarovenfor til et tilsvarende synspunktfra Dansk Landbrugsrådgivning,Landscentret.
Den indeholdelsespligtige har – somi dag - mulighed for at ændre indbe-rettede data i året efter indkomståret.Forslaget betyder ingen ændring afindberetningsfristerne og indberette-rens pligt til at overholde indberet-ningsfristerne.
Side 29
Følgende har enten meddelt, at de ikke har bemærkninger til dette forslag, eller de har aleneafgivet generelle bemærkninger til lovforslagene i forbindelse med Forårspakke 2.0, som erkommenteret under andre lovforslag:ATP, Dansk Arbejdsgiverforening, KL, Landbrugsrådet, Realkreditforeningen, SKAT
Side 30