Dato:

24. november 2008

Kontor:

Lovkontoret

J.nr.:

2008/4011-288

Sagsbeh.:

VHH

Fil-navn:

Spm. 1

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 ad L 69 stillet af Folketingets Integrationsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 18. november 2008.

 

Spørgsmål:

”Giver lovforslaget myndighederne beføjelser, som myndighederne ikke i forvejen har efter de gældende regler, rent bortset fra, at straframmen for at overtræde en pålagt meldepligt mv. forhøjes til 1 år? I besvarelsen bedes oplyst om det allerede efter de nugældende regler er muligt at forlange, at den administrativt udviste tuneser opholder sig i Center Sandholm, således at han skal overnatte der hver dag og at overholdelsen af opholdspligten kontrolleres, og/eller at han har daglig meldepligt til politiet.”

Svar:

Ja, lovforslaget giver myndighederne nye beføjelser.

 

Efter forarbejderne til de gældende regler er udgangspunktet, at udlændinge på tålt ophold, der er pålagt at tage ophold i Center Sandholm, pålægges meldepligt som udgangspunkt hver uge. For udlændinge på tålt ophold, som ikke er pålagt at tage ophold i Center Sandholm, er udgangspunktet, at de pålægges meldepligt hver 14. dag.

 

Efter en konkret vurdering kan meldepligten efter de gældende regler pålægges oftere og om fornødent dagligt.

 

De gældende regler giver således ikke mulighed for som udgangspunkt at pålægge alle udlændinge på tålt ophold meldepligt til politiet dagligt.

 

Lovforslaget indebærer også en styrket kontrol med, at påbud om at tage ophold i Center Sandholm overholdes. Der påhviler ikke efter de gældende regler myndighederne en sådan kontrolforpligtelse.

 

Jeg har ikke mulighed for at kommentere den konkrete sag, der henvises til i spørgsmÃ¥let, da besvarelsen ville indeholde fortrolige, personhenførbare oplysninger, og da hensynet til lovgivningsprocessen tilsiger, at spørgsmÃ¥let ikke besvares fortroligt. Â