Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 2 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. januar 2009.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

 


Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19/1-09 fra Advokat Steen Lassen, Advokat Georg Lett og Advokat Jens Rostock-Jessen, jf. L 98 – bilag 3.”

 

Svar:

 

Advokaterne Steen Lassen, Georg Lett og Jens Rostock-Jensen opfordrer i henvendelsen til, at Folketingets medlemmer stemmer imod lovforslaget. Advokaterne mener, at lovforslaget reelt navnlig er rettet mod det muslimske hovedtørklæde for kvinder, idet religiøse symboler som kors og kalot aldrig har været et problem ved domstolene, og advokaterne mener, at lovforslaget derfor er problematisk i forhold til grundloven, menneskerettighedskonventionen og EU´s ligebehandlingsregler.

 

Advokaterne mener også, at lovforslaget vil stille sig i vejen for integrationen, idet det sender et klart signal om, at muslimer ikke er velkomne ved domstolene.

 

Justitsministeriet skal hertil anføre, at når regeringen har fundet det rigtigt at lovgive om dommeres fremtræden i retsmøder, skyldes det som nævnt i lovforslagets bemærkninger bl.a., at religiøse spørgsmål i de senere år har spillet en stigende rolle i den offentlige debat her i landet, og at spørgsmål om religiøst tilhørsforhold i den forbindelse er blevet væsentligt mere kontroversielle end tidligere. Efter regeringens opfattelse er det vigtigt, at der ved domstolene, som har den endelige afgørelse af konkrete retstvister mellem borgerne og mellem borgerne og myndighederne, tages højde for denne ændrede situation, således at dommerne i retsmøder, det vil sige hvor den judicielle virksomhed udøves direkte over for parter og andre, undlader at tilkendegive et bestemt religiøst eller politisk tilhørsforhold m.v. Det er samtidig fremhævet i lovforslagets bemærkninger, at den foreslåede bestemmelse naturligvis ikke er til hinder for, at en dommer offentligt kan bekende sig til en tro eller være medlem af et politisk parti.

 

Lovforslaget omfatter enhver form for meningstilkendegivelse om politiske og religiøse spørgsmål, og lovforslaget er ikke rettet mod bestemte befolkningsgrupper.

 

Advokaterne anfører endvidere, at forslaget er teknisk uheldigt udformet, fordi der efter den foreslåede bestemmelse ikke skal lægges vægt på, hvordan dommerne fremtræder, men på, hvordan deres fremtræden er egnet til at blive opfattet. Advokaterne mener, at der er tale om et subjektivt kriterium, som ”må befrygtes reelt at blive antimuslimsk”.

 

Den foreslåede bestemmelse er udformet således, at en dommer i retsmøder ikke må fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller om den pågældendes holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt. Justitsministeriet skal bemærke, at dette kriterium netop ikke er ”subjektivt”, idet det er uden betydning, hvordan dommeren selv eller de øvrige tilstedeværende under det pågældende retsmøde opfatter dommerens fremtræden. Det afgørende er derimod, om der er tale om synlig påklædning, udsagn eller adfærd i øvrigt, som alment opfattes som motiveret af at ville vise et bestemt religiøst tilhørsforhold m.v. eller en bestemt politisk overbevisning m.v.