Spørgsmål nr. 20 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om

politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forvalt-

ningsloven (Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.) (L 211):

”Vil ministeren – med henblik på et eventuelt kommendesamråd – i forlængelse af svaret på spørgsmål 17 detaljeretredegøre for, hvorledes det kan sikres, at personer, der over-træder straffelovens § 119, stk. 3, i forbindelse med størreuroligheder – f.eks. under det kommende klimatopmøde –kan varetægtsfængsles? Vil der være forskel på, om de på-gældende personer er danske statsborgere, statsborgere i etandet EU-land eller statsborgere i lande uden for EU?”

Svar:

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 17 fra Folketingets Retsudvalgvedrørende lovforslaget omfatter straffelovens § 119, stk. 3, ethvert til-fælde, hvor der (på anden måde end ved vold og trussel om vold mv.)lægges hindringer i vejen for, at f.eks. politi og brandvæsen mv. kan ud-føre deres arbejde. Straffelovens § 119, stk. 3, finder således i sådannesituationer anvendelse også ved større uroligheder mv. som nævnt ispørgsmålet.Den foreslåede forhøjelse af strafferammen i straffelovens § 119, stk. 3,til fængsel i 1 år og 6 måneder vil medføre, at der efter retsplejelovensregler vil kunne ske varetægtsfængsling i sådanne sager, når de alminde-lige betingelser er opfyldt, herunder f.eks. hvis der er grund til at frygte,at den pågældende på fri fod vil begå nye lovovertrædelser eller vil van-skeliggøre efterforskningen i sagen, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1.Straffeloven indeholder herudover flere bestemmelser, der afhængigt afde nærmere omstændigheder vil kunne anvendes over for personer, derdeltager i større uroligheder m.v. Det gælder f.eks. § 119, stk. 1, om voldog trusler mod bl.a. politifolk, brandfolk mv., §§ 244-246 om vold og §291, stk. 2, om groft hærværk. Disse bestemmelser har en så høj straffe-ramme, at der er mulighed for at varetægtsfængsle de pågældende perso-ner efter retsplejelovens almindelige regler, jf. ovenfor, f.eks. hvis der erbestemte grunde til at frygte, at den sigtede på fri fod vil begå ny krimi-nalitet eller vil vanskeliggøre efterforskningen i sagen, jf. retsplejelovens§ 762, stk. 1.

Endvidere gælder straffelovens §§ 133 og 134 a, som afhængigt af denærmere omstændigheder har særlig betydning i forbindelse med størreuroligheder m.v. Efter § 133 straffes for den, som fremkalder opløb meddet forsæt at øve eller true med vold på person eller gods, samt den ellerde, der ved et sådant opløb optræder som opløbets leder(e). Efter § 134 astraffes deltagere i slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af ro og ordenpå offentligt sted, når de har handlet efter aftale eller flere i forening.Begge disse bestemmelser har så høje strafferammer, at der er mulighedfor at varetægtsfængsle de pågældende personer efter retsplejelovens al-mindelige regler, jf. ovenfor, f.eks. hvis der er bestemte grunde til atfrygte, at den sigtede på fri fod vil begå ny kriminalitet. Ved overtrædel-ser af straffelovens § 134 a er der desuden mulighed for varetægtsfængs-ling efter reglerne om såkaldt retshåndhævelsesarrest, jf. retsplejelovens§ 762, stk. 2, nr. 2, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke modden pågældende, og lovovertrædelsen efter oplysningerne om forholdetsgrovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget fængselsstraf på mindst60 dage, og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtedeikke er på fri fod.Straffelovens § 134 a og retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, blev ændret i2002 (lov nr. 380 af 6. juni 2002), sådan at strafferammen blev forhøjet,og at der blev mulighed for varetægtsfængsling efter de almindelige reg-ler i retsplejelovens § 762, stk. 1, og for den særlige retshåndhævelsesar-rest. Disse stramninger skete i lyset af de voldsomme uroligheder, derbl.a. fandt sted under EU-topmødet i Göteborg i juni 2001 og G8-topmødet i Genova i juli samme år, og bl.a. under hensyn til, at Danmarkden 1. juli 2002 skulle overtage EU-formandskabet og bl.a. være vært forEU-topmødet i København i december 2002.Som det fremgår, er der i henhold til de gældende regler i retsplejelovenmulighed for at varetægtsfængsle personer, der deltager i større urolighe-der m.v. med slagsmål eller anden grov forstyrrelse af ro og orden. Rets-plejelovens regler om varetægtsfængsling finder anvendelse ved urolig-heder m.v. her i landet, uanset om de pågældende personer er danskestatsborgere eller er statsborgere i et andet EU-land eller i lande uden forEU.Københavns Politi overvejer for tiden tilrettelæggelsen af den politimæs-sige indsats m.v. under det kommende klimatopmøde. Hvis der skullevære behov for yderligere lovgivningsinitiativer med henblik på at kunne3