Boligudvalget 2008-09
L 208 Spørgsmål 57
Offentligt
Indenrigs- og socialministeren5. maj 2009
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:L 208
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om friplejeboliger,lov om ejerlejligheder og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven). (Styring ogfinansiering af den almene boligsektor).Af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann).Spørgsmål 57
Hvor mange tilsagn forventer ministeren, at der kan gives i 2009 henholdsvis2010 som følge af loven?Spørgsmål 58
Hvor mange nye almene boliger forventer ministeren, at der bliver opført i 2009henholdsvis 2010 som følge af loven?Spørgsmål 59
Kan ministeren garantere, at der vil blive opført 4-5000 ekstra almene boliger omåret, som det ifølge Politiken den 21. april blev lovet på statsminister Lars LøkkeRasmussens pressemøde?Spørgsmål 60
Hvad er ministerens kommentar til formanden for KL’s Teknik og Miljøudvalg,venstremanden Jens Stenbæks udtalelser i pressemeddelelse fra 23. april: ”Deter meget svært at se, hvordan forligspartierne kan komme frem til, at aftalen omfinansiering af den almene boligsektor vil føre til 4-5000 ekstra almene boligerom året."?Spørgsmål 61
Er ministeren enig i at for at sikre, at kommunerne kan udnytte lovforslagetsinstrumenter med lavere krav til den kommunale grundkapital og højeremaksimumbeløb, så skal kommunerne have adgang til at låne penge medhenblik på at kunne sætte gang i byggeriet af almene boliger?
1/6
Spørgsmål 62
Er ministeren enig i at for at sikre, at kommunerne kan udnytte lovforslagetsinstrumenter med lavere krav til den kommunale grundkapital og højeremaksimumbeløb, så skal kommunernes mulighed for at få lempet detkommunale udgiftsloft, med henblik på at kunne sætte gang i byggeriet afalmene boliger?Spørgsmål 63
Hvad er de samlede konsekvenser for Landsbyggefonden med en antagelse omet bestemt aktivitetsniveau i form af antal opførte almene boliger efterlovforslagets nye finansieringsregler?Spørgsmål 64
Mener ministeren, at lovforslagets forslag om at fjerne den offentlige støtte, hvisder gennemføres ambitiøse energiinvesteringer, som lever op til 2015-kravene ibygningsreglementet 2008, er i overensstemmelse med regeringens egenklimadagsorden?Spørgsmål 65
Er ministeren enig med Palle Adamsen, formand for BoligselskabernesLandsforening, i at ”Man skal da ikke straffe de energibevidste, men belønnedem”? Herunder om ministeren mener, at lovforslaget belønner deenergibevidste?Spørgsmål 66
Er ministeren enig med Venstres leder i Københavns Kommune, borgmester PiaAllerslev, som har udtalt, at der alene i Københavns Kommune mangler 8000almene familieboliger?Spørgsmål 67
Er ministeren enig i konklusionen på side 249 i Socialministeriets egen rapport’Den almene boligsektors fremtid’: ”Analysen viser, at der i alt vil være behov forgennemsnitligt 5.400 almene boliger årligt i perioden fra 2005 til 2040 (fordelersig på 2.400 familieboliger, 2.700 ældreboliger og 300 ungdomsboliger). Behoveter ikke jævnt fordelt over perioden. I perioden frem til 2030 vil behovet fornybyggeri således udgøre gennemsnitligt 6.000 almene boliger årligt.”?Spørgsmål 68
Ministeren bedes med udgangspunkt i antallet af opførte almene boliger i 2005,2006, 2007 og 2008 redegøre for, hvor mange almene boliger der i gennemsnitskal opføres årligt i perioden 2009-2030 for at indhente det efterslæb, der indtilnu er opstået og leve op til et gennemsnit på 6000 boliger årligt i perioden2005-2030?Spørgsmål 69
Ministeren bedes kommentere konklusionen i rapporten ”Almene boliger medfremtid” fra 2006, hvori det vurderes, at den almene boligsektor har etvedligeholdelses- og renoveringsbehov i de kommende 20 år på mellem 59 mia.og 163 mia. kr. afhængig af ambitionsniveau samt kvalitet og omfang afrenoveringsarbejdet? Herunder om ministeren er enig i konklusionen?Spørgsmål 70
Ministeren bedes redegøre for, hvilket beløb der fra 2006 og 20 år frem vil blivebrugt på at renovere almene boliger, hvis beløbet forudsættes at svare tilgennemsnittet af de opgjorte år fra 2002 til og med det senest opgjorte år?Spørgsmål 71
Ministeren bedes undersøge konsekvenserne af overgangsordningen, som dener beskrevet i forslaget? Herunder redegøre for hvem der får fordele, og hvem derfår ulemper ved lovforslaget?1/6
Spørgsmål 72
Ministeren bedes kommentere Boligselskabernes Landsforeningsmindretalsudtalelse fra rapporten ’Den almene boligsektors finansiering’ fra2009, side 39: ”Et statslig fastsat maksimumsbeløb er således unødvendigt ogvil føre til utilsigtede skævvridninger, hvor det enten bliver umuligt at bygge ivisse områder, eller hvor der må bygges skrabet uden hensyn til totaløkonomibåde i forhold til energi og fremtidig vedligeholdelsesomkostninger.”?Spørgsmål 73
Er ministeren enig i at man i de større byer, hvor grundprisernes høje niveaubetyder, at det er svært at holde anskaffelsessummen pr. m2 nede (og undermaksimumsbeløbet), kunne bygge billigere, hvis kommunerne fik lov til at sælgebyggegrundene til under markedspris?Spørgsmål 74
Er ministeren enig i at man i de større byer, hvor blandt andet grundpriserneshøje niveau betyder, at det er svært at holde huslejen pr. m2 nede, kunnenedbringe huslejen i nybyggeri, hvis der gives mulighed for at kommunerne ydertilskud til at nedbringe huslejen?Spørgsmål 75
Mener ministeren, at der er tiltag i lovforslaget, som sikrer, at der byggesalmene boliger herunder ældre- og plejeboliger i de større byområder?Spørgsmål 76
Ministeren bedes redegøre for, om den i lovforslaget foreslåede huslejereduktioner stor nok, set i forhold til målgruppernes indkomstforhold og rådighedsbeløb?Herunder om den i lovforslaget foreslåede reduktion af starthuslejen er baseretpå beregninger af målgruppernes indkomstforhold og rådighedsbeløb?Spørgsmål 77
Ministeren bedes redegøre for den beregning der er i kapitel 8 i ’Den almeneboligsektors finansiering’ fra 2009, hvor der er beregnet rådighedsbeløb forgrupper på overførselsindkomst, nemlig for en arbejdsløs og en pensionist, hvorberegningerne er lavet ud fra forudsætninger om huslejer mellem 4.000 kr. og7.400 kr. om måneden?Spørgsmål 78
Mener ministeren, at lovforslaget er tilstrækkeligt for en familie bestående af enarbejdsløs og en pensionist med forholdsvist beskedne rådighedsbeløb pr.måned, med den reduktion af huslejen, der er foreslået i lovforslaget, så detgøres muligt for en sådan familie at flytte ind i en ny almen bolig?Spørgsmål 79
Ministeren bedes redegøre for om ministeren mener, at huslejereduktionen ertilstrækkelig til at sikre boliger, der kan betales af en familie bestående af enarbejdsløs og en pensionist med forholdsvist beskedne rådighedsbeløb pr.måned, da det er forventeligt at en del af huslejereduktionen reduceres af denhuslejestigning, som er en følge af at løftet i den maksimale anskaffelsessum,der er nødvendig, hvis der igen skal kunne bygges almene boliger.Spørgsmål 80
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der i lovforslaget ikke er fulgt normalpraksis, hvor man tolker de samlede, offentlige udgiftsmæssige konsekvenser afen finansieringsomlægning, som påvirkningen af de offentlige udgifter tilgrundkapital, ydelsesstøtte og boligstøtte (boligsikring og boligydelse), som deter beskrevet i kommissoriet for ’Den almene boligsektors finansiering’?Spørgsmål 81
Mener ministeren, at man får et retvisende billede af de offentligeudgiftsmæssige konsekvenser af en finansieringsomlægning, ved at lovforslaget1/6
kun fokuserer på de offentlige merudgifter til ydelsesstøtte og grundkapital, ogudelader de afledte virkninger og dermed besparelser på boligstøtte iberegningerne?Spørgsmål 82
Ministeren bedes redegøre for, hvor meget starthuslejen samlet set kunnenedsættes med, hvis de offentlige besparelser til boligstøtte blev anvendt tilyderligere nedsættelse af starthuslejen?Spørgsmål 83
Ministeren bedes redegøre for, om ministeren mener, at knækpunktsmodellen ifigur 10.4 i ’Den almene boligsektors finansiering’ kan sikre det nødvendigeråderum for nyt alment byggeri?Spørgsmål 84
Mener ministeren, at lovforslaget fremmer energiinvesteringer, når den statsligeydelsesstøtte fjernes til en andel af anskaffelsessummen i et alment nybyggeri,hvilket gør nybyggeriet dyrere?Spørgsmål 85
Mener ministeren, at energiinvesteringer der lever op til 2015-energikravene ibygningsreglementet 2008 kan være totaløkonomisk rentable?Spørgsmål 86
Mener ministeren, at energiinvesteringer der lever op til 2015-energikravene ibygningsreglementet 2008 og som skal være totaløkonomisk rentable (ogdermed hvile i sig selv ved at energibesparelsen i kr. er større endmerinvesteringen) gør statslig støtte unødvendig? Herunder om ministerenmener, at markedet for de ekstra energiinvesteringer der lever op til2015-energikravene i bygningsreglementet 2008 er opdyrket, således at det ermuligt at sikre en fornuftig totaløkonomi i de ekstra investeringer?Spørgsmål 87
Hvad er ministerens holdning til, at staten kunne støtte energibesparendenybyggeri, som lever op til 2015-energikravene i bygningsreglementet 2008 medhenblik på at staten kan hjælpe med at opdyrke markedet for energiløsninger,der på sigt kan medvirke til at gøre 2015-kravene rentable og derefter kunnemarkedet for energibesparende byggeri i højere grad klare sig selv?Spørgsmål 88
Mener ministeren, at det er rimeligt, at indføre en ny praksis, hvor den statsligestøtte fjernes til visse dele af anskaffelsessummen i alment byggeri, når statenhermed fratages et medansvar for investeringer i energibesparelser og dermed etbedre klima?Spørgsmål 89
Ministeren bedes redegøre for, hvordan lovforslaget spiller sammen med detskattepolitiske forslag om at fjerne momsfritagelsen på salg af byggegrunde?Spørgsmål 90
Ministeren bedes redegøre for, hvor meget moms på byggegrunde vurderes atøge byggepriserne pr. kvadratmeter og hvilke konsekvenser det vil få for huslejenpå en 90 kvadratmeter almen familiebolig?Spørgsmål 91
Er ministeren enig med Programbestyrelsens opfattelse af, ”…at denkoncentrationen af fattigdom og mangel på samfundsmæssig integration, somde udsatte boligområder er præget af, fører til betydelige problemer både for denenkeltes muligheder i livet (social arv) og for samfundet (koncentrationen kanlede til parallelsamfund).”?
1/6
Spørgsmål 92
Mener ministeren, at lovforslaget løser de konkrete problemer, somProgrambestyrelsen fremhæver i sin rapport ’Fra udsat boligområde til hel bydel’fra 2008 på side 22, 2. spalte 1) for høje huslejer (i det eksisterende byggeri), 2)byggeskader og fysisk forfald?Spørgsmål 93
Mener ministeren, at lovforslaget bryder med den karakteristik, somProgrambestyrelsen i sin rapport ’Fra udsat boligområde til hel bydel’ fra 2008giver af de seneste 20-25 års indsatser med formål om at skabe en mere positivudvikling i de udsatte boligområder, men som ikke grundlæggende har løst deomfattende fattigdoms- og integrationsproblemer i de udsatte boligområder?Spørgsmål 94
Mener ministeren, at lovforslaget lever op til Programbestyrelsens mål forindsatsen i de udsatte områder, nemlig at skabe bydele i social balance og atgøre områderne til levende og integrerede dele af den omgivende by? Herunderom ministeren er enig i målene?Spørgsmål 95
Mener ministeren, at lovforslaget lever op til Programbestyrelsens anbefaling isin rapport ’Fra udsat boligområde til hel bydel’ fra 2008, om at strategien børstå på flere ben med radikale fysiske forandringer, styring afbeboersammensætningen og en integrationsindsats, der omfatter uddannelse,beskæftigelse og trygt naboskab?Spørgsmål 96
Mener ministeren, at lovforslaget lever op til Programbestyrelsens anbefaling isin rapport ’Fra udsat boligområde til hel bydel’ fra 2008, om at indsatsen skalvære langsigtet og dermed tilrettelægges, så den rækker mange år frem i etsammenhængende program?Spørgsmål 97
Gør det ikke indtryk på ministeren, at Programbestyrelsen i sin rapport ’Fraudsat boligområde til hel bydel’ fra 2008 forudser, at hvis man ikke iværksætteren langsigtet og sammenhængende indsats, er der en meget stor risiko for, atder i endnu højere grad end det allerede har været tilfældet vil finde enkonsolidering af de udsatte områders ghettoiserede karakter sted medkonsekvenser i form af videreførelse af en negativ social arv, yderligereafsondring af udsatte boligområder og fortsatte vanskeligheder ved integration afde nye generationer af danskere med rødder langt fra Danmark?Spørgsmål 98
Ministeren bedes kommentere Dansk Byggeris udtalelser om, at ’Ny boligpakkeer ingen garanti for flere boliger’, fordi kommunerne med lovforslaget ikke fårmulighed for at optage lån til at finansiere den kommunale grundkapital på 7 pct.af anskaffelsessummen, som man har gjort i tidligere perioder, hvor byggeriet erblevet stimuleret?Spørgsmål 99
Ministeren bedes gennemføre beregningen i eksemplet i afsnittet ’2.2.2.7Huslejekonsekvenser’ i bemærkningerne til lovforslaget med de huslejestigningersom lovforslagene om moms på grundsalg og moms på eksternejendomsadministration der er fremsat på baggrund af skattereformen’Forårspakke 2.0’, vil medføre? Herunder to beregninger - en med og en udenboligstøtte?1/6
På udvalgets vegne
Nanna Westerbyformand.
1/6
