KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

over

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af

straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets virksomhed,

lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvaltningsloven (Styrket ind-

sats mod bandekriminalitet m.v.)

1. Høringen

Lovudkastet har været sendt til høring hos:Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsad-vokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen afFængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Kriminalforsorgsfor-eningen, Dansk Fængselsforbund, HK-Landsklubben for Kriminalforsor-gen, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Det Kriminal-præventive Råd, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Foreningen afOffentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Danske Regioner,Kommunernes Landsforening, Advokatrådet, Landsforeningen af For-svarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden,Dansk Retspolitisk Forening, Amnesty International og Danske Advoka-ter.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:Østre Landsret, Københavns Byret på vegne af byretspræsidenterne,Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Krimi-nalforsorgen, Den Danske Dommerforening, Det KriminalpræventiveRåd, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Kommunernes Landsfor-

ening, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, DanskRetspolitisk Forening, Danske Advokater og Dansk Fængselsforbund.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med kursiv.

2. Høringssvarene

HK Landsklubben Danmarks Domstole

Kommunernes Landsfor-

ening

har ingen bemærkninger til lovudkastet.

2.1. Særlig strafskærpelsesbestemmelse for visse lovovertrædelser

med baggrund i bandeopgør mv. (straffelovens § 81 a)

Den Danske Dommerforening

finder strafskærpelsen i lovudkastets §81 a overflødig og anfører, at det er en selvfølgelighed, som ikke bør væ-re genstand for lovgivning, at grove forbrydelser, som begås under så-danne omstændigheder, at uskyldige personer dræbes eller kommer i fa-re, skal straffes hårdt. Dommerforeningen anfører i den forbindelse, atbestemmelsens indhold i stedet kunne indgå i en instruks til anklagemyn-digheden, som herefter på traditionel vis kunne søge de ønskede straffeidømt ved domstolene.

Advokatrådet

anfører, at der allerede i dag i straffelovens § 81, nr. 2-5,er mulighed for at udmåle skærpede straffe ud fra de samme kriterier,som bruges i lovforslaget, og det bør derfor overvejes, om der reelt erbehov for at indføre en yderligere hjemmel til strafskærpelse.Som anført under pkt. 2.1 i bemærkningerne til lovforslaget findes der istraffeloven i dag både bestemmelser om forhøjelse af strafferammen ogbestemmelser om forhold, der i almindelighed skal indgå som skærpendeomstændigheder ved fastsættelsen af straffen - herunder straffelovens §81, nr. 2-5. Disse bestemmelser kan efter omstændighederne også væreanvendelige i forbindelse med kriminalitet, der har baggrund i bandeop-gør eller lignende, men der findes i dag ikke bestemmelser i straffeloven,der tilsigter, at straffen som udgangspunkt skal fordobles for lovovertræ-delser, der har baggrund i et bandeopgør eller lignendeRegeringen har lagt vægt på, at udviklingen navnlig i københavnsområ-det siden sensommeren 2008, hvor formodet rocker- og banderelateredeopgør udkæmpes i gaderne med skyderier mv., der også har ramt helttilfældige almindelige borgere, som færdes på gaden i deres egen by, har2

skabt en situation, som truer det normale samfundsliv i de berørte områ-der. Regeringen finder, at samfundet i denne dybt alvorlige situation måsige fra med ekstraordinært skrappe modforholdsregler, der kan træde ikraft og virke med det samme.

Østre Landsret

bemærker, at § 81 a’s ordlyd indeholder flere vage be-greber, og, at fortolkningsbidragene i bemærkningerne til bestemmelsenikke giver fuld klarhed over dens rækkevidde. Det må forventes, at be-stemmelsen i praksis vil give anledning til både fortolkningsmæssige ogbevismæssige vanskeligheder.

Rigsadvokaten

anfører bl.a., at der kan tænkes en række tilfælde, hvordet vil stå klart, at en forbrydelse er begået med baggrund i et gensidigtverserende opgør mellem kriminelle grupperinger, hvor der anvendesskydevåben eller særligt farlige våben eller eksplosivstoffer eller brand-stiftelse. Omvendt vil den foreslåede bestemmelse kunne give anledningtil en række meget vanskelige bevisspørgsmål, således at det derfor ermeget usikkert, hvilket nærmere praktisk anvendelsesområde bestemmel-sen vil få.Rigsadvokaten bemærker også, at bestemmelsen kan indebære, at der vilkunne blive udmålt straffe, som er strengere end straffene for forbrydel-ser, som i almindelighed anses for grovere.

Det Kriminalpræventive Råd

finder, at det er betænkeligt at lovgivemod ”personer, der er relateret til grupper, der indgår i et gensidigt op-gør”. Rådet anfører, at dels bør lovgivningen rettes mod den uønskedeadfærd uden at diskriminere mellem forskellige grupper af borgere, delsbør straffebestemmelsers afgrænsning være så klar, at det relativt let la-der sig afgøre, om en situation er omfattet af kriminaliserin-gen/strafskærpelsen eller ej.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at foreningen ikke kanstøtte den foreslåede forhøjelse af strafferammerne. Det er en megetupræcis formulering, der efter den foreslåede bestemmelse skal dannegrundlag for at forhøje straffene helt op til det dobbelte. Betingelserne forat kunne anvende bestemmelsen er forbundet med så mange bevismæssi-ge problemer, at bestemmelsen kan vise sig at være uanvendelig i detpraktiske liv.

Retspolitisk Forening

finder det retssikkerhedsmæssigt utilfredsstillen-de med de meget ”elastiske” kriterier om, at lovovertrædelsen skal have”baggrund i et gensidigt opgør, som foregår mellem grupper af perso-ner”, (jf. den foreslåede § 81 a, stk. 1), og at dette ”i almindelighed” skalanses som en særlig skærpende omstændighed (jf. den foreslåede § 81 a,stk. 2). Det vil også være en uforståelig og uacceptabel forskelsbehand-ling, at vold mv. mod/mellem bandemedlemmer skal medføre en forhøjetstraf med op til det dobbelte af ”normalen” sammenlignet med vold mv.mod fremmede/tilfældige/borgere.

Advokatrådet

anfører bl.a., at en række af de anvendte kriterier kan giveanledning til betydelig fortolkningstvivl.

Danske Advokater

anfører bl.a., at det vil være forbundet med en rækkemeget vanskelige bevismæssige problemer og afgrænsningsproblemer atanvende den foreslåede bestemmelse. Bevisførelsen med hensyn til, omdet begåede forhold er omfattet af strafudmålingsreglen i den foreslåede§ 81 a må forventes langt at overstige bevisførelsen med hensyn til selveskyldsspørgsmålet, og på grund af bestemmelsen vil det også kunne blivesværere at få afgjort en sag som tilståelsessag.Som anført i lovforslagets bemærkninger vil den foreslåede bestemmelsei straffelovens § 81 a, hvorefter straffen fordobles for visse grovere lov-overtrædelser, der har baggrund i et gensidigt opgør, hvor der flere gan-ge er anvendt skydevåben mv., kunne indebære, at der i nogle tilfældebliver tale om at udmåle straffe, som er strengere end straffene for for-brydelser, som ellers i almindelighed anses for grovere. Regeringen læg-ger imidlertid vægt på, at overtrædelser omfattet af den foreslåede be-stemmelse foretages som led i et gensidigt voldeligt opgør, der efter sinkarakter kan være en helt meningsløs trussel mod det normale samfunds-liv i de berørte områder, bl.a. fordi skyderier mv. på åben gade kanramme helt tilfælde almindelige borgere, som færdes der. Derfor er detefter regeringens opfattelse nødvendigt med ekstraordinært skrappemodforholdsregler over for de grupperinger, som deltager i sådanne op-gør.Det må forventes, at det i en række tilfælde vil kunne være meget vanske-ligt at bevise, at de foreslåede betingelser for, at bestemmelsen finderanvendelse, er opfyldt, herunder betingelsen om, at der er et igangvæ-rende opgør af den omhandlede karakter, og at den pågældende forbry-delse er begået med baggrund i opgøret. Der vil imidlertid efter regerin-4

gens opfattelse også være en række tilfælde, hvor det vil stå klart, at kri-terierne er opfyldt.

2.2. Udvidet straffelovsbestemmelse med minimumsstraf for over-

trædelse af våbenloven (straffelovens § 192 a)

Den Danske Dommerforening

finder, at strafskærpelsen er overflødig,og at bestemmelsens indhold i stedet kunne indgå i en instruks til ankla-gemyndigheden, som herefter på traditionel vis kunne søge de ønskedestraffe idømt ved domstolene. Dommerforeningen bemærker ligeledes, atden foreslåede udvidelse og skærpelse af straffelovens § 192 a frem-kommer mindre end et år efter, at bestemmelsen blev sat ind i straffelo-ven.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at det er noget ho-vedkulds, at man, så kort efter strafforhøjelsen i juli 2008, atter vil forhø-je straffen, da det varer en vis tid, før strafforhøjelser slår igennem.

Advokatrådet

anfører, at straffen for besiddelse af våben med tilhørendeammunition på offentligt tilgængelige steder senest blev skærpet i 2008,og at der ikke synes at foreligge undersøgelser af, i hvilket omfang dennestrafskærpelse har medvirket præventivt til bekæmpelse af bandekrimina-litet. Der synes snarere at være tale om, at man trods strafskærpelsen i2008 har set en øget anvendelse af våben på offentligt tilgængelige ste-der.

Danske Advokater

bemærker, at straffen for ulovlig besiddelse af sky-devåben på offentlige steder senest blev skærpet ved lov nr. 500 af 17.juni 2008, og at der endnu ikke er foretaget undersøgelser af virkningenaf denne lovændring, herunder af, om strafskærpelsen har virket præven-tivt.Som der er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, har der sidensensommeren 2008 navnlig i hovedstadsområdet været en række vold-somme skudepisoder mv. på offentligt tilgængelige steder, hvor ogsåudenforstående personer uden tilknytning til det verserende bande- ogrockerrelaterede opgør er blevet ramt af skud.Endvidere er det politiets erfaring, at der foregår en ikke ubetydeligulovlig indførsel af skydevåben til Danmark fra en række andre lande.Den ulovlige indførsel af våben foregår typisk som led i organiseret kri-5

minalitet og medfører bl.a., at medlemmer af rockergrupper og bande-grupperinger har adgang til ulovlige skydevåben.Der foregår således fortsat mange grove våbenlovsovertrædelser trodsden skærpelse af straffen for bl.a. besiddelse af skydevåben mv. på offent-ligt tilgængelige steder, som trådte i kraft i 2008.De igangværende voldelige konflikter med formodet tilknytning til rock-er- og bandemiljøet har skabt en sådan trussel mod det normale sam-fundsliv i de berørte områder, at der efter regeringens opfattelse er be-hov for, at samfundet nu træffer meget skrappe modforholdsregler medhenblik på at få bragt de gentagne skyderier mv. på åben gade til ophør.Endvidere er det regeringens opfattelse, at der er behov for, at samfundethelt utvetydigt slår fast – også gennem det strafferetlige værn – at manikke under nogen omstændigheder vil acceptere en udvikling, hvor ulov-lige skydevåben mv. bliver almindeligt ”udstyr” for kriminelle gruppe-ringer.

Advokatrådet

anfører med henvisning til pkt. 1.2 i lovforslagets be-mærkninger - hvor det er anført, at forhøjelse af strafferammen fra fæng-sel indtil 4 år til fængsel indtil 6 år vil give politiet bedre efterforsknings-redskaber i sager om grove våbenlovovertrædelser, herunder mulighedfor telefonaflytning - at såfremt politiets efterforskningsredskaber ansesfor utilstrækkelige, bør lovgiver adressere dette problem direkte og fore-tage tilbundsgående undersøgelser af problemets omfang i stedet for atanvende skærpelse af strafferammerne som instrument hertil. Gennemfø-relse af disse strafskærpelser vil efter Advokatrådets opfattelse medføre,at der i vid udstrækning under henvisning til mistanke om våbenlovs-overtrædelser vil blive gennemført hemmelige ransagninger og gennem-ført indgreb i meddelelseshemmeligheden i forhold til alle medlemmer afrockergrupper og bander, som formodes at være involverede i den aktuel-le konflikt.Som nærmere anført i bemærkningerne til lovforslaget har den foreslåe-de forhøjelse af strafferammen til fængsel indtil 6 år for alle overtrædel-ser af våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder navn-lig baggrund i den skærpede situation med de igangværende voldeligekonflikter med formodet tilknytning til rocker- og bandemiljøet. Dissevoldelige konflikter har som ovenfor nævnt skabt en sådan trussel moddet normale samfundsliv i de berørte områder, at der efter regeringensopfattelse er behov for, at samfundet træffer meget skrappe modforholds-6

regler med henblik på at få bragt de gentagne skyderier mv. på åben ga-de til ophør.Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil den fore-slåede strafferamme på fængsel indtil 6 år medføre, at der i forbindelsemed efterforskning af alle overtrædelser af straffelovens § 192 a, herun-der bl.a. i sager om indsmugling og handel med skydevåben, bl.a. bliveradgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden efter retsple-jelovens § 781, stk. 1, nr. 3, og mulighed for varetægtsfængsling efterretsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1 (retshåndhævelsesarrest). Det skyldes,at det efter de nævnte bestemmelser bl.a. er en betingelse for at kunneforetage de nævnte indgreb, at forholdet vedrører en lovovertrædelse,der kan straffes med fængsel i 6 år eller derover.Adgangen til at foretage de nævnte indgreb vil naturligvis forudsætte, atde øvrige betingelser i de relevante bestemmelser i retsplejeloven er op-fyldt. Det vil f.eks. i forhold til indgreb i meddelelseshemmeligheden bl.a.sige, at der ikke må foretages et sådant indgreb, hvis det efter indgrebetsformål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet måantages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. retspleje-lovens § 782, stk. 1.

Rigsadvokaten

bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det ibemærkningerne til bestemmelsen bliver præciseret, hvilke skydevåbender er omfattet af den foreslåede § 192 a, stk. 1, i straffeloven, og henvi-ser i den forbindelse til, at der i forarbejderne til den gældende § 192 a,stk. 1, henvises til det generelle forbud i våbenlovens § 1, stk. 1, der ale-ne omfatter skydevåben og ikke f.eks. gas- og signalvåben. Rigsadvoka-ten bemærker endvidere, at der kan være behov for at sikre, at adskiltevåbendele er omfattet af den foreslåede bestemmelse i tilfælde, hvor så-danne våbendele umiddelbart vil kunne samles og anvendes.Efter den foreslåede § 192 a, stk. 1, nr. 1, i straffeloven straffes medfængsel fra 1 år indtil 6 år bl.a. den, der overtræder lovgivningen om vå-ben og eksplosivstoffer ved under særlig skærpende omstændigheder påoffentligt tilgængeligt sted at besidde skydevåben med tilhørende ammu-nition.Det er anført i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, at spørgsmå-let om, hvorvidt lovovertrædelsen med skydevåben sker under særligskærpende omstændigheder, bl.a. afhænger af det pågældende skydevå-7

bens farlighed, hvilket som hidtil skal fastlægges med udgangspunkt ivåbenlovgivningens regulering af skydevåben, som er baseret på en ge-nerel vurdering af våbnenes farlighed. Det er således forudsat, at besid-delse mv. af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted vil være omfattetaf den foreslåede § 192 a, stk. 1, nr. 1, medmindre der er tale om skyde-våben, som det alene er forbudt at besidde for personer under 18 år, jf.våbenlovens § 1, stk. 2, litra a, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt. (som udgangspunktluft- og fjederbøsser, bortset fra armbrøster og slangebøsser).Det er i lyset af høringssvarene endvidere præciseret i bemærkningerne,at udgangspunktet vil være, at besiddelse mv. af skydevåben, der er om-fattet af det generelle forbud i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, vil være om-fattet af forslaget til straffelovens § 192 a, stk. 1. Det omfatter bl.a. pisto-ler og maskinpistoler. Dernæst er det i bemærkningerne blevet præcise-ret, at det er forudsat, at dette gælder, uanset om det pågældende skyde-våben er i samlet eller adskilt stand, hvis de adskilte dele hurtigt og en-kelt kan samles til et funktionsdygtigt skydevåben.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at gerningsindhol-det i den foreslåede § 192 a i straffeloven er noget upræcist, herunder ud-trykket ”særlig skærpende omstændigheder”.

Danske Advokater

anfører, at gerningsindholdet i den foreslåede be-stemmelse er noget upræcist.De foreslåede bestemmelser i straffelovens § 192 a, stk. 1 og 2, omfatterovertrædelser af våbenlovgivningen ved under særlig skærpende om-stændigheder at besidde mv. 1) skydevåben (f.eks. en pistol), 2) andrevåben end skydevåben, der på grund af deres særdeles farlige karakter eregnet til at forvolde betydelig skade (f.eks. en håndgranat), 3) eksplosiv-stoffer, der på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til atforvolde betydelig skade, og (for så vidt angår stk. 2) 4) efter omstændig-hederne andre våben end dem, der er nævnt under 1)-3), jfr. lovforsla-gets almindelige bemærkninger.Der er i lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.2.2 redegjortnærmere for, hvornår der i forhold til de våben, der er nævnt ovenfor, vilforeligge ”særlig skærpende omstændigheder”, der vil indebære, at be-siddelse mv. af de pågældende våben vil være omfattet af § 192 a, stk. 1eller 2, og der er også redegjort for, hvornår besiddelse af f.eks. skyde-våben ikke vil ske under særlig skærpende omstændigheder. Det fremgår8

således af de nævnte bemærkninger bl.a., at der vil kunne forekomme til-fælde, hvor besiddelse af skydevåben omfattet af § 192 a på offentligt til-gængeligt sted ikke vil ske under særlig skærpende omstændigheder,f.eks. hvor en person transporterer skydevåbnet for en anden, som harvåbentilladelse, f.eks. et medlem af en skytteforening, som efter skyde-træning har et hastende ærinde og derfor anmoder et familiemedlem,som ikke har våbentilladelse, om at transportere våbnet til bopælen.

Østre Landsret, Den Danske Dommerforening

Københavns Byret

på vegne af byretspræsidenterne udtaler sig kritisk om indførelse af enminimumsstraf i den foreslåede § 192 a, stk. 1, i straffeloven, og anbefa-ler, at dette element i lovforslaget afventer Straffelovrådets behandling afbl.a. spørgsmålet om minimumsstraffe.

Rigsadvokaten

tilslutter sig, at Straffelovådet som anført i lovudkastetsbemærkninger vil blive anmodet om fremadrettet at overveje bl.a.spørgsmålet om minimumsstraffe.

Retspolitisk Forening

anfører, at den foreslåede minimumsstraf påfængsel i 1 år forekommer for ”rigoristisk”, og at minimumsstraffen børudgå eller nærmere præciseres (begrænses) i forhold til gerningsindhol-det.

Det Kriminalpræventive Råd

er enig i regeringens beslutning om atbede Straffelovrådet om fremadrettet at vurdere det principielle spørgs-mål om, på hvilken måde lovgivers ønske om at tilkendegive, hvordanstraffen for visse lovovertrædelser bør være i typesituationer, mest hen-sigtsmæssigt kan udtrykkes i lovgivningen med respekt for domstolenesrolle som den dømmende magt, der har den endelige afgørelse om skyldog straf i hver enkelt konkret sag. Rådet finder det imidlertid på bag-grund heraf uhensigtsmæssigt, at lovforslaget alligevel indeholder enkonkret bestemmelse om minimumsstraf.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

udtaler sig kritisk om indførel-sen af minimumsstraf, og foreningen anbefaler, at man afventer Straffe-lovrådets anbefalinger om dette spørgsmål. Foreningen finder endvidere,at anvisningerne i lovudkastets bemærkninger om, hvordan de forskelligetyper våbenlovsovertrædelser bør straffes, griber ind i domstolenes ad-gang til inden for den anviste strafferamme at udmåle den konkrete straf.

Advokatrådet

bemærker bl.a., at forslaget om indførelse af minimums-9

straffe er endnu et skred i forhold til den tredeling af straffen, som udgørgrundstenen i et demokratisk samfund. Det er essentielt, at lovgiver re-spekterer, at det tilkommer domstolene efter inddragelse af sagens kon-krete omstændigheder at bestemme straffastsættelsen i den konkrete sag.

Danske Advokater

anfører, at under hensyn til, at spørgsmålet om atindføre minimumsstraffe rejser en række vanskelige principielle spørgs-mål, er det eneste naturlige og rigtige at afvente Straffelovrådets vurde-ring af spørgsmålet om minimumsstraffe.Som anført i bemærkningerne til lovforslaget fremsættes forslaget omat indføre en minimumsstraf på 1 års fængsel for overtrædelser af denforeslåede § 192 a, stk. 1, i straffeloven navnlig på baggrund af denskærpede situation med de igangværende voldelige konflikter med til-knytning til rocker- og bandemiljøet. Disse voldelige konflikter har skabten sådan trussel mod det normale samfundsliv i de berørte områder, atder efter regeringens opfattelse er behov for, at samfundet træffer megetskrappe modforholdsregler med henblik på at få bragt de gentagne sky-derier mv. på åben gade til ophør. Der er således behov for, at samfundethelt utvetydigt slår fast – også gennem det strafferetlige værn – at manikke under nogen omstændigheder vil acceptere en udvikling, hvor ulov-lige skydevåben mv. bliver almindeligt ”udstyr” for kriminelle gruppe-ringer. Når lovforslaget er udformet således, at den pågældende be-stemmelse, herunder minimumsstraffen, gælder generelt og ikke kun, nårovertrædelsen har baggrund i et verserende gensidigt opgør, skyldes somanført i bemærkningerne, at regeringen lægger vægt på, at der er tale omforbrydelser, som potentielt indebærer betydelig fare for menneskers liveller helbred, hvor der normalt ikke vil være nogen som helst undskyl-dende omstændigheder, og som er uforenelige med almindelige borgeresønske om at leve i et fredeligt og trygt samfund, hvor man ikke skal værebange for at blive et tilfældigt skudoffer.Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, finder rege-ringen, at indførelse af minimumsstraffe rejser en række vanskelige prin-cipielle spørgsmål, som i de senere år også har været debatteret i Folke-tinget flere gange. Der har endvidere i en række tilfælde været kritik af,at Folketinget er gået langt med hensyn til i forarbejderne at normerestrafudmålingen i typesituationer. Regeringen har på den baggrund be-sluttet at anmode Straffelovrådet om fremadrettet at vurdere det princi-pielle spørgsmål om, på hvilken måde lovgivers ønske om at tilkendegive,hvordan straffen for visse lovovertrædelser bør være i typesituationer,10

mest hensigtsmæssigt kan udtrykkes i lovgivningen med respekt for dom-stolenes rolle som den dømmende magt, der har den endelige afgørelseom skyld og straf i hver enkelt konkrete sag. Straffelovrådet vil i den for-bindelse også skulle vurdere spørgsmålet om minimumsstraffe.

2.3. Varetægtsfængsling efter dom (retsplejelovens § 769, stk. 2)

Østre Landsret

anfører, at den foreslåede bestemmelse (§ 769, stk. 2, iretsplejeloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 2) indeholder lige så vage begre-ber som udkastet til ny § 81 a i straffeloven (jf. ovenfor) og derfor måantages at give anledning til tilsvarende fortolkningsmæssige og bevis-mæssige vanskeligheder. Landsretten finder, at forslaget indebærer etprincipielt betænkeligt brud med hidtidig tradition på området, hvorefterretshåndhævelsesarrest knytter sig til retsfølelsen i forhold til et påsigteteller pådømt forhold af en vis og ofte betydelig grovhed og ikke – somefter forslaget – til retsfølelsen i forhold til en gruppetilknytning, somikke har givet anledning til, at der er rejst sigtelse mod den pågældendefor strafbart forhold. Landsretten bemærker også, at der synes at være enrække bevismæssige og processuelle betænkeligheder ved at knytte enretshåndhævelsesarrest efter afsagt dom til den dømtes tilknytning til engruppe og ikke til den pådømte gerning.

Københavns Byret

bemærker på byretspræsidenternes vegne bl.a., at detbør præciseres, hvornår der konkret vil være grundlag for at varetægts-fængsle den dømte efter den foreslåede bestemmelse.

Den Danske Dommerforening

finder, at forslaget om mulighed for va-retægtsfængsling efter dom vil indebære et afgørende brud med de hidtilanvendte principper for varetægtsfængsling, og Dommerforeningen måtage afstand fra dette forslag. Dommerforeningen finder det såledesyderst betænkeligt at frihedsberøve en person i et tilfælde, hvor det for-hold, som han er dømt for, ikke i sig selv kan medføre varetægtsfængs-ling, og hvor der ikke er tilstrækkelig grundlag for at sigte ham for etbanderelateret forhold. Forslaget vil tillige rejse en række vanskelige be-vismæssige spørgsmål, som vil medføre, at der bruges uforholdsmæssigtstore ressourcer ved domstolene.

Det Kriminalpræventive Råd

finder, at det bryder med grundlæggenderetsprincipper at indføre varetægtsfængsling efter dom, som ikke er båretaf hensyn, der vedrører den konkrete sag eller den konkrete afsoning.11

Advokatrådet

er betænkelig ved den foreslåede bestemmelse, bl.a. pågrund af de betydelige bevis- og afgrænsningsmæssige problemer, sommå antages at ville opstå. Rådet savner en analyse af det praktiske an-vendelsesområde for bestemmelsen, som umiddelbart forekommer snæ-vert eller ikke-eksisterende i lyset af de gældende bestemmelser i retsple-jelovens § 762, stk. 1, nr. 2, og § 762, stk. 2, nr. 1 og 2.

Danske Advokater

bemærker, at det kan diskuteres, om der er det for-nødne saglige grundlag for at indføre en særlig adgang til varetægts-fængsling efter dom, og der vil være en række vanskelige afgrænsnings-problemer, som også må forventes at ville kræve en omfattende bevisfø-relse efter domsafsigelsen.

Rigsadvokaten

anfører, at det vil kunne give anledning til praktiske van-skeligheder at bevise, at der på tidspunktet for varetægtsfængslingen fo-regår et gensidigt voldeligt opgør mellem grupper af personer, og at densigtede har en tilknytning til en af disse grupper. Rigsadvokaten pegernavnlig på, at det efter bestemmelsen ikke er en betingelse, at det pådøm-te forhold har forbindelse med det gensidige opgør. Rigsadvokaten be-mærker, at der således i visse sager vil skulle tilvejebringes bevismateria-le, som er uden relation til det forhold, der er rejst tiltale for, og som ikkehar været en del af bevisførelsen under hovedforhandlingen af sagen, li-gesom der skal ske særskilt behandling af dette spørgsmål i retten.

Rigsadvokaten

Rigspolitiet

henviser til, at bestemmelsen ifølge lov-udkastets bemærkninger alene forudsættes påberåbt af anklagemyndig-heden i klare tilfælde, hvor det skønnes utvivlsomt, at der foregår et gen-sidigt opgør som nævnt i bestemmelsen, og hvor der skønnes ikke at væ-re tvivl om, at den sigtede har et aktivt tilhørsforhold til en gruppe, somdeltager i det aktuelle opgør, og at det ikke forventes, at der vil blive ta-get omfattende skridt til at efterforske f.eks. ethvert muligt rocker- ogbandetilhørsforhold i forbindelse med alle straffesager, hvor der kan for-ventes idømt en ubetinget fængselsstraf i mere end 30 dage. Rigsadvoka-ten og Rigspolitiet bemærker, at det på den baggrund må antages, at be-stemmelsen i praksis kun vil finde anvendelse i et begrænset antal sager.

Rigspolitiet

oplyser, at den nærmere kvalificering af en persons tilknyt-ning til en relevant rocker- eller bandegruppe skal foretages af politikred-sene på baggrund af en vurdering af de oplysninger, der er tilgængeligeom den pågældende i politiets almindelige sagsbehandlingssystemer. Dadenne indledende identifikation vil bero på en formodning, vil der i visse12

tilfælde ikke ske identifikation af den pågældendes mulige tilknytning tilen af de ovennævnte grupper, og i en del tilfælde vil der ikke foreliggetilstrækkelige oplysninger til at godtgøre, at der foreligger et gensidigtopgør mellem denne gruppe og andre grupper.Som anført i lovforslagets bemærkninger ser regeringen på problemernemed voldelige opgør og omfattende kriminalitet med tilknytning til rock-ergrupper og bander mv. med meget stor alvor, og regeringen finder, atdet er nødvendigt at gribe til ekstraordinært skrappe midler over for destridende grupper. Bl.a. er det vigtigt, at dømte rocker- og bandemed-lemmer mv. varetægtsfængsles, hvis der er grundlag for det.Regeringen finder, at tallene for, hvor mange formodede rockere og ban-demedlemmer mv., der endnu ikke er indsat til afsoning af en idømtfængselsstraf, efter at dommen er blevet endelig, bør søges nedbragt. Detgælder i lyset af omfanget og karakteren af den kriminalitet, der ud-springer af rocker- og bandemiljøet, og det gælder både ud fra hensynettil retshåndhævelsen og ud fra et hensyn til politiets virke for at forebyg-ge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fa-re for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.På den baggrund foreslås det bl.a., at der indføres en ny regel om ad-gang til varetægtsfængsling efter fældende dom på grundlag af retshån-dhævelseshensyn af personer med tilknytning til rockergrupper ellerbander mv., når den pågældende rockergruppe eller bande deltager ivoldelige konflikter, hvor der bruges skydevåben mv.Som anført i lovforslagets bemærkninger, er det efter den foreslåede be-stemmelse en betingelse for varetægtsfængsling, at hensynet til retshån-dhævelsen efter konkret vurdering skønnes at kræve, at den pågældendeikke er på fri fod efter den fældende dom. Hensynet til retshåndhævelsenskal vurderes under hensyntagen til den pågældendes tilknytning til engruppe af personer, som deltager i et verserende voldeligt opgør af ensådan karakter (hvor der flere gange er anvendt skydevåben mv.), somkan true det normale samfundsliv for borgerne i de berørte områder ellerbydele. Det ligger i bestemmelsen, at der med henblik på at fastholde enfornøden fasthed og konsekvens i retshåndhævelsen er behov for at vare-tægtsfængsle personer, som har aktiv tilknytning til grupper, der deltageri aktuelle væbnede konflikter af den omtalte ekstraordinære karakter, idetdet vil kunne virke krænkende, at den pågældende er på fri fod, når derved en fældende dom foreligger særlig bestyrket mistanke om, at den på-13

gældende har begået kriminalitet af en sådan grovhed, som har kunnetmedføre en ubetinget straf på mere end 30 dages fængsel. Det vil bero påen vurdering af de konkrete omstændigheder, om der eventuelt foreliggersådanne individuelle forhold, som kan medføre, at det trods det nævnteretshåndhævelseshensyn i det enkelte tilfælde ikke er påkrævet, at denpågældende varetægtsfængsles efter den fældende dom.I lovforslagets bemærkninger er det endvidere forudsat, at bestemmelsenalene påberåbes i klare tilfælde, hvor det skønnes, at der utvivlsomt fore-går et gensidigt opgør som nævnt i bestemmelsen, og hvor der skønnesikke at være tvivl om, at den tiltalte har et aktivt tilhørsforhold til engruppe, som deltager i det aktuelle opgør.Som anført i bemærkningerne vil politiet og anklagemyndigheden i givetfald tilrettelægge hensigtsmæssige arbejdsgange med henblik på anven-delsen af den foreslåede bestemmelse, men det kan ikke forventes, at dervil blive taget omfattende skridt til at efterforske f.eks. ethvert muligtrocker- og bandetilhørsforhold mv. i forbindelse med alle straffesager,hvor der kan forventes idømt en ubetinget fængselsstraf af mere end 30dage. Det er bl.a. forudsat, at reglen alene vil blive påberåbt på grund-lag af foreliggende viden og bevismateriale mv., der vil kunne fremlæg-ges i retten.

Østre Landsret

anfører, at den ret, der skal tage stilling til eventuel vare-tægtsfængsling efter forslaget, vil skulle afsætte tid til en særlig bevisfø-relse bl.a. om, hvorvidt den dømte har den nævnte gruppetilknytning, omopgøret stadigt pågår, hvilken gruppe den pågældende er involveret i op-gøret med.

Københavns Byret

anfører på byretspræsidenternes vegne, at en regelom varetægtsfængsling efter dom, indtil afsoning kan iværksættes, i enrække sager vil medføre, at der i disse sager skal afsættes tid til bevisfø-relse vedrørende fængslingsgrundlaget, selvom sagen i øvrigt har kunnetbehandles langt hurtigere som f.eks. en tilståelsessag.Som anført i lovforslagets bemærkninger bør såvel retten som forsvare-ren orienteres forud for hovedforhandlingen, hvis anklagemyndighedenagter at begære varetægtsfængsling efter dom i overensstemmelse medden foreslåede bestemmelse, sådan at der bliver mulighed for at afsætteden fornødne tid til sagen.14

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører bl.a., at den foreslåedebestemmelse indeholder meget upræcise kriterier ligesom den foreslåedestrafforhøjelsesbestemmelse i straffelovens § 81 a, og at det ikke er nær-mere defineret i udkastet, hvorledes den sigtede nærmere skal have ”til-knytning” til en af de pågældende grupper. Desuden er det stridende modretsfølelsen, at en person kan varetægtsfængsles, hvis den sag, vedkom-mende er dømt for, intet har med bandekriminalitet at gøre. Den foreslå-ede bestemmelse vil også kræve en omfattende bevisførelse efter doms-afsigelsen.

Retspolitisk Forening

anfører, at ordet tilknytning, som indgår i be-stemmelsens krav om, at ”den sigtede har tilknytning til en af disse grup-per”, forekommer meget elastisk og derfor retssikkerhedsmæssigt betæn-keligt, og kriteriet bør præciseres. Foreningen henviser i øvrigt til for-eningens betragtninger vedrørende lovudkastets § 81 a (jf. ovenfor).Der er i lovforslagets bemærkninger redegjort for de enkelte betingelserefter den foreslåede bestemmelse. Det fremgår bl.a. af lovforslagets be-mærkninger, at betingelsen om, at den tiltalte skal have ”tilknytning til”en gruppe, som deltager i et verserende opgør, ikke indebærer, at derskal lægges vægt på formelt medlemskab eller lignende, men på, at denpågældende tager aktivt del i gruppens virke.Det er i lovforslagets bemærkninger bl.a. også anført, at ”grupper” ikkekun er formaliserede grupper med en fast struktur og rollefordeling med-lemmerne imellem, et fast tilholdssted og med fast navn eller lignende.Bestemmelsen omfatter også mere løse grupperinger, hvis gruppen dogvirker med et fælles sigte eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster ibestemte situationer, f.eks. at personerne i gruppen som regel bliveralarmeret og instrueret via telefon- eller sms-kæder i forbindelse medbestemte voldelige eller truende begivenheder, som indtræffer.

Københavns Byret

anfører på byretspræsidenternes vegne, at der i denforeslåede bestemmelse bør stå ”tiltalte” i stedet for ”sigtede”, idet be-stemmelsen alene finder anvendelse på personer, der er dømt. Derudoverbør det overvejes, om bestemmelsen af lovtekniske grunde bør placeres iretsplejelovens § 769 i stedet for § 762. Byretten bemærker også, at by-retterne ikke vil skulle fastsætte en frist for varetægtsfængslingens ophørog overgang til afsoning, jf. retsplejelovens § 769, stk. 1, og § 999, stk. 2.Det fremsatte lovforslag er på disse punkter ændret i overensstemmelse15

med Københavns Byrets høringssvar.

2.4. Ændring af lov om politiets virksomhed

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at den foreslåedehjemmel til at fastsatte fængselsstraf for overtrædelse af ordensbekendt-gørelsen vil omfatte alle overtrædelser af ordensbekendtgørelsen og ikkekun overtrædelse af zoneforbud.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil der blive foreta-get en ændring af ordensbekendtgørelsen, hvorefter politiet vil få mulig-hed for at udstede såkaldte zoneforbud. Det vil fremgå af ordensbekendt-gørelsen, at alene overtrædelse af et zoneforbud – og ikke overtrædelseaf ordensbekendtgørelsens øvrige bestemmelser – vil kunne medføre fri-hedsstraf.

Retspolitisk Forening

anfører, at det forekommer principielt og retssik-kerhedsmæssigt betænkeligt, at politidirektørerne selv kan fastsætte denye zoneregler, som er skitseret i lovbemærkningerne, idet den efterføl-gende håndhævelse (udstedelse af påbud osv.) også hører under politiet.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil reglerne om zo-neforbud blive indført i forbindelse med en ændring af ordensbekendtgø-relsen. Ordensbekendtgørelsen udstedes af justitsministeren i medfør afpolitilovens § 23, og det vil således ikke være de enkelte politidirektører,der fastsætter reglerne om zoneforbud.I øvrigt kan politiet efter den gældende § 6, stk. 2, i ordensbekendtgørel-sen – når en person flere gange har overtrådt bekendtgørelsens § 3 omvisse former for forstyrrelse af den offentlige orden – meddele en personforbud mod at færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for en af-stand af 100 meter fra det sted, hvor den seneste overtrædelse er begået.Politiet kan således allerede efter de gældende regler udstede og hånd-hæve forbud med hjemmel i en bekendtgørelse udstedt af justitsministe-ren.

Advokatrådet

bemærker, at det påtænkte kriterium for meddelelse afsåkaldte zoneforbud (”særligt utryghedsskabende adfærd”) er vagt, ogdet vil være betænkeligt, hvis politiet bemyndiges til at foretage indgreb iden enkeltes frihed i tilfælde, hvor den pågældende ikke kan mistænkesfor at have begået noget strafbart og aktuelt ikke deltager i et strafbart16

forløb. Advokatrådet finder endvidere, at den pågældende bør have mu-lighed for at få et sådant indgreb indbragt for en dommer inden for 24timer, idet det efter Advokatrådets opfattelse ikke er tilstrækkeligt, at zo-neforbuddet kan prøves administrativt, idet en administrativ klage medeventuel efterfølgende domstolsprøvelse i henhold til grundlovens § 63vil være en meget langsommelig og omkostningstung proces.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil Justitsministerietudforme de administrative regler således, at politiet kun kan meddele etzoneforbud, hvis der foreligger særligt kvalificerende omstændigheder.Ved den konkrete vurdering af, om en person har udvist en særligtutryghedsskabende adfærd, skal den generelle situation inddrages, her-under om adfærden skønnes at have tilknytning til et verserende voldeligtopgør mellem kriminelle grupper eller til en aktuel kriminalitetsbølge iområdet.Med ”særligt utryghedsskabende adfærd” tænkes navnlig på tilfælde,hvor personer ved deres tilstedeværelse og adfærd optræder intimide-rende over for beboere og forbipasserende – f.eks. ved at tage opstillingiført skudsikre veste og medbringende metalscannere eller ved at ud-spørge, kontrollere eller visitere andre personer, der færdes i området.Bestemmelsen vil imidlertid også kunne anvendes i andre særlige tilfæl-de, hvor enkeltpersoner eller grupper udviser en særligt utryghedsska-bende adfærd i et lokalområde.For så vidt angår Advokatrådets bemærkning om, at det findes betænke-ligt, at et zoneforbud kan udstedes i tilfælde, hvor den pågældende ikkemistænkes for at have begået et strafbart forhold, skal det bemærkes, atder er tale om en foranstaltning uden for strafferetsplejen.Som det fremgår det af lovforslagets almindelige bemærkninger, vil derud over adgangen til at påklage forbuddet til Rigspolitiet være mulighedfor at indbringe forbuddet for domstolene efter grundlovens § 63.Spørgsmålet om lovligheden af et nedlagt forbud vil også kunne prøvesaf domstolene under en eventuel straffesag om overtrædelse af forbuddet.

Danske Advokater

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

be-mærker, at forslaget indebærer, at sager om overtrædelse af zoneforbudvil skulle behandles som domsmandssager med forsvarerbeskikkelse.

Det er korrekt, at efter retsplejelovens § 686, stk. 2 og 3, (som ikke fore-slås ændret) medvirker domsmænd som udgangspunkt i straffesager,hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde. Det gælder dog ikke,hvis sagen fremmes som tilståelsessag. Efter retsplejelovens § 731 be-skikkes en forsvarer bl.a., når der er rejst tiltale i sager, hvor der bliverspørgsmål om højere straf end bøde.

2.5. Skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk.

3 Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at det er vanskeligtat se berettigelsen i at hæve strafferammen til det tredobbelte. Det fore-kommer heller ikke rigtigt at gennemføre en strafforhøjelse begrundet ide alvorlige følger, som en hindring af myndighedspersoners arbejde kanføre til, via en bestemmelse, hvis beskyttelsesobjekt er de myndigheds-personer, som skal komme ofre til undsætning.

Danske Advokater

anfører, at det bør præciseres yderligere i bemærk-ningerne til forslaget, hvornår der vil være mulighed for at idømme hår-dere straffe end i dag.Som anført i bemærkningerne til lovforslaget, vil der efter regeringensopfattelse i en lang række tilfælde kunne fastsættes en passende straf in-den for den gældende strafferamme.Formålet med lovændringen er at lægge op til hårdere straffe i grove til-fælde, bl.a. visse tilfælde, hvor politi, brandvæsen mv. forhindres i at ud-føre sit arbejde. Det er anført i bemærkningerne til det fremsatte lovfors-lag, at det f.eks. kan dreje sig om tilfælde, hvor politiet hindres i at fore-tage ransagning efter våben på et tilholdssted for en rockergruppe ellerbande. Hindringen kan f.eks. bestå i, at indgangen til tilholdsstedet spær-res. Endvidere nævnes tilfælde, hvor politi, brandvæsen mv. forhindres iat nå frem til brændende huse eller nødlidende personer med vejblokadereller ”fysiske blokader”.

2.6. Ændringer af straffuldbyrdelsesloven

Rigspolitiet

henviser vedrørende begrebet ”hensynet til politiets fore-byggende virksomhed” til Rigspolitiets bemærkninger til lovudkastetsregel om varetægtsfængsling efter fældende dom (jf. punkt 2.3 ovenfor).18

Advokatrådet

finder det betænkeligt at basere sig alene på politiets vur-dering ved afgørelsen af, om en person skal stilles ringere ved valg afafsoningsmuligheder. Advokatrådet bemærker, at manglende partshøringover politiets oplysninger reelt vil fratage den dømte muligheden for atkorrigere eventuelle fejlagtige oplysninger, ligesom der i forhold til deløsere grupperinger indgår et subjektivt element ved vurderingen af, omen person kan anses for banderelateret. Rådet bemærker yderligere, at detikke fremgår af lovudkastet, hvor aktuelle politiets oplysninger skal væ-re. Det forekommer endvidere meget vidtgående ubetinget at afskære enpersongruppe fra at afsone med fodlænke – det kunne f.eks. netop være,at en sådan afsoning på bopælen ville reetablere en god kontakt med for-ældre eller andre familiemedlemmer, som den dømte deler bolig med.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at der ikke ses at værede fornødne saglige grunde til at ændre straffuldbyrdelsesloven, og at deter upræcist angivet, hvilken persongruppe man vil give ”negativ særbe-handling”. Det bør efter foreningens opfattelse ikke være tilstrækkeligt athenvise til hensynet til politiets forebyggende virksomhed.

Danske Advokater

anfører, at det forekommer betænkeligt alene at hen-vise til hensynet til politiets forebyggende virksomhed som grundlag forde foreslåede ændringer af straffuldbyrdelsesloven.Efter regeringens opfattelse bør reglerne på området sikre, at der tageshensyn til, at der i nogle tilfælde er et væsentligt politimæssigt behov for,at den pågældende påbegynder afsoning af en idømt fængselsstraf udenat afvente den tidskrævende behandling af en ansøgning om tilladelse tilafsoning på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, og uden atafvente behandlingen af ansøgninger om udsættelse af straffuldbyrdelseneller om benådning. En ansøgning om udsættelse af straffuldbyrdelseneller benådning vil efter forslaget fortsat kunne tillægges opsættendevirkning, hvis det konkret skønnes absolut påkrævet under hensyntagentil de nærmere omstændigheder i sagen.Med udtrykket ”politiets forebyggende virksomhed” sigtes til politietsvirke for at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentligefred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,jf. politilovens § 2, nr. 1 (som ikke foreslås ændret). Politidirektøren kanved sin vurdering af, hvad hensynet til den forebyggende virksomhedkræver, dels lægge vægt på politiets vurdering af den dømtes recidivrisi-ko i sammenhæng med arten af den begåede kriminalitet, dels lægge19

vægt på, om den dømte på grundlag af politiets foreliggende oplysningermå antages at have en sådan tilknytning til en gruppe af personer, derudviser et adfærdsmønster præget af omfattende kriminalitet af voldeligkarakter, at der aktuelt er et væsentligt politimæssigt behov for, at denpågældende påbegynder afsoning af den idømte fængselsstraf uden atafvente behandlingen af en ansøgning om tilladelse til strafudståelse påbopælen under intensiv overvågning og kontrol eller behandlingen af enansøgning om udsættelse af straffuldbyrdelsen eller benådning.Der er i lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 5.4.2 redegjortnærmere for baggrunden for forslaget om at afskære retten til partsakt-indsigt i visse oplysninger.

2.7. Lovforslaget i sin helhed

Den Danske Dommerforening finder, at lovforslaget i sin helhed ikke børgennemføres.

2.8. Andet

Domstolsstyrelsen

bemærker, at de to lovforslag samlet set vil medføreen merbelastning af domstolene.Det er Justitsministeriets vurdering, at de økonomiske og administrativekonsekvenser af lovforslaget for domstolene vil kunne rummes inden fordomstolenes eksisterende økonomiske rammer.

Advokatrådet

bemærker, at udbetaling af dusør for udpegning af ger-ningsmænd kan være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, fordi mulighe-den for dusører i sig selv kan være incitament til at afgive forklaringer,som måske ikke er rigtige.Efter Rigspolitichefens kundgørelse II nr. 34 af 14. juni 1995 kan der idag af statskassen udbetales dusører på indtil 1.000 kr. til private perso-ner for bl.a. bistand til opklaring af forbrydelser. Justitsministeriet vilalene forhøje det beløb, som politiet maksimalt kan yde til en borger,mens kriterierne for tildeling af dusør fortsat vil være de samme. De op-lysninger, som politiet får fra borgere, vil i sagens natur blive efterprøvetog indgå i den generelle politimæssige efterforskning. Politiet vil i denforbindelse kunne verificere rigtigheden af de modtagne oplysninger.

Det Kriminalpræventive Råd

anbefaler, at man over for så alvorligkriminalitet, som det her drejer sig om, iværksætter en helhedsorienteretindsats. En sådan indsats bør søge at påvirke den udvikling hos børn ogunge mennesker, der fører til, at nogle involveres i organiseret kriminali-tet. Samfundet bør således søge at sætte ind i alle faser af menneskers livfor at modvirke, at nogen bliver ekskluderet af det etablerede samfund.Regeringens er enig i, at bekæmpelse af bandekriminalitet også drejersig om forebyggelse. Lovforslaget skal derfor også suppleres af en stærkkriminalpræventiv indsats med henblik på at forebygge bandekriminalitetog bremse rekrutteringen af nye medlemmer til banderne.

Rigspolitiet

bemærker, at det må forudses, at de foreslåede regler vilmedføre en ikke ubetydelig ressourceanvendelse i de enkelte politikred-se. Hertil kommer eventuelle omkostninger til udvikling af relevantEDB-programmel.Det er Justitsministeriets vurdering, at de økonomiske og administrativekonsekvenser af lovforslaget for politiet vil kunne rummes inden for poli-tiets eksisterende økonomiske rammer.

Direktoratet for Kriminalforsorgen

bemærker, at Statsfængslet Østjyl-land, Københavns Fængsler og Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjyl-land og Fyn har bl.a. anført, at de foreslåede ændringer af reglerne omudsættelse og opsættende virkning samt de bebudede ændringer af deadministrative regler om hurtig indkaldelse muligvis vil medføre et kort-varigt forøget pres på fængslernes afsoningsafsnit.

Dansk Fængselsforbund

har anført, såfremt indsatsen mod bandekrimi-nalitet gennemføres som forudsat, vil det få negative konsekvenser forKriminalforsorgens økonomi, medmindre der tilføres de fornødne res-sourcer, og at lovforslaget vil kræve oprettelse af et betydeligt antalfængselspladser.Strafskærpelserne, der foreslås med lovforslaget, forventes at medføre enforøgelse af strafmassen, når de er slået fuldt ud igennem. Med den nu-værende belægssituation i kriminalforsorgen skønnes forøgelsen at kun-ne rummes inden for den eksisterende kapacitet. Kriminalforsorgen føl-ger løbende belægsudviklingen.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger til lovforslagetpunkt 8.

3. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig fra høringsudkastene på følgendepunkter:I forhold til de lovudkast, der har været sendt i høring den 1. og 3.april 2009, er der foretaget en række ændringer som følge af, atde to udkast til lovforslag er samlet i et lovforslag:oDen samlede titel er ”forslag til lov om ændring af straffe-loven, retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets virk-somhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvaltnings-loven (Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.)”.o§§ 5 og 6 i det udkast til lovforslag, der blev sendt i hø-ring den 1. april 2009, er nu henholdsvis §§ 7 og 8 i detfremsatte lovforslag.o§ 1 i det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring den3. april 2009, indgår nu i § 2 i det fremsatte lovforslag.o§ 2 i det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring den3. april 2009, er nu § 5 i det fremsatte lovforslag.o§§ 3 og 4 i det udkast til lovforslag, der blev sendt i hø-ring den 3. april 2009, indgår nu i henholdsvis §§ 7 og 8 idet fremsatte lovforslag.I lovforslagets § 1, nr. 2 (den foreslåede bestemmelse i straffelo-vens § 81 a), er det tilføjet, at der under det gensidige opgør skalvære anvendt skydevåben mv. ”flere gange”.I lovforslagets § 1, nr. 6 (den foreslåede bestemmelse i straffelo-vens § 192 a), er ”skydevåben med tilhørende ammunition ellervåben med tilhørende ammunition eller eksplosivstoffer, som pågrund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde be-tydelig skade”, ændret til: ”1) skydevåben med tilhørende ammu-nition eller 2) andre våben eller eksplosivstoffer, når våbnet ellereksplosivstofferne på grund af deres særdeles farlige karakter eregent til at forvolde betydelig skade.”.Bestemmelsen i § 1, nr. 1 (forslag til retsplejelovens § 762, stk.3), i det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring den 3. april2009, vedrører nu forslag til retsplejelovens § 769, stk. 2 (§ 2, nr.2, i det fremsatte lovforslag). Det er tilføjet i bestemmelsen, at der

under det gensidige opgør skal være anvendt skydevåben mv.”flere gange”.Bestemmelserne i § 2, nr. 2, 4 og 6 (forslag til lov om fuldbyrdel-se af straf m.v. § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, og § 78 a, stk. 4), i detudkast til lovforslag, der blev sendt i høring den 3. april 2009,vedrører nu forvaltningslovens § 9, stk. 4, nr. 5 (§ 6, nr. 3, i detfremsatte lovforslag).Lovforslagets § 7 om lovens ikrafttrædelse og § 8 om lovens ter-ritoriale anvendelse er ændret som følge af de ovenstående æn-dringer. Endvidere er der i lovforslagets § 7 nu anført en ikraft-trædelsesdato.