|
|
|
Til
Folketingets
Miljø- og PlanlægningsUdvalg
Christiansborg
Danmarks Naturfredningsforening lægger afgørende vægt på at midlerne til de kommunale indsatsplaner for grundvandet er til stede i de kommuner hvor behovet for grundvandsbeskyttelse reelt er og at midlerne anvendes efter formålet.
Folketinget skal meget snart have L47 om afgift til drikkevandsbeskyttelse til 2. behandling. Lov-forslaget fastsætter bl.a at staten fremover frem til 2015 skal fuldføre den grundvandsskortlægningsopgave, som amterne for 8-9 år siden påbegyndte og at kommunerne herefter skal lave en indsatsplanlægning. En planlægning med sigte på at beskytte særligt værdifulde grundvandsressourcer (OSD), så de er sikret fremover.
Forslaget indebærer også nye rammer for hvilke økonomiske midler kommunerne har til at lave indsatsplanerne til beskyttelse af grundvand.
Hidtil har kommunerne inddrevet et beløb pr leveret kubikmeter vand fra vandværkerne. Fremover skal beløbet efter forslaget inddrives af SKAT og herefter tilbageføres til kommunerne via den normale bloktilskudsmodel, som lægger stor vægt på indbyggertal.
Det vil efter Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse betyde en alvorlig skævvridning af tildelingen af midler til grundvandsindsatsen, idet kommuner med store indbyggertal, men små grundvandsinteresser (eksempelvis hovedstadskommunerne) vil få store beløb til handleplaner, mens kommuner med få indbyggere og store grundvandsinteresser (eksempelvis Favrskov Kommune) vil få alt for få midler til at klare indsatsplanlægningen.
Det er ikke acceptabelt at fordele denne slags midler efter den normale bloktilskudsmodel – præcis som det ikke giver mening at fordele naturgenopretningsmidler efter indbyggertal – det må fornuftigvis ske efter hvor meget natur, der er behov for at genoprette og forvalte.
Stor er derfor DNs forundring over at Regeringen og Dansk Folkeparti i FMPUs Betænkning fra 10. december 2008 fastholder bloktilskudsmodellen på trods af tilkendegivelser om det modsatte ved lovforslagets førstebehandling og tilkendegivelser fra KL og de danske vandværker om det fornuftsstridige i modellen.
Danmarks Naturfredningsforening skal derfor kraftigt opfordre Folketingets partier til i 2. behandlingen af L47 at vælge en fordelingsmodel, som sikrer at de kommuner, som har de store indsatsbehov også er de kommuner, der faktisk får midlerne hertil. Alt andet vil være direkte fornuftsstridigt.
Ifald en bloktilskudsmodel fastholdes må der som minimum indbygges en mulighed for udligning til kommunerne baseret på afholdelse af faktiske udgifter til grundvandsindsatsplanlægning.
Endeligt skal foreningen gentage fra sit høringssvar fra august 2008 hvad angår tidshorisonten, at DN savner en klar og acceptabel begrundelse for at en kortlægningsopgave, som amterne allerede har varetaget i 8-9 år, skulle kræve en tidsramme frem til 2015 for staten at fuldføre, og at kommunerne derfor først skulle kunne lave indsatsplanlægningen mellem 2015 og 2017.
DN mener kortlægningen må fuldføres så langt som overhovedet muligt allerede i forbindelse med 1. generation vandplaner, som vedtages i 2009, og at kommunerne hermed allerede kan igangsætte arbejdet med de konkrete indsatsplaner for grundvandet fra 2010 og fremefter.
Herefter kan der foretages de nødvendige yderligere kortlægninger og justeringer fra 2015 og fremefter i 2. generationsplanerne.
Med venlig hilsen
Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident
Danmarks Naturfredningsforening