I 2010 træder den nye PAL i kraft. Dermed bliver hver pensionsopsparer skattepligtig,som udgangspunkt med det tilskrevne afkast på pensionsordningen som beskatnings-grundlag. Desuden er pensionsselskaberne PAL-skattepligtige på selskabsniveau af æn-dringerne i ufordelte midler (kollektive reserver) hørende til bestanden af gennemsnits-renteordninger.I henhold til den nye PAL gælder imidlertid, at hvis et pensionsselskab et år har opkrævetlavere direkte administrationsomkostninger eller forsikringsrisikopræmier hos gennem-snitsrentebestanden end årets faktiske administrations- hhv. skadesudgifter, og under-skuddene ikke kan rummes i tilsvarende overskud fra tidligere år, skal disse kunder PAL-beskattes på individniveau af forskellene, jf. forslagets § 4a, stk. 5-9, samt bemærknin-gerne til § 4, stk. 3, nr. 5, i den gældende lov. Begrundelsen for denne bestemmelse er,at et pensionsselskab ellers ville kunne tilføre en del af investeringsafkastet til kunderne iform af ”for stor” rabat (bonus) på administrationsomkostningerne og/eller risikopræmi-erne i stedet for som kontorente og dermed spare kunderne for PAL-skat.Denne bestemmelse vil gøre PAL-beregningen helt uigennemskuelig for kunderne, som vilopleve en usikkerhed om den reelle omkostningsprocent i forhold til selskabets oplysning iden lovpligtige årsopgørelse, og den vil give en betydelig ekstra administrationsbyrde,som i sidste ende skal betales af kunderne. Hertil kommer, at bestemmelsen er konkur-renceforvridende og usammenhængende i forhold til loven i øvrigt. Forsikring & Pension(F&P) har fremsat et forslag forenkling af loven, der dels varetager det ovennævnte hen-syn, dels er provenuneutralt, men som samtidig fjerner uigennemsigtigheden og den eks-tra administrationsbyrde. Dette forslag er blevet afvist uden holdbare begrundelser, jf.Skatteministeriets kommentarer til F&P’s høringssvar.[email protected]Telefon: 39 17 50 00Telefax: 39 17 59 50PFA PensionSundkrogsgade 4DK-2100 København Ø

En tilsvarende bestemmelse, hvorefter underskud fordele på de enkelte kunder med hen-blik på beskatning, gælder ikke for markedsrenteprodukter eller pensionsordninger etab-leret i et pengeinstitut. For disse produkter og ordninger består den nævnte mulighed forat kunne spare PAL for kunderne således fortsat. Muligheden består for sådanne ordnin-ger i, at kunderne belastes med relativt høje ”puljeprovisioner”, som så finansierer admi-nistrationsudgifterne, og som giver PAL-fradrag for den enkelte kunde, mens der tagesmeget lave eller slet ingen direkte administrationsgebyrer. Denne mulighed giver en kon-kurrenceforvridning til fordel for pensionsopsparere med pengeinstitutordninger og mar-kedsrenteprodukter.Dermed rammes særligt pensionsordninger for lønmodtagere, som er tegnet kollektivt afvirksomheder, hvor de pågældende lønmodtagere er ansat, da disse pensionsordninger ilangt overvejende grad er gennemsnitsrenteprodukter.Det er problematisk, hvis PAL-lovforslaget skal favorisere bestemte pensionsudbydere ogbestemte pensionsprodukter, og særligt når favoriseringen sker til fordel for de mere ag-gressive markedsrenteprodukter, hvor lønmodtagere har langt større risici for tab end påprodukter med gennemsnitsrente.

Uigennemskuelig PAL-beregning

For den enkelte kunde vil bestemmelsen medføre en helt uigennemskuelig PAL-beregning,hvilket er bekymrende især set i lyset af bestræbelserne om at øge åbenheden og gen-nemsigtigheden på pensionsområdet.En kunde, der har fået tilskrevet 100 kr. i kontorente før PAL og har betalt 10 kr. i admi-nistrationsomkostninger, vil have en forventning om, at PAL-skatten bliver 15 kr. Menhvis selskabets samlede administrationsudgifter udgør 1,1 mio. kr., og der kun er opkræ-vet 1,0 mio. kr. samlet i administrationsomkostninger (altså et underskud på 10 pct. afde opkrævede omkostninger), vil kunden ydermere blive PAL-beskattet af 1 kr., svarendetil 10 pct. af 10 kr., således at kundens PAL-beskatningsgrundlag bliver 101 kr. Dette vilvære skjult for kunden i de omkostningsoplysninger, pensionsselskaberne kan give kun-den. Oplysningerne til kunden bliver derved misvisende.Tilsvarende gælder risikoresultatet. Et samlet risikounderskud, der svarer til 20 pct. af deopkrævede risikopræmier, vil således resultere i en merbeskatning hos den enkelte kundepå 20 pct. af de betalte risikopræmier. To kunder, der betaler forskellige administrations-omkostninger og/eller risikopræmier, men opnår samme beløbsmæssige afkast, vil såle-des blive PAL-beskattet forskelligt.Dette vil være meget vanskeligt at forklare kunderne, især fordi de faktiske udgifter ikkefremgår af deres aftaler eller depotoversigter, men alene af selskabernes regnskaber. Det

skal også bemærkes, at disse udgifter i sagens natur først kan opgøres efter det enkelteårs udgang. Derfor vil den enkelte kunde således opleve, at der kommer en efterregule-ring flere måneder efter opgørelsen af omkostningerne, der vises i den årlige depotover-sigt, og det svækker naturligvis kundens mulighed for at gennemskue omkostningsni-veauet for det enkelte års aktiviteter, og særligt vil sammenligninger med administrati-onsomkostningerne på pengeinstitutprodukter og markedsrenteprodukter bliver yderligerevanskeliggjort.Desuden påpeges det, at fordelingen mellem kunderne ikke er entydigt fastlagt (som an-taget i eksemplet), hvilket kan skabe yderligere forskelsbehandling.

Tung ekstra administration

Bestemmelsen påfører selskaberne en betydelig ekstra administrationsbyrde ud over densystemtilpasning, som den nye PAL i øvrigt medfører.I praksis fremregnes gennemsnitsrenteordninger måned for måned baseret på rente-, ri-siko- og omkostningssatser, der forud for hver måned er lagt ind i IT-systemerne. Be-stemmelsen bevirker, at PAL-skatten på hver ordning ikke altid vil kunne beregnes i den-ne fremregning. I år med risiko- og omkostningsunderskud vil PAL-skatten for hver enkeltordning således skulle justeres med tilbagevirkende kraft, når selskabets regnskab er of-fentliggjort. I mange tilfælde sker dette først flere måneder inde i det nye år. Disse juste-ringer kræver således en ny fremregning af depotet fra årsskiftet og frem til offentliggø-relsen - til stor gene for såvel selskaber som opsparere, som ikke længere vil kunne reg-ne med de tal, som depotoversigterne indeholder.Hertil kommer, at reglerne ikke giver et klart svar på, hvordan kunder, som træder ud afeller ind i selskabet i årets løb skal behandles.

Forslag fra F&P om provenuneutral kraftig forenkling

F&P har over for Skatteministeriet fremsat et forslag, som er vedlagt, til en forenkling afden nye PAL. Forslaget går ud på, at eventuelle samlede risiko- og omkostningsunderskudpå gennemsnitsrentebestanden PAL-beskattes på selskabsniveau sammen med beskat-ningen af ændringerne i de ufordelte midler i stedet for at blive fordelt ud på hver ord-ning.Forslaget er provenuneutralt i forhold til modellen i lovforslaget og vil sikre bedre gen-nemsigtighed for kunderne, idet den enkelte kundes PAL-skat blot vil være 15 pct. af dettilskrevne afkast på ordningen. Endvidere vil det forenkle administrationen betydeligt iforhold til, hvad der ellers lægges op til.

Forslaget har været fremlagt for Skatteministeriet men er blevet afvist uden holdbare ar-gumenter. Det eneste argument har været en påstand om, at forslaget skulle forskels-behandle ordninger i danske og udenlandske selskaber og dermed stride mod EU-reglerne. Denne påstand er imidlertid uden substans. Det fremføres af Skatteministeriet,at forslaget skulle beskatte ordninger i udenlandske selskaber hårdere end i danske, meneftersom det kun er danske selskaber, der beskattes af ændringer i de ufordelte midler,forholder det sig faktisk modsat (omvendt diskrimination).Det skal samtidig understreges, at Skatteministeriets påstand om, at beskatning på kol-lektivt niveau er EU-retsstridigt på grund af konkurrenceforvridning overfor udenlandskepensionsselskaber, er i modstrid med en vurdering, som advokatfirmaet Bech-Bruun ud-arbejdedei forbindelse med folketingsbehandlingen PAL-forslaget i 2007. I relati-

on ti de EU-retlige regler om fri bevægelighed af tjenesteydelser anfører Bech-Bruun følgende:"Det er vores opfattelse, at afregning på individniveau i mindst lige så høj gradsom afregning på institutniveau vil gøre det uattraktivt for udenlandske virksom-heder at tilbyde deres tjenesteydelser til danske pensionstagere." (Bech-Bruun,august 2007)Vi finder det derfor problematisk for en seriøs behandling af PAL-forslaget, nårSkatteministeriet ikke kommer med nogen nærmere redegørelse for, hvorfor definder F&P’s provenuneutrale forslag om beskatning på kollektivt niveau EU-retsstridigt, mens ministeriets eget forslag om beskatning på den enkelte kundesdepotkonti ikke betragtes som retsstridigt.

Mangel på juridisk grundlag

De samlede risiko- og omkostningsunderskud er typisk meget små i forhold til de samledeændringer i de ufordelte mider. Det er derfor usammenhængende, at beskatningen af ri-siko- og omkostningsunderskud skal fordeles og beskattes på depotniveau, mens ændrin-gerne i de ufordelte midler fortsat beskattes hos selskabet. Der er tale om, at en megetlille del af de samlede ændringer i de ufordelte midlerskalfordeles og beskattes individu-elt, mens langt størstedelen heraf beskattes kollektivt hos selskabet. Hvis Skatteministe-riet anerkender muligheden for beskatning af selskabet for så vidt angår de ufordeltemidler, savner det mening, når Skatteministeriet afviser også at lade typisk langt mindrerisiko- og omkostningsunderskud beskatte på selskabsniveau..Afslutningsvist skal det påpeges, at reglerne for fordeling af ufordelte midler for gennem-snitsrentebestande reguleres i lov om finansiel virksomhed og kontributionsbekendt-gørelsen. Specielt bør det i den forbindelse nævnes, at der fra Erhvervs- og økonomimini-steriets og Finanstilsynets side pt. arbejdes på en stramning af kontributionsbekendtgø-

Konkurrenceforvridning – til skade for lønmodtagerordninger med gennemsnits-

renteprodukter

Uigennemskuelig PAL-beregning

Tung ekstra administration

Forslag fra F&P om provenuneutral kraftig forenkling

Mangel på juridisk grundlag