Skatteudvalget 2008-09
L 203
Offentligt
685865_0001.png
685865_0002.png
685865_0003.png
J.nr. 2009-211-0009Dato: 15. maj 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 203 - Forslag til Lov om Forslag til Lov om ændring af lov om mervær-diafgift og lov om afgift af lønsum m.v. (Ophævelse af visse momsfrita-gelser og øget lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.).Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 21 af 7. maj 2009.
Kristian Jensen/ Birgitte Christensen

Spørgsmål 21:

Vil ministeren kommentere og eventuelt korrigere de beregninger vedrørende skatterefor-men, som er udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Lejernes LO, som viser, at dengennemsnitlige årlige skattelettelse, som følge af regeringens skattepakke er 3.000 kr. stør-re for en ejer end en lejer, og at den gennemsnitlige lettelse for en lejer kan beregnes til2.800 kr. årligt eksklusive huslejestigninger?

Svar:

Forskellen i ændringen i rådighedsbeløbet for ejere og lejere som følge afForårs-pakke 2.0skyldes først og fremmest forskelle i indkomstforhold mellem ejere og lejere, ik-ke boligformen. F.eks. bor de fleste studerende til leje, og da de samtidig har relativt laveindkomster, vil de også få en mindre skattelettelse målt i kroner og øre.Som en konsekvens af forslaget om at sammenlægge sundhedsbidraget og bundskatten re-duceres skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst til ca. 25,5 pct. i en gennemsnits-kommune mod ca. 33,5 pct. i dag.For at sikre fortsat tryghed om boligejernes økonomi, er der til forslaget knyttet fire yderli-gere tiltag. Det er en videreførelse af skattestoppet, herunder fastfrysningen af ejendoms-værdiskatten, at renteudgifter under et bundfradrag ikke berøres af nedsættelsen af skatte-værdien af rentefradraget, en gradvis reduktion af nedsættelse af skatteværdien af rentefra-draget og endelig en kompensationsordning, så familier med særligt store fradrag ikke kanmiste mere som følge af begrænsningerne af fradrag end de får i indkomstskattelettelser.Det sikrer, at boligomkostningerne som følge af ændringerne i skatteværdien af rentefra-draget er meget begrænset i mange år frem. Det fremgår af lovforslag L 195, at i 2019, hvorforslaget er fuldt indfaset, vil stigningen i boligomkostningerne svare til virkningen af enpermanent rentestigning på i størrelsesordenen 0,2 procentenheder.Det korte af det lange er, atForårspakke 2.0reducerer rentefradragsretten, men på en må-de, der sikrer boligejernes økonomi. Der er derimod ikke grundlag for modsætningsvis atkonstatere, atForårspakke 2.0specielt favoriserer ejere på bekostning af lejere. Der er somnævnt tale om, at forskellene i ændringer i rådighedsbeløbet afspejler indkomstforskelle ogforskelle i de socioøkonomiske forhold.Det understreges af, at den gennemsnitlige skattebetaling for ejere er 121.140 kr., mens denfor lejere er 68.220 kr. før ændringerne som følge afForårspakke 2.0.For en god ordens skyld gøres der opmærksom på, at der for både ejere og lejere er tale omen stigning i rådighedsbeløbet.Med hensyn til formuleringen i spørgsmålet om eventuelt at korrigere beregningerne fraArbejderbevægelsens Erhvervsråd er der ingen grund til det.Beregningerne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at ejere får en gennemsnitligfremgang i rådighedsbeløbet på 5.800 kr., mens lejere får en gennemsnitlig fremgang på2.800 kr. Set i forhold til den disponible indkomst er lettelsen for ejere 2,3 pct. og for lejereSide 2
1,7 pct. Set for samtlige husstande under ét er den gennemsnitlige ændring 2,1 pct. af dendisponible indkomst.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 195, atForårspakke 2.0for alle under étvil medføre en fremgang i rådighedsbeløbet på 2,1 pct. af den disponible indkomst. Opgø-res tallene for ejere og lejere for sig, skønnesForårspakke 2.0at medføre en lettelse på ca.5.400 kr. for ejere og ca. 2.800 kr. for lejere. Set i forhold til den disponible indkomst erlettelsen for ejere 2,2 pct. og for lejere 1,8 pct.Afvigelserne er ikke store, hvilket formentlig skyldes, at de to skøn grundlæggende er base-ret på samme tilgang og metode. Der er i begge tilfælde anvendt lovmodellens datagrund-lag, der på baggrund af stikprøver gør det muligt forholdsvist præcist at beregne de forde-lingsmæssige konsekvenser af ændringer i skattesatser og offentlige ydelser.På enkelte områder er der ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at danne en præcis beskri-velse af de fordelingsmæssige konsekvenser af en ændring, og det er derfor nødvendigtmed en række antagelser, for at kunne lave en fordeling. Det er f.eks. tilfældet med multi-medieskatten, hvor der ikke er oplysninger på individniveau om anvendelse af arbejdsgi-verbetalte pc’ere, og der derfor heller ikke er mulighed for en præcis fordeling af multime-dieskatten. Tilsvarende gælder til en vis grad for andre personalegoder og afgifter.For disse elementer kan der være afvigelser i tilgangen til, hvordan de fordeles på personer,hvilket kan føre til mindre afvigelser i resultaterne.
Side 3