Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 41 - Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven. (Ny valgfri metode for opgørelse af det skattepligtige afkast af pensionsordninger i pensionsinstitutter, justering af reglerne for udenlandske pensionsordninger m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentar til henvendelsen fra Forsikring & Pension af 30. november 2008 på bilag 13.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Birgitte Christensen

Kommentar vedrørende Forsikring & Pensions model

 

I henvendelse nr. 2 til Folketingets Skatteudvalg om L 41 af 30. november 2008 kommenterer Forsikring & Pension min kommentar af 25. november 2008 vedrørende Forsikring & Pensions model for beskatning af underskud på omkostnings- og risikoresultatet. Forsikring & Pensions model går ud på, at kunder i udenlandske pensionsinstitutter beskattes af en andel af et eventuelt underskud på omkostnings- og risikoresultatet, hvorimod kunder i danske pensionsinstitutter undgår denne beskatning, der i stedet opkræves på institutniveau. 

 

Kommentarerne til PFA Pension og Forsikring & Pension af 25. november indeholder en detaljeret EU-retlig vurdering af Forsikring & Pensions model. Nedenfor kommenteres de nye argumenter, Forsikring & Pension fremfører i deres henvendelse af 30. november 2008.  

 

I punkt a og b anfører Forsikring & Pension, at deres model hverken direkte eller de facto medfører forskelsbehandling af kunder i danske og udenlandske pensionsinstitutter. Forsikring & Pension anfører herudover, at den hårdere institutbeskatning af danske selskaber gør det sværere for danske selskaber at tilskrive midler til kunderne end for udenlandske selskaber

 

Jeg skal hertil henvise til min kommentar til PFA Pension, hvor der redegøres for, at Forsikring & Pensions model vurderes at medføre, at pensionskunder i udenlandske pensionsinstitutter bliver hårdere beskattet end pensionskunder i danske pensionsinstitutter. Der er tale om en direkte forskelsbehandling, da pensionskunder i udenlandske pensionsinstitutter bliver beskattet af en forholdsmæssig andel af et underskud på omkostnings og risikoresultatet, hvorimod danske pensionskunder kan undgå en sådan beskatning. Herudover er der også tale om en indirekte, de facto forskelsbehandling, da der ikke er sikkerhed for, at en institutbeskatning for danske selskaber vil medføre en lavere rentetilskrivning til den pågældende kunde i det pågældende år - eller for den sags skyld i løbet af kundens samlede opsparingsforløb, f.eks. hvis kunden skifter pensionsinstitut. Tilsvarende er der heller ikke sikkerhed for, at den manglende institutbeskatning af underskud på omkostnings- og risikoresultatet for udenlandske selskaber vil medføre en højere rentetilskrivning til den pågældende kunde i det pågældende år eller i løbet af kundens samlede opsparingsforløb. Rentetilskrivningen til den enkelte kunde afhænger således af flere faktorer end pensionsafkastskatten, herunder bl.a. størrelsen af de ufordelte reserver, årets afkast og konkurrencen om kunderne – det er således som Forsikring & Pension nævner såvel i Danmark som i udlandet op til det enkelte selskab selv, inden for aftalernes og tilsynslovgivningens rammer at afgøre, hvor mange midler kunderne skal tilskrives.

 

Dertil skal det bemærkes, at eventuelle forskelle i EU-landenes beskatning af pensionsinstitutterne ikke bringer en hårdere beskatning af kunder i udenlandske institutter i forhold til kunder i danske institutter i overensstemmelse med EU-retten.

 

I punkt c anfører Forsikring & Pension, at en forestilling om, at en overflytning af beskatningen af nogle ganske små beløbskorrektioner fra individuelt til kollektivt niveau skulle få en negativ effekt på branchens bestræbelser efter øget åbenhed og gennemsigtighed, er absurd.

 

Hertil bemærkes, at jeg alene har givet udtryk for dels, at en sådan overflytning ikke kan siges at præmiere et korrekt skøn over omkostningerne, dels at jeg finder det bemærkelsesværdigt, at øget indsigt for kunderne i de faktiske udgifter som evt. sideeffekt af lovforslagets gennemførelse skulle være i strid med disse bestræbelser, jf. min kommentar til PFA Pensions henvendelse af 6. november 2008 til Skatteudvalget.

 

I punkt d anfører Forsikring & Pension, at individbeskatningen af underskud på omkostnings- og risikoresultaterne er langt mere administrativt bebyrdende for danske selskaber end for udenlandske, da danske selskaber har flere danske kunder og allerede har eksisterende administrative systemer, der skal redesignes, ligesom den etablerede praksis omkring bl.a. fastsættelse af omkostnings- og risikobonus skal revurderes. Forsikring & Pension anfører endvidere, at det er særdeles tvivlsomt, om udenlandske pensionsinstitutter vil udbyde gennemsnitsrenteprodukter. Forsikring & Pension konkluderer derfor, at det reelt kun er de danske selskaber, der pålægges den administrative byrde.

 

Hertil skal det bemærkes, at selve omlægningen af pensionsafkastskatten fra institutbeskatning til individbeskatning, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2008 – og ikke blot den del, der går på beskatningen af et evt. omkostnings- og risikounderskud - vil medføre, at pensionsinstitutternes eksisterende administrative systemer skal redesignes, hvilket også tidligere er blevet anført af Forsikring & Pension, og hvilket netop var grunden til, at virkningstidspunktet for den nye pensionsafkastbeskatningslov blev udskudt til 2010 for danske pensionsinstitutter. Det skal desuden bemærkes, at der kun sker beskatning af omkostnings- og risikounderskud i det omfang omkostnings- og risikopræmierne er sat for lavt i forhold til de faktiske omkostninger og risikoudgifter. Lovforslaget vil således ikke give de selskaber, der har realistiske omkostnings- og risikopræmier anledning til at revurdere deres omkostnings- og risikobonus.   

 

Endelig skal det bemærkes, at hverken det forhold, at danske pensionsinstitutter har flere danske kunder end udenlandske pensionsinstitutter, eller det forhold, at der indtil nu ikke er etableret gennemsnitsrenteprodukter med fradragsret i udenlandske pensionsinstitutter, giver Danmark mulighed for at indrette vores regler på en måde, der diskriminerer kunder med gennemsnitsrenteprodukter i udenlandske pensionsinstitutter.

 

I punkt e og f anfører Forsikring & Pension, at det ikke vil give et provenutab, hvis vi giver udenlandske pensionsinstitutter mulighed for at omkvalificere skattepligtig rentebonus til skattefri omkostnings- og risikobonus, da der ikke er nogen udenlandske institutter, der vil udbyde gennemsnitsrenteprodukter, og da det ikke vil give danske pensionsinstitutter et større incitament til at etablere afdelinger i udlandet.

 

Jeg er ikke enig i denne betragtning, som alene hviler på en prognose over danske og udenlandske pensionsinstituttets fremtidige adfærd. Jeg kan i øvrigt henvise til min kommentar af 25. november 2008 til PFA Pension herom.

 

Kommentar vedrørende overgangsfradraget

 

Forsikring og Pension har i høringssvaret anført, at der kan opnås en administrativ besparelse ved, at overgangsfradraget for de enkelte beregnes ved hjælp af primoværdier i stedet for som nu med ultimoværdier. Forsikring og Pension foreslår, at bestemmelsen vedrørende beregningen af overgangsfradraget ændres fra at anvende hensættelser ultimo indkomståret til at anvende hensættelser primo indkomståret.

 

En ændring i opgørelsen af den friholdte opsparing, hvor der anvendes primoværdier i indkomståret i stedet for ultimoværdier vil bevirke en højere overgangsbrøk i gennemsnit for de berørte opsparere, hvilket vil bevirke et samlet provenutab ved beregningen af årets PAL-skat. For opsparere med pensionsopsparing under udbetaling kan anvendelse af hensættelserne primo indkomståret endvidere resultere i en lavere friholdelsesbrøk og derved en højere PAL-skat end under gældende regler. F&Ps forslag vil således dels indebære en samlet mindre beskatning, dels en omfordeling til ugunst for sidstnævnte gruppe af opsparere.

 

Det skal herudover bemærkes, at fristen for indberetning og afregning af PAL-skat med det fremsatte forslag er blevet flyttet fra 31. marts til 31. maj i året efter indkomståret for netop at sikre, at livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber m.v. har de nødvendige oplysninger til at opgøre beskatningsgrundlag, den skattepligtige del heraf samt skatten for indkomståret. Pensionsinstitutterne er således i besiddelse af de nødvendige oplysninger til opgørelse af overgangsfradraget den 31. maj året efter indkomståret. Det skal i den forbindelse bemærkes, at pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 2, efter Skatteministeriets opfattelse ikke er til hinder for, at den skat, der for gennemsnitsrenteprodukter skal indeholdes ved overførsel af midler til depot m.v. i løbet af året, korrigeres ved opgørelse af den endelige skat, der skal indberettes og betales den 31. maj 2008 året efter indkomståret. 

 

Kommentar vedrørende oplysninger til kontrol

 

Jeg har noteret mig, at Forsikring & Pension ikke er enig i vurderingen af de oplysninger, der er nødvendige for skattekontrollen. Jeg henviser i den forbindelse til min kommentar til Forsikring & Pension af 25. november 2008, men er som før nævnt parat til at indgå i dialog med Forsikring & Pension om de oplysninger, som de finder nødvendige for skattekontrollen, når vi har modtaget den bebudede vurdering heraf fra Forsikring & Pension i 2009. 

 

Kommentar vedrørende tilnærmet skatteberegning

 

Jeg kan som nævnt under min kommentar til Forsikring & Pensions bemærkninger om overgangsfradraget bekræfte, at pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 2, ikke er til hinder for, at den skat, der for gennemsnitsrenteprodukter skal indeholdes ved overførsel af midler til depot m.v. i løbet af året, korrigeres ved opgørelse af den endelige skat, der skal indberettes og betales den 31. maj 2008 året efter indkomståret.