19. november 2008

 

 

 

Vedr. Deres j.nr. 2008/4009-93

 

 

Til Integrationsministeriet – Lovkontoret ([email protected])

 

DRC’s  Høringssvar vedr. ændring af Udlændingeloven (Skærpet meldepligt).

 

 

 

DRC takker for modtagelsen af udkast til lovforslag om skærpede betingelser i forbindelse med ”tålt ophold”, som vi modtog d.13, november 2008.

 

Det er oplyst at lovforslaget er fremsat i Folketinget. samme dag, og vi har fået en svarfrist til d. 19. november 2008. Det er også oplyst, at lovforslaget vil bliv første behandlet d. 21. november 2008

 

Det kan indledningsvis bemærkes, at DRC samme dag modtog lovforslag. fra Justits Ministeriet med svarfrist til d. 8. december 2008 – et forslag som endnu ikke er fremsat i Folketinget. Dette følger JM’s Vejledning om god lovkvalitet, hvilket ikke kan siges om høringsfristen i indeværende lovforslag. Men muligvis endnu værre er lovforslaget allerede gået videre til Folketinget, hvor det reelt ikke er muligt at få indflydelse på udformningen.

 

Hertil kommer at et flertal i Folketinget nedsatte en arbejdsgruppe til belysningen af problematikken vedrørende administrative udvisninger. Det virker derfor ikke tvingende at Folketinget skal tage stilling til spørgsmålet inden arbejdsgruppen er færdig, og alene på baggrund af nogle i al hast indhentede høringssvar. Der synes desværre at være tale om ”panik-lovgivningen”, og totalt fravær af ”rettidig omhu” i lovgivningsprocessen.

 

DRC vil derfor benytte lejligheden til at minde om, at vi i forbindelse med stramningerne af udlændingeloven i 2002 (24 års reglen tilknytningskravet m.v.) bl.a. påpegede at vi ikke fandt at der var taget stillingen til spørgsmålet om betydningen af EU's regler om den fri bevægelighed, herunder den afledte ret til familiesammenføring. Dette synspunkt uddybede DRC yderligere i forbindelse med ændringen af de tilsvarende regler i 2003 (28 års reglen).

 

Det skal i denne forbindelse understreges at DRC besvare høringer ud fra teknisk/juridiske overvejelser og ikke ud fra partipolitiske overvejelser. Det kan således påpeges, at DRC rejste kritik af ”taxaloven” (som fratog udenlandske statsborgere retten til at drive taxavirksomhed) , som blev fremlagt af den tidligere Socialdemokratiske regering. Loven blev senere lavet om.

 

Der burde således være grund til at fare med lempe, og det synes oplagt at der også i indeværende situation er behov for en dyberegående udredning (som allerede er igangsat) inden der vedtages ny lovgivningen på området.

 

DRC skal derfor undlade at gå dybere ind i de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af forslaget i forhold til de personer som man hidtil har haft på ”tålt ophold”, men som det nu synes at være formålet at bringe i en tilstand af ”utålt tilstedeværelse”. De teknisk/juridiske problemstillinger omhandler således ikke alene spørgsmålet om betydningen af fravær af domstolsprøvelse, men også eksempelvis betydningen af retten til et familieliv for dem som har familie bosiddende udenfor Sandholmlejren. Under de givne omstændigheder kan det dog ikke lade sig gøre at gå dybere ind i disse spørgsmål.

 

Derimod vil DRC gerne benytte lejligheden til at fremhæve, at lovforslaget – som skal skabe utålelige forhold for en gruppe mennesker – kaster lys over det faktum at der allerede i Sandholm lejren er skabt utålelige forhold for afviste asylansøgere fra Irak m.v. Med gennemførelsen af de såkaldte ”motivationsfremmende foranstaltninger” er Sandholm reelt blevet omdannet til en deportationslejr – i modsætning til tidligere hvor det alene fungerede som modtagecenter for nyankomne asylansøgere. Man kan i denne forbindelse spørge, hvorfor nyankomne asylansøgere skal konfronteres med krigsforbrydere og andre på tålt ophold? Men man kan også spørge, hvordan vi er kommet i en situation, hvor det værste man kan finde på at udsætte disse krigsforbrydere for, er at placerer dem i Sandholm lejren under samme vilkår som afviste asylansøgere? Eller måske snare formuleret omvendt: Hvordan kan vi leve med, at mennesker som ikke har begået noget ulovligt, udsættes for samme behandlings som krigsforbrydere? DRC finder under alle omstændigheder, at Sandholm’s funktion bør overvejes nøje, idet man her risikere at lave en sammenblanding af personer, som bestemt ikke bør befinde sig det samme sted og under samme vilkår.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Fakhra Mohammad                                                         Niels-Erik Hansen

Forkvinde                                                                        Centerleder