Skatteudvalget 2008-09
L 201 Bilag 9
Offentligt
678750_0001.png
678750_0002.png
J.nr. 2009-711-0030Dato: 5. maj 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 201 – Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skat-tekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love(enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning)Hermed sendes kommentar til henvendelse af 4. maj 2009 fra Scandinavi-an MedHelp – L 201, bilag 8.
Kristian Jensen/ Birgitte Christensen
Scandinavian MedHelp (SMH) har forud for foretræde for udvalget henvendt sig om lov-forslagets § 3, nr. 2-3 (ændring af kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F – den såkaldte forsker-skatteordning).SMH er et rekrutteringsfirma, som beskæftiger sig med rekruttering af primært skandinavi-ske læger til danske sygehuse. Typisk ansættes f. eks. en svensk læge, som har orlov fra enstilling i Sverige, i en tidsbegrænset periode på et dansk sygehus under forskerskatteord-ningen, hvorefter den pågældende vender tilbage til Sverige for at afslutte et ansættelses-forhold dér med henblik på atter at blive ansat på det danske sygehus.Med de ændringer, der blev gennemført i forskerskatteordningen i juni 2008, kan dette ikkelængere lade sig gøre, idet den pågældende læge ikke kan vende tilbage til samme ansættel-sessted i Danmark.SMH foreslår forskellige måder at afhjælpe dette problem på. Man kunne således helt fjer-ne de nye krav. Man kunne indføre undtagelser fra kravet, således som det nu foreslås forforskere. Endelig kunne man give adgang til forskerskatteordningen, hvis et dansk sygehusbekræfter, at den pågældende læges kompetencer er højt efterspurgt på sygehuset.
Hertil bemærkes:Lad mig straks korrigere oplysningen om, at den svenske læge i SMH’s eksempel ikke kanansættes på det samme danske sygehus igen inden for tre år. Det kan han sagtens. Han kanblot ikke anvende forskerskatteordningen, medmindre han driver forskning. Til gengæld vilde generelle skattenedsættelser, som er indeholdt i Forårspakke 2.0, gøre det mere attraktivtat arbejde i Danmark – også selv om man ikke kan anvende forskerskatteordningen.Den regel, som SMH henviser til, har til formål at sikre, at de medarbejdere, der ansættesunder den særlige skatteordning, reelt er rekrutteret i udlandet. Dette har man gjort ved atopstille nogle objektive tidsmæssige krav, således at det ikke vil være muligt for en virk-somhed at sende en medarbejder til udlandet for senere at tage ham hjem igen på forsker-skat. Reglen blev som anført i henvendelsen indført for mindre end et år siden.Forskerskatteordningen bygger udelukkende på objektive kriterier, som man enten opfyldereller ikke opfylder. Der er intet skønselement i ordningen, hverken fra virksomhedernesside eller fra skattemyndighedernes. Der er ingen ”hvidliste” eller ”sortliste” over, hvilkefaggrupper der kan eller ikke kan anvende ordningen. Det er kort sagt et enten/eller.Kun for forskere eksisterer der særlige regler i forhold til dem, der gælder for de såkaldtenøglemedarbejdere. Dette gælder vederlagskrav, efterbeskatningskrav (den smule, der ertilbage af dette), samt efter lovforslaget kravet om ikke at have været ansat hos den sammearbejdsgiver i en vis periode forud for ansættelse under den særlige skatteordning.Jeg finder ikke grundlag for at indføre særlige regler for læger eller andre, der ikke udførerforskningsarbejde.
Side 2