Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 11, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. februar 2009 vedrørende forslag til lov om hæftelse for børns erstatningsansvar (lovforslag nr. L 96). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Østergaard (RV).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

 


Spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om hæftelse for børns erstatningsansvar (L 96):

 

”Vil ministeren redegøre for, hvor ofte ordningen i Norge har ført til udbetaling af erstatning?”

 

Svar:

 

Som det nærmere er beskrevet i pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har Kommissionen vedrørende Ungdomskriminalitet i sin udtalelse af 15. september 2008 om forældreansvar redegjort for indholdet af bl.a. norsk lovgivning på området. Kommissionen har i den forbindelse bemærket, at der efter det oplyste findes én trykt retsafgørelse vedrørende anvendelsen af den norske regel om forældrehæftelse. Barneombudet i Norge har endvidere over for kommissionen oplyst, at man alene modtager få henvendelser om hæftelsesreglen.

 

Justitsministeriet er ikke herudover i besiddelse af oplysninger om ordningens anvendelse i Norge.