1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 30. april 2009. Lovfors-laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendteden 20. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 213. Den 3. april, den 17.april, den 22. april og den 28. april 2009 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og etnotat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:Finansrådets Hus,PricewaterhouseCoopers ogScandinavian MedHelp.Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser, med undtagelse afen henvendelse, der forventes kommenteret inden 2. behandling.DeputationerEndvidere har Scandinavian MedHelp mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning tillovforslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 16 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.

2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, atskattereformen afgørende sænker skatten på arbejde. Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. ogsikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at uddanne sig, og i det heletaget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grund-lag for skattepolitikken. Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004og Lavere skat på arbejde fra 2007 sænket skatten på arbejde. Med skattereformen gennemføres såden største nedsættelse af skatten på arbejde nogensinde.Marginalskatten sænkes med 7 procentpoint, således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til56 pct. Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten. Nedsættelse af bund-skatten med 1,5 procentpoint sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.Skattereformen er socialt afbalanceret. Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredesteskuldre, der skal bære de tungeste byrder. Som det fremgår af skatteministerens svar på L 195 –spørgsmål 3, så er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningenmed de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de lavestebruttoindkomster. Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1. I forhold til de samlede skatte-betalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkom-ster i skat. Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitutionsamt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance iskattereformen. Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden afskatteskalaen.Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere. Skattestoppet har siden 2001 sikrettryghed for danske boligejere. Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med enfortsættelse af skattestoppet. Med reformen sænkes rentefradrag alene for familier med renteudgif-ter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige). Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfases skån-somt fra 2012 til og med 2019. Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejerne kansove trygt om natten, så suppleres dette med en kompensationsmodel. En kompensationsmodel,som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes aflavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone. VKO har siden 2001 stået vagt om bo-ligejernes situation. Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt omnatten.Skattereformen er fuldt finansieret. Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5mia. kr. Dermed slås der endnu engang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætnings-forhold mellem lavere skat og bedre velfærd.Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser pådansk økonomi af den internationale finanskrise. Skattereformen underfinansieres de første år. Detbetyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr. Dermed får danskerne flere pen-ge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidra-ger til øget økonomisk aktivitet.Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt19.000 personer. I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var manglen på ar-bejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordrer på grund af

mangel på arbejdskraft. Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen. De lavere marginalskat-ter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges. Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejds-markedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.Skattereformen er samtidig en grøn reform. Den lavere skat på arbejde finansieres blandt andetgennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd. Det bidrager til at sikreambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet. Der tages hensyn til energitunge virksomhederskonkurrenceevne ved, at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012,hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres. Højere afgift på spildevand ogekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag. For at fremme folkesundheden og forat finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- ogchokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt. Dermed benyttes afgifter til aktivtat fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelspro-blematikken. Det personlige ansvar for ens egen sundhed er naturligvis fortsat det centrale, men desundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde,ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.Samlet er skattereformen et stort aktivt for Danmark. Med skattereformen bliver Danmark rigere.Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise. Den er socialt afbalan-ceret, fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd. Skattereformen frem-tidssikrer det danske skattesystem.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget harstemt imod de bærende dele af regeringens og Dansk Folkepartis skattepakke. Socialdemokratiet,Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre kan imidlertid godt bakke op om dette lovforslag,som bidrager til at gøre skattekontrollen mere enkel og effektiv.Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre er dog kritiske overfor, at lov-forslaget først kommer nu, og undrer sig over, hvorfor regeringen ikke tidligere er kommet medforslag til sikring af en mere korrekt skattebetaling. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti ogDet Radikale Venstre bemærker, at der intet er i lovforslaget, der er i modstrid med det hidtil gæl-dende skattestop, da det hovedsageligt handler om at sikre en mere korrekt skattebetaling i forholdtil gældende regler. I modsætning til de øvrige lovforslag, der gennemfører skatteaftalen mellemregeringen og Dansk Folkeparti i dansk lovgivning, ændrer dette lovforslag ikke på, hvor megetdanskerne skal betale i skat, men ændrer navnlig på administrationen af skattelovgivningen.Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre kan godt bakke op om, atSKAT får flere oplysninger i forbindelse med aktiehandler, og at fradrag for tab bliver betinget afviden om erhvervelsen. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre kan og-så bakke op om udvidelsen af indberetningspligten for personalegoder, ligesom partierne støtterordningen om dag-til-dag rente ved betaling af forskudsskat efter, at indkomståret er udløbet, såborgerne ikke længere kan låne rentefrit af det offentlige. Endvidere kan Socialdemokratiet, Sociali-stisk Folkeparti og Det Radikale Venstre også støtte felt-lås-ordningen og den intensiverede kampmod sort arbejde. Partierne opfordrer dog regeringen til at sikre, at felt-lås-ordningen først imple-menteres, når de tekniske forudsætninger er fuldt til stede, og opfordrer også regeringen til at væreopmærksomme på, om ordningen i praksis vil kunne indebære retssikkerhedsmæssige problemer for

borgerne. De øvrige elementer i forslaget bakker Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og DetRadikale Venstre også op om.Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre er dog særdeles kritiske overfor regeringens påstand om, at lovforslaget giver mulighed for årsværksbesparelser svarende til 73medarbejdere i SKAT. Regeringen har siden 2005 skåret drastisk i antallet af medarbejdere i SKATog planlægger de kommende 4 år at skære yderligere 1.500 stillinger væk. Samlet vil antallet afmedarbejdere være blevet reduceret fra 10.000 til 7.000 medarbejdere.Denne kritisable reduktion i antallet af medarbejdere i SKAT skal ses i lyset af, at SKAT’s indsatser blevet forværret på alle væsentlige områder. SKAT er simpelthen blevet dårligere til at opkræveskatter under den nuværende regering. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det RadikaleVenstre bemærker, at dette selvfølgelig ikke skyldes, at medarbejderne er blevet ringere, men at detderimod skyldes de omtalte nedskæringer i SKAT som med Skattedirektør Ole Kjærs ord: »Vil gøredet umuligt for os at udføre et kvalificeret stykke arbejde«.Faktum er, at skattegabet har været stigende fra 2002, hvor det udgjorde 2,7 pct. af BNP og fremtil 2006, hvor det udgør 3,6 pct. af BNP. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det RadikaleVenstre bemærker, at regeringen er langt fra at nå sin egen målsætning på 3,1 pct. af BNP. Aleneforskellen mellem regeringens målsætning og det nuværende niveau for skattegabet koster samfun-det omtrent 9 mia. kr. om året. Samtidig er restancerne eksploderet. I perioden 2005-2008 er restan-cemassen steget med over 10 mia. kr.I forlængelse af problemet med det mistede skatteprovenu, bemærker Socialdemokratiet, Sociali-stisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, at det ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning er pro-blematisk, at skatteunddragelsen – bevidst eller ubevidst – tager til i omfang. Det forringer dansker-nes opbakning til skattesystemet og udhuler på sigt tiltroen til velfærdssamfundet, hvis det kan kon-stateres, at en stor andel af danskerne kan slippe af sted med ikke at betale deres skat.Det er på denne baggrund, at Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstreer særdeles kritiske overfor regeringens strategi om at skære ned på antallet af medarbejdere iSKAT. Men da reduktionen i antallet af medarbejdere er en politisk beslutning truffet på baggrundaf lovforslaget og ikke en direkte konsekvens af lovforslaget, bakker Socialdemokratiet, SocialistiskFolkeparti og Det Radikale Venstre på trods af dette op om lovforslaget.Etmindretali udvalget (LA) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 201Bilagsnr.123456789101112131415161718TitelHøringsskema, fra skatteministerenMeddelelse vedrørende høringssvarMeddelelse om, at der åbnes for spørgsmål på lovforslagetSupplerende høringssvar, fra skatteministerenFastsat tidsplan for udvalgets behandling af forslagetHenvendelse af 29/4-09 fra PricewaterhouseCoopersHenvendelse af 4/5-09 fra PricewaterhouseCoopersHenvendelse af 4/5 Scandinavian MedHelpSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 4/5-09 fra Scandi-navian MedHelpSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 4/5-09 fra PriceWa-terhouseCoopersHenvendelse af 5/6-09 fra PricewaterhouseCoopersHenvendelse af 6/5-09 fra PricewaterhouseCoopersMateriale udleveret fra Scandinavian MedHelp1. udkast til betænkningSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 6/5-09 fra Pricewa-terCoopersSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-09 fra Pricewa-terhouseCoopersSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 29/4-09 fra Price-WaterhouseCoopersHenvendelse af 15/5-09 fra Finansrådets Hus

teministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil oplyse, hvor stort skattegabet er netop nu, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil oplyse, hvor stort skattegabet var i henholds-vis 2000, 2001, 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil oplyse, hvor meget man forventer at kunnereducere skattegabet, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan oplyse, hvor store restancerne til kommu-nerne er pr. 1. januar 2009, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren vil oplyse, hvor meget restancerne til kommu-nerne er steget fra 2001 til 2009, til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, i hvilke afdelinger af SKAT ministeren vurderer, at dennebesparelse vil ske, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, fra hvilket år ministeren forventer, at denne besparelse vilkunne realiseres, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vurderer, at den nye dag-til-dag-renteved betaling af forskudsskat kommer til at påvirke forskellige virk-somhedstyper, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad ministeren vil gøre for at forhindre skatteunddragelsevia udenlandske fondshandlere og depotførere, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvad Skatteministeriets vurdering af omfanget af den nuvæ-rende skatteunddragelse via udenlandske fondshandlere og depotføre-re er, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for forudsætningerne bag provenuskønnet på 0,2mia. kr. som følge af en styrket indsats mod sort arbejde og snyd,samt for hvor mange årsværk denne indsats vil kræve, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre for, hvilke forskelle der er mellem lovforslagetsforslag til indberetnings- og kontrolordning for aktier for personer, ogdet forslag, der blev fremlagt i Betænkning nr. 1392 »Aktieavancebe-skatning«, september 2000, afsnit 2.3.1.5. »Indberetningsordning«, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse, i hvilket omfang gennemførelse af lovforslagetsforslag til indberetningssystem og kontrolsystem for personers kor-rekte beskatning af aktieavance er afhængig af nyudvikling eller vide-reudvikling af EDB systemer hos SKAT, til skatteministeren, og mi-nisterens svar herpå