Skatteudvalget 2008-09
L 201 Bilag 10
Offentligt
678758_0001.png
678758_0002.png
J.nr. 2009-711-0030Dato: 5. maj 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 201 – Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skat-tekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love(enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning)Hermed sendes kommentar til henvendelse af 4. maj 2009 fra PriceWater-houseCoopers – L 201, bilag 7.
Kristian Jensen/ Birgitte Christensen
PriceWaterhouseCoopers (PWC) har henvendt sig om lovforslagets § 3, nr. 2-3 (ændring afkildeskattelovens §§ 48 E og 48 F – den såkaldte forskerskatteordning).PWC udtrykker forundring over, at den foreslåede lempelse for forskere ikke skal gælde foralle. Som eksempel nævnes en svensk læge, der for en periode ansættes som vikar på etdansk hospital og derefter forlader landet igen. I denne situation skal der gå tre år, før læ-gen kan blive ansat på det samme hospital igen.PWC spørger om begrundelsen for, at princippet bag lovforslagets § 3, nr. 2-3, ikke skalgælde for alle tidligere ansatte personer under den særlige skatteordning, som vender tilba-ge under skatteordningen for at arbejde for samme danske arbejdsgiver inden for en periodepå tre år efter første ansættelse.
Hertil bemærkes:Lad mig straks korrigere oplysningen om, at den svenske læge i PWC’s eksempel ikke kanansættes på det samme danske hospital igen inden for tre år. Det kan han sagtens. Han kanblot ikke anvende forskerskatteordningen, medmindre han driver forskning. Til gengæld vilde generelle skattenedsættelser, som er indeholdt i Forårspakke 2.0, gøre det mere attraktivtat arbejde i Danmark – også selv om man ikke kan anvende forskerskatteordningen.Den regel, som PWC henviser til, har til formål at sikre, at de medarbejdere, der ansættesunder den særlige skatteordning, reelt er rekrutteret i udlandet. Dette har man gjort ved atopstille nogle objektive tidsmæssige krav, således at det ikke vil være muligt for en virk-somhed at sende en medarbejder til udlandet for senere at tage ham hjem igen på forsker-skat. Reglen blev indført for mindre end et år siden.Forskerskatteordningen bygger udelukkende på objektive kriterier, som man enten opfyldereller ikke opfylder. Der er intet skønselement i ordningen, hverken fra virksomhedernesside eller fra skattemyndighedernes. Der er ingen ”hvidliste” eller ”sortliste” over, hvilkefaggrupper der kan eller ikke kan anvende ordningen. Det er kort sagt et enten/eller.Kun for forskere eksisterer der særlige regler i forhold til dem, der gælder for de såkaldtenøglemedarbejdere. Dette gælder vederlagskrav, efterbeskatningskrav (den smule, der ertilbage af dette), samt efter lovforslaget kravet om ikke at have været ansat hos den sammearbejdsgiver i en vis periode forud for ansættelse under den særlige skatteordning.Jeg finder ikke grundlag for at indføre særlige regler for læger eller andre, der ikke udførerforskningsarbejde.
Side 2