L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og for-skellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenesenergiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvar-me, afgift på smøreolie mv. og forhøjelse af affaldsafgiften).Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 11. maj 2009. Spørgsmålet er stil-let efter ønske af Klaus Hækkerup (S).

Svar:

Ved beregning af provenuvirkningen af afgiftsændringerne, herunder særligt den varige ef-fekt, fordres forudsætninger om, hvordan afgiftsgrundlagene vil udvikle sig.Afgiftsgrundlagene er bestemt af afgiftslovgivningens definitioner af, hvilke dele af energi-forbruget, der er omfattet af afgiften samt udviklingen i de forskellige dele.Skatteministeriet har ved den gældende definition af afgiftsgrundlagene søgt at identificeredisse i de forskellige underopdelinger af energiforbruget, der er belyst af energistatistikken.I visse tilfælde er en hel undergruppe omfattet af afgiftsgrundlaget – i andre en vis del. Nåren undergruppe i statistikken både omfatter dele, der er med i afgiftsgrundlaget, og dele,der ikke er med, er anvendt en fast metode til fordelingen.På denne måde kan man se på den historiske udvikling i grundlagene samt på, hvordangrundlagene vil udvikle sig efter Energistyrelsens basisfremskrivninger. Der er for det me-ste god sammenhæng mellem den historiske trend og forudsigelserne.Skatteministeriet har på denne baggrund anslået udviklingen i grundlagene ved uændrederegler, altså en vis vækst for brændstof til biler (vægtet med afgiftssatserne), en beskedenvækst i forbruget af el og fald i forbruget af brændsel særligt til rumvarme.Efter 2025 er der ved beregning af provenu fra indeksering dog forudsat, at grundlagenevokser med realvæksten i BNP. I praksis vil grundlagene til stadighed skulle ændres vedfremkomsten af nye varer og anvendelser mv. samt ændringer i de politiske ønsker til afgif-ternes virkninger.

Spørgsmål:

Svar: