|
Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 28. november 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 21. november 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 3 ad L 57 om forslag til ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Ændring af modtagergruppen for særligt børnetilskud).
Â
â€Finder ministeren, at Danmark overholder FN´s konvention om bl. a. økonomiske rettigheder, nÃ¥r børn, der er født som følge af kunstig befrugtning, hvor donor som oftest er ukendt, i fremtiden skal have andre muligheder end børn, der er født som følge af naturlig befrugtning, hvor faderen er ukendt?â€
Svar:
Højesteret har ved dom af 2. november 2006 stadfæstet Østre Landsrets afgørelse, hvorefter ret til særligt børnetilskud for et barn, der adopteres af en enlig person, alene er reguleret af børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 3.
Sagen drejer sig om ret til særligt børnetilskud for et barn af udenlandsk oprindelse adopteret af en enlig person.
Højesteret udtalte endvidere, at afslag på særligt børnetilskud til dette barn ikke udgjorde en usaglig forskelsbehandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller i øvrigt var i strid med de øvrige konventionsbestemmelser, som sagsøger havde påberåbt sig i sagen.
Det skal i denne forbindelse nævnes, at sagsøger også havde påberåbt sig FN´s konvention af 20. december 1989 om barnets rettigheder.
Det er min opfattelse, at det forholder sig på samme måde med den foreslåede regel om, at der ikke er ret til særligt børnetilskud for et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af en enlig kvinde.
I disse tilfælde har den enlige kvinde selv valgt at være alene om at forsørge barnet. Der er altså ikke tale om, at eneforsørgerrollen er et resultat af en social begivenhed, men om at kvinden selv har besluttet få et barn uden at have eller ønske at have en far, som kan bidrage til barnets forsørgelse.
Karen Jespersen