Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

EPI/ J.nr. 2008-4821

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 9. december 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 3. december 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 12 ad L 57 om forslag til ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Ændring af modtagergruppen for særligt børnetilskud).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 12:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. december 2008 fra internet-forummet ”selvvalgt enlig mor”, jf. L 57 – bilag 8.”

 

 

Svar:

 

I bilag 8 beskrives en række personlige overvejelser i forhold til beslutningen om at blive enlig mor. Det konkluderes, at lovforslaget enten er baseret på en misforståelse eller er signallovgivning.

 

Dette synspunkt er jeg uenig i. Det er et klart formål med lovforslaget at sikre, at der fortsat kan udbetales særligt børnetilskud i de tilfælde, hvor for eksempel en forsørgelsespligtig forælder dør. Til gengæld skal der ikke udbetales særligt børnetilskud i de situationer, hvor eneforsørgerrollen er selvvalgt. Tildelingen af børnetilskud hviler således på et objektivt grundlag.

 

For så vidt angår problemstillingen om særligt børnetilskud, hvor faderskabet ikke er fastslået, kan jeg henvise til mit svar på spørgsmål nr. 9.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen