Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 72 - Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse – fair play III og fradrag for børnebidragsrestancer i kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse).

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 2. december 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  K.-H. Ludolph


Spørgsmål 4:

Vil ministeren give tilsagn om, at kommunerne via bloktilskuddene vil blive kompenseret for de endnu ikke opgjorte administrative og systemmæssige merudgifter, som lovforslaget medfører for kommunerne, jf. høringssvaret fra KL, L 72, bilag 1, hvor det anføres, at lovforslaget vil betyde store økonomiske og administrative byrder for kommunerne?

 

Svar:

I det omfang et lovforslag medfører øgede byrder for kommunerne, følger det af DUT-princippet, at kommunerne skal kompenseres for dette. Jeg er dog ikke er enig med KL i, at forslaget medfører store økonomiske og administrative byrder for kommunerne. Hvis der imidlertid er sådanne byrder forbundet med forslaget, vil størrelsen heraf skulle afklares i en forhandling mellem kommunerne og staten.

Jeg har til brug for vurderingen af byrderne for kommunerne indhentet en udtalelse fra Velfærdsministeriet.

KL fremfører i deres høringssvar, at den foreslåede formulering i aktivlovens § 96 a stk. 3, vil påføre kommunerne et væsentlig administrativt merarbejde. Denne regel omhandler sager, hvor der er risiko for, at den pågældende bliver udsat af sit beboelseslejemål.

Velfærdsministeriet henviser til høringsnotatet, hvori følgende er anført:

”Lovændringen fra 2007 af retssikkerhedslovens § 5 a vedr. udsættelsessager, forpligter kommunerne til at afgøre, om der er behov for skærpet opmærksomhed i en borgers allerede eksisterende sag i kommunen, når kommunen underrettes om en udsættelsessag.

Det vurderes derfor, at de forhold, KL nævner, allerede er dækket af eksisterende lovgivning og derfor ikke medfører en merbelastning af kommunerne.”

I forhold til aktivlovens § 83 om hjælp til udgifter til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos den pågældende, henviser Velfærdsministeriet til lovforslagets afsnit 4.3 om administrative konsekvenser for det offentlige:

”Forslaget medfører forandringer i de kommunale og statslige administrative rutiner:

I det omfang, der kan ske fradrag, skal de kommunale sagsbehandlere ikke længere opkræve det skyldige bidrag og oversende krav til inddrivelse i SKAT. I stedet skal sagsbehandlerne foretage fradrag direkte i kontanthjælpen, starthjælpen eller introduktionsydelsen. Der vurderes ikke at være administrative konsekvenser for kommunen forbundet hermed.

Modsat vil de kommunale sagsbehandlere modtage og skulle behandle flere ansøgninger om hjælp efter aktivlovens § 83, som følge af forslaget. Dette vurderes at give anledning til en ubetydelig administrativ merbelastning for kommunen.

Samlet set vurderes forslaget ikke at medføre væsentlige administrative meropgaver for kommunerne.”

Jeg har desuden indhentet en udtalelse fra Arbejdsdirektoratet. Heri giver Arbejdsdirektoratet udtryk for samme synspunkter som Velfærdsministeriet, idet Arbejdsdirektoratet dog ikke har kommenteret på aktivlovens § 83.