TilFolketinget – SkatteudvalgetL 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet ogforskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhver-venes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentralkraftvarme, afgift på smøreolie mv. og forhøjelse af affaldsafgiften).Hermed sendes kommentar til henvendelse fra Danske Advokater af11. maj 2009.

Henvendelse:

Ifølge Danske Advokater er den del af L 207 (forslaget om energiafgifterne), der omhand-ler begrænsning af fradragsretten af afgift på el til fremstilling af belysning, i strid medEU’s energibeskatningsdirektiv.Energibeskatningsdirektivet fastslår i artikel 11, hvem der skal anses for en erhvervsmæssigforbruger af energi. Det er Danske Advokaters opfattelse, at lovforslaget nægter den er-hvervsmæssige forbruger af energien tilbagebetaling af afgiften.Dette fører til en afgiftsdifferentiering mellem virksomhedens almindelige procesfradrags-ret og den i lovforslaget særligt regulerede situation. Energibeskatningsdirektivets artikel 5opregner udtømmende de situationer, hvor medlemsstaterne har mulighed for at indføre dif-ferentierede afgiftssatser. Den situation, som lovforslaget regulerer, er ikke opregnet her,hvorfor den faktiske differentiering må anses for at være i strid med direktivet.Højesteretsdommen fra 16. september 2005 fastslog, at husholdninger, ikke-momsregistrerede virksomheder og liberale erhverv, der ikke har mulighed for tilbagebeta-ling af afgift, kan organisere sig ud af at skulle betale afgift af forbrug af elektricitet til be-lysning, f.eks. ved udlicitering af belysningsopgaven. Danske Advokater finder det betæn-keligt, at Skatteministeriet først nu, ca. 4 år efter dommen, vælger at foreslå de gældenderegler ændret.Skatteministeriet burde endvidere have fremsat forslaget umiddelbart efter, at dommen varafsagt. Fastholder Skatteministeriet forslaget, anbefaler Danske Advokater, at lovforslagetsom minimum ikke får virkning fra de aktører, som har indrettet sig i overensstemmelsemed dommen fra 2005, dels at der sker en høring af relevante EU-organer.

Kommentar:

Energibeskatningsdirektivets artikel 11, stk. 1, ses primært at definere, hvad der skal forståsved erhvervsmæssig i direktivets forstand, dvs. en enhed der selvstændigt leverer varer ogydelser, uanset formålet og resultatet heraf.Hvis en virksomhed leverer en ydelse i form af f.eks. vejbelysning, incl. elforbrug, til enanden virksomhed, der anvender denne belysning, vil spørgsmålet opstå, hvilken virksom-hed der kan anses for at være den egentlige bruger af anlægget og den reelle forbruger afden medgåede elektricitetArtikel 11, stk. 1, ses ikke at være til hinder for, at en sådan dobbeltanvendelse af energigennem levering af en serviceydelse i form af tilrådighedsstillelse af elforbrugende anlægreguleres i national lovgivning, i forhold til hvem der i afgiftsmæssig henseende skal ansesfor forbruger. En modsat konklusion vil endvidere føre til, at ikke-erhvervsmæssigt forbrugpå elforbrugende anlæg ofte vil kunne konverteres til erhvervsmæssigt forbrug gennem out-sourcing af det elforbrugende anlæg, hvilket ikke kan anses for at være formålet med be-stemmelsen.Side 2

Der henvises tillige til artikel 11, stk. 4, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne kan be-grænse anvendelsen af lavere afgifter for erhvervsmæssigt forbrug.Forslaget bidrager med finansieringen af lempelserne af skatten på arbejde og understøtterregeringens energi- og klimapolitik. Ud fra en samlet vurdering af sammenhængen mellemde lovforslag, der indgår iForårspakke 2.0herunder det samlede provenu af pakken, er detSkatteministeriets opfattelse, at de enheder, som forslaget om at begrænse fradragsretten afafgift på el til fremstilling af belysning skal omfatte, ikke bør begrænses i forhold til detfremsatte forslag.