Tillægsbetænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 17. december 2008

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

(Klageadgang for afgørelser fra regionsråd)

[af ministeren for sundhed og forebyggelse (Jakob Axel Nielsen)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. oktober 2008 og var til 1. behandling den 13. november 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 3. december 2008. Lovforslaget var til 2. behandling den 11. december 2008, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Sundhedsudvalget.

Dispensation fra § 8 a, stk. 2, i Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden om, at 3. behandling ikke må finde sted før 2 dage efter omdeling af tillægsbetænkning.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 4 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse. Ministeren for sundhed og forebyggelse har besvaret spørgsmål 1-3. Spørgsmål 4 ønskes besvaret inden 3. behandling. Et af udvalgets spørgsmål og ministeren for sundhed og forebyggelses svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, selv om der kan opstÃ¥ unødig usikkerhed om, hvorvidt der i alle tilfælde etableres en klageadgang til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, for den kompetence, regionerne har til at afgøre sager vedrørende tilskud til ydelser i et andet EU/EØS-land. Denne usikkerhed skyldes, at lovforslaget alene henviser til de regler, som ministeren for sundhed og forebyggelse har fastsat gennem bekendtgørelse og vejledning i medfør af § 168 i Sundhedsloven. Dermed synes det ikke sikret, at der etableres klageadgang vedrørende afgørelser om tilskud i alle de tilfælde, hvor der ifølge EF-domstolens kendelser vil være adgang til godtgørelse af udgifter i forbindelse med ikke-hospitalsbehandling i et andet EU/EØS-land.

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

  Louise Schack Elholm (V) Â  Preben Rudiengaard (V) fmd.  Birgitte Josefsen (V) Â  Sophie Løhde (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Liselott Blixt (DF) Â  Karin Nødgaard (DF) Â  Vivi Kier (KF) Â  Pia Christmas‑Møller (UFG) nfmd.  Jens Peter Vernersen (S) Â  Flemming Møller Mortensen (S) Â  Karen J. Klint (S) Â  Lene Hansen (S) Â  Karl H. Bornhøft (SF) Â  Jonas Dahl (SF) Â  Lone Dybkjær (RV) Â  Per Clausen (EL) 

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	47		Liberal Alliance (LA)	3
Socialdemokratiet (S)	45		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Dansk Folkeparti (DF)	25		Siumut (SIU)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	23		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	17		Sambandsflokkurin (SP)	1
Det Radikale Venstre (RV) Enhedslisten (EL)	9 4		Uden for folketingsgrupperne (UFG)	2

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 51 efter betænkningsafgivelse

Bilagsnr.	Titel
6	Betænkning afgivet den 3. december 2008
7	1. udkast til tillægsbetænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 51 efter betænkningsafgivelse

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om der jf. gældende retspraksis i Danmark og EU kan ydes tilskud til andre tjenesteydelser efter loven, der leveres i et andet EU-/EØS-land end ydelser, der udføres med fortjeneste for øje, og hvor den sikrede efter vilkårene for tilskud til ydelse, og ministerens svar herpå
2	Spm. om baggrunden for at Ankestyrelsen kan vurdere at »EF-domstolen synes at anlægge en bredere fortolkning af tjenesteydelsesbegrebet for så vidt angår offentlige sundhedsydelser«, til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå
3	Spm. om danske offentlige sundhedsydelser, der er købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land, til ministeren for sundhed og forebyggelse og ministerens svar herpå
4	Spm. om ministeren kan bekræfte, at der med lovforslaget sikres klageadgang for alle der, efter EF-domstolens kendelser gives adgang til godtgørelse af udgifter ved ikke-hospitalsbehandling i andet EU/EØS land, til ministeren for sundhed og forebyggelse og ministerens svar herpå

 

+++Bilag+++Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse og dennes svar herpå

Spørgsmålet og ministeren for sundhed og forebyggelses svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes oplyse baggrunden for, at Ankestyrelsen kan vurdere »at EF‑domstolen synes at anlægge en bredere fortolkning af tjenesteydelsesbegrebet for så vidt angår offentlige sundhedsydelser« og i forlængelse heraf oplyse, hvorvidt ministeren er enig heri og har taget tilstrækkelig højde herfor i udformningen af lovforslaget.

Svar:

Ankestyrelsen har i en konkret klagesag om adgang til tilskud til ambulant lægehjælp modtaget på et hospital i Tyskland, en hjælp der af Ankestyrelsen er betragtet som speciallægehjælp, tilkendegivet, at Ankestyrelsen har gennemgået den seneste retspraksis fra EF-domstolen på området.

 

Ankestyrelsen har vurderet, at »domstolen synes at anlægge en bredere fortolkning af tjenesteydelsesbegrebet og dermed en friere adgang til at søge lægehjælp i et andet EU/EØS-land end den, der kom til udtryk i Indenrigs- og Sundhedsministeriets (dagældende) bekendtgørelse om adgang til tilskud efter sygesikringsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et andet EU/EØS-land«.

Om baggrunden for Ankestyrelsens vurdering kan det oplyses, at ministeriet er bekendt med, at Ankestyrelsens afgørelse blev truffet på baggrund af EF-domstolens seneste retspraksis, særlig den nederlandske sag Müller-Fauré og Van Riet (C-385/99).

EF-domstolens fastslår i denne sag, at lægeligvirksomhed både i og uden for hospitalssektoren er tjenesteydelser i EF-traktatens forstand. Et krav om en forhåndsgodkendelse fra en patients hjemlige sygekasse, som forudsætning for at kunne få dækket udgifter til planlagt behandling i udlandet, anses for at være en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser.

EF-domstolen anerkender imidlertid, at visse objektive hensyn kan retfærdiggøre en begrænsning af den frie udveksling, nemlig

–     beskyttelse af folkesundheden, herunder opretholdelse af et stabilt læge- og hospitalsvæsen, som alle har adgang til, og som bidrager til et højt niveau for beskyttelse af sundheden ved opretholdelse af behandlingsmuligheder eller en lægelig kompetence på sundhedsområdet eller en lægelig kompetence på det nationale område,

–     risikoen for et alvorligt indgreb i sundhedsvæsenets økonomiske balance, såfremt det overordnede niveau for beskyttelse af den offentlige sundhed påvirkes.

Ved efterprøvelse af disse hensyn sondrer EF-domstolen mellem behandling i og uden for hospitalsvæsenet.

Med hensyn til ikke-hospitalsbehandling har EF-domstolen fastslået, at sådan behandling, som en person har ret til i sin hjemstat, kan vedkommende også søge i en anden medlemsstat uden forhåndstilladelse og få godtgjort med et beløb, der højst svarer til den godtgørelse vedkommende ville have fået gennem sit eget system.

Ministeriet finder imidlertid, at EF-domstolens sondring mellem hospitalsydelser og ikke-hospitalsydelser er uklar, jf. at det i lovforslagets bemærkninger er anført, at det vurderes, at konsekvenserne af EF-domstolens afgørelser på visse områder er uklare. Netop denne sondring er da også genstand for drøftelser i forbindelse med de igangværende forhandlinger i rådsregi om direktivforslaget om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

Ministeriet er enig med Ankestyrelsen i, at EF-Domstolen synes at anlægge en bredere fortolkning af tjenesteydelsesbegrebet for så vidt angår offentlige sundhedsydelser og ministeriet har  med bekendtgørelse nr. 1098 af 19. november 2008 udvidet adgangen til tilskud efter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land, jf. besvarelsen af spørgsmål 1.