L 211 - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at redegøre for, hvilke muligheder myndighederne har for at støtte og beskytte et vidne, der ønsker at stå åbent frem og ikke være anonym, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 285 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):”Vil ministeren oplyse, om vidner kan gøre brug af bistands-advokater på linje med f.eks. voldsofre i svære sager?”Svar:1.Efter retsplejelovens § 741 a, stk. 1, skal retten i bl.a. voldssager be-skikke en advokat for den forurettede, når forurettede fremsætter begæ-ring om det. Beskikkelse af advokat kan dog afslås, hvis lovovertrædel-sen er af mindre alvorlig karakter og advokatbistand må anses for åben-bart unødvendig, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 3.Bistandsadvokaten har til opgave at hjælpe og vejlede den forurettedeunder sagen. Advokaten har bl.a. adgang til at overvære afhøringer af denforurettede såvel hos politiet som i retten samt mulighed for at stille yder-ligere spørgsmål til den forurettede. Bistandsadvokaten har endvidereadgang til at gøre sig bekendt med sagens materiale, jf. retsplejelovens §741 c.Politiet skal vejlede forurettede om reglerne om beskikkelse af en bi-standsadvokat, og vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøresaf politiet første gang, og gentages i forbindelse med anden afhøring afforurettede.I sager om visse grovere overtrædelser af straffeloven skal der endvidereudpeges en kontaktperson for forurettede hos politiet eller anklagemyn-digheden, såfremt den forurettede forventes at skulle afgive forklaringsom vidne i retten, jf. § 3, stk. 1, jf. stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1108 af21. september 2007 om politiets og anklagemyndighedens pligt til at vej-lede og orientere forurettede i straffesager og til at udpege en kontaktper-son for forurettede.I andre sager, hvor forurettede forventes at skulle afgive forklaring somvidne i retten, kan der udpeges en kontaktperson, hvis den forurettedeefter sagens karakter skønnes at kunne få behov for vejledning, der gårud over den generelle vejledning i forbindelse med anmeldelsen, jf. be-kendtgørelsen § 3, stk. 2.En kontaktperson kan f.eks. være den politibetjent, som deltager i efter-forskningen af straffesagen, eller den anklager, der beskæftiger sig med2

sagen. Det er kontaktpersonens opgave at hjælpe og støtte den forurette-de, når denne henvender sig til politiet eller anklagemyndigheden. Kon-taktpersonen skal endvidere vejlede forurettede om den pågældendesretsstilling under sagen, herunder rettigheder og pligter i forbindelse medafgivelse af forklaring som vidne i retten. Herudover skal kontaktperso-nen informere om sagens gang og forventede forløb.Der henvises herom i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 1208 fraFolketingets Retsudvalg (Alm. del – folketingsåret 2007-08, 2. samling).2.Retsplejeloven indeholder ikke regler om beskikkelse af en bistands-advokat for vidner, der ikke er forurettet i sagen. Det skyldes navnlig, atandre vidner i almindelighed ikke vil have samme behov for støtte ogbistand under en straffesag som den person, der har været udsat for enforbrydelse. Den forurettede vil således i almindelighed kunne have etsærligt behov for bistand og vejledning i forbindelse med sagen, herun-der f.eks. hjælp til at opgøre og fremsætte et erstatningskrav.Bl.a. politiet og anklagemyndigheden har imidlertid generelt fokus på atstøtte og vejlede også vidner, som ikke er forurettede i sagen, og der erfastsat en række regler, der har til formål at støtte også andre vidner un-der en straffesags behandling ved politiet og domstolene.Eksempelvis fremgår det af Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2007 omvejledning, orientering og underretning af forurettede i straffesager, ud-pegning af en kontaktperson for forurettede og vidner mv., at der skaludpeges en kontaktperson for personer, der forventes at skulle vidne iretten, når vidnet efter sagens karakter og alvor skønnes at kunne få be-hov for støtte og vejledning fra politi eller anklagemyndighed.Hvis der ikke udpeges en kontaktperson, bør politiet i forbindelse medafhøringen af vidnet så vidt muligt give en mundtlig orientering om, hvadder videre forventes at ske i sagen.Efter retsplejelovens § 193 skal politiet eller anklagemyndigheden endvi-dere underrette retten, hvis der efter en konkret vurdering er behov forsærlig hensyntagen til et vidne i en straffesag, og retten bistår i fornødentomfang vidnet. Bestemmelsen blev sat ind i retsplejeloven ved lov nr.517 af 6. juni 2007 og har til formål at sikre, at der tages fornødent hen-syn til særligt udsatte vidner i forbindelse med deres møde i retten.3

Der kan efter bestemmelsens forarbejder især være behov for, at politieteller anklagemyndigheden underretter retten i sager om seksualforbrydel-ser, vold, røveri, afpresning og lignende alvorlige og belastende sager,hvor et vidne (både forurettede og andre vidner) efter en konkret vurde-ring må anses for særligt udsat som følge af sin alder, fysiske eller psyki-ske helbredsforhold, følgerne af den strafbare handling eller risiko forpression.Bestemmelsen indebærer, at anklagemyndigheden og retten i et samar-bejde skal søge at begrænse de ulemper, der kan være forbundet med af-givelse af forklaring for retten for det pågældende vidne. Det er forudsat,at politiet eller anklagemyndigheden vurderer, om der er et særligt behovfor hensyntagen til vidnet, og i givet fald underretter retten med henblikpå at aftale, hvordan dette behov bedst kan opfyldes. Der kan såledesf.eks. være tale om, at en medarbejder ved retten på forhånd er klar til atmodtage og vejlede vidnet om placering i et særligt venterum for vidnereller eventuelt et andet lokale, indtil forklaringen skal afgives. Der kanogså være tale om at sikre, at vidnet ikke unødvendigt konfronteres medtiltalte eller bestemte vidner, eller om koordinering af en nødvendig poli-tibeskyttelse.