1. ÆndringsforslagSkatteministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 30. april 2009. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendteden 23. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 217. Den 3. april og 22. april2009 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:Bryggeriforeningen,Dansk Isindustri,De Samvirkende Købmænd,DI,Dorthe Dybdahl ogForeningen af Statsautoriserede Revisorer.Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.DeputationerEndvidere har Dansk Isindustri og De Samvirkende Købmænd mundtligt over for udvalget rede-gjort for deres holdning til lovforslaget.

SpørgsmålUdvalget har stillet 26 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtmindretali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed det stillede æn-dringsforslag.Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, atskattereformen afgørende sænker skatten på arbejde. Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. ogsikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at uddanne sig, og i det heletaget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grund-lag for skattepolitikken. Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004og Lavere skat på arbejde fra 2007 sænket skatten på arbejde. Med skattereformen gennemføres såden største nedsættelse af skatten på arbejde nogensinde.Marginalskatten sænkes med 7 pct.-point, således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til 56pct. Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten. Nedsættelse af bundskat-ten med 1,5 pct.-point sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.Skattereformen er socialt afbalanceret. Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredesteskuldre, der skal bære de tungeste byrder. Som det fremgår af skatteministerens svar på L 195 –spørgsmål 3, så er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningenmed de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de lavestebruttoindkomster. Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1. I forhold til de samlede skatte-betalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkom-ster i skat. Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitutionsamt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance iskattereformen. Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden afskatteskalaen.Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere. Skattestoppet har siden 2001 sikrettryghed for danske boligejere. Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med enfortsættelse af skattestoppet. Med reformen sænkes rentefradrag alene for familier med renteudgif-ter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige). Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfases skån-somt fra 2012 til og med 2019. Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejerne kansove trygt om natten, så suppleres dette med en kompensationsmodel. En kompensationsmodel,som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes aflavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone. VKO har siden 2001 stået vagt om bo-ligejernes situation. Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt omnatten.Skattereformen er fuldt finansieret. Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5mia. kr. Dermed slås der endnu engang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætnings-forhold mellem lavere skat og bedre velfærd.Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser pådansk økonomi af den internationale finanskrise. Skattereformen underfinansieres de første år. Detbetyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr. Dermed får danskerne flere pen-

ge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidra-ger til øget økonomisk aktivitet.Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt19.000 personer. I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var manglen på ar-bejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordrer på grund afmangel på arbejdskraft. Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen. De lavere marginalskat-ter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges. Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejds-markedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.Skattereformen er samtidig en grøn reform. Den lavere skat på arbejde finansieres blandt andetgennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd. Det bidrager til at sikreambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet. Der tages hensyn til energitunge virksomhederskonkurrenceevne ved, at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012,hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres. Højere afgift på spildevand ogekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag. For at fremme folkesundheden og forat finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- ogchokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt. Dermed benyttes afgifter til aktivtat fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelspro-blematikken. Det personlige ansvar for ens egen sundhed er naturligvis fortsat det centrale, men desundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde,ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.Samlet er skattereformen et stort aktivt for Danmark. Med skattereformen bliver Danmark rigere.Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise. Den er socialt afbalan-ceret, fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd. Skattereformen frem-tidssikrer det danske skattesystem.Etandet mindretali udvalget (S, SF, RV og EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslagetved 3. behandling. Mindretallet stemmer hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalgetkan støtte de angivne intentioner om at øge afgifterne på cigaretter, tobak, is, slik og sukkerholdigtsodavand med det formål at styrke folkesundheden og forøge den gennemsnitlige levealder. Lov-forslaget har dog mest karakter af at skabe provenu til den skattereform, som partierne stemmerimod, bl.a. med henvisning til den skæve sociale profil og at skattereformen er en forfejlet kriseme-dicin.Forebyggelsespolitik er mere end nogen sinde før såvel en langsigtet som en aktuel politik, derbør bygge på et bredt og solidt flertal. Dette er ikke tilfældet her. Afgifter kan bruges aktivt somværktøj til at forebygge sygdomme og forlænge middellevetiden, hvad der er nødvendigt, når det erkendt, at 60 pct. af sundhedsudgifterne i 2020 vil gå til sygdomme, der kunne være forebygget. Af-gifter på tobak og fødevarer har betydning for sundhedens sociale slagside, hvorfor S, SF og RVanerkender forslaget som et skridt i den rigtige retning.Isoleret set er S, SF, RV ikke modstandere af højere afgift på tobak, især da det er et vigtigt værk-tøj for sundhedspolitikken. S, SF og RV vil dog også pointere, at regeringen i finanslovsaftalen for2003 bl.a. nedsatte tobaksafgifterne. Afgiften på cigaretter blev dengang sat ned med et beløb, der

svarer til et prisfald på 4 kr. pr. 20-stykspakke. Det skete ved at nedsætte afgiftssatsen med 11,76øre/stk. fra 60,68 øre/stk. til 48,92 øre/stk., mens værdiafgiften på 21,22 pct. af detailværdien blevfastholdt. Forhøjelsen på tobak svarer således til tre fjerdedele af den afgiftsnedsættelse, regeringengennemførte for hen ved syv år siden. De forhøjede afgifter vil således fortsat ligge markant underafgiftsniveauet fra før gennemførelsen af finansloven for 2003.Med hensyn til afgifterne på chokolade, is og sukkervarer er der også perspektiver i højere afgif-ter, idet danskerne hvert år indtager 60 kilo sukker i gennemsnit, hvad der giver os en andenpladsblandt OECD-landene, kun overgået af USA. Et overdrevet sukkerindtag øger risikoen for overvægtganske betydeligt, idet sukker blokerer for optagelsen af sundere kost. Her har Forebyggelseskom-missionen ligeledes udtalt sig til fordel for højere afgifter end dem, regeringen kommer med her. S,SF og RV noterer tillige, at regeringen med en øget afgift på 17 øre pr. liter sukkerholdigt sodavandnogenlunde rammer niveauet fra før afgiftsnedsættelserne i 2003, hvor regeringen satte afgifternened med 15 øre. Ud over disse bemærkninger om niveauet af afgifterne, er S, SF og RV kritiskeoverfor udformningen af flere af de foreslåede afgifter.Varegrupperne slik, is og chokolade pålægges højere afgifter uden hensyntagen til indholdet afsukker i de enkelte produkter. En række andre usunde og sukkerholdige produkter rammes ikke aføget afgift, og skifter forbruget til disse varer som følge af den afgiftsmæssige forskelsbehandling,er der ingen sundhedsgevinst opnået. En afgift differentieret efter sukkermængden i varen ville giveet større incitament både i forhold til forbrug og produktion af varer med mindre eller slet intet suk-ker. En lignende afgift på mættet fedt ventes vedtaget i efteråret 2009, og er også mulig at gennem-føre for sukker. Der henvises til henvendelserne til Skatteudvalget på lovforslaget fra Dansk Indu-stri, jf. bilag 7 og Dansk Isindustri, jf. bilag 11.Et sundt alternativ til slik i form af nødder, mandler og andre kerner rammes tilmed også af øgedeafgifter.Cigaretter bliver dyrere med lovændringen, men discountcigaretter er fortsat væsentligt billigereend mærkevarecigaretter, selvom de ikke er mindre skadelige. Discountcigaretterne er endviderestadig billigere i Danmark end i Tyskland efter afgiftsændringen.S, SF og RV tilstræber skattepolitiske tiltag i sundhedsfremmende retning under stadig hensynta-gen til grænsehandelsproblematikken. Regeringen udnytter desværre ikke mulighederne for en for-bedret afgiftspolitik i forhold til cigaretter, tobak og usunde fødevarer, men har mest været optagetaf at finde provenu til at finansiere de socialt skæve skattelettelser.Ettredje mindretali udvalget (LA) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling og vilstemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksompå, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningi Folketingssalen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfskatteministeren,tiltrådt af etmindretal(V, DF og KF):

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 206Bilagsnr.1234567891011121314151617181920TitelMeddelelse vedrørende høringssvarHøringsskema, fra skatteministerenMeddelelse om, at der åbnes for spørgsmål på lovforslagetHenvendelse af 25/2-09 fra Dorthe Dybdahl, GludstedFastsat tidsplan for udvalgets behandling af forslagetHenvendelse af 1/5-09 fra De Samvirkende Købmænd (DSK)Henvendelse af 5/5-09 fra DISkatteministerens kommentar til henvendelsen af 1/5-09 fra De Sam-virkende KøbmændHenvendelse af 7/5-09 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer(FSR)Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 25/2-09 fra DortheDybdahl, GludstedHenvendelse af 11/5-09 fra Dansk IsindustriHenvendelse af 11/5-09 fra BryggeriforeningenSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-09 fra DISkatteministerens kommentar til henvendelsen af 11/5-09 fra DanskIsindustri1. udkast til betænkningÆndringsforslag, fra skatteministeren2. udkast til betænkningSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 1/5-09 fra De Sam-virkende KøbmændSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 11/5-09 fra Brygge-riforeningenSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 7/5-09 fra Forenin-gen af Statsautoriserede Revisorer

cigaretter skifter fra dyre cigaretmærker til billige cigaretmærker, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse, hvad provenuvirkningen ville være, hvis mini-mumsafgiften på cigaretter hæves, så prisforskellen mellem de billig-ste og de hidtil mest efterspurgte cigaretter indsnævres fra de nuvæ-rende ca. 10 kroner pr. 20 stk. pakke til tysk niveau, til skatteministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse, hvad provenuvirkningen ville være, hvis mini-mumsafgiften på cigaretter fastsættes, så prisforskellen mellem dedyreste og de billigste cigaretter indsnævres til det niveau, der pt. ergældende i Tyskland, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke antagelser omkring adfærd der ligger til grund forberegningerne, der estimerer provenukonsekvenserne ved ændret ad-færd, jf. tabel 2 og 4, der vedrører henholdsvis afgifter på tobak ogafgifter på chokolade, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor stor usikkerhed ministeren mener, at beregningerne afprovenukonsekvenser ved ændret adfærd, jf. tabel 2 og 4, der vedrørerhenholdsvis afgifter på tobak og afgifter på chokolade er behæftetmed, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke forudsætninger der ligger til grund for beregningerneaf de samfundsøkonomiske konsekvenser i tabel 2 og 4, til skattemi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan de samfundsøkonomiske konsekvenser ser ud, hvisman i beregningerne tager højde for a) et fald i sygefraværet, b) etfald i udgifterne til behandlinger på sygehuse og c) en stigende mid-dellevetid, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om lovforslaget omhandler, hvorfor der ikke er opstillet forskel-lige scenarier for priselasticiteten, når konsekvenserne af ændret ad-færd estimeres, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at redegøre nærmere for, hvorfor det efter Skatteministerietsopfattelse vil være i strid med EU-retten ikke at hæve afgiften påmandler, nødder og kerner på linje med de øvrige afgifter i chokola-deafgiftsloven, jf. ministerens svar af 5/5-09 på henvendelsen fra DeSamvirkende Købmænd, jf. L 206 - bilag 8, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvilke sundhedsmæssige overvejelser der ligger til grundfor at pålægge nødder og kerner en afgift, til skatteministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om, hvor stort provenuet ville være, hvis alle cigaretter i Dan-mark ville koste det samme som i Tyskland, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvilke forudsætninger der ligger til grund for beregningerneaf stigningen i grænsehandlen på grund af en øget afgift på cigaretter,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad provenuet på en forhøjelse af afgiften på sukkerholdigsodavand ville være, hvis afgiften blev sat op med 0,24 kr. pr. liter,

som oprindeligt foreslået, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvordan ministeren forventer, at en forskel på 51 øre/litermellem sukkerfrie og almindelige sodavand vil afspejle sig i prissæt-ningen af en 0,5 liter sodavand i dagligvarebutikker, til skatteministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil kommentere følgende afsnit i DIs henvendel-se af 5. maj 2009, jf. L 206 - bilag 7:»På nuværende tidspunkt er der intet incitament til at udvikle sukker-fri produkter, nærmest tværtimod. Dette skyldes, at sukkerfri produk-ter pålægges den samme afgift som sukkerholdige produkter, menråvarerne til de sukkerfri produkter er dyrere end sukkerholdige råva-rer. Af samme årsag er udbuddet af sukkerfri produkter stærkt be-grænset og udgør under 1 promille af det samlede marked. Det lilleudbud gør også, at de provenumæssige konsekvenser ved at friholdesukkerfri slik/konfektureprodukter er stærkt begrænsede.«, til skatte-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad provenueffekten vil være af ikke at øge afgifterne påmandler og nødder, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad provenueffekten vil være af at fritage mandler ognødder, der ikke anvendes i slik eller til produktion af marcipan oglignende produkter, for afgift, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvor stor en stigning i forbruget af discountcigaretter fremfor dyre cigaretter ministeren forventer som følge af de øgede afgifterpå cigaretter, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan belyse provenueffekten pr. procent af ciga-retforbruget, der flyttes fra forbrug af mærkevarecigaretter til forbrugaf discountcigaretter, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at også efter lovforslaget vil dis-countcigaretter være mærkbart billigere i Danmark end i Tyskland, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse, hvorpå ministeriet bygger formodningen om, atdet kan være i strid med EU-rettens forbud mod diskriminerende in-terne afgifter at opkræve en lavere råstofafgift i forhold til styk- ogdækningsafgiften, samt om forholdet er eller vil blive søgt afklaret iEU, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, på hvilket fagligt grundlag ministeren baserer sin vurderingaf, at afgift på indholdet af sukker i forskellige fødevarer vil væreadministrativt meget dyrt, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvorledes forslaget adskiller sig fra regeringens eget forslagom at indføre afgift på indholdet af mættet fedt, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil tage kontakt til industrien for at diskuteremulighederne for en omlægning, til skatteministeren, og ministerenssvar herpå