Dato:

5. december 2008

Kontor:

Lovkontoret

J.nr.:

2008/4011-296

Sagsbeh.:

VHH

Fil-navn:

Spm. 25

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 25 ad L 69 stillet af Folketingets Integrationsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 19. november 2008.

 

Spørgsmål:

 

”Vil ministeren beskrive klageadgangen og adgangen til domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser hjemlet af lovforslagets bestemmelser?”

 

Svar:

 

Politiets afgørelser om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 3, kan påklages til Integrationsministeriet. Der er almindelig adgang til domstolsprøvelse efter grundlovens § 63.

 

Udlændingeservices afgørelser om indkvarteringssted efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, kan ikke påklages, jf. § 46, stk. 2. Der er almindelig adgang til domstolsprøvelse, jf. grundlovens § 63.

 

Den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 9, er en kontrolordning og ikke en afgørelse, og der kan derfor ikke klages over kontrolproceduren eller selve kontrollen til Integrationsministeriet, jf. herved udlændingelovens § 46.