Boligudvalget 2008-09
L 208
Offentligt
684145_0001.png
684145_0002.png
684145_0003.png
684145_0004.png
Folketingets Boligudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 13. maj 2009
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
KAL/ J.nr. 2009-2697
Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 11. maj 2009følger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar påspørgsmål nr. 100 ad forslag til lov om ændring af lov om almene boli-ger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om friplejeboliger, lov omejerlejligheder og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.(selskabsskatteloven) (Styring og finansiering af den almene boligsek-tor)(L 208).
Spørgsmål nr. 100:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. maj 2009 fra DanmarksLejerforeninger, jf. L 208 - bilag 6.Svar:I henvendelsen fra Danmarks Lejerforeninger (bilag 6) kommenteres forsla-get til almenboliglovens § 37, stk. 4-6.Der indføres med den foreslåede bestemmelse i almenboliglovens § 37, stk.4 alene en adgang for øverste myndighed til at træffe beslutning, hvor detteer nødvendigt for at fremtidssikre bebyggelsen, og hvor afdelingens samtyk-ke ikke kan opnås. Det er derfor forkert, når det påstås, at der åbnes nyemuligheder for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i boligorganisationenog dens afdelinger.Enhver aktivitet, der iværksættes, skal således både nu og fremover væreomfattet af boligorganisationens hovedformål (kerneaktiviteter) eller være enlovlig sideaktivitet.Der kan allerede i dag iværksættes sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter, nårdisse har til formål at styrke det sociale liv og netværk i boligområdet. Degældende sideaktivitetsregler indeholder således hjemmel til at afholde ud-gifter til forenings- og klubaktiviteter for beboerne. Det er dog en forudsæt-
2
ning for boligorganisationens og afdelingens adgang til at iværksætte så-danne aktiviteter, at der ikke er tale om løsning af en kommunal opgave.Støtte til enkeltpersoner vil således som udgangspunkt ikke kunne iværksæt-tes af boligorganisationen.En boligorganisation kan derimod hverken med eller uden afdelingernessamtykke opføre og drive fitnesscentre og svømmehaller. Jeg kan i denforbindelse henvise til mit svar på spørgsmål 45 – ad L 208I henvendelsen fra Danmarks Lejerforeninger anføres det, at den naturligekonsekvens af forslaget om at give øverste myndighed en beslutningskom-petence i disse spørgsmål vil være, at beboerdemokratiet udhules, og atbeboerne udebliver fra afdelingsmødet.Jeg er ikke enig i, at beboerdemokratiet udhules. Øverste myndighed er endel af beboerdemokratiet. I øverste myndighed har beboerne i boligorganisa-tionens afdelinger flertallet. Beslutningen om gennemførelsen af bestemteaktiviteter i afdelingerne træffes således inden for beboerdemokratiets ram-mer.Jeg er heller ikke enig i, at beboerne vil udeblive. Jeg er overbevist om, at defleste beboere kan indse, at kun ved at deltage i de beboerdemokratiskeprocesser både i organisationen og i afdelingen kan beboerne få indflydelsepå den endelige udformning af et projekt.Det er klart forudsat, at øverste myndighed efter at have fået et forslag ned-stemt af afdelingen i videst muligt omfang skal tilrette dette og forelægge etrevideret projekt for afdelingen. Da afdelingsbestyrelsen ikke har selvstæn-dig kompetence i sådanne spørgsmål, kan jeg bekræfte, at det vil være afde-lingsmødet, der på ny skal tage stilling.Jeg henviser i øvrigt til mine svar på spørgsmålene 4, 14 og 42 – ad L 208.Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 5 – ad L 208 vil jeg i forbindelsemed lovforslagets ikrafttræden overveje at udarbejde nærmere regler omanvendelsen af § 37, stk. 4.Til spørgsmålene om indbringelse af en beslutning efter § 37, stk. 4, for be-boerklagenævnet henviser jeg til mit svar på spørgsmål 42 – ad L 208. Jegkan derudover oplyse, at det vil være øverste myndigheds beslutning om atgennemføre arbejder og aktiviteter mod afdelingens ønske, der indbringesfor beboerklagenævnet af en eller flere af de berørte lejere.Dette indebærer samtidig, at det er datoen for øverste myndigheds beslut-ning, der udgør begyndelsestidspunktet for den 4-ugers frist, der gælder forindbringelse af en sådan sag. Det er imidlertid min opfattelse, at fristen i
3
sagens natur ikke begynder at løbe, før lejerne er underrettet om beslutnin-gen eller har haft mulighed for at gøre sig bekendt med denne.Beboerklagenævnet kan tage stilling til, om øverste myndighed lovligt hartruffet den pågældende beslutning. I den forbindelse vil beboerklagenævnetnaturligt også kunne tage stilling til, om de enkelte betingelser for brug afbestemmelsen er opfyldt.I Danmarks Lejerforeningers henvendelse spørges, hvem der skal betaleerstatning til entreprenører og andre involverede, hvis en beslutning efter §37, stk. 4, kendes ugyldig. Ud fra sammenhængen med det følgende synesspørgsmålet at måtte vedrøre udgifter til allerede gennemførte arbejder ogaktiviteter. Der kan imidlertid også blive tale om erstatningskrav fra entrepre-nører m.fl. som følge af kontraktbrud, hvis et aftalt arbejde standses.Som altovervejende hovedregel vil spørgsmålet om beslutningens gyldighedvære afklaret, før der afholdes store udgifter i forbindelse med planen. Derkan imidlertid være tale om forberedende undersøgelser, projektering m.v.Sådanne udgifter betales over byggesagen og dermed af afdelingen, hvisarbejderne gennemføres. I modsat fald afholdes udgifterne af boligorganisa-tionen.Skulle et projekt undtagelsesvist være gennemført eller væsentlige udgifterafholdt, før en endelig dom tilsidesætter beslutningen som ugyldig, må detbero på udfaldet af retssagen, hvordan sådanne udgifter dækkes, idet jeggår ud fra, at der i givet fald er nedlagt påstande også om dette aspekt afsagen.Af henvendelsen fra Danmarks Lejerforeninger antages forudsætningsvis, atman i det tilfælde, at en beslutning truffet af øverste myndighed kendesugyldig, skal retablere fysiske ændringer foretaget som led i planens gen-nemførelse. Dette er efter min opfattelse ikke nødvendigvis en følge af, at enbeslutning kendes ugyldig. Jeg går ud fra, at spørgsmålet om retablering igivet fald indgår i retssagen, og jeg har ud fra et ”værdispildssynspunkt”vanskeligt ved at forestille mig, at retten skulle nå frem til at pålægge bolig-organisationen at foretage retablering. Her må man lægge vægt på, at retab-lering vil medføre yderligere omkostninger, der typisk ikke tilfører afdelingennogen yderligere værdi.I forhold til lejere, der måtte være blevet opsagt i forbindelse med gennemfø-relse af en helhedsplan kan jeg oplyse, at disse efter den foreslåede be-stemmelse i almenlejelovens § 86, stk. 1, har ret til at få tilbudt en andenbolig i kommunen. Derudover skal boligorganisationen tilbyde de pågælden-de lejere en anden bolig i ejendommen, hvis en sådan bliver ledig til overta-gelse senest 3 måneder efter opsigelsesvarslets udløb, ligesom lejeren skal
4
have tilbudt en bolig i ejendommen, hvis der bliver en sådan til rådighedefter ombygningen.Afslutningsvis kan jeg oplyse, at forslaget om, at indberetning til Indenrigs-og Socialministeriet om øverste myndigheds beslutninger efter almenboliglo-vens § 37, stk. 4, skal indsendes via kommunalbestyrelsen fremgår udtryk-keligt af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 40 vedr. almenboliglovens § 37,stk. 6.
Karen Ellemann/ Mikael L. Kristensen