Henvendelse nr. 2 til Folketingets Skatteudvalg om L 41
Forsikring & Pension skal hermed takke for Skatteministerens svar af 25. november 2008 på vores henvendelse af 19. november 2008 om Lovforslag L 41.
I Skatteministerens svar henvises til hans samtidigt afgivne svar til PFA Pensions henvendelse af 6. november til Skatteudvalget, hvor ministeren mere uddybende gennemgår sin vurdering af Forsikring & Pensions forslag til forenkling af den foreslåede § 4a.
Forsikring & Pension havde den 26. november 2008 foretræde for Skatteudvalget, hvor vi redegjorde for det forenklingsforslag, som vi har fremført.
PÃ¥ dette tidspunkt var Skatteministerens svar endnu ikke offentliggjort.
Vi henvender os derfor nu igen til Skatteudvalget for at redegøre for vores synspunkter på ministerens svar vedrørende branchens forslag til forenkling af § 4a.
Derudover vil vi kommentere ministerens tilbagemelding vedrørende vores forslag til løsning af problemet om lempelse af kildeskatter. Endelig er i Bilag 1 omtalt tekniske forhold, herunder hvor vi har lovet udvalget at vende tilbage.
Branchens forenklingsforslag.
I ministerens svar omtales to forenklingsmodeller:
1) Den individuelle beskatning af underskud i § 4a overflyttes til kollektivt niveau i danske pensionsselskaber, og bibeholdes i udenlandske selskaber.
2) Den individuelle beskatning af underskud i § 4a overflyttes til kollektivt niveau i danske pensionsselskaber, og droppes i udenlandske selskaber.
Model 1 vurderes at være EU-stridig. Der anføres flere årsager hertil, der tilsammen er udslagsgivende for vurderingen:
a) Modellen medfører en direkte forskelsbehandling, da den individuelle beskatning på kundeniveau vil være forskellig i danske og udenlandske selskaber.
b) Uanset at den samlede kundebeskatning vil være den samme i danske og udenlandske selskaber er det usikkert, om den formelt hårdere individuelle beskatning i udenlandske selskaber udlignes gennem højere bonustilskrivning i udenlandske selskaber – hvorfor model 1 kan resultere i en de facto hårdere individuel beskatning af danske kunder i udenlandske selskaber.
c) Hvis den foreslåede § 4a giver et incitament til at fastsætte omkostnings- og risikopræmier så realistisk som muligt (for at undgå individuelle skattekorrektioner) vil kun de udenlandske selskaber efter model 1 få dette incitament, mens de danske selskaber i højere grad vil kunne skjule (undervurdere) de faktiske omkostninger, ved at opkræve for lave præmier uden at kunderne skal "bebyrdes" med individuel skat(teberegning) af de resulterende underskud. Dette fremstilles smagfuldt således, at "Det vil desuden fremstå sådan, at skattereglerne begunstiger danske pensionsinstitutters ukorrekte skøn over omkostningerne".
d) Modellen vil endelig betyde, at de dokumentationskrav, som den foreslåede § 4a indebærer for alle selskaber, så kun rettes mod udenlandske selskaber. I denne forbindelse fremhæver ministeren , at det er "værd at bemærke, at hvad PFA Pension beskriver som uigennemskuelige og administrationstunge elementer i den nye pensionsafkastbeskatningslov under anvendelse af ..[model 1].. så at sige reserveres udenlandske pensionsinstitutter."
Om Model 2 anføres:
e) De udenlandske pensionsselskaber vil få mulighed for at omkvalificere skattepligtigt investeringsafkast til skattefri omkostnings- eller risikobonus, og dermed vil der være risiko for et betydeligt provenutab i det omfang de udenlandske selskaber benytter sig af denne mulighed.
f) Danske pensionsselskaber vil kunne vælge at udbyde deres produkter fra udenlandske enheder for at udnytte den samme mulighed, hvilket ligeledes ville medføre risiko for et provenutab samt konkurrencemæssig forvridning i branchen.
Ad a
Det er efter Forsikring & Pensions opfattelse kun rent formelt - altså ved en umiddelbar læsning af ordene i bestemmelsen - , at denne model kan opfattes som forskelsbehandling. Reelt, set fra en økonomisk synsvinkel, har omlægningen af beskatningen af omkostnings- og risikounderskud til kollektivt niveau ingen effekt på de danske selskabers evne til at tilskrive midler til kunderne, og der vil derfor ikke blive tale om diskrimination.
Udgangspunktet for danske selskabers evne til at tilskrive kunderne midler er ringere end de udenlandske selskabers, fordi disse – i modsætning til danske selskaber - som hovedregel hverken palbeskattes af egenkapitalens afkast eller af opbygningen af de ufordelte reserver.
Ad b
Dette argument går på, at udenlandske selskaber vil vælge i et vist omfang at undlade at godskrive kunderne den individuelle skat af (de individuelt beskattede andele af) underskud på omkostninger og risiko.
Og dermed vil kunder i udenlandske ordninger kunne blive de facto hårdere beskattet end kunder i danske ordninger.
Forsikring & Pension skal hertil gentage, at vores forslag ikke indebærer nogen som helst forskel mellem danske og udenlandske selskaber evne til at tilskrive kunderne midler (opgjort efter palskat).
Det er i såvel Danmark som udlandet selskaberne, der inden for aftalernes og tilsynslovgivningens rammer afgør hvor mange midler, kunderne skal tilskrives - også opgjort efter palskat.
Danske og udenlandske selskaber konkurrence om de danske kunder, såvel som kundernes samlede vurdering af, hvor de får det bedste afkast efter individuel palskat, og hvor omkostningerne er lavest, vil være afgørende for kundernes valg.
Forsikring & Pensions forslag vil altså ikke medføre højere beskatning af danske kunder i udenlandske selskaber.
Â
Og som allerede omtalt står udenlandske selskaber skattemæssigt bedre rustet i denne konkurrence – som følge af at den samlede danske pal-beskatning er langt højere end i udlandet.
Â
Ad c
Hertil skal Forsikring & Pension blot oplyse, at den samlede danske pensions- og forsikringsbranche i lang tid har arbejdet med åbenhed og gennemsigtighed med det formål at give kunderne bedre indsigt i hvad de betaler for og hvad de får.
Forestillingen om, at overflytningen af beskatningen af nogle ganske små beløbskorrektioner fra individuelt til kollektivt niveau skulle få nogen negativ effekt på disse bestræbelser, er absurd.
Ad d
Skatteministeriets argumentation kan udlægges således:
Hvis de foreslåede regler virkelig er så administrativt bebyrdende som branchen vurderer, kan branchens eget forslag til forenkling ikke indføres ensidigt i Danmark, da det vil være i strid med EU-retten kun at tilbyde de danske selskaber enkle regler.
Og hvis de foreslåede regler ikke er administrativt bebyrdende, er branchens forslag til forenkling ikke nødvendigt.
Forsikring & Pension skal anføre, at løsningen på det anførte "problem" kunne være at undlade individuelle korrektioner for underskud i § 4a for såvel danske som udenlandske selskaber, dvs. anvende Model 2.
Men reelt er de foreslåede regler jo langt mere administrativt bebyrdende for danske selskaber end for udenlandske, netop fordi de så at sige indføres oven på de eksisterende aftaler og produkter, som omfatter millioner af danske pensionskunder.
Her skal allerede eksisterende administrative systemer redesignes, ligesom den etablerede praksis omkring fastsættelse af kontorente, omkostnings- og risikobonus nu skal revurderes.
Reelt stiller de nye skatteregler krav til selskaberne om at ændre deres praksis pÃ¥ dette omrÃ¥de – det fremgÃ¥r ogsÃ¥ direkte af ministerens svar, at man mÃ¥ søge at fastlægge sin præmieopkrævning og sin bonustilskrivning, sÃ¥ man ikke â€løber ind i" individuel korrektionsbeskatning.
Der er for tiden ingen selskaber, der opererer i det danske marked fra udlandet. For udenlandske pensionsselskaber er situationen derfor den, at de kan udforme såvel aftaler som produkter udbudt til danske kunder så de "matcher" skattereglerne fra starten – og dermed undgå de betydelige adminstrative byrder, som danske selskaber vil løbe ind i.
I det omfang, at de finder det administrativt bebyrdende af udbyde særlige produkttyper til danske kunder som følge af de danske pal-skatteregler, kan de blot undlade dette, og i stedet konkurrere på andre produkttyper.
Forsikring & Pension har tidligere fremført, at der fra udlandet til de danske pensionsopsparere formentlig kun vil blive udbudt pengeinstitutordninger og fra pensionsbranchen kun markedsrenteprodukter (ordninger uden ret til bonus).
Derimod er det særdeles tvivlsomt, om der fra udlandet vil blive udbudt gennemsnitsrenteprodukter til det danske marked. Markedet har nu været åbent i snart et år, og intet tyder herpå.
Årsagen hertil er ikke komplicerede skatteregler, for dette ville næppe være et problem for udenlandske selskaber ved nytegning for danske kunder.
Årsagen er derimod, at det er markedsrenteprodukterne, der er ved at vinde større udbredelse, og denne tendens finder man også i Danmark.
Det må derfor konkluderes, at det reelt er de danske selskaber, der ensidigt pålægges en betydelig administrativ byrde, og som vi med vores forenklingsforslag søger at undgå.
Ad e) og f)
Vi anførte under Ad d, at løsningen på EU- problemet kunne være at undlade individuelle korrektioner for underskud i § 4a for såvel danske som udenlandske selskaber, dvs. at anvende Model 2, hvor omkostnings- og risikounderskud kun beskattes i danske selskaber (nemlig kollektivt).
En sådan model indebærer omvendt diskrimination, idet danske selskaber påtager sig en meget begrænset, højere beskatning end udenlandske selskaber mod at spare betydelige administrative omkostninger - som udenlandske selskaber ikke er underlagt.
Her ser Skatteministeren en risiko for et betydeligt provenutab i kraft af muligheden for omkvalificering af skattepligtigt afkast til skattefri bonus.
Svaret på denne bekymring er:
· EF-dommen har nødvendiggjort en omlægning til individuel palbeskatning som indebærer en betydelig risiko for provenutab i forbindelse med åbningen af det danske pensionsmarked.
· Risikoen fsva. pensionsudbetalingerne er søgt imødegået ved at sikre den danske stat skatten af disse beløb ved hjælp af et aftalesystem. Forsikring og Pension vurderer, at regeringen hermed har fået skabt et effektivt værn mod den største provenutabsrisiko i forbindelse med omlægningen.
· Risikoen fsva. palskatten er kun delvist imødegået, da beskatningen er teknisk kompleks. Den altovervejende risiko vedrører den mulighed for langvarig skatteudskydelse, der er blevet mulig ved at opbygge ubeskattede reserver – i danske såvel som udenlandske selskaber.
· Det oprindelige forslag til individuel pal-beskatning, som kom frem i 2007 havde ikke nogen løsning på dette problem – i stedet søgtes provenuneutraliteten opretholdt gennem et – administrativt umuligt – forslag om at forhøje beskatningen af gennemsnitsrenteprodukter med 1,5 pct. point til 16,5 %.
· Som svar herpå foreslog Forsikring & Pension et reelt værn mod skattespekulation ved opbygning af ufordelte reserver i danske selskaber, nemlig kollektiv beskatning af tilvæksten heri. Det blev gennemført, og dermed elimineredes effektivt denne provenutabsrisiko på dansk grund.
· For udenlandske selskaber er der ikke nogen reel mulighed for via dansk lovgivning at værne herimod – der er fortsat betydelige spekulationsmuligheder for udenlandske selskaber.
· Forsikring & Pension vurderer ikke, at danske selskaber vil benytte det allerede eksisterende incitament til at "udflage" for at få adgang til de samme muligheder – lige som vi som nævnt heller ikke tror, at der fra udlandet vil blive udbudt gennemsnitsrenteprodukter fra udenlandske selskaber til danske kunder.
· Den marginale â€ekstra†spekulationsmulighed, der ligger i at undlade den individuelle skattekorrektion helt i udenlandske selskaber – Model 2 – vil kun udgøre et i den store sammenhæng minimalt ekstra incitament for danske selskaber til at "udflage" – sÃ¥ vi vurderer fortsat, at de bliver.
Danske pensionsselskaber flytter altså ikke til udlandet som følge af hverken de gældende nye pal-skatteregler eller de forenklingsforslag, som vi selv har fremført.
Model 2 indebærer således kun en helt marginal ekstra provenutabsrisiko, nemlig i det omfang, at udenlandske selskaber skulle vælge at gå ind i det danske marked for gennemsnitsrenteprodukter.
Men der eksisterer som sagt allerede mulighed for skatteomgåelse fra udlandet på markedet for gennemsnitsrenteprodukter, som ikke kan elimineres – i kraft af de udenlandske selskabers mulighed for at opbygge ubeskattede reserver.
Med de gældende regler kan udenlandske selskaber allerede i dag gå ind og underbyde danske pensionsselskaber og tilbyde en lavere effektiv palbeskatning end danske selskaber er i stand til – netop som følge af muligheden for at opbygge ubeskattede reserver.
Det er en risiko, som såvel den danske stat som den danske pensionssektor har valgt at leve med – sidstnævnte ud fra den vurdering, at markedet for gennemsnitsrenteprodukter set fra udlandets side ikke er eller bliver interessant – og på langt sigt også vil være vigende til fordel for markedsrenteprodukterne.
Muligheden for "manglende" beskatning af nogle omkostnings- og risikounderskud alene for danske gennemsnitsrenteordninger i udenlandske selskaber gør ingen forskel i denne forbindelse.
Dette har det allerede eksisterende betydelige skatteincitament hertil, kombineret med den totale mangel på interessse fra udlandets side, allerede klart demonstreret.
Forsikring & Pension må således konkludere, at den reelle provenutabsrisiko forbundet med Model 2 er nul – modellen må derfor være anvendelig, hvis rent formelle EU-hensyn skulle stå i vejen for Model 1.
Lempelse for kildeskat
Forsikring & Pension er meget tilfredse med, at Skatteministeren ikke umiddelbart har afvist vores forslag til at løse problemet, og at han er villig til at indgå i en yderligere dialog om løsning af problemet, som han imidlertid "ikke [er] overbevist om kan løses helt så gnidningsløst og hurtigt, som Forsikring & Pension antyder".
Vi vil derfor vende tilbage i begyndelsen af 2009 med henblik på at få en teknisk simpel løsning vedtaget så hurtigt som muligt i 2009.
Carsten Andersen              Torsten Schiøler
Bilag 1
Supplerende kommentarer til tekniske forhold.
1. Overgangsfradraget
Vi har i vores høringssvar anført, at der kan opnås en administrativ besparelse ved at beregne overgangsfradraget for de enkelte kunder under de nye palregler ved hjælp af primoværdier i stedet for som nu ultimoværdier.
Skatteministeriet har i stedet peget på den mulighed, der foreligger for i stedet at bortse fra en forholdsmæssig andel af kollektivt bonuspotentiale ved opgørelsen af indkomstårets livsforsikrings- eller pensionshensættelse, hvis der samtidig bortses fra en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden ved udgangen af 1982, jf. PAL, § 10, stk. 2., 2. pkt.
Denne mulighed giver dog, som følge af forskellige opgørelsesregler for hhv ufordelte midler ultimo indkomståret og ultimo 1982, et for lavt overgangsfradrag.
Det bør desuden tages i betragtning, at overgangsfradraget efter de nye palregler skal beregnes for hver kunde. Typisk skal beregningen foretages løbende gennem året, blandt andet fordi idet kundens beregnede skat jo ikke må tilskrives depotet.
Administrativt kunne i den løbende beregning anvendes primoværdien som en tilnærmelse, indtil det tidspunkt, hvor ultimoværdien er kendt. Skatteberegningen bliver dermed også tilnærmet indtil ultimo indkomståret.
SÃ¥fremt ultimoværdien fortsat skal anvendes, skal det altsÃ¥ i praksis kunne accepteres, at den skat, som fragÃ¥r inden tilskrivning af midler til depotet, er tilnærmet. Der ses imidlertid ikke at være hjemmel til en sÃ¥dan tilnærmet beregning af dette beløb.Â
Dette er baggrunden for, at Forsikring & Pension skal foreslå, at bestemmelsen i § 10 ændres, således at hensættelsen ultimo indkomståret erstattes af hensættelsen primo indkomståret.
Se herom også nedenstående pkt. 5
2. Usædvanlige situationer med store risikounderskud. I forbindelse med Forsikring & Pensions bemærkninger om dette emne, skriver Skatteministeren i sit svar, at vi er blevet bedt om at uddybe, hvilke administrerbare løsninger, vi forestiller os.
Forsikring & Pension ser ikke umiddelbart nogle løsninger på problemet, men vil vende tilbage herom i begyndelsen af 2009.
3. Omvalg mellem § 4 og § 4a.
Forsikring & Pension er tilfredse med, at ministeren vil indgÃ¥ i en dialog med branchen om en â€skifteregelâ€, der kan anvendes under nærmere afgrænsede omstændigheder.
Vi vil vende tilbage herom i begyndelsen af 2009.
4. Oplysninger til brug for skattemyndighedernes kontrolberegninger.
Vi har noteret, at Skatteministeren fortsat mener, at det efter § 4a, stk. 7 er nødvendigt at føre regnskab over individuel tilskrivning af årets overskud på den enkelte forsikring.
Vi har desuden noteret, at der efter § 4a, stk. 11 er en bestemmelse, hvorefter Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om de nærmere dokumentationskrav.
Vi finder fortsat ikke, at det er nødvendigt i § 4a, stk. 7 at kræve direkte, at der kræves ført regnskab over individuel tilskrivning af årets overskud for den enkelte forsikring mv.
Det er – som det er anført i bemærkningerne til bestemmelsen (§ 4a, stk. 7) – korrekt at danske pensionsinstitutter allerede som en del af aktuarens beretning skal lave et rente- omkostnings- og risikoresultat på 1. orden på gruppeniveau.
Dette implicerer imidlertid ikke i sig selv , at der som sådan findes information om fordelingen af omkostnings- og risikoresultaterne på de enkelte kunder.
Efter § 4a – i tilfælde af omkostnings- og risikounderskud – sker blot en skematisk fordeling af nogle skattegrundlag og den tilhørende skat – uafhængig af hvorledes den faktiske individuelle fordeling af beløbene har fundet sted, selv hvis denne var kendt .
Summen af disse skattegrundlag for gruppen skal – fraset anvendelsen af gamle midler - som udgangspunkt svare til det relevante underskud på 2. orden for gruppen.
Dette må kunne kontrolleres uden kendskab til den faktiske, individuelle fordeling af beløbene – og Forsikring & Pension foreslår derfor, at kravene til hvad der føres regnskab med fsva den individuelle forsikring fastsættes via bemyndigelsesbestemmelsen.
Forsikring & Pension vil i løbet af 2009 vende tilbage med en vurdering af hvilke oplysninger, som vi anser for nødvendige for skattemyndighedernes kontrol.
5. Tilnærmet skatteberegning
Som nævnt under pkt. 1 om overgangsfradraget kan der med de gældende regler opstå en situation, hvor den skat, der skal fragå de tilskrevne midler, forinden disse tilføres depotet, ikke kan beregnes eksakt.
Tilsvarende gælder ved skatteberegningen efter § 4a, at de underskud for gruppen, som beskattes skematisk hos de enkelte forsikrede, ikke er kendt, før indkomståret er gået –og de faktiske risikoudgifter og omkostninger for gruppen er kendt.
Der skal derfor fastlægges en praksis for en tilnærmet skatteberegning, som kan anvendes, indtil alle elementer, der indgår i skatteberegningen er kendt.
Skatteministeren bedes i den forbindelse bekræfte, at en sådan tilnærmet skatteberegning kan anvendes, herunder i relation til den skat, der skal fragå forinden tilskrivning til depotet (PAL § 21, stk. 2).