Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 41 - Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven. (Ny valgfri metode for opgørelse af det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter, justering af reglerne for udenlandske pensionsordninger m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentar til henvendelsen fra Forsikring & Pension på bilag 6 af 19. november 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Birgitte Christensen


Forsikring & Pensions forslag til forenkling af skattegrundlaget.

Forsikring & Pension anfører i sin henvendelse for det første, at lovforslagets § 4 a ikke er tilstrækkelig. Reglerne er administrativt meget tunge og giver uforståelige resultater for kunderne. Forsikrings og Pension har derfor foreslået en model, som vil give store administrative besparelser og være enkle at forstå for kunderne. Det anføres, at Skatteministeriet endnu ikke har givet en fyldestgørende forklaring på, hvorfor dette forslag afvises.

Hertil bemærkes, at Forsikring & Pensions model medfører en direkte forskelsbehandling af kunder i danske og udenlandske pensionsinstitutter, idet den individuelle beskatning på kundeniveau vil være lempeligere for kunder i danske pensionsinstitutter end for kunder i udenlandske pensionsinstitutter. Jeg kan henvise til min kommentar af 21. november 2008 til henvendelsen af 6. november 2008 fra PFA Pension om samme emne, hvor også spørgsmålene om den administrative tyngde og forståeligheden af lovforslaget kommenteres.

Jeg vil dog gerne knytte en kommentar til et forhold i Forsikring & Pensions henvendelse om organisationens forslag til forenkling af skattegrundlaget, som ikke er berørt i henvendelsen fra PFA Pension af 6. november 2008.

Det anføres, at det er nemmere at udtynde skattegrundlaget for danske kunder i en stor udenlandsk bestand end for de rent danske kunder i et dansk selskab. Der bliver ifølge Forsikring & Pension ikke tale om et tag-selv bord, men alt andet lige vil det blive nemmere for de udenlandske selskaber at undgå de individuelle skattekorrektioner efter § 4 og den foreslåede § 4 a.

Hertil bemærkes dels, at de udenlandske selskaber er underlagt samme dokumentationskrav under anvendelsen af §§ 4 og 4 a som de danske selskaber, dels at en evt. forskel i forretningsmæssige vilkår for danske og udenlandske selskaber ikke retfærdiggør regler, der diskriminerer udenlandske selskaber.

Lempelse for kildeskat

Forsikring & Pension anfører i sin henvendelse for det andet, at der må sikres fuld lempelse for udenlandske kildeskatter, hvilket ifølge Forsikring & Pension kan gøres på en enkel måde uden EU-mæssige problemer, der samtidig vil opretholde den tilsigtede provenuneutralitet af de nye pensionsafkastskatteregler.

Jeg er opmærksom på problemstillingen, som jeg imidlertid ikke er overbevist om kan løses helt så gnidningsløst og hurtigt, som Forsikring & Pension antyder. Jeg vil dog gerne gentage, at regeringen som lovet i forbindelse med behandlingen af forslaget til den ny pensionsafkastbeskatningslov er indstillet på at tage problemstillingen op til vurdering i 2009, inden den nye lov træder i kraft for de danske selskaber. På dette tidspunkt vil regeringen og branchen også have bedst muligt overblik over problemets omfang under hensyn til udviklingen i traktatkrænkelsessagerne og på området for indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Supplerende kommentarer til lovforslaget og til forhold, som Forsikring & Pension er blevet bedt om at uddybe.

I bilag 1 er oplistet en række kommentarer til lovforslaget samt til forhold, som Skatteministeriet har bedt Forsikring & Pension om at uddybe.

Jeg noterer mig med tilfredshed, at Forsikring & Pension på en lang række punkter ikke har yderligere bemærkninger til emner, som har været diskuteret med Skatteministeriet.

Herudover berører Forsikring & Pension for det første spørgsmålet om reglernes anvendelse i usædvanlige situationer, f.eks. tilfælde med katastrofer, hvor mange kunder kommer til skade på en gang, og store, men midlertidige omkostningsunderskud i nystartede selskaber, etc. (bilagets pkt. 4). Sådanne situationer kan have stor effekt på risikoresultatet, som vil kunne udløse en stor beskatning af hver enkelt kunde, hvilket Forsikring & Pension finder åbenlyst urimeligt. Det anføres, at Forsikring & Pensions forslag til forenkling af skattegrundlaget vil løse problemet.

Hertil bemærkes, at dette punkt er kommenteret i høringsskemaet til L 41. Omkostnings- og risikounderskud skal beskattes hos kunderne, da det er udtryk for, at en del af kundernes investeringsafkast er blevet brugt til at dække kundens omkostninger i stedet for at blive tilskrevet kundens depot og dermed beskattet. Det, der efter pensionsafkastbeskatningsloven skal beskattes, er investeringsafkast, uanset at det eksempelvis umiddelbart anvendes til at dække kundens omkostninger. Men i det omfang Forsikring & Pension mener, at der er behov for særregler for særlige situationer, er Forsikring & Pension blevet bedt om at uddybe, hvilken administrerbar løsning, man forestiller sig. Den løsning, som anvises i bilagets pkt. 4 vurderes imidlertid at være EU-retsstridig, jf. ovenfor.

For det andet noterer Forsikring & Pension sig, at Skatteministeriet ikke mener, at der er brug for en ækvivalent til § 4, stk. 6, i den foreslåede § 4 a (bilagets pkt. 5). Forsikring & Pension forstår dette således, at der efter § 4 a ses bort fra forsikringsbegivenhedens indtræden ved opgørelse af skattegrundlaget for den type forsikringer, der er omfattet af § 4, stk. 6.

Hertil bemærkes, at forsikringer, der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension eller præmiefritagelse efter § 4, stk. 6, kan behandles, som om forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet. Bestemmelsen medfører, at der ved lageropgørelsen af den forsikredes depot bortses fra den hensættelsesforøgelse, der sker, nÃ¥r forsikringsbegivenheden er indtrÃ¥dt, samt de efterfølgende ændringer heraf i takt med vurderingen af den forsikredes helbredstilstand. Eventuel rentetilskrivning til depotet beskattes dog fortsat efter § 4. Efter § 4 a sker der som udgangspunkt kun beskatning af rentetilskrivningen. Beskatningen er ikke depotbaseret, og der er derfor efter Skatteministeriets opfattelse ikke behov for en tilsvarende bestemmelse. Det er korrekt, at hensættelsesforøgelsen sÃ¥ledes ikke beskattes efter § 4 a, men for god ordens skyld bemærkes, at efterfølgende renteafkast pÃ¥ ordningen fortsat vil være skattepligtigt efter § 4 a.

For det tredje anfører Forsikring & Pension, at der bør være mulighed for omvalg mellem § 4 og § 4 a, således at valget af enten § 4 eller § 4 a ikke er bindende for al fremtid, men at f.eks. Skatterådet bemyndiges til at bevilge et skift under visse, nærmere afgrænsede omstændigheder (bilagets pkt. 6).

Hertil bemærkes, at Forsikring & Pension ikke angiver, hvilke nærmere afgrænsede omstændigheder, der kunne være tale om, men jeg indgår gerne i en dialog med branchen om en evt. ”skifteregel”. Det skal således sikres, at en sådan regel ikke kan udnyttes til at optimere pensionsafkastskatten, ligesom reglen skal være administrerbar.

For det fjerde henleder Forsikring & Pension opmærksomheden pÃ¥, at organisationen i sit høringssvar har anført, at det i relation til den foreslÃ¥ede § 4 a, stk. 7, bør overvejes nøjere, hvilke af de her krævede oplysninger, der reelt er brug for til sikring af skattemyndighedernes kontrol af skatteberegningen, hvortil Skatteministeriet har anført, at de i § 4 a, stk. 7, nævnte oplysninger er nødvendige for kontrollen, men at man gerne indgÃ¥r i dialog herom. Forsikring & Pension anfører i sin henvendelse hertil, at organisationen ikke ser, at det i alle tilfælde skulle være nødvendigt at føre regnskab over individuel tilskrivning af Ã¥rets overskud for den enkelte forsikring. Omvendt ser organisationen ikke, at de oplistede oplysninger nødvendigvis altid skulle være tilstrækkelige (bilagets pkt. 7).

Hertil bemærkes, at SKATs fremtidige kontrol af forsikringsselskaber og pensionskasser vil være en kontrol af de edb-systemer og forretningsgange, som ligger til grund for selskabernes og pensionskassernes opgørelse af beskatningsgrundlag og skat hos den enkelte pensionsopsparer. Denne form for kontrol (dataleverandørkontrol) anvendes allerede i dag for så vidt angår pengeinstitutterne og deres edb-centraler. Til brug herfor er det således nødvendigt at føre regnskab over individuel tilskrivning af årets overskud til den enkelte forsikring. I relation til det anførte om, at de oplistede oplysninger ikke nødvendigvis altid er tilstrækkelige, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at jeg efter § 4 a, stk. 11, bemyndiges til at fastsætte regler om de nærmere dokumentationskrav.