Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

L 24 - Forslag til Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer,

færdselsloven, registreringsafgiftsloven og andre love (Justeringer vedrørende digital motorregistrering, registreringsafgift af motorcykler, godtgørelse af afgift ved eksport af køretøjer, kontrol af registreringsafgift samt krav om syn ved eksport af køretøjer).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer af mine kommentarer til henvendelsen af den nye henvendelse fra Dansk Sidevogns Klub, jf. L 24 – bilag 14.

 

 

Kristian Jensen

                     

                                                                  / Lene Skov Henningsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I forlængelse af den tidligere henvendelse fra Dansk Sidevogns Klub, bilag 8, og skatteministerens kommentar hertil, bilag 10, er klubben nu kommet med en ny henvendelse, jf. bilag 14.

Dansk Sidevogns Klub oplyser nu, at klubben ikke ønsker § 4, nr. 10, tillagt tilbagevirkende kraft.

Klubben anfører, at myndighederne igennem 35 år ikke har opkrævet afgift ved på- eller afmontering af sidevogn til en motorcykel. SKAT har i 2007 ændret denne praksis, således at der nu opkræves afgift såvel ved nyregistreringer som af allerede indregistrerede køretøjer.

Klubben anfører, at myndighederne har forholdt sig passivt til muligheden for at opkræve afgift ved på- eller afmontering af sidevogn. Derfor har den almindelige borger ikke haft mulighed for at indse, at der er handlet ulovligt.

Klubben anfører, at der ikke bliver behov for at tilbagebetale afgift, idet der kun er rejst 3 sager, og de er endnu ikke afsluttet.

Klubben sætter spørgsmålstegn ved, hvad der skal forstår ved, ”at det er klart, at motorcyklen har mistet sin afgiftsmæssige identitet”, jf. ministeren kommentar til klubbens første henvendelse.

Klubben efterlyser en konkret tilkendegivelse af, hvad der forstås ved på- eller afmontering af en sidevogn.

 

Som anført i min kommentar af 11. november 2008, bilag 10, foretages vurderingen af, om en motorcykel har mistet sin afgiftsmæssige identitet, efter en konkret vurdering. Vurderingen foretages i første instans af SKAT. SKAT’s afgørelse kan påklages, og den endelige afgørelse ligger hos domstolene.

Ministeriet har ikke kendskab til, at sager om på- eller afmontering af sidevogn til en motorcykel har været prøvet ved domstolene. Men der foreligger domstolsprøvelser af andre afgørelser om ombygning af motorcykler, så der er en domspraksis for, hvad der skal til for at anse en motorcykel ombygget i et sådant omfang, at den har mistet sin afgiftsmæssige identitet.

Som anført tidligere, har der over årene været en udvikling i kompleksiteten ved at på- eller afmontere en sidevogn til en motorcykel. Det er medvirkende årsag til, at sagerne kommer frem nu.

Ministeriet har ikke kendskab til, hvor mange sager om afgiftsberigtigelse som følge af på- eller afmontering af sidevogn til en motorcykel, der verserer eller er afgjort.

Â