Sendt:17-11-2008 07:38

Fra: Preben Danielsen
Organisation: Dansk Sidevogns Klub
Adresse: Æblehaven 85
Postnr: 8362 Hørning
EMail: [email protected]
Telefon: 4036 3748
Må offentliggøres på hjemmesiden: Ja
DSK ønsker at foretræde for Skatteudvalget

 

Vi vender tilbage til Dem da svaret fra Skatteministeriet rejser flere spørgsmål end svar.

 

Med vores henvendelse til Skatteudvalget har vi på intet tidspunkt udtrykt ønske om at få tillagt § 4. nr. 10 tilbagevirkende kraft.

 

Det synes som om at den oprindelige årsag til vores henvendelse overskygges af lovændringen.

 

Kort oprids af problemstillingen i vores henvendelse:

 

”Myndighederne har igennem 35 år ikke opkrævet afgift, uagtet at denne mulighed har været tilstede, ved på – eller afmontering af sidevogn, selv om at dette har krævet betydelige ændringer af motorcyklen.

 

Skat har fra 2007 ændret praksis og er nu begyndt at opkræve afgift ved montering af sidevogn, ikke blot ved nyregistrering, men også af allerede indregistrerede køretøjer. Vi mener derfor at myndighederne foretager lovhåndhævelse med tilbagevirkende kraft.

 

Vi ønsker derfor at Skatteudvalget tager stilling til om denne fremgangsmåde kan have sin rigtighed, når love og bestemmelser ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft”

 

I svaret fra Skatteministeriet anføres det at det er betænkeligt at lovliggøre ulovligheder. Vi må fastholde at myndighederne i 35 år har forholdt sig passive til problematikken vedr. på - eller afmontering af sidevogn, og derfor ikke kan forvendte, at den almindelige borger har haft mulighed for at indse, at vedkommende foretog sig noget ulovligt.

 

Vedr. spørgsmålet om tilbagebetalingen af penge kan vi oplyse, at der ”kun” er 3 anklagede i denne sag, og som ikke har betalt, men mange flere der vil komme i klemme, dersom denne problematik ikke løses.

 

Skatteministeriets svar rejser også det spørgsmål, hvad der forstås ved ”at det er klart, at motorcyklen har mistet sin afgiftsmæssige identitet.”?

 

Vi har det indtryk at Skatteministeriet med sit svar, ikke har forstået hele problemstillingen, når man på den ene side tillader på - eller afmontering af sidevogn uden afgiftsmæssigproblemer, men på den anden side lader Skat foretage subjektive bedømmelser. Vi savner en mere konkret tilkendegivelse af hvad man forstår ved på - eller afmontering af sidevogn.

 

Da det åbenbart er meget vanskeligt, at beskrive disse komplekse problemstillinger på en forståelig måde pr. mail, anmoder vi derfor om foretræde for Skatteudvalget for at forklare os.