1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 29. april 2009 og var til 1. behandling den 7. maj 2009. Lovforsla-get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav betænkning den20. maj 2009. Lovforslaget var til 2. behandling den 26. maj 2009, hvorefter det blev henvist tilfornyet behandling i Retsudvalget.MøderUdvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2møder.SamrådUdvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse. Justitsministeren harbesvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 27. maj 2009. Ministeren har efterfølgendesendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.SpørgsmålUdvalget har efter afgivelse af betænkning stillet 11 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig be-svarelse, som denne har besvaret.Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar er optrykt som bilag 2 til tillægsbe-tænkningen.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, S, DF, SF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsei den affattelse,hvori det foreligger efter 2. behandling.Socialdemokratiets medlemmer af udvalget støtter op om bandepakken og havde til 2. behandlingstillet et ændringsforslag med sigte på at få »lukket det hul«, der ifølge Socialdemokratiets opfattel-se var i det oprindelige lovforslag fra regeringen.Ændringsforslaget fra Socialdemokraterne fjernede den forskel, der var på, om våbnet findes påen person i det offentlige rum, eller om våbnet opdages alle mulige andre steder som i rockerborgeeller i private boliger. Den skærpede straf, regeringen havde lagt op til, ville kun komme til at gæl-

de, hvis våbnet blev opdaget på et offentligt sted, og kun hvis våbnet opbevaredes med tilhørendeammunition.Det er Socialdemokraternes opfattelse, at det oprindelige lovforslag var ulogisk og utilstrækkeligt,fordi mange våben findes andre steder end i det offentlige rum og også uden tilhørende ammunition.Og Socialdemokraterne mener ikke, det skal være tilfældigheder, der afgør, hvor man bliver tagetmed våbnet – og derfor tilfældigheder, der afgør, hvilken straf man får.Derfor valgte Socialdemokraterne at stille et ændringsforslag. For Socialdemokraterne frygtede, athvis ændringsforslaget fra Socialdemokraterne ikke blev inkluderet i lovgivningen, så vil rockere ogbandemedlemmer blot opbevare våben og ammunition adskilt og eventuelt have en »soldat« medsig til at bære enten det ene eller det andet, fordi det vil betyde, at straffen bliver mindre.Socialdemokraternes forslag, som i øvrigt er inspireret af politidirektør Hanne Bech Hansens hø-ringssvar, sidestiller derfor, om våbnet findes i det offentlige rum eller hjemme i entreen, og omvåbnet er ladt eller om ammunitionen ligger sammen med våbnet.Som en konsekvens af den øgede straf foreslår Socialdemokraterne også, at strafskærpelsernekommer til at omfatte eksplosivstoffer, der på grund af deres særdeles skadelige karakter er egnet tilat forvolde betydelig skade, sådan at disse også udløser minimumsstraf, og så våbnene på dennemåde sidestilles. Dette er også foreslået i høringssvaret fra Københavns Politi.Endelig understreges, at Socialdemokraternes ændringsforslag ikke ændrer ved det faktum, at derfortsat er en ventil i loven, således at ikke alle skal idømmes minimumsstraf.Der vil på trods af minimumsstraf stadig være mulighed for at gå under eller sørge for bortfald afstraf, »hvis oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold taler herfor«.Da regeringen, efter ændringsforslaget fra Socialdemokraterne var stillet, selv valgte at stille etlignende ændringsforslag, følger nedenfor Socialdemokraternes kommentarer til regeringens æn-dringsforslag.Socialdemokraterne stillede netop sit ændringsforslag, fordi det ville »lukke et hul«, som der efterSocialdemokraternes opfattelse var i regeringens oprindelige lovforslag. Og fordi Socialdemokra-terne ville sidestille skydevåben og eksplosivstoffer. Men da det åbenbart var væsentligt for rege-ringen ikke at vedtage et af oppositionens ændringsforslag, stillede den derfor sit eget ændringsfor-slag, hvis retorik er mere omfattende, mens indholdet er det samme.Der er dog skærpelser i regeringens ordlyd, og derfor stillede Socialdemokraterne en række ud-valgsspørgsmål for at få sikkerhed for, at ændringsforslaget, selv om det blev frembragt i hast, ikkeville medføre retssikkerhedsmæssige problemer.Socialdemokraterne har nu fået svar på sine spørgsmål. Især vil Socialdemokraterne fremhævesvaret på spørgsmål 26, hvori Rigspolitiet bemærker: »De stillede ændringsforslag giver ikke Rigs-politiet anledning til bemærkninger af politifaglig eller kriminalpræventiv karakter.«Ligeledes skal det fremhæves, at Rigsadvokaten i samme svar har anført, at det ifølge begge æn-dringsforslag fortsat er en betingelse, at overtrædelsen skal være sket under særlig skærpende om-stændigheder.På baggrund af ovenstående svar til Folketinget har Socialdemokraterne ingen problemer med attilslutte sig regeringens ændringsforslag, der er så meget lig Socialdemokraternes.Yderligere ønsker Socialdemokraterne at fremhæve, at der fortsat er en ventil, således at straffenkan være under 12 måneders fængsel, og at det ikke er meningen, at de skærpende omstændighedervil blive brugt i retssager, hvor det ikke giver mening. Ligesom Rigsadvokaten bemærker, at der ibemærkningerne til lovforslaget er nævnt en række tilfælde, hvor der typisk ikke vil foreligge særlig

skærpende omstændigheder, og at det forudsættes, at disse tilfælde fortsat ikke vil være omfattet afden foreslåede bestemmelse i straffelovens § 192 a, stk. 1, og at det således fortsat vil bero på enkonkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, om en overtrædelse skal henføres under be-stemmelsen, jf. herved også justitsministerens besvarelse af spørgsmål 28.Socialdemokraterne hæfter sig ved, at Straffelovrådet skal komme med en udtalelse, og beklager,at regeringen ender med at sende et lovforslag, der ligger så langt fra det udkast, man sendte i hø-ring, til 3. behandling.Men Socialdemokraterne kan ikke have noget imod, at paragraffen også omfatter at indføre, udfø-re, transportere, erhverve, overdrage, besidde, bære, anvende, tilvirke, udvikle eller med henblik påudvikling forske i1) skydevåben eller2) andre våben eller eksplosivstoffer, når våbnet eller eksplosivstofferne på grund af deres særde-les farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade.Socialdemokraterne mener dog fortsat, at det ville være rigtigst, at loven bliver evalueret, og vilderfor endnu engang beklage, at V, KF og DF modsætter sig dette.Men Socialdemokraterne er meget tilfredse med, at regeringen har valgt at ville lave en frit lejde-aktion, så folk kan få afleveret de våben, som de måtte være kommet i besiddelse af, men som deikke ønsker at beholde. Og vi hæfter os ved, at aktionen er en overvældende succes.Sluttelig vil Socialdemokraterne gerne endnu en gang give udtryk for, at selv om Socialdemokra-terne støtter op om strafskærpelserne og er tilfredse med, at »hullet lukkes«, så mener Socialdemo-kraterne ikke, straf kan stå alene. Socialdemokratiet ønsker, på linje med den øvrige opposition, atder laves en samlet national handlingsplan for indsatsen mod organiseret kriminalitet og væbnedeopgør, der involverer alle de mange myndigheder, institutioner, foreninger og andre, der kan indgå iarbejdet. Socialdemokraterne mener, at regeringen burde tage initiativ til en mere langsigtet, fore-byggende og resocialiserende indsats over for bandemedlemmer og mennesker, der er i risikozonenfor at blive rekrutteret til bander. I den forbindelse mener Socialdemokraterne på linje med den øv-rige opposition, at en sådan national handleplan burde tage udgangspunkt i de to beslutningsforslagnr. B 141 og B 191 fremsat af oppositionen i foråret 2009.Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det ganske uholdbart, at der i Københavnsgader snart har verseret et opgør mellem kriminelle elementer i 10 måneder. Dette opgør – »bande-krigen« – er kommet til udtryk i gensidige opgør mellem kriminelle grupperinger i form af bl.a.utallige skyderier, voldelige overfald på åben gade og bilpåkørsler af mennesker. I de mest grelletilfælde er uskyldige blevet ramt og endda dræbt.Denne groteske situation er helt usædvanlig og ekstraordinær, og det har kaldt på ekstraordinæreinitiativer. Det har ligget SF på sinde, at bandekrigen skulle stoppes hurtigt og effektivt, og roen,trygheden og sikkerheden skulle genskabes for de borgere, der har måttet lide under at bo midt iskudepisoderne.SF har bl.a. fremsat to beslutningsforslag sammen med S og yderligere et sammen med den sam-lede opposition som bidrag til løsningen af problemerne med bandekriminalitet. S og SF har bl.a.foreslået en minimumsstraf for våbenbesiddelse i det offentlige rum, når denne var relateret til etverserende bandeopgør. Baggrunden for forslaget om minimumsstraf er bl.a., at SF ikke finder, derer undskyldelige grunde til at medbringe skydevåben med ammunition i det offentlige rum. Det eren nøje planlagt og velovervejet handling, og der er en overvejende sandsynlighed for, at våbenbæ-reren vil tage våbnet i anvendelse, hvis den »rigtige« situation opstår.

Desuden har det været afgørende for SF at skabe ro i de skudplagede områder. Vi ønsker ikke, atborgere flygter fra bestemte byområder, fordi de er utrygge. Vi har ikke brug for, at områder ændrestil ghettoer eller ressourcesvage områder, fordi alle, der kan det, flytter ud. Det en udvikling, der vilvære katastrofal, hvis den griber om sig.SF stemmer for regeringens lovforslag, som bl.a. indeholder en række strafskærpelser i forhold tilbl.a. våben og visse kriminelle handlinger, der er relateret til verserende bandeopgør. Det gør vi,fordi vi vil medvirke til at sikre, at bandemedlemmer ikke står på gaden med et nyt våben 2 måne-der efter den første anholdelse. Her er det ikke resocialisering og forebyggelse, der kommer først,men hensynet til borgerne. Det er således nødvendigt at fjerne de skydende fra gaden for at få »ropå« her og nu.SF anerkender, at minimumsstraf er et udsædvanligt skridt, men at situationen også er udsædvan-lig. Derfor ønsker SF også, at konsekvenserne af lovforslaget undergår en automatisk revision efter2 år, hvorfor SF også har stillet ændringsforslag herom. SF noterer imidlertid, at Dommerforenin-gens formand, Jørgen Lougart, har udtalt, at minimumsstraffe kan anvendes – men at det kræverforsigtighed. Det anerkender SF, hvorfor SF’s forslag også er mere præcist indsnævret til kun atomfatte våbenbesiddelser i det offentlige rum, og som har relation til verserende bandeopgør.SF er tilfreds med, at regeringen har bedt Straffelovrådet om at se på brugen af minimumsstraf,men forholder sig uforstående over for, at regeringen imod sine egne intentioner i det oprindeligelovforslag udvider brugen af minimumsstraf kraftigt med sit ændringsforslag – inden Straffelovrå-det har nået at udtale sig om netop brugen af minimumsstraf. SF må konstatere, at regeringen ikkehar brugt Straffelovrådet, sådan som den selv har anbefalet det.Regeringens ændringsforslag er ligeledes udarbejdet og stillet i sådan en hast, at et ordentligt ud-valgsarbejde har fået meget svære betingelser, og sådan, at en ny høringsrunde af det kraftigt æn-drede lovforslag ikke vil kunne nås inden Folketingets afslutning. Det virker desuden ulogisk, atregeringen i sit oprindelige lovforslag erkender, at minimumsstraf rejser en række vanskelige prin-cipielle spørgsmål, og at justitsministeren under samrådet den 28. maj 2009 erkendte, at minimums-straffe »… er på dørtærskelen til at gribe ind i autonomien hos domstolene«, og så ender med atudvide området endnu mere, inden den har forhørt sig hos Straffelovrådet. SF havde en klar for-ventning om, at regeringen ville afvente udtalelsen fra Straffelovrådet og forholde sig til den. Og seti lyset af Jørgen Lougarts udtalelser om forsigtighed i anvendelsen af minimumsstraffe finder SF, atdet ville have været rigtigst at afvente denne, førend området udvides endnu mere.SF stemte bl.a. nej til regeringens ændringsforslag, fordi de begreber, der anvendes er vage oguklare. Det må være et almindeligt retsprincip, at lovgivningen skal være klar, gennemsigtig og tilat indrette sig efter – for borgerens skyld. Begreber som »under særlig skærpende omstændigheder«og »visse grove forbrydelser« angiver ikke klart, hvem der omfattes af forslaget, og ministeren er-kender selv i sit svar på spørgsmål 48, at det vil bero på de konkrete omstændigheder. Justitsmini-steren kunne heller ikke under samrådet den 28. maj 2009 definere nærmere, hvad de skærpende ogformildende omstændigheder ville være i forhold til brug af minimumsstraf.SF har ikke fået klare svar på, hvad der er tilladt i forhold til at indføre, udføre, transportere, er-hverve, overdrage, besidde, bære, anvende, tilvirke eller med henblik på udvikling forske i skyde-våben, jf. svar på spørgsmål 30, der udelukkende beskriver det forbudte.SF mener, at våbenlovsovertrædelser skal straffes, og at ulovlig omgang med våben er uaccepta-belt. SF finder, at det oprindelige lovforslag med en udvidelse af strafferammen fra 4 til 6 år på an-dre våbenlovsovertrædelser end besiddelse på offentligt sted var en fornuftig skærpelse, der varudmærket egnet til at sikre en væsentlig straf og, vigtigst af alt, indrettet på en sådan måde, at dom-stolene fik mulighed for at tage hensyn til hele spektret af milde og grove overtrædelser. SF stemte

derfor også nej til ændringsforslaget, fordi strafudmåling i det væsentlige bør være domstolenesopgave, og SF frygter, at man i den milde ende af skalaen kan komme til at se sager, hvor mini-mumsstraf ikke afspejler forholdets grovhed. Minimumsstraf bør efter SF’s opfattelse være knyttettil den nøje planlagte og velovervejede handling, hvormed et våben medbringes i det offentlige rum.Der er i sådanne sager en umiddelbar risiko for, at våbnet vil blive anvendt og føre til en optrapningaf konflikter. Hovedhensynet må her være at fjerne en sådan person fra konflikten i en rimelig peri-ode, således at den samlede konflikt nedtrappes.Der kan formentligt tænkes mange eksempler, hvor en minimumsstraf ikke synes anvendelig, for-di den ikke kan afspejle det kriminelle forholds grovhed med en straf på mindst 1 år. Det kan f.eks.være muligt, at en gymnasieelev, der har en overdreven interesse for våben, og som ellers er en vel-fungerende studerende med orden i alle livets forhold, men som eksperimenterer med at bygge vå-ben på en hobbyagtig måde, men i øvrigt aldrig ville påtænke at anvende disse til kriminalitet, vilvære omfattet, og ligeledes hvis denne surfer efter våbenopskrifter på nettet, jf. svar på spørgsmål31. Eller hvad med den kvinde, der har været jaget af en voldelig eksmand, som truer med at slåhende ihjel? En kvinde, som ikke længere orker krisecentre med sine to små børn, og som ikke hartillid til, at politiet kan beskytte hende, for det har det ikke været i stand til ved tidligere voldeligeangreb. Nu anskaffer hun sig en pistol. Efter regeringens ændringsforslag vil en sådan kvinde for-mentligt skulle mindst 1 år i fængsel, og det kan måske synes urimeligt, selv om handlingen erulovlig og naturligvis skal straffes. SF er modstander af selvtægt, og at borgere skal have våbenliggende, og det skal straffes, men minimumsstraf tillader ikke, at konteksten bliver taget i betragt-ning.Det er ikke muligt for ministeren at oplyse det nuværende udmålte gennemsnitsniveau for straffefor hvert af de områder, der berøres af ændringsforslaget om minimumsstraffene, jf. svar påspørgsmål 36, og det er således ikke muligt at få et overblik over nødvendigheden af udvidelsen afminimumsstraf ud over det i lovforslaget oprindeligt angivne.SF er af den opfattelse, at ændringsforslaget ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, hvordan for-slaget vil påvirke kriminalforsorgens belæg og dagligdag. I svar på spørgsmål 13 oplyses det, atpolitiets visitationer og ransagninger i 2008 førte til beslaglæggelse af mere end 400 skydevåben.Det svarer således til et belæg på 400 pladser i fængslerne, og da en del af disse personer forment-ligt vil være banderelaterede og således skal placeres i særlige bandeafdelinger, vil det skabe pro-blemer. I svar på spørgsmål 50 oplyser Københavns Fængsler, at det vil kunne medføre et øget trækpå ressourcerne.Selv om SF samlet set stemmer for regeringens lovforslag, må SF understrege de bekymringer,der findes i forhold til de fremkomne høringssvar – som både peger på, at lovforslaget medførerbevis- og fortolkningsmæssige problemer hos domstolene, og på, at begreberne, der anvendes, erfor vage og upræcise. Der peges tillige på, at forslaget om en tidobling af dusører kan skabe pro-blemer, ligesom CEPOS kritiserer, at zoneforbuddet kan føre til magtmisbrug. Endelig er SF be-vidst om, at strafskærpelserne vil medføre forskelle i strafniveauerne, som ikke kan synes rimelige.Disse forhold, mener SF, er den stærkeste indikator på, at lovforslaget bør revideres efter 2 år, sådansom S og SF har foreslået.SF kunne heller ikke støtte S’s ændringsforslag om at udvide brugen af minimumsstraf af desamme årsager, som SF ikke kunne støtte regeringens ændringsforslag. SF anerkender, at mini-mumsstraf er et usædvanligt svar på en usædvanlig situation, og SF har derfor lagt afgørende vægtpå, at når et skydevåben medbringes i det offentlige rum, opstår der en umiddelbar og konkret farefor, at det anvendes, hvilket er særlig strafværdigt. SF kan tilslutte sig regeringens betragtninger, jf.svar på spørgsmål 16, som er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen, om, at indførelse af mi-

nimumsstraffe rejser en række vanskelige principielle spørgsmål, og ønsker ikke at udbrede dennetil andre områder end det i det oprindelig lovforslag nævnte.SF ser dog strengt på alle overtrædelser af våbenlovgivningen og noterer, at strafferammen allere-de med det oprindelige lovforslag ville være blevet hævet markant i forhold til våbenlovsovertræ-delser i forbindelse med verserende bandeopgør, og som Socialdemokraternes og regeringens æn-dringsforslag ønsker at skærpe. En sådan skærpelse ville være ganske i tråd med SF’s indstilling tillovforslag nr. L 171 (folketingsåret 2007-08, 2. samling), hvor SF støttede en skærpelse af straffe-rammen i forhold til skydevåben. Det er derfor SF’s opfattelse, at Folketinget i stedet burde afventevirkningen af disse strafskærpelser.Endelig anerkender SF, at straf ikke kan stå alene. Hvis problemer med bandekriminalitet skal lø-ses, skal der en langsigtet forebyggende og resocialiserende strategi til. Dette er baggrunden for S’sog SF’s fælles forslag til folketingsbeslutning nr. B 191 om en effektiv og langsigtet bekæmpelse aforganiseret kriminalitet. Beslutningsforslaget er optrykt som bilag 3 til tillægsbetænkningen, og SFstillede ved 2. behandling ændringsforslag om, at beslutningsforslagets indhold blev konkretiseret iet lovforslag.Strafskærpelser holder kun bandemedlemmer fra gaden lidt længere. Det forhindrer ikke krimina-litet, og det forhindrer ikke, at ny kriminalitet sker efter endt afsoning. SF kan konstatere, at på detforebyggende og det resocialiserende plan har regeringen ingen nye ideer, hvis man ser bort fra for-slaget om et banderåd.SF har ikke set noget fra regeringen, der gør, at man stopper banderne på lang sigt. Sociolog Mi-chael Hviid Jacobsen sagde på høringen i Folketinget, at Danmark befinder sig på et nulpunkt, hvadangår værktøjer til de-ganging, dvs. det at få folk ud af bandemiljøerne. De værktøjer vil SF ellersgerne være med til at udvikle.SF ser med stor alvor på hver af de unge, vi taber til kriminalitet. Derfor har SF sammen med Sfremlagt en lang række initiativer, der skal forebygge, at unge mennesker ender i bander. Vi vil bl.a.udvikle mandsopdækning som metode og skabe væresteder, der passer til de unge og har de åb-ningstider, der er behov for. SF vil fastholde dem i uddannelse, som vi ved er en grundsten i at leveet kriminalitetsfrit liv. SF vil skaffe dem i arbejde, og vi vil sikre hjælp til dem, der har forskelligepsykiske sygdomme, ved at screene dem første gang, de laver noget groft. SF ønsker faktisk, at derskal sættes konsekvent ind, første gang de unge laver noget kriminelt. Der skal reageres.SF har også et væld af forslag til indsatsen i fængslerne. Mere uddannelse – og behandling, for vihørte jo ved høringen, at mange af bandemedlemmerne må forventes at være psykisk ustabile. Og eteffektivt efterværn er nødvendigt. Vi har alt for mange dårlige løsladelser, hvor indsatte ender påsofaen hos kammersjukkerne, fordi de endnu engang løslades til gaden.Desuden er der grundlæggende et stort behov for at koordinere indsatserne mellem de forskelligemyndigheder. Der er behov for et bredt samarbejde mellem politi, sociale myndigheder, jobformid-ling, psykiatri, beboerforeninger og væresteder. Og også på ministerielt niveau skal der koordineres,så vi kan få en national handlingsplan for bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Det kan ikke nyt-te noget, at retspolitik, socialpolitik, beskæftigelsespolitik og uddannelsespolitik kører i lukkedecirkler uden at tale med hinanden, hvilket er baggrunden for beslutningsforslag nr. B 141 om be-kæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør, som er fremsat af EL, S, SF og RV.Etmindretali udvalget (RV, EL og Simon Emil Ammitzbøll (UFG)) indstiller lovforslaget tilfor-kastelse.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 211 efter afgivelse af betænkningBilagsnr. Titel10Betænkning111. udkast til tillægsbetænkning12Pressemeddelelse om åbent samråd om afgrænsning af minimums-straffeOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 211 efter afgivelse af betænkningSpm.nr. Titel46Spm. om, hvad Rigspolitichefen og Rigsadvokaten mener om de stil-lede ændringsforslag fra henholdsvis ministeren og Socialdemokratietom affattelse af straffelovens § 192 a, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpå47Spm. om at definere »grove våbenlovsovertrædelser«, til justitsmini-steren, og ministerens svar herpå48Spm. om at definere »særlig skærpende omstændigheder«, til justits-ministeren, og ministerens svar herpå49Spm. om at redegøre for, hvordan kriminalforsorgen har kapacitet tilde ca. 400 overtrædelser årligt, jf. svar på spørgsmål 13, som lovfor-slaget vil medføre minimumsstraf til, og hvordan det tilsikres, at ban-deafdelingerne i fængslerne har plads til bandemedlemmerne, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpå50Spm. om at kommentere artiklen i Fængselsfunktionæren, maj 2009:»Større magt til afdelingerne på Københavns Fængsler«, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpå51Spm., om urmageren fra København, der havde et våben mod røverierliggende, ville være omfattet af ministerens ændringsforslag, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpå52Spm., om en autonom, der har en molotovcocktail liggende, jf. begi-venhederne ved ungdomshuset, vil være omfattet af ministerens æn-dringsforslag, til justitsministeren, og ministerens svar herpå53Spm., om en voldsramt kvinde med en psykopatisk eksmand vil væreomfattet af ministerens ændringsforslag, hvis hun anskaffer sig etskydevåben, fordi hun ikke tror, politiet kan beskytte hende, og hunikke orker at bo på krisecenter længere, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpå54Spm., om en flypassager, der pågribes med en ladt revolver i en kabi-ne i et passagerfly, vil kunne undgå sigtelse for ulovlig våbenbesid-delse, og hvis ikke, om vedkommende i så fald skulle have mini-mumsstraffen på 1 år, til justitsministeren, og ministerens svar herpå55Spm., om en person kan opnå politiets og luftfartsmyndighedernestilladelse til at transportere en revolver og ammunition i en håndtaskeog medtage det i kabinen fra for eksempel Oslo til København med

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra SF.Spørgsmål 16:Vil ministeren – som teknisk bistand – udarbejde et ændringsforslag, således at alle sager vedrø-rende besiddelse m.v. af skydevåben (med eller uden ammunition), uanset om det er på et offentligttilgængeligt sted eller på bopælen eller lign., straffes med minimumsstraffen på 1 år?Svar:Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand til et ændringsfor-slag, hvorefter overtrædelser af våbenlovgivningen ved under særlig skærpende omstændigheder atbesidde, bære eller anvende et skydevåben med eller uden ammunition skal være omfattet af enminimumsstraf på fængsel i 1 år, og hvorefter dette skal gælde, uanset om besiddelsen mv. sker pået offentligt tilgængeligt sted eller ej.Endvidere har Justitsministeriet forstået spørgsmålet således, at ændringsforslaget ønskes udfor-met således, at overtrædelser af våbenlovgivningen ved under særlig skærpende omstændigheder atbesidde mv. andre våben (end skydevåben) eller eksplosivstoffer, hvor våbnet eller eksplosivstof-ferne på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, alene skalvære omfattet af minimumsstraffen, hvis overtrædelsen sker på offentligt tilgængeligt sted.Et sådant ændringsforslag vil kunne udformes således:»Til § 1x)Nr. 6affattes således:»6.§ 192 a,affattes således:»§ 192 a.Med fængsel fra 1 år indtil 6 år straffes den, der overtræder lovgivningen om våben ogeksplosivstoffer ved under særlig skærpende omstændigheder at besidde, bære eller anvende1) skydevåben eller2) andre våben eller eksplosivstoffer på offentligt tilgængeligt sted, når våbnet eller eksplosivstof-ferne på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade.Stk. 2.Den, der i øvrigt overtræder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer under særlig skær-pende omstændigheder, straffes med fængsel indtil 6 år.«[Minimumsstraf på fængsel i 1 år for alle overtrædelser af våbenlovgivningen med skydevåben un-der særlig skærpende omstændigheder]«Ændringsforslaget ville i givet fald indebære den udvidelse i forhold til lovforslaget, at bl.a. ulov-lig besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted af skydevåbenudentilhørende ammuni-tion samt ulovlig besiddelse mv.på bopælenaf skydevåben både med eller uden tilhørende ammu-nition ville være omfattet af minimumsstraffen på fængsel i 1 år.Når lovforslaget er udformet således, at minimumsstraffen gælder ved besiddelse m.v.på offent-ligt tilgængeligt stedafentenskydevåbenmedtilhørende ammunitionellerandre våben og eksplo-

sivstoffer af særdeles farlig karakter, skyldes det navnlig, at sådanne overtrædelser indebærer denstørste og mest direkte fare for, at almindelige borgere kan blive tilfældige skudofre, sådan som derdesværre er set eksempler på.Som der er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, finder regeringen, at indførelse af mini-mumsstraffe rejser en række vanskelige principielle spørgsmål, som i de senere år også har væretdebatteret i Folketinget flere gange. Regeringen har besluttet at anmode Straffelovrådet om fremad-rettet at vurdere det principielle spørgsmål om, på hvilken måde lovgivers ønske om at tilkendegive,hvordan straffen for visse lovovertrædelser bør være i typesituationer, mest hensigtsmæssigt kanudtrykkes i lovgivningen med respekt for domstolenes rolle som den dømmende magt, der har denendelige afgørelse om skyld og straf i hver enkelt konkrete sag. Straffelovrådet vil i den forbindelseogså skulle vurdere spørgsmålet om minimumsstraffe.Det bemærkes, at ændringsforslaget i givet fald ville medføre en forskellig behandling af på denene side tilfælde, hvor der f.eks. på bopælen opbevares skydevåben med eller uden ammunition, ogpå den anden side tilfælde, hvor der på bopælen opbevares andre våben eller eksplosivstoffer, sompå grund af deres særdeles farlige karakterer er egnet til at forvolde betydelig skade. En sådan for-skel ville efter Justitsministeriets opfattelse ikke være velbegrundet.

Bilag 3

Forslag til folketingsbeslutning om effektiv og langsigtet bekæmpelse af organiseretkriminalitet i Danmark (B 191) fremsat den 21. april 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt(SF) og Karen Hækkerup (S) m.fl.Beslutningsforslaget er optrykt efter ønske fra SF.Forslag til folketingsbeslutningom effektiv og langsigtet bekæmpelse af organiseret kriminalitet i DanmarkGennem 9 måneder er der blevet skudt i flere danske byer, særlig i København. Skyderierne harfor en stor dels vedkommende været en alvorlig bestanddel af et opgør mellem rockere og bander.Opgøret har imidlertid ikke kun alvorlige konsekvenser for de direkte involverede kriminelle – enlang række uskyldige mennesker er blevet ufrivillige ofre for gangsteropgøret, også med dødeligudgang.Den helt ekstraordinære og helt uacceptable situation kræver en hård kurs imod organiseret krimi-nalitet; men den kræver også en hård kurs imod årsagerne til kriminalitet. Det handler om initiati-ver, der skal bremse fødekæden af unge mennesker til banderne og trække bandemedlemmerne udaf kriminaliteten ved en ordentlig resocialiserende indsats. Målet er mindre kriminalitet og færreofre.Folketinget pålægger derfor regeringen at sikre:1. At fødekæden til banderne bremses – initiativer rettet mod de unge ved- indførelse af SSP+ og flere beføjelser til SSP-samarbejde samt en kommunal strategi for fore-byggelse af ungdomskriminalitet,- flere sociale tiltag,- etablering af et videncenter for ungdomskriminalitet,- oprettelse af ungdomsråd,- forslag til styrkelse af indsatsen over for ungeofre,- anonym rådgivning.2. Bedre resocialisering ved- grundig udredning,- kognitiv terapi som vilkår for udgang og løsladelse,- bedre løsladelser,- flere pensionspladser,- dispensationer til straffeattester.Bemærkninger til forslagetSkoler på Nørrebro har måttet lave evakueringsplaner. Børnehaver sætter panserglas for vinduernefor at beskytte børnene. Der er fundet våben i sandkasser. Biblioteket på Blågårds Plads har i en

periode været nødsaget til at ændre åbningstider på grund af skyderier. Det samme har medborger-huset på Blågårds Plads og Korsgadehallen.Helt almindelige københavnere er blevet passet op på åben gade af selvbestaltede bander og tvun-get igennem kropsvisitationer. Teenageknægte render rundt med våben. Politiet har - efter det storeborgermøde i Korsgadehallen – udtalt, at det var for farligt at patruljere på og omkring BlågårdsPlads til fods, til hest eller på cykel. Det sætter almindelige borgeres sikkerhed i et alvorligt per-spektiv.Det er Danmarks tættest befolkede bydel, vi taler om – hvor politiet ikke mener der kan patrulje-res, og hvor der er blevet skudt i flæng og hverdagen er vendt op og ned for tusinder af danskere.Bagmændene bag dette er organiserede kriminelle. Det er rockere og bander, som lever af hash-og/eller narkohandel. Det er bander, som sætter deres vilje igennem med trusler og med vold, og – ialt fald for rockernes vedkommende – med meget stor sandsynlighed for kriminelle aktiviteter, somud over hash og narko også omfatter våben, kvindehandel, prostitution, hvidvaskning, tæskehold,vidnetrusler osv.SF og Socialdemokratiets forslag bygger på, at vi skal gøre noget ved situationen her og nu ved atgribe stærkt ind over for de mennesker, der bærer våben. Det er derfor nødvendigt med en straf, dereffektivt får våbenbærerne væk fra gaden. Men straf kan aldrig stå alene, og derfor introducerer SFog Socialdemokratiet en lang række forslag, der skal sikre, at de dømte efter endt afsoning kan fåmulighed for at leve et kriminalitetsfrit liv.Straf er brandslukning, når det er gået galt. Det er derfor indlysende, at der skal gøres noget, indenunge mænd udvikler sig til hærdebrede og hårdkogte kriminelle. Derfor indeholder SF og Social-demokratiets forslag også en lang række initiativer, der skal fange de unge, der er i risikozonen forat blive kriminelle.Bremsning af fødekæden til banderne – initiativer rettet mod de ungeEt styrket SSP-samarbejde og en kommunal strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet.Det danske SSP-samarbejde er unikt. Samarbejdet mellem socialforvaltning, skole og politi harvist sig meget værdifuldt. Det skal derfor styrkes i de problemramte kommuner. Det skal udvides tilat omfatte SSP+, der har unge til det fyldte 23. år som målgruppe. Dermed sikrer vi, at der stadig eren solid forebyggelsesindsats efter det 18. år. Det er værd at huske, at langt hovedparten af bande-medlemmerne, der er pågrebet under konflikten, er over 18 år. Der er altså brug for en stærk socialindsats, også efter det fyldte 18. år.SSP skal have udvidede beføjelser til at igangsætte initiativer, hvor det skønnes nødvendigt.Ifølge en undersøgelse foretaget af Børnerådet har kun 1 ud af 9 kommuner målsætninger for,hvordan de vil bekæmpe ungdomskriminalitet. Kommunerne er i dag udelukkende forpligtede til athave en sammenhængende børn og unge-politik. Det er SF og Socialdemokratiets opfattelse, at deter en forudsætning for, at kommunerne har fokus på ungdomskriminalitet, at de har målsætningerfor, hvordan de lokalt vil komme den til livs. Derfor foreslår SF og Socialdemokratiet, at kommu-nerne forpligtes til at lave sådanne målsætninger.Sociale tiltagFørst og fremmest er det vigtigt at forebygge fattigdom og marginalisering. For netop fattigdom eret af de elementer, der skaber flere udsatte børn. Når forældre ikke har penge nok til mad sidst påmåneden eller ikke kan få en ordentlig bolig til dem selv og deres børn, øger det sandsynlighedenfor at ende i misbrug eller manglende overskud til at tage sig ordentligt af børnene.

Der er behov for, at vi sætter massivt ind i 1-6-års-alderen, hvor effekten af indsatsen ser ud til atvære størst. Men ofte er der først for alvor hjælp og støtte at hente, når tingene har udviklet sig såmeget, at den bedste løsning for barnet er at blive anbragt uden for hjemmet. Der er brug for enlangt mere effektiv og tidlig indsats for de udsatte børn, men det kræver også, at vi har et system,der kan opfange dem, når de første alarmklokker ringer. Der er brug for et tværfagligt samarbejdemellem institutionerne, myndighedssocialrådgiverne og sundhedsplejen, så man kan hjælpe børne-ne, forældrene, pædagogerne og lærerne, inden problemerne vokser sig store, inden børnene rygerud af skolen, og inden forældrene er kommet i konflikt med det offentlige.Medansvar gennem dialogDet er vigtigt, at både den unge selv og familien gøres medansvarlige. Vi må i en vedholdende di-alog insistere på, at familien lever op til sin rolle og medvirker til, at den unge udvikler sig godt.Men der er behov for dialog og forpligtende samarbejde, ikke for tvang og straf. Det ødelæggermuligheden for gode processer med familierne og i lokalområdet. Og vi skal huske, at mange afdisse forældre end ikke har ressourcerne til at styre deres eget liv, og derfor står de ofte også mag-tesløse over for deres børns problemer.En god undersøgelse og en god indsats forudsætter i langt de fleste sager et godt samarbejde medforældrene, og at de oplever indsatsen som en hjælp og en støtte. Al forskning viser, at konfliktermellem myndighederne og forældrene giver børnene problemer, så det er vigtigt at undgå det i allede tilfælde, hvor det er muligt.Hjælp til de forældre der ikke magter forældreansvaretUdsatte familier har oftest en elendig økonomi og er præget af mangel på ressourcer. Det er etvedholdende og stort pres, som skærper familiens øvrige problemer – social isolation, dårligt hel-bred, dårlig bolig, misbrug m.v. – og som gør forældrerollen endnu sværere. Familierne skal havetilført ressourcer, så deres egne kræfter til at slås med problemerne bliver styrket. Det er ikke nokmed flere og bedre institutioner, behandlingstilbud osv. Fattigdom er et problem for mange børn, ogvi må også bekæmpe fattigdommen for at hjælpe børnene.- Udsatte familiers bolig skal sikres: Bedre sikring mod udsættelse fra boligen. Kommunerne skalinformeres, hvis børnefamilier har problemer med at betale husleje og risikerer udsættelse, ogde skal forpligtes til at gribe ind for at løse problemerne, så familierne ikke står på gaden.- Nedskæringerne af kontanthjælpen skal væk: Regeringens nedskæringer af kontanthjælpen –starthjælp, kontanthjælpsloft, 300-timers-reglen osv. – rammer i høj grad netop udsatte familier.Alene de familier, der rammes af kontanthjælpsloftet, har efter Beskæftigelsesministeriets skøn30.000 børn. De nedskæringer skal væk, hvis vi ikke skal se en alvorlig skærpelse af proble-merne i en stor gruppe familier.- Økonomisk hjælp uden en »børnesag«: En familie skal kunne få økonomisk hjælp til lejrskole,idræt, ferier m.v. uden en kæmpeundersøgelse (§ 50-undersøgelse) af dens forhold. En familieskal ikke først blive en »sag« for at kunne få hjælp.Førstegangskriminelle skal udredes og behandlesDer er en klar sammenhæng mellem sindslidelser og kriminalitet. En undersøgelse af unge i sik-rede institutioner viste, at 69 pct. (jf. »For ung til at være kriminel«, debatoplæg, Børnerådet, januar2006) havde en sindslidelse eller personlighedsforstyrrelse, mens en anden undersøgelse fra Fynviser, at en del af de unge kriminelle var dårligt begavede, nogle endog så dårligt begavede, at deslet ikke forstod, at de skulle straffes og hvorfor. Det betyder, at unge bliver kriminelle, fordi de erubehandlede. Skal den grove kriminalitet stoppes tidligt, skal de unge derfor udredes mentalt ogintelligensmæssigt, første gang de begår kriminalitet, eventuelt med en indkøringsfase, hvor der

fokuseres på de grove forbrydelser først, f.eks. grov, personfarlig kriminalitet, ildspåsættelser oggrove røverier.Der skal forskes i, hvordan man kan lave gode udredninger, så de bliver mere brugbare, og hvor-dan vi effektivt kan anvende de data, der ofte i en meget tidlig alder ligger hos skolepsykologerne,til at etablere tilbud, der også rækker efter 9. klasse. Alle udredte skal have en handlingsplan ogrelevante tilbud.Der er i øjeblikket en manglende koordination mellem de forskellige dele af psykiatrien og mel-lem sektorerne. Der skal generelt arbejdes for bedre kommunikation og en klar ansvarsfordelingmellem psykiatrien, socialforvaltningen og kriminalforsorgen. Der er lige nu for mange sindsliden-de, der falder mellem to stole, fordi ingen tager ansvar, og risikoen for, at den sindslidende ungebegår kriminalitet, er rigtig stor.Konsekvenser for den unge – udvikling af mandsopdækningDet skal have konsekvenser for de unge, når de opfører sig urimeligt i forholdet til dem selv ogderes omgivelser. Men konsekvensen er ikke udsmidning eller straf, som når en institution udstøderen ung, fordi denne ikke overholder reglerne. Indsatsen skal være konsekvent i den forstand, at kva-lificerede voksne skal rykke tættere på den unge, når den unge viser, at han/hun endnu ikke kanfinde ud af det selv. Og det er her, der er behov for at udvikle tilbud med en eller anden form for»mandsopdækning« af de mest krævende unge. Der mangler simpelthen tilbud i det spillerum, derligger før institutionsanbringelser og sikrede institutioner.Alle børn og unge skal fastholdes i undervisningenKommunernes forpligtelse til at sikre børn og unge skoletilbud skal fastholdes. Det kan ikke værerigtigt, at ca. 500 børn (»Børn, der gennem længere tid ikke modtager undervisning«,MUUSMANN Research & Consulting på vegne af Undervisningsministeriet, januar 2008) er regi-streret uden et skoletilbud i kortere eller længere tid. Det er den sikre vej til marginalisering.Socialrådgiverne skal have tid til at tage sig af indberetningerneOverbelastede socialrådgivere betyder, at man i mange kommuner er alt for lang tid om at reagerepå indberetninger eller følge op på foranstaltninger. En indrapportering fra en skole om, at den ungeer på vej i en kriminel løbebane, risikerer at ligge flere måneder, før der handles på den. Der er en-ten brug for, at sagsbehandlerne skal bruge mindre tid på bureaukrati, eller at der fastsættes et mak-simum for, hvor mange sager en sagsbehandler kan have i forhold til stadig at kunne gøre en fagligtforsvarlig indsats. Samtidig er der brug for en holdningsændring i mange kommuner, så sagernebliver et fælles ansvar og ikke er afhængige af den enkelte sagsbehandler.Der er en tæt sammenhæng mellem antallet af sager og kvaliteten af det sociale arbejde. Derforskal der lovgivningsmæssigt fastsættes rammer for, hvor mange sager den enkelte sagsbehandlerkan have på de enkelte sagsområder. Rammerne skal være forpligtende for kommunerne, men deskal ikke regulere sagstallet i detaljer. På den måde kan man sikre, at de enkelte forvaltninger nor-meres således, at det er muligt at leve op til de administrative og faglige krav. Dansk Socialrådgi-verforening har en række bud på sådanne måltal. F.eks. bør en børnesagsbehandler maksimalt have35 familier med maksimalt to børn med aktive sager.Videncenter for ungdomskriminalitetIfølge Børnerådet mangler der dansk forskning om ungdomskriminalitet (jf. »For ung til at værekriminel«, debatoplæg, Børnerådet, januar 2006). Det er SF og Socialdemokratiets opfattelse, atbekæmpelsen af ungdomskriminalitet er meget vigtig, da det ofte er i barndommen eller ungdomsli-

vet, en kriminel løbebane grundlægges. Der er derfor behov for en systematisk opsamling af videnom, hvilke tiltag der virker bedst over for de forskellige former for ungdomskriminalitet. SF og So-cialdemokratiet foreslår på den baggrund, at der etableres et nationalt videncenter for ungdomskri-minalitet.Forslag til styrkelse af indsatsen over for unge ofreI Sverige har man i et stykke tid haft et støttetilbud for børn og unge, der bliver udsat for en for-brydelse. Tilbuddet, et støttecenter, er etableret på baggrund af forskning, der fortæller, at unge ger-ningsmænd selv har været ofre. Det er derfor vigtigt, hvis vi skal undgå at producere fremtidigegerningsmænd, at børn får bearbejdet en grim oplevelse som f.eks. at blive overfaldet i skolegården,eller at en gruppe store drenge har stjålet ens mobiltelefon. Dette tilbud skal også omfatte de sager,hvor et barn måske ikke vil fortælle, hvem der har gjort noget, men har brug for at læsse af og bear-bejde en oplevelse.Anonym rådgivningNogle forældre er meget usikre på, hvordan de skal tackle deres børn eller unge, som udviser tegnpå at være udsatte. Der er behov for, at de kan drøfte sagen med fagfolk, uden at det nødvendigvisfører til en social sag. Det er vigtigt, at der kan opbygges en tillidsfuld dialog omkring den unge.Der bør derfor etableres en anonym rådgivning, hvor forældrene kan henvende sig - uden registre-ring - direkte fra gaden, når motivationen eller problemerne er der. Der skal sidde de relevante fag-folk, der skal til, for at der kan startes en sag, hvis forældrene er klar til det.UngdomsrådDe unge er dem, der bedst ved, hvad der rører sig i ungdomslivet. Det er således vigtigt, at politiethar en god kontakt til de unge og hele tiden er på forkant med udviklingen i de unges liv, f.eks. medhensyn til nye rusmidler. Derfor bør vi i Danmark etablere ungdomsråd efter svensk forbillede. Herskal et repræsentativt udsnit af unge lokalt sammen med politiet diskutere nye trends og kriminali-tetsrisici. Politiet kan på den måde hele tiden være på forkant med udviklingen i ungdomslivet.Bedre resocialiseringIndespærring i sig selv gør ikke en kriminel til en bedre person. Derfor skal fængsel nytænkes: Udmed meningsløst dippedutarbejde og opbevaring og ind med behandling, kurser, uddannelse ogkvalificerende beskæftigelse. Løsladelserne skal være bedre. Målet er færre gengangere og dermedfærre nye ofre.Grundig udredningAlt for mange indsatte har problemer af forskellig art (jf. »For ung til at være kriminel«, debatop-læg, Børnerådet, januar 2006). Det blokerer for, at de kommer ud af deres kriminelle løbebane. Deindsatte skal derfor ved indsættelse eller ved første varetægtsfængsling udredes omkring deres soci-ale, fysiske, psykiske og uddannelsesmæssige forhold.Udredningen skal bruges til at tilpasse de uddannelses- eller behandlingstiltag, som fængslet kantilbyde den enkelte.Alle indsatte skal deltage i aktiviteter, der forbedrer deres livssituation socialt, uddannelsesmæs-sigt, psykologisk og fysiologisk. De indsatte skal være forpligtede til at deltage i disse tilbud, og detskal være en betingelse for prøveløsladelse. Det kræver samtidig, at fængsler og sikrede institutio-ner får flere ressourcer i form af både relevant fagpersonale og tidssvarende faciliteter, så det reelter muligt at lave kompetencegivende aktiviteter.

Et konkret mål må være, at alle forlader stedet med nye kompetencer.Der skal uddannes uddannelsesvejledere i alle kriminalforsorgens institutioner, således at der kanlaves en plan vedrørende arbejde eller uddannelse for hver enkelt indsat. Møgelkærmodellens tan-ker om samarbejde med uddannelsesinstitutioner uden for kriminalforsorgen skal udbredes og udvi-des. Foruden erhvervsuddannelser og lign. skal det medtænkes, hvordan man kan introducere korte-re kurser i f.eks. svejsning, truckcertifikat, lastbilkørekort m.v., så korttidsafsonere også får mulig-heder for at opkvalificere sig.Kognitiv terapi som vilkår for udgang og løsladelseManglende selvkontrol er en dokumenteret risikofaktor i forbindelse med kriminalitet, men der ergode erfaringer med behandling (SFI Campbell, »Det nytter at behandle unge hårde kriminelle«,5/2008), f.eks. via kognitiv terapi, hvor den indsatte lærer at tage ansvar for sine handlinger og væl-ge at handle anderledes.Studier fra USA, Canada og England viser, at kognitiv terapi kan være vejen frem, hvis man vilreducere tilbagefald til de kriminelle løbebaner. Hver fjerde kom ud af kriminaliteten og kunne ska-be sig en normal tilværelse.Kognitiv terapi skal derfor være et vilkår for udgang eller prøveløsladelse. Man kan ikke tvinge etmenneske til at forandre sig, men man kan give det muligheden for det. Motivationen må man ar-bejde med undervejs.Bedre løsladelserInden løsladelse skal det sikres, at der er ordentlige forhold efter løsladelsen. Kriminalforsorgenskal følge indsatte i deres liv efter løsladelse, så der opnås ordentlig planlægning, sammenhæng ogovergang fra fængsel til frihed. Kriminalforsorgen skal derfor have kompetencer til at lægge en planfor den indsatte, som skal realiseres efter løsladelse. Planen skal sikre, at der er bolig,job/uddannelsesplan og en mentor tilknyttet ved løsladelse. Det er særlig vigtigt, at dette bruges iforbindelse med prøveløsladelser, sådan at den indsatte kan forpligtes til at deltage i efterværnet.Flere pensionspladserNogle indsatte har brug for en længerevarende udslusning for at komme på rette kurs. Derfor skalder oprettes flere pensionspladser og mulighed for længerevarende ophold. Der skal være vilkårknyttet til opholdet: Hvis udslusningsprogrammet i form af uddannelse, job og lign. ikke følges,kommer vedkommende tilbage i fængslet.Det skal endvidere undersøges, om man kan bruge familiepleje eller netværk til de allermest ud-satte.Dispensationer til straffeattesterNår en tidligere kriminel skal søge arbejde eller optagelse på en uddannelse, skal der være bedremulighed for, at kun de kriminelle handlinger, som er relevante for den pågældende arbejdspladseller uddannelsesinstitution, fremgår af straffeattesten. Det skal være muligt at søge dispensation tilat få en ren straffeattest med henblik på arbejde eller optagelse på studium. Der foretages en konkretvurdering af hele ansøgerens situation i hvert tilfælde. Begås ny kriminalitet, bortfalder dispensatio-nen.