Erhvervsudvalget 2008-09, Erhvervsudvalget 2008-09
L 102 , L 103
Offentligt
638996_0001.png
638996_0002.png
ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTEREN
30. januar 2009

Besvarelse af spørgsmål 30 ad L 102 og L 103 stillet af Erhvervs-

udvalget den 29. januar 2009.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. januar 2009 fraRealkreditrådet, jf. L 102/L 103 - bilag 12.

Svar:

Realkreditrådet finder det uforholdsmæssigt belastende og uhensigtsmæs-sigt for realkreditinstitutter at skulle opfylde kravet om en kernekapital-procent på mindst 12 og foreslår på den baggrund en dispensationsadgangfor realkreditinstitutter. Som begrundelse herfor anfører Realkreditrådetblandt andet, at der ved det nævnte krav kan blive tale om en betydeligoverdækning i forhold til det faktiske risikobillede for instituttet. Kravetkan således medvirke til unødigt at belaste indtjening og i sidste ende gø-re realkreditbelåning dyrere for kunderne.Realkreditrådet anfører i forlængelse heraf, at realkreditinstitutter pågrund af balanceprincippet ikke på samme måde som pengeinstitutter kananvende overdækning i forbindelse med den løbende udlånsvirksomhed.Realkreditrådet bemærker endvidere, at realkreditvirksomhed er en meresikker virksomhed generelt end pengeinstitutvirksomhed, væsentligst somfølge af lovgivningens krav om pantsikring af udlånet og henviser i denforbindelse til, at realkreditinstitutter i et historisk perspektiv har haft fær-re tab end pengeinstitutter.Det fremgår af lovforslagets § 3, at alle kreditinstitutter, der modtager ka-pitalindskud, efter kapitalindskuddet skal have en kernekapitalprocent påmindst 12.Kravet om en kernekapitalprocent på 12 er fastsat i den politiske aftale oggælder for både penge- og realkreditinstitutter med henblik på at sikre enfair og ens behandling. Kravet skal gøre både penge- og realkreditinstitut-terne så velkonsoliderede, at de får luft til at justere udlånspolitikken.Endvidere afspejler kravet også et ønske om at afdække den statsfinan-sielle risiko.Ses der på de enkelte realkreditinstitutters faktiske kapitalforhold, er derikke belæg for at antage, at det generelt skulle være særligt belastende og
ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-121216 København K
Tlf.FaxCVR-nr
33 92 33 5033 12 37 7810 09 24 85
[email protected]www.oem.dk
2/2
uhensigtsmæssigt for realkreditinstitutter at opfylde kravet om en kerne-kapitalprocent på 12. Realkreditten har i dag kernekapitalprocenter mel-lem 6 og 63,0 med en gennemsnitlig kernekapital på ca. 18 pct.Realkreditinstitutter har i tidligere kriser været presset på solvensen, ogdet må således vurderes også at være relevant for realkreditinstitutter atstille de foreslåede krav. Det skal også ses i lyset af den aktuelle udvik-ling på markedet for ejerboliger og erhvervsejendomme.Alle kreditinstitutter, der er omfattet af forslag til lov om statsligt kapital-indskud i kreditinstitutter, er således omfattet af de samme regler for stør-relsen på indskuddet af den hybride kernekapital.At realkreditinstitutter ikke på samme måde som pengeinstitutter kan an-vende overdækning i forbindelse med den løbende udlånsvirksomhed erpå sin vis korrekt. Det skyldes dog ikke som anført balanceprincippet,men snarere at realkreditvirksomhedsområdet er defineret som udlåns-virksomhed mod pant i fast ejendom, hvor finansieringen optages ved ob-ligationsudstedelse. Yderligere kapitalgrundlag giver imidlertid også forrealkreditvirksomheder mulighed for at skabe luft i instituttets udlånspoli-tik.For kreditinstitutter med en kernekapital på under 6 pct. kan der forhand-les individuelle løsninger, der giver sådanne kreditinstitutter en robust-hed, som svarer til det, som virksomheder med en kernekapital på over 6pct. opnår. Det kunne eksempelvis være i form af en særlig kapitalstruk-tur eller andre forhold.Det vurderes ikke hensigtsmæssigt med yderligere undtagelsesmulighe-der i loven, idet det vil skabe en ubalance og en forskelsbehandling mel-lem penge- og realkreditinstitutterne. Der kan være pengeinstitutter, derhar tilsvarende ønsker om et lavere kapitalindskud, og såfremt der gene-relt ydes lavere kapitalindskud, bliver det vanskeligt at sikre, at kapital-indskuddet virker efter hensigten og skaber den fornødne finansielle ro-busthed.På den baggrund finder jeg således ikke grundlag for at ændre kravet omen kernekapital på mindst 12 pct. i lovforslaget om lov om statsligtkapitalindskud i kreditinstitutter.