L 208 - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor der i lovforslaget ikke er fulgt normal praksis, hvor man tolker de samlede, offentlige udgiftsmæssige konsekvenser af en finansieringsomlægning, som påvirkningen af de offentlige udgifter til grundkapital, som det er beskrevet i kommissoriet for ’Den almene boligsektors finansiering’ m.v., til indenrigs- og socialministeren

Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 5. maj 2009 føl-ger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar på spørgs-mål nr. 80 ad forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.,lov om leje af almene boliger, lov om friplejeboliger, lov om ejerlejlig-heder og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabs-skatteloven) (Styring og finansiering af den almene boligsektor)(L 208).

Spørgsmål nr. 80:Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der i lovforslaget ikke er fulgt normalpraksis, hvor man tolker de samlede, offentlige udgiftsmæssige konsekven-ser af en finansieringsomlægning, som påvirkningen af de offentlige udgiftertil grundkapital, ydelsesstøtte og boligstøtte (boligsikring og boligydelse),som det er beskrevet i kommissoriet for ’Den almene boligsektors finansie-ring’?

Svar:I vurderingen af de udgiftsmæssige konsekvenser af lovforslaget er der med-regnet udgiftsmæssige konsekvenser for den statslige ydelsesstøtte, kom-munernes grundkapital og boligstøtte (statslige såvel som kommunale udgif-ter).På finansloven indbudgetteres udgifter til statslig ydelsesstøtte som nutids-værdien af de samlede støtteudbetalinger til boliger med tilsagn i det pågæl-dende år, mens udgifter til individuel boligstøtte indbudgetteres som de for-ventede løbende udbetalinger til boligtagere i den eksisterende boligmasse.I lovforslaget er der imidlertid tale om økonomiske konsekvenser af en til-vækst til boligmassen i form af alment nybyggeri. I den forbindelse skal manvære opmærksom på, at nybyggeri ikke i sig selv ændrer på antallet af bo-ligstøttemodtagere. På den baggrund er det i lovforslaget valgt at medregne

den skønnede 1. års effekt for de kommunale og statslige boligstøtteudgifter,mens konsekvenser for den statslige ydelsesstøtte i tråd med budgetterings-principperne er medregnet som nutidsværdien af støtteudbetalingen for denenkelte tilsagnsårgang. Kommunerne betaler grundkapitalen ”up-front”, ty-pisk ved byggeriets start, og udgifter til grundkapital er således medregnet itilsagnsåret.De kommunaløkonomiske konsekvenser forhandles p.t. med KL.