Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 43 - Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven, registreringsafgiftsloven, tonnageskatteloven og lov om skattenedslag for seniorer (Ændringer vedrørende skatte-, vurderings- og motorankenævn m.v.). Spørgsmål er stillet efter ønske af Hanne Agersnap (SF).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 6 af 18. november 2008.

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 / Kaj-Henrik Ludolph

 

 

 


Spørgsmål 6: Er ministeren ikke enig i, at den omstændighed, at hver kommunalbestyrelse kun kan udpege én person kan ventes at føre til en koncentration af medlemmer med tilhørsforhold til de store partier, og hvordan kan ministeren med denne udpegningsprocedure sikre, at de mindre partier får en rimelig repræsentation i skatteankenævnene?

Svar: Som nævnt i mit svar på spørgsmål 5, sikrer de nuværende regler heller ikke i tilstrækkelig grad, at mindretallet i en kommunalbestyrelse får en rimelig repræsentation i skatteankenævnet.

Efter min mening er der ingen optimal løsning på det problem, som spørgeren påpeger. Den omstændighed, at der er færre pladser i skatteankenævnene, end der er i kommunalbestyrelserne, bevirker i sig selv, at der kan blive tale om en overrepræsentation af de store partier i skatteankenævnene, sammenlignet med repræsentationen i kommunalbestyrelserne. Jeg mener imidlertid, at de foreslåede regler er bedre end de nuværende regler.

De gældende regler pålægger i realiteten kommunalbestyrelserne at indstille fire egnede og interesserede personer for hver plads i skatteankenævnet: to personer som medlem og to som suppleant for medlemmet. Det er korrekt, at det har givet mig som minister visse manøvremuligheder i retning af at sikre en alsidig sammensætning af skatteankenævnene, men jeg har oplevet, at dette til en vis grad er sket på bekostning af kommunalbestyrelsernes indflydelse, hvilket jeg finder uheldigt. Samtidig er det forventningen, at de nye kommunalbestyrelser efter 2009 vil kunne få vanskeligheder ved at finde fire personer, der er villige til at lade sig indstille, eftersom det er kendt på forhånd, at kun én af disse kan forvente at få en egentlig funktion; i praksis har det vist sig, at suppleanten kun sjældent træder i funktion.      

Ud fra en samlet afvejning har jeg fundet det rettest – så vidt det er muligt – at gå tilbage til situationen fra før 2005, hvor det var kommunalbestyrelserne der bestemte, hvem der skulle sidde i skatteankenævnene. Situationen fra før 2005 kan ikke genskabes, eftersom de nuværende skatteankenævn er statslige, og kommunalbestyrelserne således kun kan få en indstillingsret til pladserne. Men kommunalbestyrelsernes indflydelse vil stige, i og med at de kun skal udpege én person til hver plads.